Jens Christian Grøndahl er kendt for at skildre afstanden i det moderne kærlighedsforhold, men også længslen efter at nå og møde den anden. Derudover handler Grøndahls bøger ofte om det moderne menneskes eksistentielle grundvilkår af tilsyneladende ubegrænset frihed stillet over for følelsen af meningsløshed, ensomhed og tvivl. I sine seneste romaner behandler han spørgsmålet om det romantiske kærlighedsmøde, men også emner som erindring, overgreb og skrivekunstens forløsende potentiale. Grøndahl er desuden en forfatter, der blander sig i den politiske debat.
141538985
Blå bog
Født: 9. november 1959 i Lyngby.
Uddannelse: Filminstruktør fra Statens Filmskole, 1983.
Debut: Kvinden i midten. Vindrose, 1985. Roman.
Litteraturpriser: Otto Benzons Forfatterlegat, 1989. Herman Bangs Mindelegat, 1995. De Gyldne Laurbær, 1998. Holger Drachmann-legatet, 2002. BG Banks Litteraturpris, 2003. De fransktalendes landes litteraturpris, 2003. Søren Gyldendal-prisen, 2007. Isak Dinesen prisen, 2017.
Seneste udgivelse: At velsigne et liv. Gyldendal, 2025. Roman.
Inspiration: Marcel Proust, Albert Camus, Patrick Modiano.
Videoklip
Jens Christian Grøndahl om "I nat sover jeg på taget":