asger schnack
Foto: Sofie Amalie Klougart / Scanpix

Asger Schnack

cand.mag. Anna Møller, Bureauet, januar 2019.
Top image group
asger schnack
Foto: Sofie Amalie Klougart / Scanpix

Indledning

Asger Schnack er forfatter og forlægger. Han har båret stort set alle hatte, der findes i det danske litterære miljø, og har båret dem med iver og engagement. Han har udgivet et hav af digtsamlinger, romaner og essays, samarbejdet med forfattere som F.P. Jac og skrevet digte til fotos af danske byer. Den indflydelsesrige lyriker har startet egne forlag – og været redaktør på andres –, undervist nye talenter på Forfatterskolen og udklækket stærke danske forfatterstemmer. I 2013 modtog han det nystiftede F.P. Jacs Mindelegat som den første, og i 2018 fejrede Asger Schnack 50-års jubilæum for sin forfatterkarriere.

47303052

Blå bog

Født: 23. maj 1949 i Gentofte.

Uddannelse: Klassisk-sproglig student fra Aurehøj Statsgymnasium, 1968.

Debut: Øjeæbler. Arena, 1967.

Litteraturpriser: Statens Kunstfonds 3-årige stipendium, 1979. Carl Møllers legat (Humoristlegatet), 1979. Holger Drachmann-legatet, 1980. Victor B. Andersen’s Hæderslegat, 1983. Adam Oehlenschläger-Legatet, 1999. Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, 2001. Morten Nielsens Mindelegat, 2003. Otto Gelsted-prisen, 2005. Lis Ahlmanns Legat, 2010 og F.P. Jacs Mindelegat, 2013.

Seneste udgivelse: Fra Gud til måne. Forlaget Fuglekøjen, 2019. Digte.

Inspiration: Musik, bl.a. Bob Dylan og Miles Davis.

Postmodernisme og 1980'ernes lyrik

 

Asger Schnack interviewes af April Lauring fra Opdigtet Onsdag med spørgsmål fra gymnasieelever om romanen ”Sixten og Elvira” (Lindhardt & Ringhof, 2003).

Artikel type
voksne

Baggrund

”Ord i mund og/ tand for fugtig læbe/ modne ord på træ/ talt af slangetunge/ slugt af stilket/ øjeæble/ saft i mund og/ drift i ungords have”.


”Øjeæbler”, s. 58.

Asger Schnack blev født d. 23. maj 1949 i Gentofte som søn af skoleinspektør Alex Schnack og hustru Mina. Morens fødenavn Paardekooper tog Asger Schnack senere som et alias, da han bl.a. udgav den fiktive fortælling om ”Sixten og Elvira” (2003). I erindringsbogen ”Det var ikke mig” (1976) kan man i stykket ”Min barndoms trefork” læse om forfatterens problematiske forhold til sin far og hjemmets mange konflikter, hvor der især var gnidninger mellem den autoritative patriark og den langhårede og piberygende dreng, der tidligt dannede sig et intellektuelt liv. Som 15-årig havde han skrevet nok digte til en hel udgivelse og sendte samlingen til Gyldendal, der var begejstrede, men syntes, han skulle vente tre-fire år, før han var klar til at blive udgivet. Så længe gik der dog ikke. I 1967, mens han stadig var gymnasieelev og medredaktør af sit gymnasies skoleblad, debuterede Asger Schnack med digtsamlingen ”Øjeæbler” (1967) på det toneangivende, modernistiske forlag Arena.

Fra da af levede Asger Schnack stort set som forfatter og udgiver og var også driftig som forlægger: I 1974-79 drev han forlaget Swing, der hovedsageligt udgav nye bøger af danske forfattere og musikere, bl.a. Henrik Nordbrandt (f. 1945), og i samme periode, 1975-1979, var Asger Schnack redaktør på det større Borgens Forlag og var med andre ord med til at udgive både den litterære under- og overgrund. Borgens Forlag endte desuden med at opkøbe Swing. Asger Schnack blev i 1977 gift med fysioterapeut Betty Crone (f. 1950). De fik sammen døtrene Rosita og Christine og blev skilt i 2003.

