maria helleberg
Foto: Stine Heilmann

Maria Helleberg

Annelise Vestergaard, 1995. Senest opdateret af cand.mag. Stine Hamann Pedersen, Bureauet november 2019.
Top image group
maria helleberg
Foto: Stine Heilmann
Main image
Helleberg, Maria
Foto: Stine Heilmann

Indledning

Maria Hellebergs begejstring for litteratur, stærke kvinder og historie har givet danskerne over 80 produktioner at nyde. Hendes mere end 30 romaner tager gerne udgangspunkt i historiske emner, som er tilsat både fantasi og hjerte, og som er skåret frem af fakta ved hjælp af hendes akademiske baggrund. ”Dronningen af den historiske roman” har bidraget med hele fem værker til den store skønlitterære Danmarks-krønike ”Slægten”, og tidligere i forfatterskabet greb hun gerne ud over Danmarks grænser med nedslag i Hellas, Sovjetunionen og Mellemøsten. Senest har hun genoplivet sin egen slægts historie i to romaner om kvinderne fra Thy.

54189214

Blå bog

Født: 2. januar 1956 på Frederiksberg.

Uddannelse: Mag.art. i teatervidenskab med tilvalg i dansk, 1987.

Debut: Seersken. Gyldendal. 1986. Roman.

Litteraturpriser: LOs kulturpris, 1990. Biblioteksforeningens Forfatterpris, 1990. Danske Banks Litteraturpris, 2010.

Seneste udgivelse: Søstrene fra Thy. Rosinante, 2019. Slægtsroman. (2)

Inspiration: Jane Austen.

 

 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Handsken kom over hans kind, vendte i luften og tog den anden kind, huden brændte, og den ene finger havde ramt hans øje og trak vand, som de vel troede var tårer. Og den mand har jeg givet min datter til,” kom det fra Henriettes far. Men Ludvig var allerede stavret ud af rummet og var på vej hjem – til Bruuns Palæ.”
”Handsken kom over hans kind, vendte i luften og tog den anden kind, huden brændte, og den ene finger havde ramt hans øje og trak vand, som de vel troede var tårer. Og den mand har jeg givet min datter til,” kom det fra Henriettes far. Men Ludvig var allerede stavret ud af rummet og var på vej hjem – til Bruuns Palæ.”
”Bombardement”, s. 91.

Den køns- og historieinteresserede, og særdeles produktive, forfatterinde Maria Helleberg er født på Frederiksberg, men gennemgik sine ungdomsår i Vejle. Hun er enebarn og har flyttet meget rundt sammen med sin familie. Helleberg fik sin studentereksamen fra Toftegaard studenterkursus i 1975 og har efterfølgende studeret teatervidenskab på Københavns Universitet. Hun drømte egentlig om at studere historie, men valgte teater og dansk. Hun dimitterede i 1987 og fik to år efter sit første arbejdslegat fra Statens Kunstfond, hvilket gav hende endegyldig retning og plads som forfatter. Det var i gymnasietiden, at hun fandt sin livsvej: Jeg kedede mig bravt i visse fag og følte, at jeg måtte lave noget mere interessant. Tanken om at skrive en roman var et egoistisk trip, som tiltrak mig meget. Jeg måtte have en modgift til det kedelige i mit liv dengang. Måtte have noget at leve mig ind i.” (Jens Andersen: Dronningen af den historiske roman abdicerer. Berlingske Tidende, 2007-09-21).

I 1992-93 bestred Helleberg formandsposten i Dansk Forfatterforenings skønlitterære gruppe, og gennem årene har hun skrevet for forskellige dagblade, som BT, Berlingske Tidende og Det Fri Aktuelt.

Maria Helleberg er en stor operaelsker, en kunstart hun elsker for de store følelser. Derudover dykker hun, naturligt for hendes virke, grundigt ned i masser af research og litteratur, når hun skriver på en ny historisk roman.

At Helleberg har ben i næsen og ikke er bange for at forsvare sig selv, beviste hun, da hun i 1989 besøgte sin elsker i Sovjetunionen. Her endte det i en dramatisk situation, hvor hun slog en KGB-oberst: ”Det er næsten noget af det, jeg er mest stolt af. Han havde aldrig oplevet, at en kvinde slog på ham og truede mig med tre års fængsel og al landsens ulykker.” (Ingeborg Brügger: En lige venstre fra Maria. Ekstra Bladet, 1993-08-08).

Helleberg er berejst og har besøgt det meste af verden, fra Gazastriben til Japan. Hun ser personlige oplevelser og erfaringer som grundlaget for god litteratur: ”Jeg har selv været ude at skrabe afgrunden en gang imellem. Det er det, de trænger til, alle de små sultne, misundelige drenge-digtere. De burde allesammen sendes ud i verden og opleve.” (Ingeborg Brügger: En lige venstre fra Maria. Ekstra Bladet, 1993-08-08).

Maria Helleberg bor i Fredensborg med sin mand Jørn Engelbrecht-Wolf.

 

Seersken : en roman fra Trojas fald

”Der var ikke skygge af herskelyst i ham. En blid, mager, kejtet ung mand, der var rædselsslagen for enhver slags kryb; selv en regnorm kunne få ham til at kaste op.”
”Seersken”, s. 51.

Maria Hellebergs debut ”Seersken” fra 1986 er historien om Trojas fald set fra en anden vinkel end den sædvanlige. Hovedpersonen i de kendte sagn er almindeligvis den skønne Helena, som prins Paris tog med til Troja fra Grækenland. Men Maria Helleberg lader seersken Kassandra, den næstyngste af kong Priamos’ 19 børn med dronning Hekabe, være historiens jeg-fortæller fra sin plads i dødsriget. Ingen ville tro hende, da hun levede og Troja faldt.

