petros makaris
Foto: Forlaget Solidaritet

Petros Markaris

cand.mag. Julie Lystbæk-Hansen, iBureauet/Dagbladet Information. 2016.
Top image group
petros makaris
Foto: Forlaget Solidaritet

Indledning

For Petros Markaris er krimigenren et værktøj til social og politisk kritik. Hans romaner om kriminalkommissær Costas Haritos peger på aktuelle udfordringer i det Grækenland, som Markaris selv lever i. Samtidig besidder Markaris, efter mange år i udlandet, outsiderens kritisk distancerede blik på de forhold, som har ledt Grækenland mod krisen, og som fortsat hindrer landet i at komme på fode. I romanerne skildres livet, som det tager sig ud for den helt almindelige græker i en ualmindeligt presset situation. Den økonomiuddannede Markaris giver både et indblik i finansverdenens iskolde logik og en antropologisk fremstilling af den græske hverdag.

 

54172729

Blå bog

Født: 1. januar 1937 i Istanbul, Tyrkiet.

Uddannelse: Studier i økonomi i Wien og Stuttgart.

Debut: Nυχτερινό δελτίο. 1995.

Litteraturpriser: Raymond Chandler-prisen ved den italienske film- og litteraturfestival Courmayeur Noir in Festival, 2011. Goethe Medaljen fra Goethe-Instituttet, 2013.

Seneste udgivelse: Brød, uddannelse, frihed. Solidaritet, 2018. (Psomi, paideia, eleftheria). (Krisetrilogien, 3). Oversat af Pia Johansen.

Inspiration: Bertolt Brecht.

 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Jeg husker, at da militærjuntaen var faldet, og vi hvert år blev sendt på gaden på årsdagen for opstanden på den Polytekniske Læreanstalt, plejede demonstranterne at stikke deres fjæs lige op i vores og råbe til os: ”Folket forenet, aldrig besejret!”. Og se nu, fem og tredive år efter, står kommunisten og strømeren, forenede i det samme lort til halsen.”
”Forfaldne lån”, s. 120.

Græsk-armenske Petros Markaris blev født i Istanbul i Tyrkiet i 1937, gik på tysksproget gymnasium i Istanbul og studerede økonomi i Wien og Stuttgart. I 1964 slog han sig permanent ned i Athen. Efter sine studier i økonomi arbejdede han som forretningsmand. Hans skriftlige virke manifesterede sig i første omgang i form af teater- og filmmanuskripter, og han arbejdede blandt andre sammen med den græske filmskaber Theo Angelopoulos. Derudover oversatte han klassiske tyske værker af blandt andre Goethe og Brecht til græsk. Han debuterede relativt sent som romanforfatter med bøgerne om kriminalkommissær Costas Haritos, som udkom i 1990’erne.

Markaris bosatte sig permanent i Athen nogle få år før juntaens magtovertagelse. Juntaen var Grækenlands militære diktatur i årene 1967 til 1974, der i sin regeringstid brutalt undertrykte sine politiske modstandere. Studenteroprøret og de andre politiske bevægelser, der prægede Europa på dette tidspunkt, gik dog ikke ubemærket hen i den græske befolkning. Særligt blev teatret et sted, hvor kunstnere og intellektuelle mere eller mindre indirekte kunne udtrykke deres utilfredshed med styret. Det beskriver Markaris i essayet ”Greece: The other side of 1968”.

Markaris benyttede sig af teatrets rum som et sted til at udfolde sin kreativitet politisk. I 1971 blev et af hans stykker, ”The Tale of Ali Retzo”, opført på den athenske teaterscene. Inspireret af Bertolt Brecht satte Markaris spørgsmålstegn ved politisk udbytning og undertrykkelse. Opførslen opnåede stor succes blandt sit græske publikum, idet den indkapslede den politiske frustration blandt alle dem, der var modstandere af juntaen.

Petros Markaris er stadig en samfundsrevser i den græske debat. I forbindelse med den aktuelle økonomiske krise i Grækenland har han markeret sig i såvel græske som udenlandske aviser. Med sin både græske og tyske tilknytning har han placeret sig selv som en form for mægler mellem EU på den ene side og den græske befolkning på den anden. Markaris ønsker en fortsat tilknytning til EU, og han ser med bekymring på højrenationalistiske strømninger som gruppen Gyldent Daggry. Samtidig har han stor forståelse for den enkelte grækers desperation ved udsigten til flere besparelser. Det er disse vilkår, han forsøger at skildre i sine romaner.

Forfaldne lån

”Plakaten har en rød kant, og med fede sorte typer står der: ”Betal ikke jeres gæld til bankerne!” Journalisten og Adriana har fået ret, tænker jeg. Snart får vi demonstrationer til støtte for morderen, og vi kommer til at sende sikkerhedsstyrkerne ud for at opretholde ro og orden.”
”Forfaldne lån”, s. 129.

