hans kirk
Foto: Jarner Bille / Ritzau Scanpix

Hans Kirk

cand.mag. Helle Bertram, iBureauet/Dagbladet Information. 2002. Opdateret af cand.mag. Anne Vindum, 2013.
Top image group
hans kirk
Foto: Jarner Bille / Ritzau Scanpix
Main image
Kirk, Hans
Foto: POLFOTO

Indledning

I 1923 skrev forfatteren Hans Kirk sig ind i den danske folkesjæl og litteraturkanon. Romanen hed ”Fiskerne” og omhandlede et mørkt indremissionsk fiskersamfund. Med sine psykologiske og sociologiske dramaer skildrede Kirk med en underliggende kritik samfundet, som han så det fra sit socialistiske perspektiv. Ved siden af sin skønlitterære virksomhed er Kirk anerkendt for sin ivrige anmeldervirksomhed og et i bogstaveligste forstand rødglødende politisk engagement.

 

 

21928712

Blå bog

Født: 11. januar 1898 i Hadsund.

Død: 16. juni 1962 i København.

Uddannelse: Juridisk embedseksamen, Københavns Universitet, 1922.

Debut: Fiskerne. Gyldendal 1923.

Litteraturpriser: Det anckerske Legat, 1945. Herman Bangs Mindelegat, 1960.

Seneste udgivelse: Fejltagelsen og andre ugebladsnoveller. Aschehoug, 1999.

Inspiration: Karl Marx.

Periode: Mellemkrigstidens socialrealisme og kulturradikalisme

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Kvinderne stod i forstavnen og stirrede mod det fremmede land. Mod syd var bakkerne tavlede i grønne og gule agre, og mod nord lå landsbyen med brede gårde. Hjemme var landet øde, havgusen gik ind over sandmarkerne, og blæsten sved kornet sort. Her lå gårdene mellem høje, grønne træer , og på agrene stod kornet gult og tæt.”
”Fiskerne”, s. 6-7.

Hans Kirk er født i Hadsund i 1898. Faren var en meget socialt orienteret læge, der selv kom af en fattig indremissionsk fiskerfamilie fra Hadsund. Moren derimod var opvokset i en rig familie, som ejede mange jorder og store gårde i Thy. Det var i dette splittede miljø mellem socialisme og kapitalisme, at Hans Kirk og hans søskende voksede op. I bogen ”Skyggespil” fra 1953 beskriver han barndomsmiljøet som følger: Min far og mor tilhører to klaner med forskellige guder, det lærer et barn hurtigt at forstå. Oppe i det fede Thy regerer Vorherre, som er en alfaderlig gammel bondegud, og på Harboør råder Jesus, som er streng og kræver bøn og anger og underkastelse () Herhjemme går det meget godt uden nogen Vorherre eller Jesus, vi kommer ikke i kirke, det har vi ikke tid til .

En stor del af Kirks romaner er knyttet til dette barndommens land i trekanten Hadsund - Thy - Harboøre. ”Fiskerne”, ”Daglejerne”, ”De ny tider”, ”Djævelens penge”, ”Skyggespil” og mange af novellerne finder deres stof her. Men barndommen var kort - som 11-årig blev Hans Kirk med egne ord ’landsforvist’ til Sorø Akademi, og siden vendte han kun tilbage til barndomslandet i kraft af sine fortællinger.

Kostskolen i Sorø, hvor han begyndte i 1909, kom til at danne rammen om nogle hårde år i adjunkternes og de ældre drenges vold. Han måtte lære at begå sig på sjællandsk og gå i skoleuniform både i og uden for klasseværelset. 1. maj 1915 deltog han i socialdemokraternes demonstration i Sorø i skolens uniform. Flere borgere rapporterede det til rektor, der kaldte ham op på sit kontor for at spørge ham om hans mistænkelige socialistiske overbevisninger. På spørgsmålet om hvorvidt han var socialist, svarede den rebelske Kirk blot, at han holdt med arbejderne.

Kirk blev student i 1916 og tog juridisk embedseksamen i København i 1922. I 1923 blev han ansat ved Københavns Magistrat, og to år efter giftede han sig med barndomsveninden Anna Welling, som han fik to børn med. Lykken fik imidlertid en ende, da de mistede sønnen Hans Christian som spæd. I årene efter deres tragiske tab faldt ægteskabet fra hinanden. I 1937 giftede Hans Kirk sig igen denne gang med Otto Gelsteds søster Edith, som han fik en søn sammen med.