52954754

Kassandra var jomfru, fordi en guddom havde sagt til hende, at hun skulle bevare sin krop intakt for bedre at kunne bruge sine seerevner. Men det fik en brat ende med hendes jomfrudom. Hun blev voldtaget af den halve græske hær, da den erobrede Troja. To dage senere oplevede hun den ægte kærlighed med Agamemnon, som nok vidste, hvordan kvinder skulle have det. Hvilket hun også siden fik at vide af Agamemnons hustru, Klytemnestra, hjemme i Mykene.

De gamle myter, som vi kender fra Iliaden og Odysséen, bliver nærværende og vedkommende, når Maria Helleberg tager fat på dem, og hun lader sin historie tale stærkt om, hvor store lidelser et tabende lands kvinder udsættes for. Det kan muligvis være betænkeligt at påpege, at denne eller hin bog egner sig til undervisningsbrug, men det skal stadig med i en bedømmelse af Maria Hellebergs historiske romaner. Hun gennemlever så at sige et givent stof for læserne, så det virkelig kommer til at fortælle noget. Hun fremmaler hverdagen og menneskene bag historiens store ydre begivenheder. Til tider bliver romanen både meget erotisk og meget brutal.

Så mangen vild sti og Som en vredens plov

”Så splintredes hun i smerte, titusinde pile under huden – et skred tog hende endegyldigt med sig, hun slap det anstrengende greb og gled ind i intetheden, så begærligt som var det ensbetydende med frelsen.”
”Som en vredens plov”, s. 265.

Nogle vil mene, at Maria Helleberg fik sit egentlige gennembrud i 1988 med den historiske roman ”Så mangen sti vild” om 1300-tallets Sverige og med fortsættelsen, ”Som en vredens plov” fra 1989.

”Så mangen sti vild” er inspireret af Sveriges ældste rimkrønike, Erikskrøniken, skrevet omkring 1320. Hovedpersonen i ”Så mangen sti vild” er kvinden Jofrid, uægte barn af den svenske kong Birger Magnusson.

52678005

Handlingen er henlagt til slutningen af 1200-tallet og begyndelsen af 1300-tallet. Jofrid møder sin skæbne i en altfortærende lidenskab for krigeren Sten Algotsson. Hun er imidlertid af familiepolitiske grunde blevet gift med en mand, som hun ikke bryder sig om. Dette familiepolitiske aspekt gør, at der er mange karakterer og familiebånd at holde styr på, og Maria Helleberg får alle detaljerne med.

Fortsættelsen ”Som en vredens plov” er øjenvidneberetninger fra en tid, hvor folk levede stærkt og døde unge. Hovedpersonerne er Jofrid og Sten, som ellers blev erklæret fredløse i Norge, men nu er vendt tilbage til Sverige og har etableret sig som agtværdige borgere. De har sonet færdigt og lever i et lovformeligt ægteskab. De ydre rammer for denne roman er pestens hærgen ned igennem Norge og Sverige, men der bliver også plads til vurderinger af de snævre vilkår, som denne tidsalders kvinder var underlagt.

”Som en vredens plov” bliver derved en kvinderoman i ordets egentlige betydning: En roman om kvindens vilkår og muligheder, om kvinders begær og seksualitet og deres biologiske skæbne; At blive gravide og at føde gang på gang, indtil døden forløser, når de er udslidte, brugte og uønskede.

 

Marskallens kvinde

”Ud af den drømmeløse halvsøvns flade velvære kom hun ­­– med følelsen af at blive født, i angst og råkulde, omgivet af hæslige lyde. Hun flyttede sig i sengen, men lyden trængte ind i hende og krævede nærvær, stillingtagen.”
”Marskallens kvinde”, s. 314.

Maria Hellebergs egne ord om, at hendes historiske romaner er forklædninger, virker ekstra sande, når det drejer sig om bøger som ”Marskallens kvinde” (1990), ”Statholderens hustru” (1992) og ”Lucrezias ægteskab” (1994). Her færdes vi i skiftende tidsaldre i det gamle Rom med tilhørende provinser. Maria Helleberg skildrer kvinden, ikke som den undertrykte og fortabte, men (og navnlig når det gælder karakteren Lucrezia Borgia) som den vellystige med eget begær og egne ønsker.

52333741

Historiernes indhold er eviggyldige, når det gælder de indre dramaer, drømme, længsler, troskab og svigt, og det gør dem ikke ringere, at de udspilles foran brogede, eksotiske bagtæpper og i kulisser, skildret med munter ironi, dristighed og fantasi.

”Marskallens kvinde” på 400 sider er den længste af de tre romaner, hvor de andre holder sig på lidt over 200 sider. Romanen foregår i midten af det tyvende århundrede i et stalinistisk Sovjetunionen. Man følger den polske kvinde Julia fra hun flygter fra Polen ved tyskernes trussel i 1930erne til tøbruddet omkring Stalins død i 1950erne.

 

 

 

 

Mathilde, magt og maske

”Man skulle ikke give sig tilfreds med det ene liv, som var udpeget allerede før fødslen. Så trist og uspændende. I fremtiden, som måtte komme, og ligne deres forhåbninger, ville folk være født frie og selv kunne vælge sted og skæbne. Måske endda ægtefælle.”
”Mathilde, magt og maske”, s. 110.

To af Maria Hellebergs godbidder er udgivet i de tidlige 1990ere. Det er ”Mathilde, magt og maske” (1991) og ”Louise længe leve” (1994), den første om den danske dronning Caroline Mathilde og hendes elsker Struensee, den anden om Louise Rasmussen, der blev til grevinde Danner og kong Frederik VII’s sekundære hustru. De er godbidder, fordi de behandler stof, der er vort fælles danske arvegods. Man kan nikke genkendende til indholdet, og Maria Helleberg har kaldt Caroline Mathildes skæbne "den bedste historie i hele Danmarkshistorien" (Edel Hildebrandt: Lysten som drivkraft. Politiken, 1994-10-07).

