Charlotte Pardi
Foto: Robin Skjoldborg

Charlotte Pardi

bibliotekar Lene Kristiansen, 2003.
Top image group
Charlotte Pardi
Foto: Robin Skjoldborg
Main image
Pardi, Charlotte
Foto: Sole Dalsgaard

Dansk illustrator.

Charlotte Pardi er en indsigtsfuld og smittende glad illustrator, der med pågående humor og sikker sans for satire har leveret en række pletskud, bl.a. i form af 15 billed- og letlæsningsbøger …for ikke at glemme de ugentlige tegninger til Weekendavisen plus alt det løse til tidsskriftsartikler mm. Alt sammen i dette årtusinde.

 

 

 

47625041

Blå bog

Født: 1971 i Spentrup.

Bor på Frederiksberg.

Uddannelse: Designskolen i Kolding 1993-1998.

Debut: Rend mig i agterstavnen. 2000.

Priser: på Kulturministeriets Illustratorprisudvalgs æresliste:
- 2000 for Pigen der ikke ville på potten.
- 2002 for Græd blot hjerte –

Seneste illustrerede værk: Mister Georg - Georg besøger Sulaima. Tekst: Katrine Marie Guldager. Gyldendal, 2020. Let at læse.

Yndlingsillustratorer: Eiler Krag, Per Dybvig, Cato Thau-Jensen, Lilian Brøgger, Ralph Steadman, Kim Hiorthøy.

Illustratorudstillingen i Bratislava:
- 2001 med illustrationer fra Kys mig jeg hader dig
- 2002 med illustrationer fra Sofies frække bamse
Illustratorudstillingen i Bologna:
- 2003 med illustrationer fra Græd blot hjerte

Artikel type
illustratorer

Introduktion

Charlotte Pardi har tegnet lige siden hun kunne holde på en blyant. Overalt! Under borde, uden på huset. Aldrig nogen tvivl om hvilken retning karrieren skulle tage og ingen slinger i valsen for at nå der, hvor hun er nu.

Charlotte Pardi kommer fra Spentrup nord for Randers. Hun blev født i 1971 ind i en familie med far, mor og en 1½ år ældre søster, og morens arbejde som kreativ børnehavepædagog smittede. Altid var de i gang og hvad angår det at tegne, - ja, så holdt hun bare aldrig op.
- ” Jeg har altid været glad for at tegne mennesker, specielt typer – tykke og tynde, altid meget stilistisk, jeg har altid godt kunnet lide at iagttage ”.

 

 

 

Rend mig i agterstavnen

Der er til stadighed mennesker i Charlotte Pardis univers – helst børn. Dem med power i, de små, handlekraftige og seje piger, der kan og vil det hele selv med næsen højt hævet over dem, der tror de skal bestemme. Og det er også en af de stædige af slagsen, der introduceres i hendes debutbilledbog Rend mig i agterstavnen . Men først og fremmest handler det om en rundmavet, ældre herre. Teksten er skrevet af Glenn Ringtved - en skøn historie om mangelen på respekt for de gamle værdier – i form af en outdated sørøverkaptajn - og Charlotte Pardi går planken ud og blæser liv i både kaptajnen og hans temperament.

25507258

Med den sorte sørøverhat godt ned i panden, den blårøde næse stikkende langt frem og et solidt underbid over det strittende skæg, står han bistert bag roret og tager imod på forsiden. Livet er også usselt, de fede og selvtilfredse danskere i de hurtige motorbåde sejler ham agterud. Border han en færge tror de han er et teaterstykke, og brænder han sin utilfredshed af ud over havet fra udsigtstønden, bliver han bedt om at lukke kebabben af én der ikke kan få ørenlyd i mobilen. Alt sammen gengivet og fortalt med en ironi og larmende humor af Charlotte Pardi.

Stregen er nærmest skødesløs, hverken kaptajnen eller børnene lever op til noget skønhedsideal, og sidepersonernes danskere er tegnet med den satiriske side af Charlotte Pardis talent. Perspektivet skifter hele tiden, først er vi nede, dernæst oppe, så har vi hele havnefronten set fra parkens top og når siden vendes er der sørøverkaptajnens røde næse, lilla tunge og orange skæg i hele billedet. Farverne er i en blanding af blyant, akryl, akvarel og farveblyant, og farvelægningen, bevidst overdreven i den heftige skala med turkis, rødt, orange og masser af lime, er med til at skabe det accelererende tempo, da kaptajnen går i land. Og for den opmærksomme kigger er der en særdeles levende statue i baggrunden, - hvad man dog skal udsættes for som stationært monument!

