Kamilla Hega Holst

Kamilla Hega Holst er født i 1973 og er bachelor i dansk fra RUC. I skolen elskede hun at skrive stile, men hun forestillede sig ikke, at hun skulle være forfatter. Det var et ophold på en daghøjskole efter gymnasiet, som satte gang i skriveriet: I første omgang skrev hun en masse små historier, og senere tog hun karaktererne fra historierne og skrev dem sammen til en roman. Hun debuterede som børnebogsforfatter i 2003 med ”Den sovende sangerinde” og modtog Kulturministeriet Børnebogspris samme år. Debuten blev fulgt op af endnu en børnebog i 2007, ”Metilies underjordiske rejse”.

I 2010 udgav hun sin første voksenroman, ”En kærlighedshistorie”. Romanen blev ifølge forfatteren til i kølvandet på, at hun mistede sin far, som døde af kræft, og at hun selv blev skilt. Karakteristisk for hendes forfatterskab er interessen for at skrive om tabuer og det, som er anderledes: ”Jeg synes, at der er noget fascinerende og tiltrækkende ved det, der normalt er tabu eller ikke normalt. I vores samfund er det stadig tabu at være i krise, men hvorfor må man ikke det? (…).” (Anja Bernth: Livskaos er det nye Sort. Vesterbro Bladet, 2012-03-21).

Ideen til hendes anden roman ”Sort” (2012) blev blandt andet udviklet ved, at forfatteren sendte læserbreve til Dagbladet Information, hvor hun udgav sig for at være Sanne Jensen fra Vesterbro. Dagbladet Information trykte læserbrevene, og dermed fik romankarakteren Sanne sit eget liv i det virkelige liv. I romanen blandes fiktion og dokumentarisme, og forfatteren bruger dokumenter fra virkeligheden, blandt andet billeder fra sin egen opvækst og sin fars sygejournal.

Da det blev afsløret, at Sanne Jensens læserbreve var skrevet af Kamilla Hega Holst og var en del af et romanprojekt, blev forfatteren kritiseret af avisen for at have indsendt læserbreve i falsk navn. Men Holst mener ikke selv, at der er noget moralsk eller etisk forkert i det, hun har gjort, fordi hun efterfølgende har valgt at stille op og som forfatter forsvare Sanne-figurens synspunkter.

Kamilla Hega Holsts ”En kærlighedshistorie” (2010) handler om Laura, der er en kvinde i slutningen af tyverne. Hun er for nylig blevet mor til den lille dreng Nagel og kæmper for at finde sig til rette i moderrollen i lejligheden på Nørrebro, hvor sønnen skriger og skider, og en fødselsdepression lurer under overfladen. Lauras kæreste Jan er en 15 år ældre forfatter, som ikke er meget hjemme og ikke forstår Lauras rod, passivitet og depressive tilstand. Laura beskrives som mager og udmattet, mens hendes mor er optimisten, der kommer rendende i tide og utide og har hang til alkohol. Faderfiguren er fraværende, for han døde, da Laura var barn.

28081774

Orla er Lauras overbo. Han er en del år ældre end hende og tørlagt alkoholiker, og han vækker både irritation og fascination hos Laura. Orlas kone Ellen er meget syg, og han plejer hende hjemme. Først er Laura irriteret over Orlas tilstedeværelse, at han knækker kviste af træerne nede i gården, og at han taler ind gennem hendes postkasse for at komme i kontakt. Men hun tiltrækkes af ham, og de indleder en affære, som giver hende noget af det nærvær, hun ikke får af sin egocentriske kæreste eller sin afdøde far. Laura og Orlas affære får Laura til at vokse og udvikle sig som menneske, hvilket gør det nemmere for hende at håndtere moderrollen.

Laura mistænker samtidig kæresten Jan for at have en affære med en anden kvinde, for hun finder et brev til ham fra en fremmed kvinde, som er svært overvægtig, og Laura spekulerer over, om Jan i virkeligheden tænder på BDSM (bondage og sadomasochisme).

Det er en realistisk roman, og fortællestilen er nøgtern og registrerende. Historien fortælles i tredje person nutid, og synsvinklen er hos Laura. Dramaet udspiller sig under overfladen, og historien tager en overraskende drejning og fortæller en noget anderledes historie om kærlighed.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "En kærlighedshistorie"

I Kamilla Hega Holsts anden roman ”Sort” (2012) er rammen for fortællingen et sygdomsforløb og et dødsfald. En kræftsyg mand og hans overvægtige datter, Sanne Jensen, spiller hovedrollerne i romanen, og Sannes kæreste Jesper er den, som render og opvarter og plejer dem begge. Sanne-figuren blev udviklet ved, at Kamilla Hega Holst fik trykt 12 fiktive læserbreve i Dagbladet Information, hvor hun udgav sig for at være Sanne Jensen fra Vesterbro. Bogen er bygget op som en blanding af dokumentarisme og fiktion. Dokumentarisme-delen omfatter farens sygejournaler, læserbreve trykt i Dagbladet Information, et skriftligt afslag fra Gyldendal, billeder og lægejournaler. 