24109755

Caroline Mathilde (1751-75) blev som 15-årig gift med den 17-årige kong Christian VII, der skal have lignet et uhyggeligt insekt, og som var på randen af sindssyge. Da Caroline Mathilde er dronning, kan hun jo gøre, som hun vil, eksempelvis skabe sig sin egen virkelighed, sætte sig ud over lov og moral og forelske sig i et rigtigt mandfolk, kongens livlæge og gehejmekabinetsminister Struensee.

”Mathilde, magt og maske” er en skildring af en kvinde, der netop, fordi hun skaber sin egen virkelighed, ikke kender "virkeligheden". Denne er skræmmende og slår hårdt, da boblen brister.

Grevinde Danner, Louise Rasmussen (1815-74), beskrives som heldig, begavet og brutal, og i ”Louise længe leve” fremtræder hun som en banebrydende kvinde, en forløber for den kvindefrigørelse, der så småt var på vej. Karrieren – fra balletbarn på Det kongelige teater til kongens hustru – kom imidlertid ikke af sig selv. Dette eventyrlige livsforløb krævede både det held, den begavelse og den brutalitet, som hun menes at have været udstyret med. Maria Helleberg har herover skabt et drama, rigt på detaljer og med en skønsom blanding af digt og virkelighed.

Undtagelsestilstand

”Han havde for vane at angribe historiske romaner (navnlig dem, som kvinder havde formastet sig til at skrive), fordi hovedpersonerne manglede socio-økonomisk indsigt.”
”Undtagelsestilstand”, s. 184.

I 1993 brød Maria Helleberg med sin række af historiske romaner. Hendes første seks udgivelser af historisk materiale blev her efterfulgt af ”Undtagelsestilstand”, som foregår i det tyvende århundrede, og som delvist bygger på Hellebergs egne oplevelser: ”Anna er værre end jeg. Selvom jeg da også kender hendes depressioner minus ti procent og har haft vilde alkoholiske elskere i Rusland og været gennem mange bizarre oplevelser.” (Ingeborg Brügger: En lige venstre fra Maria. Ekstra Bladet, 1993-08-08).

52576822

I ”Undtagelsestilstand” lader Maria Helleberg sin hovedperson, en 40-årig dansk forfatter, opleve både et land og et menneske, hende selv, i undtagelsestilstand, og begge oplevelser tager karakter af mareridt i vågen tilstand. Den ydre undtagelsestilstand oplever Anna Bergsohn i et nordafrikansk land, hvor hun en kort tid er i fængsel og får fundamentalisternes livs- og menneskesyn på uhyggeligt nært hold. Da hun og hendes stedsøn David omsider når fysisk helskindede hjem, men næppe psykisk, erklærer hun sig selv i undtagelsestilstand og lukker sig ude fra verden.

Til det flimrende, kalejdoskopiske billede, som Maria Helleberg giver af det tyvende århundrede, kommer nærgående portrætter af mennesker og miljøer, som hun kender fra sit eget liv i medieverdenen. Bag al hurlumhejet tegnes et billede af en ny tids kvinde, der er optaget af, hvordan hun kan få kærlighed i sit liv uden at ende i en triviel ægteskabelig trædemølle.

”Undtagelsestilstand” er en form for spændingsroman og har et fremstormende plot med plads til Annas voksne tanker og følelser, men udvandes ikke af megen dialog. De ni kapitler har dramatiske titler som ”Over grænsen”, ”Friheden” og ”Hjemkomst”.

 

Vilde kvinder, milde kvinder : 12 kvindeliv fra guldalderen

”De accepterede verdens orden, alle disse kvinder. De var ikke egentlige revolutionære. Men de flyttede alle de konventionelle grænser, og de stolede på sig selv. Vel levede de, som alle andre kvinder til alle tider, i samfund som var indrettet af mænd, d.v.s. på mænds præmisser. Endnu har ingen kvinde prøvet andet. Det diskvalificerer dem ikke, tværtimod.”

”Vilde kvinder, milde kvinder”, s. 367.

I sin historiske romanbiografi ”Vilde kvinder, milde kvinder – 12 kvindeliv fra guldalderen” fra 2003 er Maria Helleberg draget på korstog i forsvar for guldalderens kvinder. Hellebergs tese er, at der i årene 1775-1825 var et historisk frirum, hvor kvinder kunne gradbøje tidens normer og leve et friere liv. Kvindeliv, som ifølge Helleberg har fået lov at gå i glemmebogen: Dels fordi en mere bornert eftertid afskrev kvindernes levevis som kuriøse vildfarelser, dels fordi nyere kvindeforskning har behandlet guldalderens fremtrædende kvinder med ringeagt for deres alliance mellem ægteskab og indflydelse.

Bogen indledes med biografier af tre af den franske revolutions store heltinder, der med lige dele intellekt, politisk tæft og charme baner vejen for en friere og mere handlekraftig kvindeskikkelse i det europæiske adels- og magtcentrum. Lige i hælene følger de danske kvinder inspirerede af de franske vinde.

24895823

Vi møder bl.a. Sybille Reventlow som den praktiske matriark og forvalter af Brahetrolleborg gods; Christiane Oehlenschläger, der af kærlighed og nød lærer sig at holde hus og hjem, mens hendes sværmeriske digtermand klatter pengene bort; Kamma Rahbek og Lotte Schimmelmann, der afholder dekadente saloner for tidens intellektuelle og den balstyriske Elise Ahlefeldt, som drager i krig og indleder en menage a trois.

I en blanding af omfangsrig historisk research, meddigtende og kommenterende beskrivelser krydret med kvindernes dagbogsnotater og brevudvekslinger tegner Maria Helleberg indlevede portrætter af ni danske kvinder og deres franske medsøstre. Samtidig udfordrer hun eftertidens syn på guldalderkvindernes følsomme natur og lader dem genopstå som alt andet end kønne og passive vedhæng til deres ægtemænd. For Hellebergs guldalderkvinder lader sig måske nok affinde med, at mændene iklæder sig magtens poster, men i privaten lader de hånt om det ”svage” køns begrænsninger. De levede nemlig til fulde som erotiske, belæste og handlekraftige individer.

