Bjarne Reuter
Foto: Jan Buus

Bjarne Reuter

cand.mag. Pia Andersen Høg, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af cand.mag. Michael Møller i 2011 og 2016.
Top image group
Bjarne Reuter
Foto: Jan Buus
Main image
Reuter, Bjarne
Foto: Kristian Brasen / Scanpix

Indledning

Bjarne Reuter er både den mest læste og mest lånte forfatter på danske biblioteker, og gennem mere end 30 år har hans bøger for børn og unge været fast inventar i klasseværelser og på kollegieværelser, mens populære filmatiseringer har gjort Buster og Bjørn fra Brønshøj til en fælles referenceramme generationer imellem.

Et varieret voksenforfatterskab har de seneste 20 år vist Reuter som en komikkens mester, men bag balladen gemmer der sig altid en væsentlig kritik af tingenes tilstand.

Reformation og renæssance

 

52683351

Blå bog

Født: Den 29. april 1950 i Brønshøj.

Uddannelse: Læreruddannelse fra Blågårds Seminarium, 1975.

Debut: Kidnapning. Branner og Korch, 1975.

Litteraturpriser: Kulturministeriets Børnebogspris, 1977. Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris, 1983. Københavns Amts Kulturpris, 1987. De Gyldne Laurbær, 1989. Bog & Idé-prisen, Danmarks Yndlingsforfatter, 1990. The Mildred L. Batchelder Award, 1990, USA. Egholtprisen, 1991. Peter Sabroe Prisen, 1993. Søren Gyldendal Prisen, 1997. Læserens Bogpris, 2005. BG Banks Litteraturpris, 2005. Statens Kunstfonds livsvarige ydelse fra 1998.

Seneste udgivelse: Englene i Avignon. Gyldendal, 2016.

Inspiration: William Heinesen.

 

Se også børneportrættet af Bjarne Reuter

Artikel type
voksne

Baggrund

”Men inden vi krydser vejen, tager vi tre dybe indåndinger, for på Bellahøj er luften særlig ren, heroppe får indbyggerne ikke tuberkulose”.
”Halvvejen til Rafael”, s. 23.

Bjarne Reuter er født og opvokset i Brønshøj, hvor han de 22 første år af sit liv havde fast gang i Bella Bio, på Brønshøj Torv og ved Utterslev Mose. Faderen var forvalter, moderen var hjemmegående, og Bjarne var distræt og drømmende.

Interessen for litteratur opstod tilfældigt, da den unge Bjarne kort før teenageårene fandt en række bøger på familiens loft. Edgar Wallace, Edgar Allan Poe og Boccaccio var med til vække en litterær lidenskab, som han i mange år efter eget udsagn nærmest følte som forbudt (Bjarne Reuter: Med blikket på uendeligt i De andre historier, side 211).

Bjarne Reuter afsluttede realeksamen i 1966, og efter nogle småjobs påbegyndte han HF på Blågårds Seminarium. Under læsningen til den endelige eksamen på seminariet skrev han sin første roman, “Kidnapning”, på blot en uge. Bjarne Reuter debuterede i 1975, og hans humoristiske tone vakte opsigt i de socialrealistiske 70’ere, hvor man i høj grad skrev alvorlige romaner om alvorlige problemer.

Så var der åbnet for sluserne, og siden har Bjarne Reuter skrevet omkring 80 bøger og prøvet kræfter med stort set alle litterære genrer, foruden film- og tv-manuskripter. Han fortsatte sit lærerjob på Gladsaxe Skole indtil 1980, men herefter har det været muligt for ham at leve af sit forfatterskab alene.

Det var ikke mindst med sine børne- og ungdomsromaner, at han blev fast inventar i folkeskolen. Flere titler er oversat til de europæiske sprog – sågar til japansk. Men Reuter fornyr sig konstant, og de seneste år har han udviklet et vidtfavnende voksenforfatterskab.

Da han i et interview engang blev spurgt, hvad han ville være, hvis han ikke var forfatter, var svaret kort og godt: “Ulykkelig!” (Torben Weinreich: Reuters Verden, side 10.)

