Coronavirusset har bragt os i undtagelsestilstand – politisk og menneskeligt. Men i litteraturen har vi været der mange gange før.
På Forfatterweb har vi fundet danske og udenlandske værker, der på hver deres måde beskriver undtagelsestilstanden. Ved et sygdomsudbrud, klimaforandringer, terrorangreb eller noget helt fjerde.
I Thomas Manns ”Der Zauerberg”, 1924 (”Trolddomsbjerget”, 2000) tager hovedpersonen Hans Castorp til Davos i Schweiz for at besøge sin fætter på et sanatorium for tuberkuloseramte. Da han selv begynder at blive dårlig, udsætter han sin hjemrejse, og i en slags tidløs døs ender han med at være på sanatoriet i syv år. Sammen med de andre tuberkulosepatienter lever han et isoleret liv fra resten af omverdenen, og de har lange samtaler om de mange nye tanker, idéer og meninger, der prægede Europa før Første Verdenskrig.
En polioepidemi i 1940’ernes New York City i USA er udgangspunktet for Philip Roths roman ”Nemesis” fra 2010 (”Nemesis”, 2013). Udover selve epidemien bliver temaer som frygt og religiøsitet centrale for hovedpersonen Bucky Cantor, da børn begynder at blive syge på den legeplads, hvor han arbejder som leder. Irrationelt bilder han sig selv ind, at han er ansvarlig for de poliosyge børn, måske fordi han i forvejen føler sig skyldig over at være blevet afvist som soldat i den amerikanske krig mod japanerne.
En indkøbsvogn fuld af ingenting
Den ultimative undtagelsestilstand finder man i amerikanske Cormac McCarthys ”The Road”, 2006 (”Vejen”, 2009). En ukendt katastrofe har udslettet det meste liv og efterladt de få overlevende i en alles kamp mod alle. En far og en søn rejser gennem et gråt, koldt og udtømt landskab, hvor solen aldrig skinner. Deres få pjalter, ejendele og enkelte konserves med mad fragter de i en gammel indkøbsvogn. I denne verden findes to slags mennesker: dem, der bliver kannibaler, og dem, der hellere sulter og bærer humanismens ild i sig. Romanen er også blevet filmatiseret og kan ses på Filmstriben.
I romanen ”Nancy” fra 2015 af Dennis Gade Kofod følger vi Nancy på Bornholm. Hun går på HF og er kæreste med Træner-Thomas, selvom hun også er forelsket i den intellektuelle Albert. Hverdagen på Bornholm forandres imidlertid, da en mystisk tåge lægger sig omkring hele øen. Da folk begynder at forsvinde i tågen, breder panikken sig og bringer øen i undtagelsestilstand. Nancy drages af de underjordiske, og da hun besøger dem i deres underjordiske og magiske høj, fortæller de hende, at de er kommet for at give mennesket en lærestreg for deres tankeløse rovdrift på naturen.
Pesten: fra allegori til virkelighed
Nobelprismodtageren Albert Camus’ roman ”La Peste” fra 1947 (”Pesten”, 1976) er traditionelt blevet læst som en reference til nazismen og tilværelsen under Anden Verdenskrig, men i disse dage har corona-krisen igen bragt den på alles læber. Romanen beskriver, hvordan en virusepidemi uventet udvikler sig i en lille by i Algeriet, og hvordan folk i den karantæneramte by på hver deres måde håndterer mødet med sygdommen. Skarpt optrukket er modsætningen mellem lægen Rieux, der repræsenterer videnskaben og humanismen, og den katolske præst, der opfatter epidemien som et redskab til at omvende folk.
I Margaret Atwoods MaddAddam-trilogi (”Oryx and Crake”, 2003, ”Syndflodens år”, 2011 og ”MaddAddam”, 2014) har klimaforandringer forandret samfundet til et teknokratisk styre, hvor klasseskel mellem borgere er markante, og hvor gensplejsning i laboratorier har været en del af løsningen på en fødevarekrise. Da en verdensomspændende virusepidemi, forårsaget af bioterrorister, styrter samfundet til grunden, er det samtidig begyndelsen på et nyt fællesskab, menneskeheden 2.0.
Mich Vraas ”It’s All About Love” fra 2003 foregår i en nær og genkendelig fremtid, hvor der er iskoldt kloden rundt midt i juli, og hvor folk falder døde om på gaderne. John kommer til New York, hvor han skal underskrive sin skilsmisseaftale med skøjteløberen Elena. Men da han finder ud af, at Elenas manager laver kopier af hende, stikker de i stedet af sammen, men da har Elenas hjerte taget skade. Romanen er en genskrivning af et filmmanuskript til filmen af samme navn, instrueret af Thomas Vinterberg.
I sin samtidsthriller ”Som pesten” fra 2017 kommer Hanne-Vibeke Holst uhyggeligt tæt på virkeligheden. En dansk læge, Karoline Branner, ankommer til Geneve for at arbejde i WHO’s afdeling for pandemibekæmpelse, og kun et par dage senere bryder en verdensomspændende influenzaepidemi ud. Mens den idealistiske hovedperson vil redde verden, er der andre personer, der kun tænker på sig selv: politikeren, der bare vil genvælges, og medicinalindustrien, der mest tænker på at tjene penge på situationen.
Den amerikanske forfatter Don DeLillo beskriver i sin roman ”The Falling Man” fra 2007 (”Den faldende mand”, 2008) den undtagelsestilstand, som USA og den vestlige verden befandt sig i efter terrorangrebet på World Trade Center 11. september 2001. Hovedpersonen, advokaten Keith, redder sig selv ud af tvillingetårnene blandt glasskår, aske, blod og faldende mennesker, men selvom han efterfølgende er i stand til at tage hjem til sin familie og genoptage hverdagen, befinder han sig i en eksistentiel indre undtagelsestilstand, hvor alt er kaos.
I svenske Jonas Gardells romantrilogi ”Torka aldrig tårar utan handskar”, 2012-2013 (”Tør aldrig tårer bort uden handsker”, 2013-2015) skildres en gruppe unge mænds skæbner under aids-epidemien i 1980’erne. Sygdommen kom snigende mystisk og langsomt og kunne nå at sprede sig vidt omkring på grund af manglende viden og oplysning og ikke mindst på grund af, at det var så stort et tabu dengang at være homoseksuel. Udover en rørende kærlighedshistorie har Jonas Gardell også skrevet et harmdirrende anklageskrift mod et samfund, der svigtede sine borgere i en tid, hvor de havde allermest brug for et fællesskab.