david vann
Foto: Vivi Vestergaard

David Vann

cand.mag. Pauline Bendsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2016.
Top image group
david vann
Foto: Vivi Vestergaard

Indledning

David Vann fremskriver dysfunktionelle familieforhold, så klaustrofobien og desperationen driver ned ad siderne. Hans romaner er stemningsbårne frem for plotdrevne. Selvmordet, volden og sindets skyggesider er hovedtemaer hos David Vann, hvis egen far begik selvmord, da Vann var 13 år. Naturen beskrives som ubarmhjertig – hvad end det er Californiens trykkende hede eller Alaskas rå ubeboelighed – og den driver karaktererne længere ud i deres vildfarelser. David Vanns bøger er malet med mørke strøg og bliver kun i få glimt lyst op af en tør humor eller et øjebliks samhørighed mellem de ensomme karakterer.

 

52092779

Blå bog

Født: 19. oktober 1966, Alaska.

Uddannelse: Studier i litteratur og creative writing ved Stanford og Cornell University. Professor ved University of Warwick i England.
Debut: A Mile Down: The True Story of a Disastrous Career at Sea, 2005.

Litteraturpriser: Grace Paley Prize in Short Fiction, 2007. California Book Award, 2008. AWP Nonfiction Award, 2009. Le Prix des Lecteurs de L’Express, 2010. Prix Médicis Étranger, 2010. Premi Llibreter, 2011.

Seneste udgivelse: Goat Mountain. Gyldendal, 2015. Oversat af Louise Ardenfeldt Ravnild.

Inspiration: Cormac McCarthy, Paul Harding, Flannery O’Connor og Joyce Carol Oates.

 

 

Video

Artikel type
voksne

Baggrund

”Jeg stod engang i en lund for enden af en sø og hørte et skud hagl rasle som regn i bladene omkring mig, så blødt, at jeg kunne have fanget et af dem med tungen. Så kom braget hen over vandet, Johns skrig, min mors skrig, og deres arme, der viftede. Jeg slog ud med armene og ventede på et til. Luften var blevet så tynd, at der ikke lod til at være nogen afstande, som om det hele – bladene, en søbred, noget rødt flannel, marker og horisont – kunne plukkes op mellem to fingre.”
”Fortælling om et selvmord”, s. 33.

David Vann blev født på Adak Island i Alaska i 1966 og boede på øen de første seks år af sit liv, indtil forældrene blev skilt, og han flyttede med sin mor til Californien. Som barn gik David Vann på jagt med sin far, som forærede ham hans første pistol som 7-årig. Da David Vann var 13 år, skød faren sig selv, mens han talte i telefon med sin ekskone. Udadtil lod David Vann til at tage farens død godt, men i virkeligheden gemte han på sorg, vrede og skam over det, der var sket. I tre år efter farens død fortalte David Vann folk, at han var død af kræft, og i 15 år led han af søvnløshed.

David Vann studerede litteratur og creative writing på Stanford University. Efter universitetet underviste han på Stanford og Cornell, men han tjente for lidt, så han besluttede sig for at drage til søs. Han holdt blandt andet kurser i at skrive på sin båd. Hans første båd gik på grund, og hans anden båd – og dermed de fleste af hans ejendele – sank på hans bryllupsrejse. Denne ulykke skulle vise sig at være et positivt vendepunkt for David Vann. Han havde altid haft en nagende følelse af at være dømt til at gentage farens destruktive adfærd. Men som han fortæller: ”Mens jeg så båden synke og tænkte, at jeg havde mistet alt, at alt blev værre og værre, opdagede jeg, at jeg ikke havde tænkt på selvmord, og det gik op for mig, at – wauw – jeg er ikke ham, dette er ikke min undergang, jeg kommer ikke til at begå selvmord.” (Charles McGrath: The Family History is Grim, but He’s plotted a New Course. New York Times, 2011-01-15. Egen oversættelse).