Bjarne Reuter har fire børn fra to ægteskaber, og bor med sin hustru Annette i Lyngby nord for København.

Kidnapning og Bertram-bøgerne

Vi havde det sådan set udmærket midt i byen, men så fik min mor noget arbejde i Vanløse, og så sagde min far til min onkel, der hedder Georg: – Det er sgu for langt at cykle for Bertha. Og så flyttede vi.”
“Kidnapning”, side 7.

Bjarne Reuters debutroman “Kidnapning” fra 1975 blev ikke kun startskuddet på forfatterskabet, men også den første i en serie på i alt seks bøger for børn og barnlige sjæle.

Her møder vi en familie ’på bunden af samfundstønden’, som Reuter har sagt: Far Emil, mor Bertha, onkel Georg, storebror Oscar, lillebror Bertram, søster Winnie, og fortælleren, den mellemste bror, Anders; alle stuvet sammen i en toværelses i Vanløse.

Det er Bertram, der er det altoverskyggende omdrejningspunkt for bøgernes humoristiske optrin, men handlingens røde tråd sættes i gang af onkel Georgs tvivlsomme ideer. I “Kidnapning” skal ungerne kidnappe en millionærarving, mens Onkel Georg venter i bilen og drømmer om løsepengene. I efterfølgeren fra samme år, “Rent guld i posen”, må drengene opklare et tyveri for ikke selv at ende i saksen. I “Ridder af skraldespanden” fra 1976 har onkel Georg gang i noget, der ligner industrispionage, og i “Tre engle og fem løver” fra 1977 er det kunsttyveri, der er i centrum.

23086956

Onkel Georg undfanger ideerne i bedste Egon Olsen-stil, mens ungerne må udføre planerne; stilen er lagt, og den fortsættes i seriens sidste to bind, “Abdulahs juveler” fra 1981 og “Den skæggede dame” fra 1989.

I Bertram-bøgerne, som de kaldes, har fastslået Reuters væsentlige talent for at konstruere dybt morsomme sproglige knaldperler. Handlingen er komisk, men bag alt det sjove gemmer der sig en krads samfundskritik. Det udbyttede proletariat må protestere og insistere på at blive hørt, også af de skruppelløse kapitalister. Det er Olsenbanden i børnehøjde, og problematikker omkring social arv er drivkraft. Reuter mener selv, at humoren netop er en vej til at skildre alvorlige emner: “Når humoren ikke har en kerne af alvor, bliver den plat, og betragter vi kun tilværelsen alvorligt, bliver den ørkesløs. Derfor er de to ting tilsammen mit stærkeste litterære virkemiddel.” (Gunnar Jakobsen: Bjarne Reuter, side 225.) I forskellige variationer findes det sociale engagement i hele Reuters forfatterskab.

Zappa og Bjørn-bøgerne

Bjørn og Steen, om end ikke ligemænd, så to danske drenge med gode muligheder i velfærdssamfundet. Begge var de relativt godt begavede, og hver især kom de så absolut fra ikke-truede miljøer. Alligevel fik de ofte sorte fingre og smuds på tøjet.”
“Zappa”, side 89.

Brønshøj er rammen om en lang række af Bjarne Reuters mest populære bøger. Især i bøgerne om Bjørn viser Reuter sig som en nærværende realist. Han forlener Brønshøjbillederne med træk fra dannelsesromanen og en dyb forståelse for ungdommens veje og vildveje, op- og nedture.

I “Zappa” fra 1977 møder vi for første gang pubertetsdrengen Bjørn: Det er først i 60’erne, der er hormoner i kroppen og gruppepres over byen. Bogen skildrer forholdet mellem fire drenge, der bevæger sig fra uskyldig leg til noget, der ligner organiseret kriminalitet. Bjørn er den vege betragter, der først til sidst begynder at tage ansvar. Romanen skildrer pubertetens begyndende frigørelsesproces, og i den sammenhæng langer Reuter mærkbart ud efter en forældregeneration, der i al deres selvtilfredse, materielle orientering ganske overser deres børn.