Bombardement

”Omfavnelsen var en tradition. I familien Dane rørte man ved hinanden. I mange andre fornemme familier nøjedes man med at kysse mor på kinden og far på hånden. Her var ømhed en tvang.”
”Bombardement”, s. 153.

Maria Hellebergs historiske roman ”Bombardement” er en bestillingsopgave til Slægten-serien udviklet af Det Historiske Hus og forlaget Lindhardt og Ringhof. Romanen udkom i 2010 og er nr. 18 i serien, hvortil Helleberg har skrevet fem værker. Denne serie følger Dane-slægten gennem det 17., 18. og 19. århundrede. I ”Bombardement” er de nået til tiden 1806-10, som rummer den vigtige nationalhistoriske begivenhed – englændernes bombardement af København i 1807 – hvilket bliver grundigt beskrevet.

I romanen følger man den unge Ludvig Dane, som har valgt at udfordre sin adelige stand ved at søge mod storbyen og handelsfaget, der ellers tilhører borgerskabet. Han er ansat i et fint handelshus ejet af Constantin Brun. Ludvig starter i romanen som en usikker arbejdsom mand med interesse i bondepiger, men udvikler sig til at acceptere sit arrangerede ægteskab og engagere sig politisk ved at forhandle med franskmændene, og han får til slut sit eget handelshus i Odense. Ludvigs forhold til kvinder giver et levende indblik i tidens kønsroller og sociale lag.

29310610

”Bombardement” er en udviklingsroman med masser af miljø- og personskildringer til at udmale det historiske materiale, romanen er skabt ud fra. Familiestrukturer fylder meget og bruges til at fortælle om de mange modsatrettede værdier i samfundet, her i kølvandet på den franske revolution. Bruns familie er den solide handelsstand med en kunstnerisk og anæmisk datter. Henriettes familie, Ludvigs svigerfamilie, er nationalister og tror på handling og krig. Dane-familien selv er adelig og tror på at eje jord og sætter familien over alt. Som faderen indprenter det i den unge Ludvig: ”Han var søn af herskabet og måtte holde sig fra bondepigerne og bondekonerne. Ingen uægte unger født under Daneborg! Det var en uanstændig handling at tvinge, lokke eller forføre en ung kvinde af bondestand til at stille éns begær. Til det havde gud indrettet prostitutionen.” (s. 30).

Fortællingen er placeret i 19 små kapitler, der indrammes af en prolog og en epilog. Romanens formudtryk kan karakteriseres ved korte kapitler, korte afsnit og korte sætninger. Dette giver en lethed med fokus på formidling. Hvilket netop er en vigtig del af romanen – at gøre en del af Danmarkshistorien levende og menneskelig.

 

 

Kamma

”Ægteskabet var en kvindes karriere. Mænd kunne både gifte sig og skabe sig et forretningsliv. De kunne blive skuespillere, etatsråder, købmænd. Hun, derimod, var og blev en skygge. Intet embede og ingen ejendom.”
”Kamma”, s. 79.

Bakkehuset er i dag et vigtigt museum og mindesmærke beliggende på Valby bakke i København. Maria Helleberg bruger huset og dets berømte tidligere beboere som forlæg til sin roman ”Kamma” fra 2011. Romanen beskriver Karen Margrethe Hegers (Kammas) udviklingshistorie og begivenhederne omkring hende: ”Hun er vokset op med tjenestefolk, og hun ved ikke engang, hvordan man laver kaffe eller koger et æg, så jeg lader hende opfinde spejlægget, før hun af bitter nød må lære at blive husmoder.” (Daniel Øhrstrøm: Der kommer altid en ny medvind. Kristeligt Dagblad, 2011-03-21).

29440913

”Kamma” foregår i begyndelsen af den danske guldalder og starter med en prolog om Kammas sidste dage og hendes sidste oplyste refleksioner. Det er en kold januar i 1829, og Kamma dør af sygdom i armene på sin mand, forlæggeren Knud Lyne Rahbek. Herefter springer Helleberg tilbage til 1785 og fortæller, med udgangspunkt i Kammas tanker, deres og Bakkehusets historie. Kamma er vokset op med en sindssyg mor, en hård far og tre meget forskellige søskende. Kamma finder endelig en ægtemand i den litterære Rahbek, og hendes søster Christiane bliver gift med digteren Adam Oehlenschläger. Rahbeks bedste ven er forfatteren P. A. Heiberg, som bliver eksileret i Paris. Igennem romanen giver Helleberg et blik på tidens emner som kvinders muligheder i samfundet, ytringsfrihed, oplysning, astronomi, poesi, teater, botanik, slaget ved Reden, bombardementet af København og forholdet mellem by og land.

Romanens 283 sider er inddelt i over 60 små kapitler med årstal som titel. Det giver en fast fremadrettet struktur. Desuden fletter Helleberg mange genkendelige steder og personer ind i romanen, der giver refleksioner i den moderne læser. Sproget er både subjektivt og deskriptivt; det er fuld af Kammas personlige overvejelser, men beskriver samtidig miljø, personer og begivenheder. Teksten er let af megen dialog, og Hellebergs tilnavne giver plads til leg, som når Bakkehuset besøges af ”Næsebarnet”, der let genkendes som en ung H. C. Andersen.

 

Kongens kvinder

”Hekse dræbte og spiste børn, gjorde mænd magtesløse i sengen eller smittede deres fjender med uhelbredelig sygdom. Heksen var forklaringen på alt uforklarligt. Hvor var det dog praktisk og skræmmende på samme tid at tro på hekse.”
”Kongens kvinder”, s. 202.