I 1925 sagde Hans Kirk sit job i Københavns Magistrat op og opgav en lovende fremtid med ansættelse i Udenrigsministeriet til fordel for sit marxistiske menneske- og samfundssyn, som var meget ildeset i dette miljø. Det var herefter, at han for alvor viede sit liv til litteraturen. Hans levebrød blev nu at skrive romaner, noveller, litteraturanmeldelser, ugebladsnoveller og anmeldelser.

Han begyndte som litteraturanmelder i 1924 for Lolland-Falsters Folketidende, kom i 1930 til ’Social-Demokraten’, der var landets største arbejderblad med et oplag på 57.000. Efter to år på ’Social-Demokraten’ kom han til ’Arbejderbladet’. Udover flere hundrede litteraturanmeldelser skabte han her et nyt fænomen: en ugentlig radiokommentar. Radioen var på vej frem, og Hans Kirk anmeldte programmer dog uden den store gejst. Efter otte måneder overlod han tjansen til Hans Scherfig, der beholdt den i mange år.

D. 3. maj 1945 startede DKP den nye avis ’Land og folk’, hvor Hans Kirk blev kulturredaktør med bl.a. Sven Møller Kristensen, Werner Thierry, Otto Gelsted og Hans Scherfig under sig. Hans Kirk blev på bladet til sin død d. 16. juni 1962.

Fiskerne

”De havde vænnet sig til den nye egn, men hjemme følte de sig ikke. Meget var forskelligt fra det, de var kendt med. Her var ikke den samme følelse af samhørighed i liv og død og tro som i sognet, de kom fra. der var jo næsten alle mennesker fattige, men her sad de velhavende gårdmænd i deres gode, arvede steder med bajerskøl og brændevin på bordet og åd og drak sig i fortabelse.”
"Fiskerne", s. 40.

Hans Kirks skønlitterære debut ”Fiskerne” udkom første gang i 1923 sammen med novellen ”Skæbnen på Teglgaarden”. Den blev trykt i tidsskriftet ’Hver 8. dag’, nr. 26, hvor Kirk selv var redaktionssekretær, under pseudonymet Steen Christensen.

”Fiskerne” udkom i 1928 efter at Kirk allerede havde antydet, den problemstilling, som bogen kredser om, i flere artikler. Romanen er tydeligt inspireret af forholdet mellem faderens og moderens barndomsmiljø - det grundtvigianske, bondedominerede Thy, og det indremissionske fiskermiljø ved Harboøre. I romanen belyses denne splittelse fra et socialt og psykologisk perspektiv, og problemstillingen hæves langt ud over det biografiske afsæt og bliver i stedet en historisk og sociologisk skildring af 1920’ernes mørke Vest- og Nordjylland.

Romanen har ikke en egentlig hovedperson, men introducerer en række forskellige karakterer i et mindre landsogn. Det er fortællingen om sammenstødet mellem de velnærede bønder og de fattige fiskere i et lille samfund i Danmark på kanten af industrialiseringen.

21994855

”Fiskerne” fortæller historien om en gruppe fiskerfamilier, der forlader deres by ved Vesterhavet og drager ind langs Limfjorden i håbet om her at kunne skabe sig en bedre tilværelse. I det nye samfund, de møder, prædiker de ivrigt deres indremissionske religiøsitet og forjager den lokale grundtvigianske præst.

”Fiskerne” fortælles via en gennemført synsvinkelteknik, der skifter fra person til person, uden at fortælleren eksplicit træder frem og kommenterer handlingen. Denne objektive realisme lader forfatterens holdning komme frem ved at tilrettelægge sit stof, så en social og ideologisk tendens træder frem ’mellem linjerne’.

Romanen danner et epokeskel i den danske realismes historie, fordi den grundlægger den kollektive fortælleform og er den første kollektive skildring, der gennemfører en materialistisk forankret tematik og handlingsgang.

 

Daglejerne og De ny tider

I de næste to bøger ”Daglejerne” (1936) og ”De ny tider” (1939) retter Hans Kirk blikket direkte på modsætningen mellem land og by og mellem småborgerskab og arbejderklasse. Bøgerne skildrer forandringen fra bondesamfund til arbejderklasse i tiden op til krigen.

Arbejderne på cementfabrikken organiserer sig og gør oprør i fælles front, de vinder kampen, får mere i løn og stifter en brugsforening. Samtidigt narres de mindre kloge til at investere lønnen i fantastiske ejendomsspekulationer og taber hele opsparingen på gulvet. De rigtigt ’kloge’ drager til København og læser på universitetet, men taber samtidig hele deres faste bagland på gulvet. For- og bagside af det moderne samfund skildres gennem personerne og udviklingen i byen med forfatterens kommunistiske livssyn mellem linjerne.

