C. S. Lewis

Clive Staples Lewis (1898-1963) er en af de mest berømte og elskede fantasyforfattere nogensinde. Særlig kendt er hans udødelige 7-binds-serie om eventyrlandet Narnia, som Lewis skrev kort efter 2. Verdenskrig, og hvoraf flere bind er blevet filmatiseret, både som tegne- og tv-film. (En stor ny biograffilm, baseret på Løven, heksen og garderobeskabet, er undervejs, og den skulle få premiere i 2005.)

24223337

Lewis var temmelig religiøs og skrev mange kristne fag- og skønlitterære bøger. Han var en meget populær amatørteolog, ikke mindst grundet hans sjældne evne til at argumentere klart og formulere sig forståeligt, samt hans fokus på den type religiøse problemer, som almindelige mennesker går og grubler over.

Lewis havde en strålende akademisk karriere; han underviste bl.a. på de fine gamle universiteter i Oxford og Cambridge. Han var i efterkrigstidens Oxford lidt af en stjerne, og han havde et nært venskab med en anden berømt lærer fra Oxford, nemlig forfatteren til eventyrene om Hobitten og Ringenes Herre: J.R.R. Tolkien (1892-1973). (Det var efter sigende C. S. Lewis, der i ’39 overtalte Tolkien til at sende Hobitten ind til et forlag!)

C. S. Lewis var en alsidig forfatter, som skrev lyrik, litteraturkritik, litteraturhistorie, børne- og voksenfiktion, populærteologi og selvbiografiske værker. En del af Lewis’ bøger er oversat til dansk, heriblandt mange af hans kristne bøger, foruden naturligvis serien om ”Narnia”

Desuden er Lewis’ science fiction-/fantasybøger for voksne, den såkaldte Tavse planet- eller Cosmic-trilogi, oversat til dansk – en serie, Lewis kaldte ”et moderne eventyr for voksne”. Bøgerne består af ”Den tavse planet”, Rejsen til Venus og Den frygtelige kraft.

Den første bog i serien handler om sprogforskeren dr. Ransom, som af den gale videnskabsmand Weston og dennes onde assistent Devine bortføres til planeten Malacandra, eller Mars. Her vil de ofre Ransom til marsboerne, som imidlertid viser sig at være betydeligt mere civiliserede end menneskene selv. I andet bind kommer Ransom til Venus – eller Perelandra – som er et slags paradis i rummet. Ransoms ærkefjende Weston prøver imidlertid at ødelægge dette paradis, og Ransom ser som sin opgave at forpurre Westons onde planer. I seriens tredje bind, som er langt det længste, er vi tilbage på Jorden, hvor Djævelen længe har regeret, og hvor en dæmonisk, videnskabelig organisation vil underlægge sig menneskeheden.

C. S. Lewis, eller Jack Lewis, som han blev kaldt, blev født i 1898 i Irland. Han begyndte allerede at skrive, da han var 5 år gammel; bl.a. digtede han en historie om et eventyrland, hvori sværdbevæbnede mus kæmpede mod gigantiske katte.

Lewis’ mor døde, da han var 9 år, og han blev sendt på kostskole i England, hvilket han hadede. (På et tidspunkt sammenlignede Lewis den engelske kostskole med en koncentrationslejr.) Han var imidlertid en kvik dreng, og det stod hurtigt klart, at han havde en akademisk karriere foran sig. I en årrække fik han eneundervisning i bl.a. litteratur og filosofi, og i 1916 begyndte han på det berømte universitet i Oxford (University College).

Lewis deltog i 1. Verdenskrig (1914-1918), men da han i slutningen af krigen blev såret i ryggen, måtte han drage hjem til England. Året efter genoptog han sine studier ved Oxford, og de følgende år fik han (med særdeles gode resultater) sine universitetsgrader i bl.a. filosofi, oldtidshistorie, litteratur og engelsk. I 1925 fik Lewis en fast stilling som underviser i engelsk sprog og litteratur ved University College; en stilling, han besad i 27 år, indtil han i 1954 takkede ja til et professorat i middelalder- og renæssanceengelsk ved universitet i Cambridge. Lewis var en meget dygtig akademiker, som bl.a. skrev flere lovpriste litteraturhistoriske værker.

Under 1. Verdenskrig blev Lewis’ gode ven Paddy Moore dræbt. Underligt nok flyttede Lewis nogle år efter sammen med Paddys mor, den 27 år ældre Janie Moore, samt hendes datter. Og senere flyttede også Lewis’ storebror, Warren, ind. Lewis var nødt til at holde forholdet til Janie Moore hemmeligt, for ellers ville hans stilling ved universitet muligvis komme i fare. Men lige præcis hvilken type forhold, de to havde, er der vist ingen, der ved – tilsyneladende var de bare venner. De boede sammen næsten indtil Mrs. Moores død i 1951.

C. S. Lewis havde hele sit liv været ateist, indtil han en nat i 1929 pludselig begyndte at tro på Gud. Han bekendte sig snart til kristendommen, og viede en stor del af sit liv på at diskutere og forkynde den kristne lære i bøger, artikler, foredrag og radioprogrammer.

I 1933 begyndte Lewis og en række af hans venner, heriblandt forfatteren J.R.R. Tolkien, at samles for at diskutere i et uformelt forum. Gennem 16 år mødtes de to gange om ugen: hjemme hos Lewis eller på den lokale pub ”The Eagle and Child”. Sammen drak de øl og diskuterede religion og litteratur – og læste op af deres skriverier, ikke mindst.

I 1952 mødte C. S. Lewis amerikaneren Joy Davidman Gresham. Joy og hendes to sønner var store fans af Lewis’ Narnia-bøger, hvoraf tre bind på dette tidspunkt var udkommet. Efter nogle års venskab blev Lewis forelsket i Joy, og de blev kirkeligt viet i 1957. Men lykken var langtfra fuldendt, for Joy havde kort før vielsen fået at vide, at hun var dødssyg af kræft, og allerede i 1960 døde hun, kun 45 år gammel. Stakkels Lewis var sønderknust, som man kan læse i hans erindringer herom, En sorgens dagbog. (I 1993 kom en Hollywood-film om Lewis’ forhold til Joy, Shadowlands, med bl.a. Anthony Hopkins (som Lewis) og Debra Winger (som Joy).)

C. S. Lewis døde den 22. november 1963, samme dag som den amerikanske præsident John F. Kennedy blev snigmyrdet i Dallas. Lewis’ død gik derfor nærmest upåagtet hen.

C. S. Lewis begravede sig meget af sit liv i sit akademiske og litterære arbejde, og han beskrev engang sig selv som en dinosaur, et oldtidslevn. Han følte sig aldrig rigtig hjemme i det tyvende århundrede. Måske derfor var han så optaget af gamle historier og myter. Han holdt ikke af modernitet, teknologi og videnskab; nej, C. S. Lewis længtes efter et samfund, hvor det spirituelle havde mere plads. Han var ganske enkelt født 600 år for sent, som en af hans venner sagde.

I dag er C. S. Lewis bedst kendt for sine fantasyhistorier, men det vigtigste i hans liv var nu nok hans religion, kristendommen. Og Lewis nøjedes ikke med at prædike det gode budskab: i en årrække gav han anonymt omkring 2/3 af indkomsten fra sit forfatterskab til diverse gode formål.