I første del af Petros Markaris’ krisetrilogi Ληξιπρόθεσμα Δάνεια”, 2010 (”Forfaldne lån”, 2015) er finanskrisen allestedsnærværende, og en række højtstående finansfolk taber hovedet. Bogstaveligt talt, for de halshugges af en udspekuleret morder, som ikke levner mange spor. Costas Haritos – kriminalkommissæren fra forfatterens andre kriminalromaner – er den, der må håndtere de hovedløse lig. Haritos er en midaldrende middelklassemand, hvis kone er hjemmegående, og hvis datter netop har giftet sig. Handlingen veksler mellem opklaringsarbejde og scener i familiens skød.

Haritos er mest optaget af sin opklaring, men han bliver alligevel tvunget til at sætte sig ind i finansverdenens skruppelløse metoder for at forstå morderens tankegang. Da en ukendt gerningsmand via plakater og avisannoncer opfordrer folk til ikke at betale deres lån tilbage, må Haritos for alvor grave dybt i, hvordan bankverdenen agerer, og hvem der gerne vil hævne sig på den. En usædvanlig udfordrende opgave, da bankverdenen ikke ligefrem mangler fjender.

51807685

Undervejs bliver Haritos forstyrret i sin efterforskning af Antiterrorkorpset, der er opsat på at efterforske mordene som en terrorhandling. For journalisten Sotiropulos, der dækker Haritos' sag, er det påståede terrormotiv noget vås: ”Jeg ville med glæde dræbe en bankdirektør, og som du ved, er jeg ikke terrorist. Påstanden om, at det er en terrorhandling, er en bekvem udvej, så I kan stikke blår i øjnene på folk nu, hvor I har fået hele landet til at gå til bunds” (s. 77). Gennem karakteren Sotiropulos udtrykker Markaris her en generel frustration blandt menige græske borgere over at være dem, der må betale for den økonomiske elites korruption.

Markaris skriver i en nøgternt registrerende stil med Haritos som jegfortæller. Haritos er ved første øjekast en jævn type, der har svært ved at gennemskue de økonomiske mekanismer, som også han selv, hans familie og kolleger påvirkes af, og han synes heller ikke synderligt følelsesmæssigt påvirket. Han er lidt som de græske tragediers karakterer, der først til sidst forstår den fatale skæbne, de er underlagt. Blot er det her ikke enkeltpersonen Haritos, der styrer mod afgrunden, men selve det græske samfund.

Genrer og tematikker

Det åbenlyse tema i hele den trilogi, som ”Forfaldne lån” er del af, er naturligvis finanskrisen 2008. Det giver lidt sig selv, når nu Markaris har valgt at kalde den krisetrilogien. Krisen er på én gang plottets omdrejningspunkt og samtidig et bagtæppe for skildringen af almindelige menneskers hverdag i nutidens Athen. I et interview med den britiske avis The Guardian fortæller Markaris, at krimigenren, for ham at se, tilbyder den bedste mulighed for social og politisk kritik i dagens Grækenland, da så meget af det, der sker socialt, økonomisk, politisk, er kriminelt (Julian Borger: Crime writer Petros Markaris channels Greek rage into fiction. The Guardian, 2012-05-13). ”Forfaldne lån” indeholder flere udredninger af de kneb, virksomheder og banker kan benytte sig af for at omgås juridiske reguleringer. Markaris gør brug af sin baggrund fra økonomistudiet, når han gennem sine karakterer forklarer, hvordan national kreditvurdering, skatteunddragelse og hvidvaskning fungerer.

En anden måde, hans sociale kritik udfolder sig på, er af mere antropologisk art, når han vælger at beskrive hverdagen for helt almindelige mennesker i en tid, hvor Grækenlands skæbne ser temmelig sort ud. For danske læsere vil ”Forfaldne lån” tilbyde et indblik i et samfund og en hverdag, som nok er Europa, men alligevel meget anderledes end det, vi kender til på vores nordlige breddegrader. Det gælder både kønsroller, arbejdsforhold og politik. Overraskende er det for eksempel, at hævelsen af pensionsalderen til 60 år fremprovokerer ramaskrig blandt Haritos’ kolleger. Gennem beskrivelsen af tanke- og handlemønstre får læseren adgang til at forstå de forandringer, krisen har bragt med sig, og hvor gennemgribende de er for den helt almindelige græker.