Bøgerne fik ligesom ”Fiskerne” utroligt gode anmeldelser, og der herskede allerede fra Hans Kirks debut store forventninger og respekt omkring den unge forfatter. Tom Kristensen anmeldte ”Daglejerne” med følgende ord: ”Ingen samtidig dansk digter har så dyb en forståelse af nutidens mangfoldighed som han, og ingen så ærlig en vilje til at gengive denne mangfoldighed så sagligt som muligt, og alligevel er han aldrig kedelig.”

Bøgerne er tænkt som en trilogi, men tiden løb fra tredje bind, inden det blev færdigt. I tiden op til 2. verdenskrig blev kommunisme mere og mere ugleset, og efter krigen var verden så forandret, at den planlagte tredjedel om det industrialiserede samfund allerede var passé.

Breve fra Horserød

Den 22. juni 1941 blev Hans Kirk arresteret af dansk politi og stuvet ind i Vestre Fængsel sammen med hundrede andre. Der blev i en periode på fire måneder anholdt over 300 danskere, der mentes at have tilknytning til kommunistiske kredse, skønt tyskerne kun havde langt færre navne på deres liste. Der blev ikke rejst sigtelse, og han blev aldrig stillet for nogen dommer. Tværtimod var det den danske regerings hensigt at gemme kommunisterne af vejen og senere udlevere dem til tyskerne.

Først 26 måneder senere lykkedes det Hans Kirk at flygte. Det var få timer før tyskerne brød ind i fængslet og tog de danskere, der ikke var sluppet væk. Det havde været en barsk periode for Hans Kirk og hans medfanger. En stor del af tiden sad han i en lejr i Horserød, hvor en lunefuld lejrdirektør bl.a. gjorde brug af censur for at ’tæmme’ den besværlige fange, der på sin side af al magt forsøgte at fortælle sine venner og bekendte om de horrible forhold. En del breve slap gennem censuren, og dem kan man læse i bogen ”Breve fra Horserød” (1967), der blev udgivet af vennen Børge Houmann.

Genrer og tematikker

Hans Kirk brugte satiren i mange af sine artikler og fortællinger. Herved kunne han på en skarp og morsom måde agitere for sine holdninger såvel som kommentere aktuelle begivenheder eller tendenser. I årene 1934-41 skrev Hans Kirk en dagskommentar i satirisk form ved navn ”Obadias” , som hurtigt kom til at stå på lige fod med avisens leder.

Denne ’lette’ stil møder man også bl.a. i føljeton-romanen ”En komis dagbog” (1929), der først blev offentliggjort i ugebladet Ekko og i ”Borgmesteren går af” (1941).

Hans Kirk var en utrolig flittig skribent. Ud over romanerne skrev han en lang række (ca. 450!) noveller til den kulørte del af pressen. Først og fremmest til ugebladet ’Hjemmet’ samt Social-Demokratens ’Hjemmets Søndag’, Politikens ’Magasinet’ og blade som ’Julestemning’. Novellerne var i den lettere ende af skalaen for at leve op til bladenes betingelser, så de ville antage dem, da de først og fremmest tjente til at give ham selv og familien et økonomisk fundament.

Det er formodentligt af den grund, han udgav hovedparten under forskellige pseudonymer. Samtidigt udgav han stadig artikler og noveller under sit eget navn.

Hans Kirk skrev med sikkerhed én børnebog: ”I dyst for livet” (1930). Den kom i en periode, hvor flere kulturradikale forsøgte sig med genren og grundlagde den moderne børnebog. Bogen handler om en dreng i 1700-tallet, der kommer ud at sejle og bl.a. havner i Afrika, hvor han møder rigtige vilde og mange andre eventyr. Bogen minder på mange måder om Otto Gelsteds to børnebøger ”Eventyrlige dage” (1924) og ”Paa Flugt” (1925) og i Kirk-familien forlyder det, at Hans Kirk har skrevet mindst én af dem og måske begge to.

Beslægtede forfatterskaber

Udover at være gift med hans søster, havde Hans Kirk et nært slægtskab og venskab med Otto Gelsted. Forfatterkollegerne udvekslede holdninger og var meget inspirerende for hinanden i forhold til politiske ståsteder. Gelsted tilegnede sit antikapitalistiske digt ”Reklameskibet” fra 1923 til Kirk, og de to venner er begravet på samme gravsted på Ordrup Kirkegård uden for København.