I slutningen af 1970’erne var Asger Schnack, sammen med Poul Borum (1934-1996), der senere stiftede Forfatterskolen, også med til at udklække nogle af 1980’ernes stærkeste lyrikstemmer, nemlig Michael Strunge (1958-1986), Henrik S. Holck (f. 1961) og F.P. Jac (1955-2008). I 1993-1999 sad han som redaktør på Hans Reitzels Forlag, inden han igen stiftede sit eget forlag, Bebop, der især udgav gendigtninger af udenlandske avantgardedigtere og bøger af og om internationale billedkunstnere.

I 2009-2011 var Asger Schnack underviser på Forfatterskolen, og i 2014 stiftede han forlag i eget navn, Asger Schnacks Forlag, der bl.a. har udgivet en glemt digtsamling af Aarhus-lyrikeren Peter Laugesen (f. 1942) og Eske K. Mathiesens (f. 1944) samlede digte. I hele perioden har Asger Schnack udgivet et utal digtsamlinger, essays, romaner, børnebøger og foto/digte-bøger, og i 2018 rundede han sin 50-års milepæl for forfatterskabets begyndelse.

Øjeæbler

”samme/ syn fladkys i samme/ flager af lys/ velkendte klippe-klistre-ord/ projiceret op på muren fra/ samme”

”Øjeæbler”, s. 69.

Asger Schnacks debutdigtsamling ”Øjeæbler” (1967) åbner med et citat af den romantiske walisiske poet Dylan Thomas (1914-1953), der af mange regnes for en af de største forfattere fra 1900-tallet: ”The force that through the green fuse drives the flower my green age” fra et af poetens bedst kendte digte.

Asger Schnack har selv kaldt sin debut for ’ungdommelige synsdigte’ (Jakob Ravn Fjordbo: Asger Schnack: Jeg begynder at se, hvordan linjerne løber sammen. Kristeligt Dagblad, 2017-06-16), og han var også kun en ung gymnasieelev, da samlingen udkom på Arena – et forlag, der bl.a. udgav store forfattere som Henrik Bjelke (1937-1993), Peter Seeberg (1925-1999) og Samuel Beckett (1906-1989). Asger Schnacks hjemmelavede betegnelse ’synsdigte’ harmonerer med et af digtsamlingens seks afsnit, der hedder ”se”. Her anes et jeg, der bevæger sig rundt i en by og iagttager bl.a. lyset i en række meget kortfattede og enkle digte.

Som Dylan Thomas, der udgav halvdelen af sine digtsamlinger, før han fyldte 21 år og er blevet kaldt en religiøs romantiker, tematiserer Asger Schnack også i et af sin debuts digte emnerne ungdom og sensualitet: ”Ord i mund og/ tand for fugtig læbe/ modne ord på træ/ talt af slangetunge/ slugt af stilket/ øjeæble/ saft i mund og/ drift i ungords have” (s. 58).

Metaforen med ord som saftige æbler på et slags Paradisets træ er kendetegnende – ikke bare for ”Øjeæbler”, men for Asger Schnacks øvrige forfatterskab, hvor sproget bliver sensuelt og sanseligt. Sproget selv, ordene og det at fortælle bliver hovedpersonerne, og et af digtsamlingens afsnit har da også titlen ”ord”. Her oplistes bl.a. en slags humoristisk poetik, dvs. selvlavede retningslinjer for, hvordan man bør og skal skrive. Asger Schnack skriver bl.a.: ”2. lav engang et bål af ord kommaer og punktummer tænd op med en parentes og skriv ned. 3. hvis der ikke er mere blyant så skriv med fingrene hvis der ikke er mere finger så skriv med resten af hånden hvis der ikke er mere hånd så sæt et mærke af din stump i sandet.” (s. 61).