29258503

Sanne er en stærkt overvægtig kvinde, som bliver fedet op af sin kæreste. De har et kærligt forhold, hvor han forguder hendes fedt, han tørrer op efter hende, når hun tisser i bukserne, rydder op og gør rent. Han hjælper desuden med at pleje Sannes kræftsyge far. ”Jeg så et program på DR2 om forhold, hvor den ene feder den anden op, det hedder feeder and gainer, og det er det forhold, de har – de elsker og begærer hinanden og Jesper er vild med alle hendes væsker, også tis, og gør alt for hende,” fortæller Kamilla Hega Holst i et interview. (Anja Bernth: Livskaos er det nye sort. Vesterbro Bladet, 2012-03-21).

Romanen er skrevet i en nøgtern og usentimental prosa, som passer godt til Sanne-figuren, der absolut ikke forsøger at please læseren. Kropsligt afviger hun fra skønhedsidealet ved at have en stor krop med eksem og sår mellem hudfolderne, hun tisser i bukserne som et barn, og hun indtager enorme mængder mad, som kæresten fodrer hende med. Hun er heller ikke tavs og yndig, men højtråbende og skriver indignerede læserbreve. Jesper filmer hendes krop og deller og lægger videoklippene på YouTube. Deres forhold afviger fra normen, og som læser bliver man både frastødt og fascineret af de mange beskrivelser af kropsvæsker, sammenblandingen af mad og sex, og samtidig skildres deres forhold som smukt og fint.

Sannes problem i romanen er ikke hendes overvægt eller hendes særlige forhold til Jesper. Hun fremstilles ikke som noget offer i forhold til kæresten eller andre mænd. Det er tabet af faren, specialeskrivningen, problemerne med at styre sin vrede og forældrenes skilsmisse, som er hendes egentlige problemer. 

 SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Sort"

I 2015 udkom ”På træk”, der er Kamilla Hega Holsts tredje voksenroman. Hovedpersonen Kaya er en dansk kvinde i slutningen af trediverne, mor til to børn og for nylig skilt fra sin mand. Nedbrudt og deprimeret rejser hun til Pattaya i Thailand, hvor hendes morfar, en 87-årig pensioneret luftkaptajn, bor sammen med sin thailandske hushjælp Mali.

Kaya flytter ind hos morfaren, mens hun rekreerer sig, og aftalen er, at Kaya skal skrive morfarens erindringer. Hun har dog svært ved at få hul på skrivearbejdet, og i takt med, at hun får det bedre, driver hun rundt i Pattaya – byen som er et billede på kapitalismen i rå form. Her kan alt købes for penge, smukke thaikvinder spankulerer rundt på tårnhøje hæle, hivsmittede mænd springer ud fra altaner, og der er sexklubber, gogo-barer, skønhed og forfald overalt.

51597818

Romanen krydsklipper mellem Kayas ophold i Thailand i 2011 og et tilbageblik på, hvad der er sket i hendes liv de seneste ti år. Nutidssporet har Kaya som jeg-fortæller, mens hun i kapitlerne med flashback bliver omtalt i tredje person. I en nøgternt registrerende prosastil beskrives Kayas liv, hendes anstrengte forhold til moderrollen, kæresten Carsten, som hun er utro med hans bedste ven, hendes bedsteforældre og oldeforældres historie samt farens kræftsygdom. Rækken af smertefulde begivenheder får til sidst Kaya til at bryde sammen og stikke af til Thailand.

I kontrast til Kayas kaotiske liv skildres morfarens relation til den thailandske hushjælp Mali, som er tredive år yngre end ham og kalder ham ”Dad”. Mali har boet hos ham (og Kayas mormor, mens hun stadig levede) i mange år. Det, der begyndte som et ansættelsesforhold, har med tiden udviklet sig til et gensidigt afhængighedsforhold, hvor tonen imellem dem er kærlig, bestemt og humoristisk som hos et gammelt ægtepar – selvom morfaren stadig betaler for Malis omsorg.

Romanen tematiserer – som i forfatterens tidligere romaner – den kvindelige hovedpersons vanskeligheder med moderrollen, parforholdets rutiner, længsler og fristelser som fører til utroskab samt en kræftsyg far og sorgen over at miste. Det nye i denne roman er undersøgelsen af, hvorvidt penge som magtmiddel spiller en negativ eller positiv rolle i intime relationer. 

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "På træk"

Kamilla Hega Holsts roman ”En kærlighedshistorie” er et minimalistisk fortalt hverdagsdrama, som overrasker læseren med et særligt kærlighedsmøde. Romanen ”Sort” blander genrerne dokumentarisme og fiktion, og romanen indeholder bl.a. dokumenter og billeder fra forfatterens egen opvækst og hendes fars sygejournal, selvom hovedpersonen Sanne er en fiktiv karakter.