”Fiskerne” er den første danske roman til at bryde med udviklingsromanen og i  stedet tilegne kollektivet fortællerstemmer. Denne såkaldte kollektivroman peger fremad i tiden mod for eksempel H.C. Branners ”Legetøj” (1936) og den noget senere ”Byen og verden” (1992) af Peer Hultberg. Også 1990’ernes punktromaner og opbrudte fortællinger peger tilbage på Kirk. På den måde har ”Fiskerne” været banebrydende i sin tid og vigtig for den senere danske litteratur.

Hans Kirk var meget inspireret af den franske forfatter Henri Barbusse, hvis tanker han introducerede i Danmark. Historiker Morten Thing citerer Kirk for følgende udlægning af Barbusse: ”Hans næste Opgave - [...] - er at overbevise andre om sit sociale Syns Rigtighed, det vil sige tjene den revolutionære Marxisme”. (Morten Thing: Efterskrift). Denne holdning gør Kirk til sin egen og bruger store dele af sit forfatterskab på netop af udbrede sin tro på marxisme.

Netop Kirks glødende politiske engagement fyldte meget i litteraturen, og det marxistiske synspunkt deler han med en anden dansk forfatter, nemlig Hans Scherfig. Denne har i sine romaner et kommunistisk sigte, men hvor Kirk er alvorlig og optaget af psykoanalyse, er Scherfig kritisk over for psykoanalyse og langt mere satirisk i sine bøger. Martin Andersen Nexø havde også samme glødende optagethed af kommunisme og tog i sine bøger også udgangspunkt i arbejderne.

Kirks bøger peger tilbage til naturalismen og Henrik Pontoppidan og skriver sig ind i en socialrealistisk tradition.

Bibliografi

Bøger

Kirk, Hans:
Fiskerne. 1928
Kirk, Hans:
I dyst for livet. 1930
Kirk, Hans:
Daglejerne. 1936
Kirk, Hans:
De ny tider. 1939
Kirk, Hans:
Borgmesteren gaar af. 1941
Kirk, Hans:
Kulturelle kommentarer. 1941 (04.6)
Kirk, Hans:
Frihedskampen i Aalborg: August 1943. 1943 (96.71)
Kirk, Hans:
Processen mod Scavenius. 1946 (96.71) Af Hans Kirk og Martin Nielsen.
Kirk, Hans:
Slaven. 1948
Kirk, Hans:
Kristendom og kommunisme. 1948 Af Hans Kirk og Erik Jensen.
Kirk, Hans:
Vredens søn. 1950
Kirk, Hans:
Klitgaard & sønner. 1952
Kirk, Hans:
Djævelens penge. 1952
Kirk, Hans:
Skyggespil. 1953 (99.4 Kirk, Hans)
Kirk, Hans:
Borgerlige noveller. 1958
Kirk, Hans:
Præstens søn. 1958
Kirk, Hans:
Hilsen til Otto Gelsted : Udgivet i anledning af digterens 70-årsdag. 1958 (04.9 Gelsted, Otto) Redigeret af Børge Houmann og Hans Kirk.
Kirk, Hans:
Danmarksrejsen. 1966 (46)
Kirk, Hans:
Fange nr. 6 Hans Kirk : Breve fra Horserød. 1967 (99.4 Kirk, Hans) Red. Børge Houmann.
Kirk, Hans:
Skipper Klemmen : Tre artikler skrevet til Arbejderbladet 1941. 1968 (96.1). Særtryk udgivet af Land og folk.
Kirk, Hans:
Det borgerlige frisinds endeligt : Essays og artikler. 1969 (04.6)
Kirk, Hans:
Litteratur og tendens : Essays og artikler. 1974 (81.04)
Kirk, Hans:
Jeppe og Nille og deres hund Tobias. 1977
Kirk, Hans:
Undertrykkere og undertrykte : Et Hans Kirk-udvalg. 1977 (04.6) Ved Ole Ravn.
Kirk, Hans:
Modstandsfolk. 1978 (96.71) Et genoptryk af 10 artikler fra Land og folk af Hans Kirk, 1945.
Kirk, Hans:
Godtfolk : Samtaler og portrætter. 1980 (99.1)
Kirk, Hans:
Hug til højre og venstre : Artikler om nazisme, krig og klassekamp. 1981 (04.6)
Kirk, Hans:
Jeg ved en smule om klassekamp. 1984 (04.6). 8 samtaler (interviews og kommentarer). Tidligere offentliggjort i Land og folk 1953-54.
Kirk, Hans:
En komis dagbog. 1987. Tidligere offentliggjort i ugebladet Ekko, 1929.
Kirk, Hans:
En plads i verden og andre fortællinger af Hans Kirk. 1987. Redaktion og efterskrift ved Ole Ravn.
Kirk, Hans:
De blodige dage: folkestrejken i København juli 1944. 1990 (96.71)
Kirk, Hans:
Fejltagelsen og andre ugebladsnoveller. 1999

Antologier, litteraturhistorier mv.