Nul

”pige i dreng vælter omkuld i rejsning/ ulige sammenstød under hud og gnidningsvarme/ netop nu kæntrer glemslen i skumsprøjt”

”Nul”, s. 9.

Gennem hele sin udgivelseskarriere har Asger Schnack udfordret ideen om det individuelle forfatterskab og har således skabt bøger med mange andre kunstnere og forfattere. Sammen med fotografen Lars Gundersen har han bl.a. udgivet digt- og fotobogen ”Viborg taler” (2010), og sammen med forfatterkollegaerne Klaus Høeck (f. 1938) og F.P. Jac dannede han i 1980 det fælles pseudonym Bandet Nul.

Om Bandet Nul har Asger Schnack udtalt: ”Vi ville overskride og omforme idéen om digteren som en ensom sjæl, der kun kunne skabe kunst med sig selv. For hvis musikkens kæmper som Charlie Parker og Dizzy Gillespie eller John Lennon og Paul McCartney kunne arbejde sammen, kunne vi vel også. Hvorfor skulle samarbejdet som kunstnerisk udtryk være fremmed for litteraturen?” (Jakob Ravn Fjordbo: Asger Schnack: Jeg begynder at se, hvordan linjerne løber sammen. Kristeligt Dagblad, 2017-06-16).

Det fælles projekt inviterede også digtere som Inger Christensen med i samarbejdet, der endte i en kollektiv skrift og i alt fire bøger, inden F.P. Jac døde i 2008.

”Nul” (1980) åbner med linjen ”Vi tuder øjnene ned i underbukserne”, der på mange måder er symptomatisk for den fælles digtsamling. Sætningen er lettere uforståelig, men samtidig både sanselig og dannet af et ukrukket hverdagssprog. Lyriksamlingens korte digte har næsten alle samme længde, ca. 8-9 linjer, og er langt mere fabulerende end Asger Schnacks debutdigte fra 1967. De indeholder hverdagsord og -vendinger som ’hold kæft’, ’altså’ og ’B-vitaminer’, og overalt er der referencer til især musikkens verden. Musikere som den britiske ambientpioner Brian Eno (f. 1948) og Ramones, der regnes for et af de første punkbands, nævnes, og et sted går sproget, som en ridset LP, i stykker og hakker sig afsted: ”alle alle alle mellem mellem mellem / der der der der der der der der der der” (s. 17) står der bl.a. Det sætningsmæssige brud er et tegn på, at ”Nul” er en mundtlig samling, der indeholder musikalitet, og at den låner fra kunststrømningen dadaisme, hvor bl.a. lyddigte blev et udtryk for en mistillid til det meningsfulde sprog.

Sixten og Elvira

”En nat drømte han, at han var emigreret, havde fulgt bøndernes vilde flugt, sad vågen en nat i Chicago, han kunne altid blive journalist på en svensksproget avis og tjene til det gyldne liv, man talte om i brochurerne.”

”Sixten og Elvira”, s. 103.

Asger Schnacks roman om de virkelige personer Sixten Sparre og Elvira Madigan var bestillingsarbejde fra en forlagsredaktør og blev udgivet under pseudonymet Paardekooper – Schnacks mors efternavn. For at forberede sig på skrivningen tog forfatteren til bl.a. Svendborg og Tåsinge, hvor mange af de dramatiske begivenheder udspillede sig, og om sit arbejde har han i et videointerview udtalt: ”I almindelige romaner er sproget en kulisse for handlingen, men jeg ville lave det omvendte – at handlingen bliver en kulisse for sproget.” (Opdigtet Onsdag: Asger Schnack).