Maria Hellebergs ”Kongens kvinder” fra 2013 er en historisk roman, som streger kongeriget Danmark detaljeret op med udgangspunkt i Christian 4. og hans koner, elskerinder og veninder. En del af romanens drivkraft er magtspillet mellem kvinder og mænd i det tidlige 17. århundrede. Romanen starter med en mislykket hekseafbrænding og fortsætter med at give indblik i fornuftsægteskaber, seksualitet og forførelse, svangerskab, manglende prævention og livet som kvinde – høj som lav.

”Kongens kvinder” er delt op i en prolog og seks dele og starter kronologisk med Ellen Marsvin, kongens ven og svigermor. Få steder i romanen har Helleberg indlagt små breve, som er trykt i kursiv og giver autenticitet og jeg-stemme til karaktererne.

Ellen overlever flere ægteskaber og ender med at eje og drive adskillige godser, som den drevne forretningskvinde og strateg hun er. Hendes datter Kirsten bliver gift til ”venstre hånd” med kongen og bliver hans officielle ”staldbroder”. Kirstens affære med ”Rhingreven” isolerer hende desværre på kanten af samfundet. Kirsten og kongen får hele 12 børn sammen. Kirstens plads i kongens seng bliver overtaget af hendes stuepige Vibeke Kruse, den lille ”Wiebke”. Vibeke lever med Christian 4. til den bitre ende og sammen oplever de kongerigets ruin præget af Trediveårskrigen og kongens evindelige byggetrang.

50769003

Romanen har et underliggende tema om frihed. Som afslutning på tredje del lukker Kirsten to af sin mors dresserede bjørne fri og signalerer selvstændighed, frihed og oprør. Frihed og manglen på samme foregår i romanen i relation til køn, klasse, nationalitet, religion og familieforhold. Maria Helleberg bruger klæder til at hægte karakterernes skæbner sammen. Kirsten er den hengemte elskerinde, som ikke kan rende rundt i strålende kjoler, men kun blive malet i en sådan. Vibeke finder senere hen de fine klæder og tænker tilbage. Kirsten syr kongens dragter om, så de passer sin fattige elsker og alle i romanen kan se deres ændringer i stand ved at skue til deres tidligere og nuværende klæder.

Geografi og besiddelser er en anden måde, hvorpå Helleberg knytter romanens karakterer til hinanden og til et større perspektiv af danmarkshistorie. Læseren bevæger sig gennem den danske geografi, slotte og herregårde, hvor kongen for eksempel generøst tildeler sine kvinder len og herregård.

Kvinderne fra Thy

”Hun forsøgte at se sig om i nattemørket, for denne verden løj i det mindste ikke. Der var natur og mennesker, og alle var bundet på hænder og fødder. Intet var helligt. Hun så det nu. Skrøbeligt og midlertidigt var alt.”

”Kvinderne fra Thy”, s. 374.

”Slægtsroman” står der på forsiden af Maria Hellebergs roman ”Kvinderne fra Thy” fra 2016. I bogen har hun for en stund forladt sine portrætter af fortidens markante kvindeskikkelser til fordel for at berette om sin oldemor Mariane og mormor Marie Dusines liv og levned i den sidste tredjedel af 1800-tallet. I et lineært handlingsforløb følger vi de to kvinders vandring igennem et liv, der synes at byde på flere ned- end opture.

Det begynder ellers så godt for den unge Mariane. Fremtiden er lys, indtil den dag hendes fader i én aftens overmod og druk spiller familien fra hus og hjem. Mariane, der skulle have været herregårdsfrue, ender alene med tolv børn i en lille forblæst og kvælende flække ved Vesterhavet. Her skraber kvinderne håret stramt tilbage i nakken, Biwelen” og Guds ord er lov, og doktoren er en, som man kun vover at tilkalde ved dødslejet eller meget komplicerede børnefødsler. Det sidste bliver Marianes udvej. Ved et tilfælde bliver hun egnens jordemoder.

54189214

Marie Dusine er Marianes yngste og til forskel for hendes øvrige børn, så investerer Mariane tid og kærlighed i den lille pige. Mariane lærer hende at læse, lader hende flytte til Thisted og blive modist i en hatteforretning. Her møder Marie Dusine den sorgløse mølleriarving Christian Helleberg, der på ulykkelig vis viser sig at have mere forstand på smukke heste end landbrugsdrift.

Parallelt med de to kvindeskæbner fornemmer man den brydningstid, deres historier lægger sig i slipstrømmen af. Kvinderne i Danmark får stemmeret, og dramatikere og forfattere som Henrik Ibsen og J.P. Jacobsen skildrer kvindeliv, der ulmer af erotik og selvbestemmelse ­– uden det dog synes at have synderlig indvirkning på de små gudfrygtige landbosamfund i Thy.

Fortællingen er henlagt i tredjeperson, og på nær bogens indledende prolog og navnesammenfald mellem møllersønnen og forfatteren, er der intet, der afslører Maria Hellebergs slægtsbånd med bogens to kvindelige hovedpersoner. I forordet afslører Helleberg desuden, at bogen alt i alt er en fri gendigtning af det, hun kalder sin families ”myter og skrøner” (s. 5).

Søstrene fra Thy

”Ruth holdt sig til de unge danskere. Gerda havde på fornemmelsen, at hendes søster havde brug for at bevise, at hun havde den rette holdning og derigennem værdi, som rakte ud over et smukt udseende. Krigen var en ustoppelig trafikulykke, og hun befandt sig stadig liggende blodig på kørebanen, uden kræfter til at kravle i sikkerhed i rabatten.”

”Søstrene fra Thy”, s. 195.

Søstrene fra Thy (2019) er Maria Hellebergs fortsættelse af den fiktionaliserede slægtsfortælling, hun påbegyndte i romanen ”Kvinderne fra Thy” (2016) med oldemor Mariane og mormor Marie i hovedrollerne. I ”Søstrene fra Thy” er vi nået til tiden omkring Danmarks besættelse: Marie er blevet enke. Alle hendes børn, på nær den yngste, Gerda, er fløjet fra reden, og tilværelsen under tyskernes jerngreb smager af afsavn og bitter kaffeerstatning. Gerda drømmer om et liv i København, hvor hendes smukke søster Ruth slår sine folder.