Beslægtede forfatterskaber

Det vrimler ikke med danske romaner, som beskæftiger sig med den finansielle krise. Den danske forfatter Signe Schlichtkrull har imidlertid skrevet en bog, ”Krak” fra 2012, som giver et indblik i den finansielle verden og prøver at forstå de mekanismer, der var med til at skabe finanskrisen. Hvor Markaris filtrerer finanskrisen gennem ”den jævne mand”, kriminalkommissær Haritos, som udefra kan betragte og forarges over bankernes kynisme og grådighed, undersøger Schlichtkrull med sin hovedperson, finansanalytikeren Claus, denne kynisme indefra.

Et andet land, finanskrisen også ramte hårdt, var Island, selvom den islandske krise på flere måder adskiller sig fra den græske. Nuancerne i fortællingen om det islandske krak behandler Einar Már Guðmundsson i romanen ”Islandske konger” fra 2012. Det er et fælles træk hos Guðmundsson og Markaris, at de forsøger at forklare årsagerne til den finansielle krise uden at tillægge enkeltstående hændelser skylden for, at det gik så galt. Hos både Markaris og Guðmundsson er krisens ophav forankret i komplekse samfundsstrukturer og kulturer. Dette afspejler også det samfundsengagement, som begge forfattere besidder, og som også kommer til udtryk i tekster af mere faglitterær art – hos Guðmundsson blandt andet i essaysamlingerne ”Hvidbogen” og ”Bankstræde nr. 0”.

Krimigenren som udtryksmulighed for samfundskritik finder man ikke kun hos Markaris. Faktisk er dét greb på krimigenren flittigt brugt af nordiske krimiforfattere. De krimier tilhører det, man med et efterhånden lidt fortærsket begreb kan kalde ”nordisk noir”. Selvom de nordiske krimier tager udgangspunkt i samfund, som er meget anderledes end Markaris’ Grækenland, så har de tilfælles med Markaris, at de beskriver opløsningen af samfundsstrukturer, som sikrer folk tryghed og sikkerhed. I både de dystre, nordiske krimier og hos Markaris er plottet bundet op på nogle socioøkonomiske omstændigheder, som kan siges at være den egentlige skurk. Af ”nordisk noir”-forfattere kan nævnes Arne Dahl, Jens Lapidus, Sara Blædel, Jo Nesbø, Stieg Larsson og Jesper Stein.

Bibliografi

Romaner

Markaris, Petros:
Forfaldne lån. Solidaritet, 2015. (Lixiprothesma dhania, 2010). (Krisetrilogien, 1). Oversat af Peter Vejleskov.
Markaris, Petros: Slutafregning. Solidaritet, 2018. (Peraiosi). (Krisetrilogien, 2). Oversat af Peter Vejleskov.
Markaris, Petros: Brød, uddannelse, frihed. Solidaritet, 2018. (Psomi, paideia, eleftheria). (Krisetrilogien, 3). Oversat af Pia Johansen.

Tyske oversættelser

Markaris, Petros:
Hellas Channel. Ein Fall für Kostas Charitos. Zürich, 2000. (Nυχτερινό δελτίο, 1995).
Markaris, Petros:
Nachtfalter. Ein Fall für Kostas Charitos. Zürich, 2001. (Άμυνα ζώνης, 1998).
Markaris, Petros:
Live! Ein Fall für Kostas Charitos. Zürich, 2004. (Ο Τσε αυτοκτόνησε, 2003).
Markaris, Petros:
Balkan Blues. Geschichten. Zürich, 2005. (Η Αθήνα πρωτεύουσα των Βαλκανίων, 2004).
Markaris, Petros:
Der Großaktionär. Ein Fall für Kostas Charitos. Zürich, 2007. (Βασικός Μέτοχος, 2006).
Markaris, Petros:
Die Kinderfrau. Ein Fall für Kostas Charitos. Zürich, 2009. (Παλιά, πολύ παλιά, 2008).
Markaris, Petros:
Zahltag. Ein Fall für Kostas Charitos. Zürich, 2012. (Περαίωση, 2011).
Markaris, Petros:
Abrechnung. Zürich, 2013. (Ψωμί, Παιδεία, Ελευθερία, 2012).
Markaris, Petros:
Zurück auf Start. Zürich, 2015. (Τίτλοι Τέλους, 2014).

Essays

Markaris, Petros:
Wiederholungstäter. Ein Leben zwischen Athens, Wien und Istanbul. Zürich, 2008. (Κατ' εξακολούθηση, 2006).
Markaris, Petros:
Quer durch Athens. Eine Reise von Piräus nach Kifisia. Munich, 2010.
Markaris, Petros:
Finstere Zeiten. Zur Krise in Greece. Zürich, 2012.

Om forfatterskabet

Web

Ved søgningen på Goethe-Instituttets hjemmeside kan man finde tekster om og til Petros Markaris, i forbindelse med tildelingen af prisen Goethe Medaljen, 2013.