24638677

Asger Schnacks bog starter med nogle af de eneste faktuelle begivenheder i historien om den svenske dragonløjtnant Sixten Sparre og linedanseren Elvira Madigan – nemlig parrets sidste rejse fra Nyborg mod Svendborg samt deres selvmord og mord i Nørreskoven på Tåsinge. Derefter digter forfatteren i afsnittene ”Lidelsen” og ”Smerten” videre om alt det, der er gået forud for parrets fatale endeligt – bl.a. Sixten Sparres forelskelse i Elvira, da han ser hende optræde i et cirkus og flashbacks til hans barndom – og bruger eksempelvis ordene ’muligvis’ og ’måske’ igen og igen i bogens sidste del, der især handler om den dramatiske flugt og parrets seksuelle udfoldelser.

Ved at bruge markører som ’muligvis’ og ’måske’ lægger Asger Schnack fokus på, at hans fiktionalisering er pure opspind og en videredigtning på den myte, der omgiver Sixten og Elviras virkelige personer og dramatiske kærlighedshistorie. Samtidig er romanen, som Asger Schnacks øvrige forfatterskab, et studie i det uafklarede. Her er ingen svar eller sandheder, snarere er læseren vidne til en poetisk iscenesættelse af en kendt myte. Meget sigende er undertitlen ’Blade af en fiktion’, og bogens dvælen ved sproget frem for handlingen afføder en lyrisk og springende fortælling, der begynder med den kronologiske slutning. Dermed handler romanen om Sixten og Elvira ligeså meget om det at fortælle en historie, som den handler om dens hovedpersoners liv og endeligt.

Genrer og tematikker

Asger Schnack har gennem sin forlæggerkarriere på især Bebop vist en forkærlighed for avantgardegenrerne dadaisme og surrealisme, der især florerede omkring Første Verdenskrig 1914-1918 og var kendetegnet ved en eksperimenterende og utraditionel tilgang til sproget, der f.eks. blev til meningsløse lyddigte. Den forkærlighed for at beskæftige sig med sprogets form og lyde er også tydelig at spore i Asger Schnacks egne bøger.

Asger Schnacks forfatterskab er præget af en lyrisk og sanselig fornemmelse for sproget, der giver sig til udtryk i hele forfatterskabet, der også tæller erotiske romaner under pseudonymet Ane Schmidt. Også i sine essays, der især har drejet sig om andre digtere, om musikere og den litterære offentlighed, er sproget levende, engageret og knopskydende. Med andre ord har Asger Schnack gennem sit vidtforgrenede forfatterskab især arbejdet med sprogets poesi frem for at fokusere på f.eks. plot eller handling. Om netop manglen på plot i eksempelvis ”Sixten og Elvira” har Asger Schnack udtalt: ”Når stoffet i forvejen er kendt, så er der jo ikke noget plot, som man kan hænge historien op på. Handlingen er på en eller anden måde givet – læseren kender handlingen. Og det er lige noget, jeg gerne vil have, for jeg er ikke specielt interesseret i at lave litteratur, som er båret af handling.” (Opdigtet Onsdag: Asger Schnack).

I erindringsbogen ”Det var ikke mig”, der kan betegnes som lyrikerens prosagennembrud, ses Asger Schnacks fokus på at ’skrive undenom’ også: Hvor en sædvanlig erindringsbog ville forsøge at tegne et billede af den person, der erindrer, skitserer Asger Schnack i stedet alt det, hans person IKKE er. Hjembyen Gentofte udstilles hensynsløst, og bogen er ligeså meget en kritik af hans egen generation, som det er en erindringsbog. Også i denne bog kommer Asger Schnacks syn på jeget som en bevægelig størrelse, der er i evig forandring og ikke bare sådan indfanges på skrift, til udtryk. Snarere peger bogen, som med forfatterens øvrige bibliografi, på det at skrive og fortælle, og spørgsmålet om, om man kan fortælle virkeligheden, tematiseres. Asger Schnacks svar på det spørgsmål er et klokkeklart nej.