Med udgangspunkt i de to søstres vidt forskellige livsbaner udfolder Maria Helleberg et danmarksportræt af en tid med fortielser, dilemmaer, kærlighed og ikke mindst overlevelse og konsekvenserne heraf: For mens Ruth forelsker sig hovedkulds i en tysk SS-officer, hvirvles Gerda ind i modstandsbevægelsens lyssky arbejde i kampen mod den tyske overmagt. I sidste ende slipper begge kvinder med livet i behold, men hvor den ene strander i et fornuftsægteskab med en bornholmsk hotelejer, slår den anden sig ned som skribent på et dagblad.

54189214

Som ”Kvinderne fra Thy” er fortællingen henlagt i tredjeperson. Men i modsætning til forgængeren indledes ”Søstrene fra Thy” med et flashforward, hvor Gerda på brutal vis overfaldes af en skare af unge mænd: ”Nå, der har vi feltmadrassen, sagde fodens mund, […] I hånden havde han en saks, en lille, krøllet, brun lok hang ved det ujævne skær” (s. 15). Den scene skaber en urovækkende suspense i Gerdas fortælling, som først forløses sent i romanens ellers kronologisk fortalte handling.

Det er ligeledes i selvsamme flashforward, at forfatteren Maria Helleberg i én af to omgange afslører, at der i Gerda er tale om hendes mor. Første gang lyder det således med en indskudt bemærkning fra en ellers stum alvidende fortæller: ”Sådan traf mine forældre hinanden elleve år inden min fødsel. Og anden gang i bogens allersidste kapitel lyder det igen med denne fortællerstemme: ”Det skulle tage otte år, før deres veje igen kom til at krydse hinanden. Det skete også på Hovedbanegården. Det er en anden historie. Det er min historie.” (s. 431).

Genrer og tematikker

Maria Helleberg har bredt sit virke over både romaner, børnebøger, faglitteratur og dramatik. Drama beskæftigede hun sig mest med i de tidlige 1990ere. I 2011 tog hun fat på krimigenren i et samarbejde med historiker Rasmus Dahlberg. Sammen udgav de en ”Jo Beckmann-krimi” med titlen ”Liv eller død” og lagde op til en længere krimiserie.

Typisk er hendes fortællere kvinder, og hun har gennem det årelange forfatterskab lagt mange kønsrelaterede problemstillinger frem. Hun er ikke bange for at blive saftig, seksuel og blodig. Anmelder Hans Flemming Kragh fra Ekstra Bladet har været så farverig at kalde romanen ”Valeria” for ”husmor-porno”. De tidlige værker er mere sprog-livlige, mens de senere værker er mere plot- og historiefokuserede.

Hellebergs historiske romaner er kernen i hendes forfatterskab. Hun beskriver selv starten således: ”Jeg er i familie med forfatterne til »Søren og Mette«-bøgerne, der siden 1950erne har lært generationer af danskere at læse, og de bøger gav mig ideen til som syv-årig at skrive en lille læseletbog, hvor en død mand fortæller sit livs historie. Mine forældre var chokerede, men egentlig gjorde jeg bare noget, som jeg også skulle gøre i min debutroman og i de bøger, der fulgte: Lod en afdød fortælle sit livs historie.” (Jens Andersen: Dronningen af den historiske roman abdicerer. Berlingske Tidende, 2007-09-21).

Hellebergs værker kan placeres i fire forskellige tidsaldre: Før år nul, i middelalderen, i nyere tid og overvejende i 17-1800-tallet. De fem værker, som foregår før år nul, i antikken og i Romerriget, er ”Seersken”, ”Statholderens hustru”, ”Valeria”, ”Thaïs” samt ”Cæsar og Kleopatra”.

Perioden middelalderen rummer seks værker startende med de to bind ”Så mangen sti vild” og ”Som en vredens plov”, der er placeret i 1300-tallet. De resterende er ”Lucrezias ægteskab”, ”Rigets frue”, ”Den hellige Knud” og ”Knud Lavard”.

Nyere tid tegner sig for otte værker, hvor fem er placeret i 1990erne: ”Undtagelsestilstand”, ”Pigerne”, ”Konebytning”, ”En andens hjerte” og ”Fortidens spøgelser”. For første halvdel af det 20. århundrede kan man læse ”Marskallens kvinde” og ”Dagmar”, og for helt moderne tid skal man i gang med femi-krimien ”Liv eller død”.

Den mest velrepræsenterede periode i Hellebergs forfatterskab er 17-1800-tallet, der er historisk baggrund for en lang række romaner. Helleberg begyndte med rokoko-romanen ”Mathilde, magt og maske” i 1991 og fortsatte i årene 2003-2013 med at udgive værker om oplysningstiden, romantikken og den danske guldalder, fra ”Kærlighedsbarn” til ” Kongens kvinder”.

Beslægtede forfatterskaber

Den historiske roman har haft gode kår de seneste mange år, og Helleberg placerer sig i midten af denne strømning. Den skønlitterære Danmarks-krønike ”Slægten” i pt. 22 bind er et fint eksempel. Andre bemærkelsesværdige forfattere af historiske romaner er Thit Jensen og hendes bøger om Valdemar Atterdag og forfatteren Helene Strange, der i begyndelsen af det 20. århundrede udgav ”Sværkeslægten” (1929-41). I 1999 udgav den svenske forfatter Per Olov Enquist bestselleren ”Livläkarens besök”, der handler om Struensee, som Helleberg også skriver om. Carsten Jensen udgav i 2006 den omfangsrige roman ”Vi, de druknede”, som giver stemme til generationer af sømænd fra Marstal.