30 danske noveller: en antologi med biografiske noter. 1942. Heri: Hans Kirk: Patricier og plebejer. Samlet af Charles Haugbøll.
Manden og jorden: 13 noveller af unge danske forfattere. 1954. Red. Hans Kirk.
Tretten prosastykker af nyere dansk litteratur. 1965. Heri: Hans Kirk: Hos slægtens ældste. Ved Hans I. Hansen og Th. Heltoft.
Nordiske historier fra vor tid. 1968. Heri: Hans Kirk: Skyggespil. Ved Georg Enemærke og Ove Søjbjerg Pedersen Dansklærerforeningen).
Dansk nutidsdigtning: et udvalg af nyere prosa og lyrik for skoler og studiekredse. 1973 Heri: Hans Kirk: Landsforvist. Ved Orla Lundbo.
Dansk prosa 1940-55. 1975 Heri: Hans Kirk: En tro tjenerinde. Ved Finn Brandt-Pedersen.
33 danske noveller: arbejds- og øvelsestekster. 1977. Heri: Hans Kirk: Barnedåben. Ved Henning Gade og Erik Navrbjerg.
Blandt muntre jyder - danske forfattere fortæller. 1977. Udvalgt af Claus Brøndsted.
Fra gamle dage i vort århundrede. 1978. Heri: Hans Kirk: Af de ny tider. Udvalgt af Claus Brøndsted.
Julehistorier. 1978-80. Heri: Hans Kirk: Thoras jul. Red. Esther Larsen.
Supplerende tekster til Litterære arbejdsmønstre. 1983. Mogens Højland og Benedicte Kieler.
Litteratur for ottende. 1986. Heri: Hans Kirk: Støvlerne. Ved Esther og Tage Hansen, Poul Billeskov Jansen.
1930´erne. 1990 Heri: Hans Kirk: Daglejerne (uddrag). Udgivet af Bjørn Colstrup, Niels Knudsen.
Litteratur for ottende. 1995 Ved Esther og Tage Hansen, Poul Billeskov Jansen. CD, indspillet på Borups Højskole.

Andet

Fiskerne: TV-føljeton i 6 dele. 1977. Manuskript Leif Petersen efter Hans Kirks roman. Instruktion: Jens Ravn. Danmarks Radio.
Kirk, Hans og Sigurd Thomsen: Esbern Fribonde; historisk hørespil i 5 akter. 1982. Opført i Danmarks Radio 1937 og 1949.

Om forfatteren

Bøger

Kirk, Maren:
Teas baggrund og eftermæle: kommentarudgave til Hans Kirks Fiskerne. 1973
Andersen, Jens Kr.:
Hans Kirks forfatterskab - et forsøg på en litteraturhistorisk revision. 1974 (99.4 Kirk, Hans)
Bückmann-Møller, Frank:
Hans Kirk - en bibliografi. 1974 (99.4 Kirk, Hans) Hovedopgave fra Danmarks Biblioteksskole.
Damsgaard, Henrik:
Hans Kirks 30-erromaner, Daglejerne og De ny tider - et brudstykke af industriarbejdernes opkomsthistorie. 1975
Elbrønd-Bek, Bo og Ole Ravn:
Omkring Fiskerne. 1977 (99.4 Kirk, Hans)
Borup Jensen, Thorkild:
Fra bog til skærm: ’’Fiskerne’’ som TV-spil. 1977 (77.91)
Thierry, Werner:
Hans Kirk : illustreret. 1977 (99.4 Kirk, Hans)
Højlund, Inger:
En udviklingslinie i Hans Kirks forfatterskab; udviklingen i historicitet og historiekonception eksemplificeret ved analyse af Fiskerne, Daglejerne, De nye tider, Djævelens penge og Klitgaard og sønner, Samleren. 1978 (99.4 Kirk, Hans)
Jensen, Carsten:
Folkelighed og utopi: brydninger i Hans Kirks forfatterskab. 1981 (99.4 Kirk, Hans)
Thing, Morten:
Hans Kirks mange ansigter: en biografi. 1997 * (99.4 Kirk, Hans)
Toubro, Jørgen:
100 år med Hans Kirk: en mindebog. 1997 (99.4 Kirk, Hans)