Beslægtede forfatterskaber

I sit dobbelte virke som forlægger og forfatter ligner Asger Schnack mest af alt forfatteren og kritikeren Poul Borum, som han også arbejdede tæt sammen med i slutningen af 1970’erne. I vinteren 1977 til 1978 sad Asger Schnack i kraft af sin rolle som redaktør på Borgens Forlag med ved bordet, da Poul Borum en række søndage samlede en håndfuld unge digtere til læsning og kritik af egne tekster. De unge digtere var alle blevet trykt i det litterære tidsskrift Hvedekorn, som Poul Borum var redaktør på, og som kritiker og digter Lars Bukdahl (f. 1968) nu er redaktør på under forlaget Rosinante.

Dermed var Asger Schnack med til en tidlig version af Forfatterskolen, som Poul Borum sammen med digteren og sprogforskeren Per Aage Brandt (f. 1944) endte med at stifte næsten 10 år efter i 1987. Poul Borum var som digter ekstremt produktiv og udgav især punkdigte inspireret af musik som Iggy Pop og David Bowie, men i dag huskes han særligt for sin store indflydelse på udviklingen af den danske litteratur fra slutningen af 70’erne og op til sin død i 1996.

I deres associative tilgang til sproget – og deres litterære arbejde med både erindringsbøger og den erotiske og sensuelle kærlighed – ligner F.P. Jac og Asger Schnack hinanden. F.P. Jac var dog i højere grad legende humorist, hvor Asger Schnack er avantgardens idealist. Asger Schnack og F.P. Jac udgav digte sammen fra 1980, og i deres fælles projekt med Klaus Høeck, Bandet Nul, smeltede deres skrift så meget sammen, at de forskellige stykker og stemmer ikke entydigt kan skelnes fra hinanden. ”Vi er digtets diagonale kræfter, der hænger billeder op på den klare luft”, skrev de i deres fjerde fællesudgivelse, digtsamlingen ”Vi spiller for vores natur” (2001), og metaforen med at hænge billeder op er for de to digtere central. Begge dyrkede den fri og grænseløse digtning, til tider melankolsk og drømmende, og altid associativ og levende.