22060562

I “Når snerlen blomstrer” fra 1983 og “Vi der valgte Mælkevejen” fra 1989 fortsætter fortællingen om Bjørn op gennem 60’erne, hvor Beatles kommer på grammofonen og håret bliver længere og længere; fra realskolen til det begyndende voksenliv. Igen er Bjørn flyderen, der ikke magter det forpligtende valg. Det handler om universelle størrelser som kærlighed, identitetsdannelse, magt og afmagt, men kulissen forankrer hele miseren i konsolideringen af velfærdsdanmark og ungdomsoprøret.

Serien om Bjørn viser en tematisk forskydning i Reuters samfundskritik. Hvor der tidligere var spot på klassesamfundets problematikker, er det nu den småborgerlige apati, der udstilles. Dermed er den politiske indignation erstattet af en civilisationskritik med tv som yndlingsaversion. Mennesket må tage livet på sig, siger Reuter, det samfundsmæssige og eksistentielle engagement bør ikke drukne i selvtilstrækkelig velfærd. Den kritik er arven fra barndommens Brønshøj: “I de bøger har jeg sat mig for at ville skildre en periode – og at ville skildre, hvad den periode har gjort ved de mennesker, der levede i den.” (Ulla Kofod-Olsen: Drøm, digt og virkelighed, side 68).

Buster

”Sommetider forestillede Buster sig, hvordan Bella Bio med alle sine snottede unger og indianerfilm bare var sunket og lå under supermarkedet, og at det hele en skøn dag ville dukke op som vintergækker fra frossen jord”.
”Busters verden”, s. 148.

Brønshøj udgør ligeledes det meget synlige bagtæppe for trilogien om Buster Oregon Mortensen. Trods lattervækkende situationskomik, opfindsomme narrestreger og en smittende optimistisk hovedperson, er det ikke just en sorgløs hverdag, som udfoldes i ”Busters verden” fra 1979.

Buster bor sammen med sin alkoholiserede far, storrygende mor og halte søster Ingeborg. Han klarer sig dårligt i skolen, hvor han tilmed bliver drillet af sine klassekammerater. Udenfor skolen lever han under konstante trusler fra den ældre knallertbølle Lars.

Men Buster kan drømme. Og Buster kan trylle. Begge dele til stor irritation for skolens inspektør og den emsige matematiklærer Martinsen, der behandler den mentalt fraværende elev med tydelig afsky. Samtidig forstår Buster at tryllebinde store dele af sine omgivelser - deriblandt den yndige rigmandsdatter Joanna - med sine opfindsomme tricks og fantasifulde fortællinger.Brønshøj udgør ligeledes det meget synlige bagtæppe for trilogien om Buster Oregon Mortensen. Trods lattervækkende situationskomedie, opfindsomme narrestreger og en smittende optimistisk hovedperson, er det ikke just en sorgløs hverdag, som udfoldes i ”Busters verden” fra 1979.

05579805

Buster bor sammen med sin alkoholiserede far, storrygende mor og halte søster, Ingeborg. Han klarer sig dårligt i skolen, hvor han samtidig bliver drillet af sine klassekammerater, mens han udenfor skolen lever under konstante trusler fra den ældre knallertbølle, Lars.

Men Buster kan drømme. Og Buster kan trylle. Begge dele til stor irritation for skolens inspektør og den emsige matematiklærer Martinsen, der behandler den mentalt fraværende elev med tydelig afsky. Samtidig forstår Buster at tryllebinde store dele af sine omgivelser – deriblandt den yndige rigmandsdatter Joanna – med sine opfindsomme tricks og fantasifulde fortællinger.

Historien om Buster fortsættes i ”Kys stjernerne” fra 1980 og ”Når regnbuen ender” fra 1982. Her følger vi Buster gennem nye forelskelser, nye tragedier og nye tryllekunster. Buster kommer i specialklasse for vanskelige børn, mens hans far sendes på afvænningsklinik. Samtidig formår Buster, med stor moro til følge, at forpurre både skoleinspektørens jubilæum og skolens årlige teateropførsel.