Artikler

Engelund, Claus:
Arbejde og dagligt brød: om Hans Kirks Daglejerne og De ny tider. 1979 (99.4 Kirk, Hans) I: Litteratur og samfund, nr. 28/29 1979.
Jacobsen, Bent Chr.:
Den borgerlige integration - en læsning af Hans Kirk Fiskerne. 1982 I: Kursiv, årg. 20, hft. 2 1982.
Larsen, Arne G.:
Det føltes som at blive ramt af en ’’forkert sø’’. 1982 I: Vestkysten, 1982-02-20. Interview med Maren Kirk.
Brovst, Bjarne Nielsen:
De nye tider er forbi. 1983 I: Jydske Tidende, 1983-10-15.
Elbrønd-Bek, Bo:
Breve fra Hans Kirk vedrørende Slaven. 1983 I: Danske studier, bd. 78 = rk. 7, bd. 6 1983.
Andersen, Keld:
Efter Fiskerne. 1987 I: Jydske tidende, 1987-10-24.
Borup Jensen, Thorkild:
Romanens nye liv på skærmen. 1987 I: Politiken, 1987-08-16.
Brovst, Bjarne Nielsen:
Hans Kirks humor. 1987 I: Vestkysten, 1987-07-28.
Clausen, H.C.:
Gensyn med fiskerne. 1987 I: Jydske tidende, 1987-08-02.
Holmberg, Hans:
Fattige jyder troede på Gud og sig selv. 1987 I: Flensborg avis, 1987-07-28.
Holmberg, Hans:
Holmberg, Hans: Københavnske anmeldere kender ikke til folkelighed, interview med Jens Ravn. 1987 I: Flensborg avis, 1987-09-01.
Jensen, Henri Alex:
Omkring Fiskerne. 1987 I: Vestkysten, 1987-08-20.
Jensen, Per:
Ål og ånd. 1987 I: Det fri aktuelt, 1987-08-02.
Kjærgaard, Jørgen:
Salmernes vigtige plads i Fiskerne. 1987 I: Kristeligt dagblad, 1987-09-11.
Thorgaard, Jørgen:
En underlig forening. 1987 I: Berlingske tidende, 1987-08-02.
Wilken, Lisanne:
Fiskerne. 1990 I: Kritik, årg. 24, nr 93 (1990).
Bager, Poul:
Mellem utopi og realitet; Om Hans Kirks 30-erromaner. 1996 I: Bogens verden, årg. 78, nr. 2, 1996.
Bjørn, Claus:
Kommisær og kunstner (Min bedste bog). 1998 I: Kristeligt dagblad, 1998-08-17.
Steen, Jørgen:
Fiskerne flyttede og missionshuset er solgt til sognegård. 1998 I: Kristeligt dagblad, 1998-10-28.
Svinborg, Bruno:
Tidsskriftet Monde og Hans Kirk på godt og ondt. 1998 I: Bogens verden, årg. 80, nr. 4 (1998).
Thing, Morten:
Hans Kirks mange ansigter. 1998 I: Berlingske Tidende, 1998-01-10.
Hussain, Mazhar:
Vær nu ikke for nidkær (Med andre øjne). 2000 I: Information, 2000-07-08.
Storm, Jannick:
Mørke magter og den ægte tro. 2000 I: Politiken, 2000-08-06.

Links

Anmeldelse fra 1928 af Hans Kirks <b>Fiskerne</b> fra Kritisk Revy.
En oversigt over de vigtigste begivenheder i forfatterens litterære liv fra Danske Litteraturpriser ved Niels Jensen.
God portrætartikel på dansk med links til relaterede emner.
Artikler om forfatterens bøger. Søg på 'Hans Kirk'
Se hele Fiskerne på Danmarks Radios hjemmeside

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Hans Kirk

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Thing, Morten:
Efterskrift. Dansk udgave af kapitel i russisk bog: Предисловие. Ханс Кирк и Мартин Нильсен: Протсесс по делу Скавениуса [Predislo-vie, Hans Kirk i Martin Nilsen: Protsess po delu Skaveniusa] (Moskva, 1999, s. 7-26).