Bibliografi

Digte

Schnack, Asger: Øjeæbler. Arena, 1967.
Schnack, Asger: Kun farver kan ses nu. Arena Sub-Pub, 1969.
Schnack, Asger: Drømmehistorier. Sigvaldi, 1970.
Schnack, Asger: Spejltelegrammer. Borgen, 1971.
Schnack, Asger: Jeg drømmer om langvarig sol. Borgen, 1972.
Schnack, Asger: Flydende musik. Jorinde & Joringel, 1972. Schnack, Asger: Berus den korte nat. Eget forlag, 1972.
Schnack, Asger: Berus den korte nat. Eget forlag, 1972.
Schnack, Asger med tegninger af Stig Wilner Hansen: Kærligheden, Bob Dylan. Privattryk, 1972.
Schnack, Asger: Digte fra her. Borgen, 1973.
Schnack, Asger: Ned ad skråningerne. Swing, 1974.
Schnack, Asger: Magten har stjerner på hænderne. Swing, 1975.
Schnack, Asger: Jeg forsvinder og virker således. Gyldendal, 1978.
Schnack, Asger med Klaus Høeck: Bowie Bowie. Gyldendal, 1980.
Schnack, Asger med Klaus Høeck og F.P. Jac: Nul. Sommersko, 1980.
Schnack, Asger med Klaus Høeck: Eno one. Albatros, 1980.
Schnack, Asger med Klaus Høeck og F.P. Jac: Bandet Nul Live. Tiderne Skifter, 1981.
Schnack, Asger med tegninger af Gunnar Møller: Sprit. Brøndum, 1981.
Schnack, Asger: Aster 1. Gyldendal, 1981.
Schnack, Asger med Klaus Høeck: Eno zebra. Schønberg, 1982.
Schnack, Asger med Klaus Høeck og F.P. Jac: Bandet Nul de luxe. Tiderne Skifter, 1982.
Schnack, Asger: Aster 2. Gyldendal, 1983.
Schnack, Asger med tegninger af Carl-Henning Pedersen: Lyksalighedens Ø. Galerie Birch, 1983.
Schnack, Asger med Klaus Høeck og F.P. Jac: Bandet Nul Samler Værket. Tiderne Skifter, 1983.
Schnack, Asger med Klaus Høeck: Eno high. Schønberg, 1983.
Schnack, Asger med Klaus Høeck: Blåvand revisited. Schønberg, 1984.
Schnack, Asger: Aster 3. Gyldendal, 1984.
Schnack, Asger med Klaus Høeck: Jævndøgn. Schønberg, 1985.
Schnack, Asger: Stilheden. Gyldendal, 1987.
Schnack, Asger: Den blå lussing. Gyldendal, 1988.
Schnack, Asger med grafisk arbejde af Per Kirkeby: Da jeg blev fed. Brøndum, 1990.
Schnack, Asger med F.P. Jac: Digte fra halvtredserne. Rosinante/Munksgaard, 1991.
Schnack, Asger: Jeg husker alt. Munksgaard/Rosinante, 1996.
Schnack, Asger: Hov, der blinkede noget i vandet. Munksgaard/Rosinante, 1997.
Schnack, Asger: 1998. Munksgaard/Rosinante, 1998.
Schnack, Asger med F.P. Jac: Duoen samler halvfemserne. Lindhardt og Ringhof, 2000.
Duoen Jac & Schnack: Vi spiller for vores natur. Gyldendal, 2001.
Schnack, Asger: Around the World. Kun farver kan ses nu 2. Lindhardt og Ringhof, 2002.
Duoen Jac & Paardekooper: Digte på stedet. Lindhardt og Ringhof, 2003.
Duoen Jac & Schnack: Digte 2007. Deadlines m.m. Lindhardt og Ringhof, 2007.
Schnack, Asger: Ved dødslejet og andre digte. Jorinde & Joringel, 2010.
Schnack, Asger: Befriet. Eksistensstykker. Det andersenske Forlag, 2011.
Schnack, Asger: Landskaber. Udvalgte digte fra 1970’erne. Forlaget Spring, 2011.
Duoen Jac & Schnack: Duoen samler sig selv. Lindhardt og Ringhof, 2012.
Schnack, Asger: Den sidste vågne racerbil. Jorinde & Joringel, 2014.
Schnack, Asger: Graffiti. Digte og skrift. Forlaget Fuglekøjen, 2017.
Schnack, Asger: Fra Gud til måne. Forlaget Fuglekøjen, 2019.

Romaner

Schnack, Asger: Schweiz. Arena Sub-Pub, 1969.
Schmidt, Ane: Jeg. En persienneroman. Gyldendal, 1983.
Schmidt, Ane: Ham. Gyldendal, 1984.
Schmidt, Ane: Anelser. Samlet udgave af Jeg og Ham. Tiderne Skifter, 1992.
Paardekooper: Sixten og Elvira. Blade af en fiktion. Lindhardt og Ringhof, 2003.
Schnack, Asger: Tabu tuba. Forlaget Politisk Revy, 2007.
Schnack, Asger med Lars Gundersen: Skjulte skygger var pludselig en krop. En stafetroman. Tiderne Skifter, 2008.
Schnack, Asger: Street. Forlaget Politisk Revy, 2008.