David Vann, der længe havde drømt om at blive forfatter, brugte sine oplevelser til søs som stof til sin første erindringsbog, ”A Mile Down” (2005). Men der var også en anden, sværere historie, han ville ud med: Fra han var 19 år til han var 30 år, arbejdede han på ”Fortælling om et selvmord”, en roman om farens selvmord. Da han endelig var færdig med den, skulle der gå over et årti, før det lykkedes for ham at få den udgivet. Siden da har han udgivet fire romaner og er blevet oversat til 21 sprog.

David Vann er gift, bosat i England, og ved siden af forfattergerningen er han ansat som professor ved Warwick University.

Fortælling om et selvmord

”Der var ikke noget lys i hytten, da hans far kom tilbage, og ingen varme. Roy sad i sin sovepose op mod komfuret og havde sat dåser ud for at opfange vandet, der dryppede og silede fra de nye huller i loftet. Hans far kom hen og løftede ham op og bar ham ind i det andet værelse og fortalte igen og igen, hvor ked af det han var, men Roy lod, som om han sov, og ville ikke høre, og han hadede ham og frygtede ham.”
”Fortælling om et selvmord”, s. 100.

”Legend of a Suicide” fra 2008 (”Fortælling om et selvmord”, 2012) er David Vanns delvist selvbiografiske debutroman, som består af seks adskilte historier af forskellig længde. De seks historier er nedslag i forholdet mellem faren, Jim, og sønnen, Roy. I den første historie, ”Iktyologi”, skitseres Roys tidlige barndom på øen Adak i Alaska. Forældrenes ægteskab går i stykker, blandt andet på grund af farens affære med en tandtekniker fra hans tandlægeklinik, og Roy flytter med moren til Californien.

”Sukkwan Island” er den længste historie i bogen og er fortalt fra to synsvinkler – først Roys, så Jims. Jim har overtalt den 13-årige Roy til at tilbringe et år i en hytte på en afsidesliggende ø i Alaska. De ankommer om sommeren og bruger al deres vågne tid på at forberede sig på vinterens komme: De hugger brænde, bygger forrådskammer, fisker og går på jagt. Roy føler sig utryg og har hjemve, fordi hans far ikke synes at magte projektet. Om natten græder faren og fortæller Roy ting, han ikke vil høre, men om dagen er han optimistisk og lader, som om nattens nedsmeltning ikke har fundet sted. Jim begynder at tage kontakt over radioen til sin ekskone Rhonda for at få hende tilbage, men hun har fået en ny kæreste, hvilket får Jim endnu mere ud i tovene. Roy vil egentlig gerne hjem, men kan ikke få sig selv til at insistere på det. Vinteren kommer, Jim bliver mere og mere uligevægtig og det hele kulminerer i en dramatisk scene – hvorefter synsvinklen i historien overtages af Jim.

29443866

I ”Fortælling om et selvmord” går David Vann i den grad tæt på sit eget liv, selvom han også tager sig fiktive friheder. Bogens seks fortællinger tager alle udgangspunkt i David Vanns forhold til sin far, der begik selvmord, da han var 13 år. David Vanns far havde kort før sit selvmord spurgt sin søn, om han ville komme og bo lidt hos ham. Det afslog David Vann. Fortællingen ”Sukkwan Island” er et bud på, hvad der kunne være sket, hvis han havde sagt ja til farens forslag.

Selvmordet og den menneskelige deroute lurer i alle fortællingerne, og Alaskas voldsomme natur udgør en smuk, men faretruende kulisse. Faren er ligeså utilregnelig, som naturen er det; i et øjeblik er han glad og optimistisk, i det næste ynkelig eller aggressiv.

 

Jord

”Galen lukkede øjnene og forsøgte at falde til ro, men kunne høre dem alle sammen tygge. Hans mor bed i en syltet agurk, og det lød ufatteligt højt, han moster tyllede en appelsinvand i sig, hans mormor gumlede på en sandwich med små smaskelyde. Jennifers chips larmede som et træ, der var ved at blive splintret. Han kunne ikke fordrage lyden af mennesker, der tyggede og sank maden.”
”Jord”, s. 67.