En overlegen og meget synlig debut - men nemt at komme i gang, det var det ikke.

Designskolen & arbejde!

Efter HF-eksamen søgte Charlotte Pardi ind på Designskolen i Kolding – uden held. Først efter et målrettet år med ophold på Holbæk Kunsthøjskole og diverse tegnekurser lykkedes det. Afgangsprojektet var ifølge hende selv til voksne, meget dystert og uden et eneste menneske, og med det i præsentationsmappen sammen med andre tegninger for voksne, var der ingen forlag der turde binde an med hende. Kunne hun overhovedet tegne til børn? Tre måneders arbejde med baggrunde til børne cd-romspil klarede adgangen, den første billedbogsopgave Rend mig i agterstavnen var i hus – men da var der også gået et helt år.

Opgaven var en udfordring og lagde grunden til alle hendes senere bøger. - ” Den var ikke den måde jeg havde arbejdet på før, så jeg var nødt til at opfinde min egen stil ”. Det blev en stil med gennemslagskraft, for Charlotte Pardi slog hurtigt sit helt specielle og genkendelige udtryk fast – en billedskaber med intuitiv forståelse for både børn og voksne.

Kys mig

Efter den første billedbog gik det stærkt, og samme år udkom Kys mig jeg hader dig . En ganske anden historie med fokus det man MÅ forundres over som barn – hvorfor ikke sige hvad man mener direkte, hvorfor pakke alting ind? Forsiden er et sødt gys hvor bogens hovedperson Sofie får det kys af Jonas, som hun sådan har længtes efter. Med strittende fingre og røde kinder står hun dér og tager imod. De taler meget i Charlotte Pardis billeder. Det gør de selvfølgelig også i teksten, men hun tager al snakken med, og lader personer stå med åben mund, næsten fotografisk, uden det har det mindste med et fotografi at gøre. Men øjeblikket er fanget med både lyd og billede.

23122987

Lyden tager til i Pigen der ikke ville på potten . Titlen og forsiden lyser af beslutsomhed og viljestyrke, og forsatsen lover stilhed før stormen med en rotte, der forventningsfuldt kigger op i kloaksystemet. For mange på grænsen til det grænseoverskridende, men Charlotte Pardi har tændt advarselsblinkene! Naja vil ikke på potten. Som lille menneske har man kun få sanktionsmuligheder, men denne er effektiv. Pølserne hober sig op i hendes mave og forældrene, der i Charlotte Pardis fortolkning er velbelæste og rigtigt kørende i teorien, fortvivler. Fokus veksler mellem begivenhederne udenfor og indeni maven.

Farcen foregår begge steder og Pardis talent (og svaghed) for falden-på-halen-komik er indlysende. Både ét-barnsfamilien, der med sikker hånd styres af yngste medlem, afbildes suverænt med snert, så enhver oplæser må føle sig ramt - og pølserne, der med hver deres udtryk, farvelagt med bred pensel bevæger sig og skaber liv i trængslen. Efter tekstens sidste punktum laver Pardi sin egen lykkelige slutning på historien – endnu engang er vi i kloaksystemet, men denne gang med pølserne i en rutchebanetur under vild jubel på vej ned i kloakken.

Stregen og øjeblikket

- ” Det er nok i stregen min styrke ligger og det er stregen jeg er optaget af. Mit udgangspunkt er aldrig farver eller komposition, det er udtrykket ”.

Og ideerne - nogle gange er de der bare, andre gange…. - ” Det gælder om at tage det stille og roligt, det skal nok dukke op. Det er meget rart at vide, at jeg kan arbejde mig frem til det, hvis jeg ikke har en idé er det bare at blive ved og ved ”. ” Jeg starter med de store streger, som skulle man hugge noget ud af en sten, og så samler de sig mere og mere ”.

Personerne bliver altid lavet før storyboardet, der med små frimærkebilleder for hvert opslag angiver de overordnede linier kompositorisk med fokus og perspektiver.