Prosa og essays

Schnack, Asger: Det var ikke mig. Borgen, 1976.
Schnack, Asger: 42 år. Borgen, 1977.
Schnack, Asger med Peder Bundgaard: Bob Dylan i Göteborg. En reportage. Borgen, 1978.
Schnack, Asger: Eller hvad ved jeg. Gyldendal, 1979.
Schnack, Asger: Anima. Gyldendal, 1982.
Schnack, Asger: Digte – læs og forstå. Høst & Søn, 1993 og 1998.
Schnack, Asger med F.P. Jac: Sådan skulle vi være. En firser-suite. Aschehoug, 1994.
Schnack, Asger: Digte er til at læse. Høst & Søn, 1996.
Schnack, Asger med F.P. Jac: På hænder for halvfemserne. Pludselige indfald med vågent øje. Lindhardt og Ringhof, 1998.
Schnack, Asger med Christian Braad Thomsen: Bob Dylan. En guide til hans plader. Høst & Søn, 1998.
Schnack, Asger: Jeg tror nok jeg kan tåle mere kærlighed end de fleste. En bog om Dan Turèll. Høst & Søn, 2001.
Schnack, Asger: Spejl og spor. Lindhardt og Ringhof, 2002.
Schnack, Asger: Bål og brand. A Ducksoup Book, 2010.
Schnack, Asger: Morti Vizki. En kærlighedserklæring. Arena, 2012.
Schnack, Asger: Dan Turèll var vild med Clifford Brown. Opdateringer. Forlaget Fuglekøjen, 2014.
Schnack, Asger med Lars Movin og Steen Møller Rasmussen: Dan Turèll – hele historien. Informations Forlag, 2015.
Schnack, Asger: Essays. Et langdigt. Gladiator, 2015.

Fotobøger og grafiske bøger

Schnack, Asger med fotografier af Gregers Nielsen: Portræt. 40 danske digtere efter 1968. Gyldendal, 1981.
Schnack, Asger med Jørgen Gustava Brandt og med fotografier af Gregers Nielsen: 80 moderne danske digtere. Præsentation & Portræt. Gyldendal, 1988.
Schnack, Asger med illustrationer af Jørn Mathiassen: Når jeg nynner. 24 stykker for børn og voksne. Høst & Søn, 1989.
Schnack, Asger med grafisk arbejde af Claus Carstensen: Lys og luft. Brøndum, 1990.
Schnack, Asger med fotografier af Lars Gundersen: Stemmer og sten ved Assistens Kirkegård. Biblioteket Øverste Kirurgiske, 2000.
Paardekooper med fotografier af Lars Gundersen: Stemmer og sten ved Vestre Kirkegård. Biblioteket Øverste Kirurgiske, 2003.
Schnack, Asger med fotografier af Lars Gundersen: J. P. Jacobsen, Thisted. Tiderne Skifter, 2009.
Schnack, Asger med fotografier af Lars Gundersen: Viborg taler. Tiderne Skifter, 2010.
Schnack, Asger med fotografier af Lars Gundersen: Lutter Læsø. Læsø Turistbureau, 2014.
Schnack, Asger med fotografier af Lars Gundersen: Læsø lever! Forlaget Fannemand, 2017.
Schnack, Asger med fotografier af Lars Gundersen: Folk. 80 over 80. Frydenlund, 2017.

Børnebøger

Schnack, Asger med grafiske arbejder af Peter Hentze: Klokken er. Brøndum, 1991.
Schnack, Asger med illustrationer af Alice de Champfleury: Den lille blå serviet. Høst & Søn, 1994.
Schnack, Asger med illustrationer af Bente Bech: En lille hvid bog. Høst & Søn, 1996.
Schnack, Asger med illustrationer af Dorte Karrebæk: Bløde punkter. Høst & Søn, 2000.
Schnack, Asger: Det seje sjak mødes under uret. Rosinante, 2002.

Om forfatterskabet

Bl.a. med alle egne udgivelser og udgivelser på egne forlag.
Hyldestbog til Asger Schnack i anledningen af hans 50-års forfatterjubilæum. Taler, digte og erindringer. Juul, Pia m.fl.: Det er kun lige begyndt – en hyldest til Asger Schnack. Bangsbohave, 2017.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Asger Schnack