David Vanns roman ”Dirt” fra 2012 (”Jord”, 2014) er fortællingen om Galen, en grænsesøgende og New Age-inspireret 22-årig ung mand, der ikke kan finde ud af at træde ud af sin dysfunktionelle families greb og ind i voksenlivet. Han drømmer om at tage på universitetet eller et år til Europa, men er arbejdsløs og bor med sin mor, Suzie-Q, i et stort, gammelt hus på en valnøddeplantage i en forstad til Sacramento, Californien.

Galen lider af en art spiseforstyrrelse og piner sin krop på forskellige måder for at opnå en renere form for væren, men hans spirituelle søgen forstyrres konstant af skænderier med familien. Galen er desuden ramt af en bizar forelskelse i Jennifer, hans 17-årige kusine, som på skift håner og flirter med ham. Hans rige, demente mormor, som er den eneste, Galen lader til at have et nært forhold til, er kommet på plejehjem. Den forventede arv fra mormoren har sat familien i stå. Galens moster og kusine kommer jævnligt på besøg, hvor de skændes med Galen og Suzie-O, der råder over adgangen til mormorens formue, og som den eneste ved hvor mange penge, hun rent faktisk har. De indbyrdes relationer i den lille familie er altså mildt sagt betændte. Situationen kulminerer, da de tager på ferie sammen i en hytte, hvor flere familiehemmeligheder kommer frem i lyset.

51136942

Tematisk kredser David Vann i ”Jord” om familien som fængsel. Vold, hemmeligheder og manglende kærlighed er en arv, som det er umuligt at slippe for. Galens familie er grundlæggende helt uenige om, hvordan familiens historie skal fortælles, hvilket holder dem i fastlåste positioner. De kan ikke nærme sig hinanden, men de kan heller ikke gøre sig fri og skabe deres eget liv. De er på en gang tragiske og komiske figurer.

Romanen er fortalt fra Galens ikke videre pålidelige perspektiv, og hans virkelighedsopfattelse bliver mere og mere forstyrret, som romanen skrider frem. Til sidst forsvinder Galen ind i en voldelig og selvskadende tranceagtig tilstand, som han selv tolker som en form for spirituel overgangsrite. På trods af bogens tunge tematik, er ”Jord” også fortalt med et glimt i øjet. Særligt Galens selvopfattelse af at være et spirituelt højerestående menneske, der står på grænsen til at transcendere, bliver beskrevet med en vis mængde humor. 

Goat Mountain

”Det er sjældent, verden nogensinde er helt ny. Og det er også sjældent, vi befinder os midt i den. Men i det øjeblik var alt blevet forrykket. Når vi dræber, orienterer alt, der findes, sig efter os. Kain var den første søn. Adam og Evas førstefødte. Med Kain begyndte vi alle – alle os, der ikke fik mulighed for at starte i paradis.”
”Goat Mountain”, s. 25.

I 2012 udgav David Vann ”Goat Mountain” (”Goat Mountain”, 2015). Heri tager en 11-årig dreng (bogens navnløse fortæller) på jagttur med sin far, farfar og farens ven, Tom, på familiens jagtgrund i det nordlige Californien. Drengen er spændt, for på denne tur skal han dræbe sin første buk. Han er allerede trænet i at spotte vildt i landskabet og en ferm skytte. Men turen tager en dramatisk drejning, allerede før jagten er gået i gang. På vej hen til deres lejr ser de en krybskytte, der jager ulovligt på deres grund. Faren rækker drengen hans riffel, så han kan se krybskytten gennem sigtet. Og da han får øje på ham, trykker han uden at tænke over det på aftrækkeren. Krybskytten er død på stedet. De tre voksne mænd er bestyrtede og meget uenige om, hvordan de skal reagere i situationen – skal de melde det, få liget af vejen eller dræbe drengen, som ikke viser nogen tegn på anger. Faren går enegang og slæber liget af krybskytten med hen til familiens jagtlejr, hvor han hænger ham op i en krog med hovedet nedad. Herefter fortsætter de som planlagt med at gå på jagt. Resten af romanen består af strabadserende jagtture i det ufremkommelige terræn og magtkampe mellem de tre voksne mænd om, hvad de skal gøre med drengen og liget. Farfaren beskrives som en gammel og fedladen, men alligevel stærk patriark, der i filosofiske vendinger argumenterer for ekstreme løsninger på situationen.