- ” Det er vigtigt at finde ud af hvad det er for personer jeg har med at gøre, hvordan ser de ud, hvordan har de det sammen, hvilke farver. ” ” Det er ikke altid jeg forstår det hele, f. eks. med eventyr der er symbolladede og tit fortæller noget mere end det, der står – men man har en fornemmelse af det, og så tror jeg godt man kan tegne det lidt med maven og lade sig rive med. Det tager lang tid at få det hele på plads men det kan godt betale sig at bruge lang tid på de store linier, så hele overblikket er der ”.

Første tegning er aldrig den, der bliver den første tegning i bogen.
- ” Det første billede jeg laver er tit midt i historien, et hvor der foregår noget. Jeg tager som regel det billede jeg allerbedst kan lide, det som jeg glæder mig mest til. Så har jeg det som en løftestang til resten af bogen, så skal resten være lige så godt ”.

Charlotte Pardis foretrukne materialer er akvarel, farvekridt, akryl og så det vigtigste af dem alle, blyanten. Blyanten til de hurtige skitser, til at nedfælde ideen så at sige mens den opstår.
- ” Det er nu det sker – og det går hurtigt! Tit er det også de billeder der lykkes bedst, dem der bliver fanget i nuet ”.

Alle Charlotte Pardis bøger er fulde af liv. Stregen, der kan virke skødesløs og akvarellen, der flyder, er med til at skabe bevægelse – som om hun hurtigt er er på vej til næste billede. I de første bøger var skitsepræget tydeligt, i de senere bøger er stregen blevet mere stram. Avistegningernes krav til pointer, satire og enkelhed smitter helt klart af på billedbøgerne og understreger Charlotte Pardis helt unikke evne til at indfange kernen i historierne.

Tre på tværs

Charlotte Pardi er helt tæt på essensen af Dorte Roholtes underspillede humor i Sofies frække bamse . Pardis varemærke, den rundhovede, strithårede pige mangler helt gennemslagskraft i den 5 mands store familie, hvor hun selv er midterbarnet. Nyindflyttet i et håndværkertilbud er der ikke megen forældreopmærksomhed at hente, og umuligt er det i hvert fald at komme igennem med sin utilfredshed. Det sørger en lilla bamse til gengæld for, og alt det Sofie ikke kan sige, kan den. Den talende bamse er synlig lilla, men ellers stiv og uden andet udtryk end en evig åben mund. Til gengæld lever Sofie i al ubemærkethed, sårbar og trist, og helt solidarisk lader Charlotte Pardi os vide, at alle de forfærdelige ting der kommer ud af bamses mund, vitterligt kommer derfra!

Der bliver taget fed gas på middelklassefamilien. Handyman-faren, der kunne have en hverdag som ikke praktisk orienteret folkeskolelærer, teenage-storesøsteren med den bumsede kæreste in spe og lillebroren, som hun forgæves forsøger at få solgt under tilbudskiltet i supermarkedet. Charlotte Pardis hjerte og solidaritet ligger altid hos hovedpersonen og den målgruppe, hun tegner for. Alle andre kan sådan set godt få med den spidse pen – og får det.
Som et ekstra kuriosum står kaptajnen med sin røde tud fra ”Rend mig…” på et legetøjsskib og skuer ud over det afhøvlede gulv.

25317696

I al tidens snak om tykke mennesker er det en befrielse, at stifte bekendtskab med Fies far . Charlotte Pardi gør ham synlig i oversize – ikke kun hvad angår størrelsen, også i et heftigt og iøjnefaldende tøjvalg. Men hvad, Fie elsker sin far på trods af hvad alle tænker og tror, og det må gerne synliggøres. Bogen oser af kæmpefar og kæmpekærlighed, det er lige så det hele hopper, når far og Fie danser tango, og billederne af far foran det afslørende spejl er overvældende og rørende. Ikke en ond streg, ikke så meget som et lille bitte hip eller gnist af latterliggørelse (ingen ser godt ud i solhatte) – kun af ham bodybuilderen med tarzanbadebukserne.