Maria Helleberg føler selv et åndsfællesskab med de store forfattere inden for realismen, som den historiske roman genremæssigt hører ind under. ”I forbindelse med ”Dagmar” læste jeg alle de store russere, der var samtidige med Dagmar: Fjodor Dostojevskij, Leo Tolstoj og Alexander Pushkin. De er helt fantastiske. Nogle af bøgerne er kriminalromaner, så man slet ikke finder deres lige, andre er bare virkelig gode historier, fortalt så man hænger på fra start til slut. Eksempelvis var jeg helt opslugt af Brødrene Karamazov af Dostojevskij,” har hun sagt i et interview. (Johanne Duus Hornemann: Gåderne fangede mig. Kristeligt Dagblad, 2007-11-10).

Som kvindelig, velskrivende og opmærksom forfatter kan der ses en forbindelse til de nutidige forfattere Merete Pryds Helle og Iselin C. Hermann. Pryds Helle udgav i 2009 ”Hej menneske”, hvor stenalderfortid og nutid, natur og menneske, fiktion og fakta flyder sammen i fin balance med et fokus på kvinder og familier. Hermann startede sin karriere i 1998 med den sensuelle brevroman ”Prioritaire” og forstår at forføre læseren. Maria Helleberg går selv helt tilbage til det tidlige 19. århundrede for at finde sin litterære helt: ”Ellers hører Jane Austen til blandt mine yndlingsforfattere. Hun må være den mest perfekte romanforfatter, der findes. Sigrid Undset er også fantastisk. Hun skrev noget af den største realistiske litteratur i 1900-tallet.” (Johanne Duus Hornemann: Gåderne fangede mig. Kristeligt Dagblad, 2007-11-10).

 

Bibliografi

Romaner

Helleberg, Maria:
Seersken. Gyldendal, 1986.
Helleberg, Maria:
Så mangen sti vild (1). Gyldendal, 1988.
Helleberg, Maria:
Som en vredens plov (2). Gyldendal, 1989.
Helleberg, Maria:
Marskallens kvinde. Gyldendal, 1990.
Helleberg, Maria:
Mathilde, magt og maske. Gyldendal, 1991.
Helleberg, Maria:
Statholderens hustru. Gyldendal, 1992.
Helleberg, Maria:
Undtagelsestilstand. Gyldendal, 1993.
Helleberg, Maria:
Lucrezias ægteskab. 1994.
Helleberg, Maria:
Valeria. Gyldendal, 1995.
Helleberg, Maria:
Leonora. Gyldendal, 1997.
Helleberg, Maria:
Pigerne. Gyldendal, 1997.
Helleberg, Maria:
Milady. Gyldendal, 1998.
Helleberg, Maria:
Konebytning. Gyldendal, 1999.
Helleberg, Maria:
Rigets frue: Margrete 1. Aschehoug, 2000.
Helleberg, Maria:
En andens hjerte. Samleren, 2001.
Helleberg, Maria:
Thaïs. Aschehoug, 2001.
Helleberg, Maria:
Kærlighedsbarn. Samleren, 2003.
Helleberg, Maria:
Dronningeskolen. Samleren, 2004.
Helleberg, Maria:
Den hellige Knud. Aschehoug, 2005.
Helleberg, Maria:
Cæsar og Kleopatra. Samleren, 2005.
Helleberg, Maria:
Alberto. Samleren, 2006.
Helleberg, Maria:
Dagmar. Maria Feodorovna. Samleren, 2007.
Helleberg, Maria:
Druknehuset. Samleren, 2008.
Helleberg, Maria:
Frihedens dragt. Lindhardt og Ringhof, 2009.
Helleberg, Maria:
Bombardement. Lindhardt og Ringhof, 2010.
Helleberg, Maria:
Patrioten. Lindhardt og Ringhof, 2010.
Helleberg, Maria:
Engelshjerte. Samleren, 2010.
Helleberg, Maria og Rasmus Dahlberg:
Liv eller død. Untercover, 2011.
Helleberg, Maria:
Kamma. Samleren, 2011.
Helleberg, Maria:
Knud Lavard. People’s Press, 2011.
Helleberg, Maria:
Scenesat. Samleren, 2012.
Helleberg, Maria:
Fortidens spøgelser. Lindhardt og Ringhof, 2012.
Helleberg, Maria:
Kongens kvinder. Samleren, 2013.
Helleberg, Maria:
Kvinderne fra Thy. Samleren, 2016. Slægtsroman (1)
Helleberg, Maria: Stormene : kærlighed og magt i reformationens Danmark. Bibelselskabet, 2017.
Helleberg, Maria: Sommerfugl : kamp og kærlighed i reformationstidens Norden. Bibelselskabet, 2018.
Helleberg, Maria: Søstrene fra Thy. Rosinante, 2019. Slægtsroman. (2)

Drama

Helleberg, Maria:
Celle, Svalegangen, 1993.
Helleberg, Maria:
Mathilde, Caféteatret, 1994.
Helleberg, Maria:
Mathilde, Caféteatret, 1994.
Helleberg, Maria:
Frost. Caféteatret, 2001.