52092779

I ”Goat Mountain” er der ingen lov, ingen tegn på det omgivende samfund. Her er heller ingen kære mor, som forstår, elsker og tilgiver (drengen har aldrig kendt sin mor). I dette moralske ingenmandsland strides de tre mænd og drengen om, hvad det betyder at dræbe et menneske. Kan man leve med at have en anden mands liv på samvittigheden? Og er den skyld, man vil føle, værre end en eventuel straf, som samfundet vil pålægge en?

Næsten alle kapitler i bogen indledes med bibelske referencer. Fortælleren perspektiverer sin egen historie til historien om Kain og Abel. Han beskriver driften mod at dræbe som et resultat af en kultur og en religion, hvis fundament grundlæggende er voldeligt. Jagten står som et tydeligt symbol på dræberinstinktet, men denne symbolik bliver tvetydig, da drengen føler større medfølelse med en buk, han har nedlagt, end med den mand, han har dræbt.

Genrer og tematikker

Tematisk kredser David Vann i sine bøger om familier, hvor vold og selvmord, løgne og fortielser holder familiemedlemmerne fangede i dysfunktionelle mønstre. David Vanns eget liv rummer meget dramatisk stof, som han har bearbejdet i sit forfatterskab. Fem mennesker i hans familie har begået selvmord. Da David Vann var 13 år, skød hans far sig selv, mens han talte i telefon med sin ekskone, Rhonda. Historien om farens selvmord udfoldes i ”Fortælling om et selvmord”. Og et år før det skød Rhondas mor sin mand og sig selv, efter at manden havde fortalt hende, at han havde haft en affære. Det er denne virkelige hændelse, der inspirerede David Vann til at skrive romanen ”Caribou Island”.

David Vann lægger ikke skjul på, at det at skrive har været en terapeutisk og transformerende handling for ham. Han bruger virkelige hændelser fra sin families historie, men leger så med at ændre visse elementer i fortællingerne. Om den langsommelige proces, det var at skrive debutromanen ”Fortælling om et selvmord”, siger han: ”Min far kom til live på forskellige måder i løbet af de ti år, jeg arbejdede på bogen. At miste en, der begår selvmord, er fyldt med skam, vrede, skyld, fornægtelse osv., men det at skrive denne bog var meget mere end terapi. I fiktionen kan vi tage det grimmeste fra vores liv og forvandle det til noget smukt, og vi kan også komme meget tæt på at genoplive de døde.” (Rachel Cooke: David Vann: ’I was filled with rage. For three years I said my father had died of cancer.’ The Observer, 2011-01-02. Egen oversættelse).

David Vann bruger kontrasten mellem den storslåede natur og den lille (ofte klaustrofobiske) hytte som ramme til sine fortællinger. Selv siger han om naturens rolle i romanerne: ”Ødemarken presser karaktererne, isolerer dem og nedbryder dem.” (Sam Whiting: Writer David Vann – dark side of Caribou Island. SF Gate, 2011-01-29. Egen oversættelse). Romanerne kan ses som en slags kammerspil – persongalleriet består for det meste kun af to til fire mennesker – hvor konflikterne og følelserne mellem karaktererne står tydeligere frem, fordi de er fangede i en situation, de ikke kan slippe ud af. David Vann interesserer sig for at nå ind til kernen af sine karakterer, dér, hvor al den kulturelle fernis er skrællet af. I tråd med dette symboliserer hytten de mest basale menneskelige behov; varme, mad, hvile. Jagt og fiskeri spiller også en vigtig rolle i Vanns forfatterskab. Når hans karakterer går på jagt, bliver alting sat på spidsen; selvmordet, mordet eller uheldet lurer hele tiden som mulige udfald af situationen.