Om sammenblandingen af fiktion og virkelighed siger Kamilla Hega Holst: ”Der er et slægtskab hos en stor del af tidens forfattere i bestræbelsen mod beskrivelse af levet liv, at nå så tæt på noget virkeligt som muligt. Den bestræbelse deler jeg om end ikke i en decideret opløsning af begreberne fiktion og virkelighed, men nærmere en undersøgelse af begreberne.” (Jesper Stein Larsen: Romanfigur bag læserbreve. Jyllands-Posten, 2010-12-07).

I både ”En kærlighedshistorie” og ”Sort” tematiseres et begær, som afviger fra normen, hvor den unge krop er det attraktive. Romanerne beskriver tiltrækningen af den gamle krop, de fede og det groteske, og kropsvæskerne flyder: lort, bræk, modermælk, tis, blod og sved. Temaer i romanerne er det begær, som er anderledes end normen, fødselsdepression, tab, sorg, fravær og ensomhed. Romankaraktererne fremstår på nogle punkter umodne og lever nærmest i deres egen lille tidslomme, hvor verden udenfor er noget, der driver forbi, og som de ikke kan eller vil deltage i.

Kamilla Hega Holst forklarer selv, hvorfor hun er optaget af at skrive om det anderledes begær: ”Når der findes den afvej, som Sanne repræsenterer, så er det jo pludselig til debat, hvad der er smukt og normalt. Der er andre muligheder. På den måde er verden til forhandling. Og så kan man i princippet forestille sig alt muligt, alt anderledes, og det er en tanke, der gør mig begejstret.” (Jesper Stein Larsen: Verden til forhandling. Jyllands-Posten, 2012-04-03).

Forfatteren er desuden optaget af, hvordan sproget er et magtmiddel, og hvordan hun forsøger at rense det i skriveprocessen for at komme frem til noget andet. ”Jeg føler, at sproget kan overmande mig, og jeg mener det ikke positivt. Sproget er en ekstrem magtfaktor, som kan spinde os ind i et meget idealiserende slør, som vi så kan lægge ud over verden (…).” (Jesper Stein Larsen: Verden til forhandling. Jyllands-Posten, 2012-04-03). For forfatteren handler det om at komme bagom sproget eller midlertidigt undslippe sproget. Døden og orgasmen kan sætte en (midlertidig) stopper for sproget og kontrollen, så karaktererne oplever et fald ned i noget sort og ukontrollabelt, som titlen ”Sort” hentyder til.
Ifølge forfatteren selv tager romanen ”På træk” udgangspunkt i hendes egne livserfaringer og går tæt på hendes egen familiehistorie. Så tæt, at forfatteren har følt sig ramt af dårlig samvittighed og spekulationer om, hvorvidt hun udleverer nogle familiemedlemmer mere, end de bryder sig om. Kort før udgivelsen skrev hun derfor en kronik i Politiken, hvor hun afviser, at der er tale om et 1:1 forhold mellem liv og skrift: ”Jeg kalder den bog, jeg har skrevet, for en roman. Jeg føler mig ikke forpligtet over for virkeligheden, når jeg skriver. Min forpligtelse er over for teksten, at få den til at fungere, gøre den levende, og min erfaring er, at jo tættere jeg skriver på mit eget liv, jo større intensitet og autenticitet formår jeg at skabe i min tekst.” (Kamilla Hega Holst: ”Hvad laver morfar i Pattaya?” Politiken, 2015-03-11).
Idéen til romanen opstod ud fra en undren over den relation, som forfatterens morfar har til en thailandsk kvinde og som ligner relationen i ”På træk”. Sammenblandingen af økonomi og kærlighed udfordrer den romantiske forestilling om, at kærlighed og parforhold er noget, som er uafhængigt af kapital. Alligevel er forholdet mellem morfaren og Mali det, som fremstår mest harmonisk i ”På træk”.

Kamilla Hega Holst skriver sig op imod normen og griber fat i temaer og karakterer, som går i en anden retning end samfundstendensen. Sanne i romanen ”Sort” er ikke en karakter, der forsøger at please nogen, tværtimod. Hun har overvægten, outsider-positionen og vreden til fælles med politibetjenten Mathilde, der bliver suspenderet fra sit job på grund af overvægt i Lars Frosts roman ”Skønvirke” (2011) og den svært overvægtige Maj-Britt i Karin Alvtegens roman ”Skam” (2005), som ikke har været uden for sin lejlighed i 30 år og driver sine hjemmehjælpere bort med ondskabsfulde bemærkninger.

Sannes problem er dog hverken, at hun bliver fyret eller sidder isoleret i sin lejlighed. Det er tabet af faren, som rammer Sanne hårdest, og hun bliver nærmest et barn visse steder i romanen, hvor hendes kæreste må tage over og pleje både hende og den døende svigerfar.

”En kærlighedshistorie” har et anderledes kærlighedsmøde som omdrejningspunkt. Kamilla Hega Holsts realistiske, præcise, nøgterne skrivestil i romanen minder om Helle Helles romaner. Helles minimalistiske skrivestil er renset for sentimentalitet og forklaringer. Det er personernes handlinger, og ikke det, de føler, der er fokus på. Fælles for Helle og Holst er, at det egentlige drama udspiller sig under overfladen.