Farcen kommer igen for fuld udblæsning i Wilhelm får en fridag . Kåre Gade har skrevet en ægte forvandlingshistorie om Wilhelm, der godt kunne tænke sig et par lidt mindre kedelige forældre. I det mindste nogen der ville acceptere lidt aftenfjernsynskiggeri og en enkelt pjækdag i ny og næ. Men nej, billederne viser en rigtig traditionel familie. Wilhelm er i en pæn mørkeblå pullover og far & mor er i Charlotte Pardis fortolkning sene førstegangsforældre, nu ældre og mere familien-Danmark-kedelige end godt er. På middagsbordet frikadellerne, kartoflerne og den obligatoriske salat – som kun moren har på tallerkenen. Med alt det bliver modsætningen også så meget desto større, da ønsket næste morgen går i opfyldelse. Wilhelm vågner op til lårsvingende mor i natkjole og til en far, der senere på dagen med lystigt blik bliver taget på vej ind i damernes omklædningsrum i svømmehallen. Det satire for fuld udblæsning, et galoperende vanvid der bare tager til, og i takt med Wilhelms stigende bekymring, vender man som læser forventningsfuldt siderne!

Døden på besøg

Kontrasterne er store i Ringtveds Græd blot hjerte - , en utrøstelig og trøstende bog om døden. Og netop kontrasterne og det dybere budskab gav Charlotte Pardi en større udfordring, end hun havde haft i de tidligere bøger. Titlens og forsidens dystre invitation modspilles allerede på omslagets inderside. Et lille trist regnfuldt hus står side om side med et solbeskinnet hvidt, nærmest smilende hus midt i en blomstrende have, og det næste opslag af en glad gris på titelbladet giver endnu et løfte om at det alligevel ikke bliver så knugende at gå videre. Budskabet om dødens uafvendelighed formidles nænsomt, og som barn kan man umiddelbart forstå budskabet.

23798077

I den historie som Døden fortæller, tegner Charlotte Pardi Sorgen og Glæden som børn, - ikke som voksne, selvom de gifter sig. Og netop med valget af børn frem for voksne løfter hun historien op til noget eviggyldigt, ganske som i et slags eventyrligt univers hvor tiden står stille. Modsætningerne understreges udtryksfuldt i farvevalget mellem den mættede, nærmest våde, dystre grå i drengenes liv og pigernes farverige, solbeskinnede og glade univers med det blafrende vasketøj på snoren. Charlotte Pardi har både bevaret enkelheden i tegningerne, fundet ind til historiens kerne og bogstaveligt visket tiden ud.

.. .. og kærligheden

Katrine Marie Guldagers fem letlæsningsbøger om frøken Ignora betød også nye udfordringer. Tegningerne skulle både støtte og udvide den helt enkle tekst, og samspillet mellem det skrevne, det usagte og referencerne til ”Folk og røvere…” og ”Pippi Langstrømpe” gå op i en højere enhed. Også bøgernes høje format og indrammede sider var fastlagt på forhånd. Ignora bor alene i et fyrtårn og har hverken far eller mor. En anderledes pige og en klar ener, i Charlotte Pardis fortolkning karakteriseret i en lægget nederdel i modsætning til kammeraternes nutidige tøj. Så enkelt og fint kan det gøres.
Men Ignoras følelser er genkendelige for enhver, vrede, sårbarhed, ensomhed og kærlighed. Der er en uendelig tristhed over frøken Ignora og den ensomhed hun føler, men tegningerne fanger i lige så høj grad glæden, ømheden og styrken, og hjerterne banker højt på siderne, da Ignora og Georg forelsker sig.

28501021

Charlotte Pardi kan kunsten at illustrere, så oplevelsen bliver det dobbelte af det, man rent faktisk kan læse sig til. Hun skærper fantasien, fylder huller ud og åbner døre for ting, som forfatteren måske hverken har tænkt sig eller tænkt på. Bøgernes tekst rummer store kvaliteter, men det er i tegningerne de lever. Charlotte Pardis stil er stort set stadig den samme som i den første billedbog – og dog. Stregen er blevet enklere mere skarp og præcis, kompositionen og farverne i større harmoni og mindre udfarende. Der er en anden selvtillid i billederne, og det at turde er måske netop at turde lade være.

- ” Hvad jeg laver om 10 år?? … det samme håber jeg. Det er godt med mangfoldigheden, dét at skifte mellem avisen og billedbøgerne…og hvis jeg endelig skulle vælge..- så er det børnene der trækker mest ”.