På trods af de dystre tematikker i Vanns romaner ser han selv en form for sort humor i dem. Om ”Jord” siger han: ””Jord” er for mig at se sjov hele vejen igennem på grund af Galens forkvaklede syn på sig selv og på grund af hans New Age-aspirationer, som var mine aspirationer, da jeg gik i gymnasiet (jeg forsøgte faktisk selv at gå på vandet igen og igen i den tro, at det måske ville lykkes). ”Jord” er den sjoveste bog, jeg nogensinde kommer til at skrive, er jeg sikker på, men de fleste læsere opdager ikke humoren. Det er den mest misforståede af mine bøger.” (David Vann webchat – as it happened. www.theguardian.com, 2015-02-27. Egen oversættelse).

Beslægtede forfatterskaber

David Vann sammenlignes ofte med den amerikanske forfatter Cormac McCarthy, hvis bøger også finder sted i geografiske og psykologiske grænselande, hvor katastrofen og volden altid lurer under overfladen. Om et muligt slægtskab med Cormac McCarthy siger David Vann selv: ”Jeg ville elske at være i stand til at skrive bare én af hans sætninger, og jeg er godt klar over, at det ikke kommer til at ske for mig.” (Conrad Walters: Death in the family. Sydney Morning Herald, 2011-01-19. Egen oversættelse).

Store amerikanske minimalister som Ernest Hemingway og Raymond Carver bliver også tit nævnt i forbindelse med David Vann. Men selvom David Vann til en vis grad benytter sig af den ‘isbjergs-teknik’, som Hemingway var mester i, taler han mere lige ud af posen end sine minimalistiske forgængere.

En læser har sammenlignet ham med Edgar Allen Poe, hvortil David Vann svarer: ”Jeg elskede at læse Poe. Men jeg er mere inspireret af Flannery O’Connor, som har en anden slags mørke, spænding og ondskab. Jeg kan også godt lide Joyce Carol Oates, som har en lignende psykologisk intensitet.” (David Vann webchat – as it happened. www.theguardian.com, 2015-02-27. Egen oversættelse).

Når David Vann underviser i at skrive, fortæller han gerne sine elever, at en god historie altid rummer mindst to historier: ”Jeg taler også om fiktion som en paranoid verden, hvori alting relaterer sig til fortælleren, en slags ”referentiel mani”, som den, Nabokov beskriver i sin novelle ”Signs and Symbols”. Jeg taler også om ideen om en splittet fortæller; at fortællere virker levende på os, når de er splittede, ligesom Julian i Flannery O’Connor’s “Everything That Rises Must Converge”, som aldrig kan tale om den gamle familiegård […] uden foragt, men heller ikke kan tænke på det uden at længes.” (Five Questions for David Vann. The New Yorker, 2010-03-25. Egen oversættelse).

 

Bibliografi

Romaner

Vann, David:
A Mile Down: The True Story of a Disastrous Career at Sea. 2005.
Vann, David:
Last Day on Earth: A Portrait of the NIU School Shooter. 2011.
Vann, David:
Caribou Island. Gyldendal, 2011. (Caribou Island, 2011). Oversat af Kristian Bang Foss.
Vann, David:
Fortælling om et selvmord. Gyldendal, 2012. (Legend of a Suicide, 2008). Oversat af Kristian Bang Foss.
Vann, David:
Jord. Gyldendal, 2014. (Dirt, 2012). Oversat af Claus Bech.
Vann, David:
Aquarium. Atlantic Monthly, 2015
Vann, David:
Goat Mountain. Gyldendal, 2015. (Goat Mountain, 2012). Oversat af Louise Ardenfeldt Ravnild.

Om forfatterskabet

Web

Biografi, bibliografi, bogturneer, links til interviews og anmeldelser.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på David Vann