Børnebøger

Helleberg, Maria:
Slavebarnet (1). Gyldendal, 1992.
Helleberg, Maria:
Børnejægeren (2). Gyldendal, 1993.
Helleberg, Maria:
Jeg vil ikke kende dem. FDF/FPF, 1993.
Helleberg, Maria:
Knivstikkeren. Gyldendal, 1995.
Helleberg, Maria:
Beth. Gyldendal, 1999.
Helleberg, Maria:
Julie, Fregneren og Sukkerhitler. Modtryk, 2000.
Helleberg, Maria:
Julie i privaten. Modtryk, 2000.
Helleberg, Maria:
Julie ælsker Finn. Modtryk, 2001.
Helleberg, Maria:
Moses Butterbrot – i skjul (1). Modtryk, 2001.
Helleberg, Maria:
Moses Butterbrot – under jorden (2). Modtryk, 2001.
Helleberg, Maria:
Børnene fra Pompeji (1). Sesam, 2001.
Helleberg, Maria:
Børnene fra Pompeji – bearbejdet af Grete Sonne. Alinea, 2002.
Helleberg, Maria:
Danmarkshistorier for børn. (1). Sesam, 2002.
Helleberg, Maria:
Miss Suzanna. Forum, 2002.
Helleberg, Maria:
Petras børnemagt. Modtryk, 2002.
Helleberg, Maria:
Skatten fra Jerusalem (2). Sesam, 2002.
Helleberg, Maria:
Danmarkshistorier for børn (2). Sesam, 2003.
Helleberg, Maria:
Flere Danmarkshistorier for børn. Gyldendals Bogklubber, 2003.
Helleberg, Maria:
Den sommer mændene forsvandt. Modtryk, 2003.
Helleberg, Maria:
Johanne Luise Heiberg. Sesam, 2003.
Helleberg, Maria:
Miltons lillebror. Modtryk, 2003.
Helleberg, Maria:
Moses Butterbrots verdensteater (3). Modtryk, 2006.
Helleberg, Maria:
Verdenshistorier for børn – oldtid og middelalder. 2006.
Helleberg, Maria:
Øjenvidnerne. Forum, 2006.
Helleberg, Maria:
Bille og Lotte. Modtryk, 2007.

Faglitteratur

Helleberg, Maria:
Fremmede naboer. Gyldendal, 1992.
Helleberg, Maria:
Når den sidste arbejder dør. Sidespejlet, 1992.
Helleberg, Maria:
Louise længe leve. Gyldendal, 1994.
Helleberg, Maria:
Tavs frihed : romerske kvinder. Gyldendal, 1996.
Helleberg, Maria:
At gå i barndom. Gyldendal, 1997.
Helleberg, Maria:
Lady Hamilton og hendes tid. En biografi om en atypisk kvinde. L&R Fakta, 1998.
Helleberg, Maria:
Martha, Marie og Anna: Martha Johansen, Marie Krøyer og Anna Ancher i Skagen. L&R Fakta, 1999.
Helleberg, Maria:
Under huden på Rom. Modtryk, 1999.
Helleberg, Maria:
Under huden på Napoli. Modtryk, 1999.
Helleberg, Maria:
Mine romerske historier. Aschehoug, 2001.
Helleberg, Maria:
Louise Augusta – kærlighedsbarnet. Rosenborg, 2003.
Helleberg, Maria:
Vilde kvinder, milde kvinder : 12 kvindeliv fra guldalderen. Samleren, 2003.
Helleberg, Maria:
Et herregårdsliv. Brahetrolleborg. Aschehoug, 2003.
Helleberg, Maria:
Ind i operaen. Aschehoug, 2004.
Helleberg, Maria:
Maria Callas. Rosinante, 2008.
Helleberg, Maria:
Ferie på 4 poter. Trofast, 2011.
Helleberg, Maria:
Kærlighedshistorier. Lindhardt og Ringhof, 2012.
Helleberg, Maria:
Kvinder der forandrede Danmark : ildhu, vilje og engagement. Sohn, 2013. (99.1).
Helleberg, Maria:
Kvinder der forandrede verden : 43 kvinder fra den franske revolution til i dag. Information, 2014. (99.1).

Bidrag til antologier m.m.

Læs højt historier. 1992. Heri: I den hule hånd.
Den store godnathistoriebog for børn og voksne. 1993. Med novellen Varanen.
Helleberg, Maria i:
Skud. 1993. Antologi af erotiske fortællinger med bidraget: Skibet.
Maria Helleberg har redigeret flere bøger og skrevet anmeldelser og kommentarer. Bl.a. i Det fri Aktuelt.

Artikler om Maria Helleberg

Siden Saxo. 1991. Løgn og fakta. Nr. 1. Maria Helleberg skriver om historiske romaner, side 7-11.
Portræt ved Arvid Honoré. 1993. Bogmarkedet. Nr. 29/30. S. 8-10.
Hornemann, Johanne Duus:
Den pietistiske pisk og kongelig kærlighed. Interview i: Kristeligt dagblad. - 2010-06-07.
Thøgersen, Henning:
En kniv i mørket. 2001. Interview. I: Weekendavisen, 23. maj 2001.

Video

Helleberg, Maria:
Rød dame. 2000. Tilrettelæggelse: Hanne-Vibeke Holst.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Maria Helleberg

Om forfatterskabet

Interviews

Thøgersen, Henning:
En kniv i mørket. Weekendavisen, 2001-05-23.
Juhl, Marianne:
Ægteskabets civiliserende kraft. Jyllands-Posten, 2002-11-19.
Guldager, Louise Helstrup:
Kulturpolitik: 'Uden kultur er der kun barbari tilbage'. Information, 2009-12-16.
Hornemann, Johanne Duus:
Den pietistiske pisk og kongelig kærlighed. Kristeligt dagblad. 2010-06-07.
Legaard, Carsten:
Maria Helleberg: Viljestyrke er fascinerende. Ugebladet Hørsholm, 2013-01-02.
Interview på hjemmesiden Kolding Krøniken, 2008-07-22.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Maria Helleberg

Kilder citeret i portrættet

Interviews

Brügger, Ingeborg:
En lige venstre fra Maria. Ekstra Bladet, 1993-08-08.
Hildebrandt, Edel:
Lysten som drivkraft. Politiken, 1994-10-07.
Øhrstrøm, Daniel:
Der kommer altid en ny medvind. Kristeligt Dagblad, 2011-03-21. Interview.
Andersen, Jens:
Dronningen af den historiske roman abdicerer. Berlingske Tidende, 2007-09-21.
Hornemann, Johanne Duus:
Gåderne fangede mig. Kristeligt Dagblad, 2007-11-10.

Øvrige skribenter

cand.mag. Christian Baun, iBureauet/Dagbladet Information. 2014.