Bibliografi

Værker for børn med illustrationer af Charlotte Pardi

Ringtved, Glenn:
Rend mig i agterstavnen. 2000. Billedbog.
Ringtved, Glenn:
Kys mig jeg hader dig. 2000. Billedbog.<br />Bearbejdet udgave, letlæsningsbog. 2004.
Hohle Hansen, Henrik:
Pigen der ikke ville på potten. 2000. Billedbog.
Roholte, Dorte:
Sofies frække bamse. 2001. Billedbog.
Ringtved, Glenn:
Græd blot hjerte - 2002. Billedbog.
Gade, Kåre:
Wilhelm får en fridag. 2002. Billedbog.
Hohle Hansen, Henrik:
Det fortryllede orgel: nye eventyr for børn. 2002. Billedbog.
Salling, Lotte:
Fies far. 2002. Billedbog.
Morville, Britt Delmar:
Johan og brandmandssuppen. 2003. Billedbog.
Hohle Hansen, Henrik:
Prinsessen og skopudserdrengen og andre nye eventyr for børn. 2003.
Fleischer, Charlotte:
En kløver i lommen og cement i sokkerne. 2004. Billedbog.
Morville, Britt Delmar:
Johan og tigeren. 2004. Billedbog.
Salling, Lotte:
Fies farmor. 2004. Billedbog.
Schmidt, Tina:
Farsdreng. 2004. Billedbog.
Hohle Hansen, Henrik:
Prinsen i Troldriget. 2004. Billedbog.
Andersen, H. C.:
Vanddråben - og tre andre eventyr. 2005. Illustreret af Charlotte Pardi m. fl.
Børnenes sangbog. 2005. Redaktør: Rikke Hall Sommer.
Jørgensen, Mette:
Slangeløb og andre bevægelses- og sproglege. 2005. (79.3)
Hohle Hansen, Henrik:
Prinsen i Trolderiget. 2005.
Lund, Niels:
Var giraffen opfundet i gamle dage? 2006.
Guldager, Katrine Marie:
Peter Prik har en traktor. 2006. Billedbog.
Guldager, Katrine Marie:
Peter Prik får en gæst. 2006. Billedbog.
Winding, Thomas:
Thomas Winding fortæller julehistorier. 2006. Illustreret af Charlotte Pardi.
Ringtved, Glenn:
For sent. 2008. Billedbog.
Guldager, Katrine Marie:
Frøken Ignora bliver jaloux. 2008. 11. del af Frøken Ignora i vandtårnet.
Guldager, Katrine Marie:
Frøken Ignora går til dans. 2008. 12. del af Frøken Ignora i vandtårnet.
Guldager, Katrine Marie:
Frøken Ignora fylder år. 2008. 13. del af Frøken Ignora i vandtårnet.
Guldager, Katrine Marie:
Frøken Ignora føler sig helt alene. 2008. 14. del af Frøken Ignora i vandtårnet.
Guldager, Katrine Marie:
Frøken Ignora og fantasiens kilde. 2008. 15. del af Frøken Ignora i vandtårnet.
Salling, Lotte:
Gud, Thor og oldemor: og de andre oppe i himlen. 2008. Billedbog.
Pardi, Charlotte:
Ælle, bælle, tælle. Alvilda, 2011. Billedbog.
Bach-Lauritsen, Rebecca: Det meget meget meget farlige monster. Høst & Søn 2019. Billedbog.
Guldager, Katrine Marie: Mister Georg - Georg besøger Sulaima. Gyldendal, 2020. Let at læse.

Os fra Blomsterkvarteret

Plambeck, Dy:
Den dag vi kom ind i Cykel Ursulas have. Dansklærerforeningen, 2011. Bind 1.
Plambeck, Dy:
Den dag vi holdt julemarked på skolen. Dansklærerforeningen, 2013. Bind 8.
Charlotte Pardi har desuden illustreret letlæsningsbøger f.eks. serien om Frøken Ignora.

Andre værker illustreret af Charlotte Pardi

Knudsen, Anne:
Rolig nu - i køkkenet med Anne Knudsen. 2001 En samling af Anne Knudsens madklummer fra Weekendavisen
Blæksprutten. 2002