Fortællingen om Buster Oregon Mortensen er eminent tragikomisk socialrealisme. Busters opfindsomme påfund og rablende anekdoter er perfekt eksekveret komik, som gives eksistentiel tyngde gennem nuancerede og rørende skildringer af hans forhold til handlingens bipersoner, deriblandt Busters dybt alkoholiserede – men ligeså dybt sympatiske – far, søsteren Ingeborg, klasselæreren Åsedåse og den døende nabo, fru Larsen. Det er børnelitteratur af fineste karat – også for voksne.

Eventyrene: Slusernes Kejser og Shamran – den som kommer

“[Aron Myill var] en smittens by. Et sted for døende, krøblinge og spedalske. De bor der i tusindvis. Ruinerne af byen står jo endnu, men byen er under Karras’ kontrol.”
“Slusernes Kejser”, bind 1, udg. fra 1984, s. 89.

“[Aron Myill var] en smittens by. Et sted for døende, krøblinge og spedalske. De bor der i tusindvis. Ruinerne af byen står jo endnu, men byen er under Karras’ kontrol.”Bjarne Reuter gør sig bemærket som eventyrforfatter tidligt i sit forfatterskab. Først med en række gendigtninger af populære eventyr som “Rottefængeren fra Hameln” og “Drengen der ikke kunne blive bange”. I 1978 opfandt han selv en ny verden i kæmpeværket “Slusernes Kejser”. Her er eventyret for voksne; en sci-fi inspireret fremtidsvision med dyb gæld til Tolkiens “Ringenes Herre”.

21503223

“Slusernes Kejser” udspiller sig efter en altødelæggende krig: En gruppe særligt udvalgte begiver sig ud på en rejse for at vælte den onde Kejser Karras, der har inddæmmet vandet og forarmet landet. Romanen er humanistisk i sin tematisering af magtbegær og ondskab, som mennesket må vælge fra for at undgå katastrofe. I 1984 udkom bogen igen, denne gang rigt illustreret af Ib Spang Olsen, delt i to bind og bearbejdet for børn.

Endnu et livtag med genren kom i 1985 med “Shamran – den som kommer”. Den er en stort anlagt allegorisk fortælling om kampen for livet: Den dødeligt syge dreng Filip går på sin sidste nat gennem et maleri til en parallel verden, hvor han må kæmpe mod trolddom og ondskab. Til sidst finder han igen sig selv i barneværelset – han har overlevet døden.

Bjarne Reuters eventyr placerer sig i intim forlængelse af klassikere som Tolkien og C.S. Lewis. Også for Reuter fungerer eventyrets nye verdener allegorisk: De skal sige noget om den virkelige verden. Men eventyret har også sin egen ret; det er verden opfundet på ny, siger han: “Jeg synes, eventyret er spændende af to grunde – selv om de godt nok er paradoksale. På den ene led kan man opfinde verden på ny. Man bestemmer selv og er ikke afhængig af en hel masse tidsbestemte faktorer. På den anden led er man bundet af eventyrets normsæt, som jeg holder meget af.” (Ulla Kofod-Olsen: Drøm, digt og virkelighed, side 71).

Voksenkrimierne

“- Har vi ikke sådan én alle sammen, Møller?
- En bro?
- Netop, en bro… tilbage.
- Tilbage til hvad?
- Bare tilbage. Man tror den forsvinder. Med tiden. At brædderne rådner bort. Men det gør de åbenbart ikke. Man kan stadig gå på dem.”
“Langebro med løbende figurer”, side 86.

Fra slutningen af 1980’erne bliver Brønshøj-erindringer, fantasy og situationskomik erstattet af kriminalplots tilsat eksistentielle og samfundsmæssige problematikker. Et fællestræk mellem disse romaner er, at hovedpersonerne oftest er mænd, der presses af kræfter, der ligger uden for deres kontrol.

I “Den cubanske kabale” fra 1988 stilles politimanden Johan Klinger over for en fuldstændig uigennemskuelig kriminalkabale. Udenrigsministeren er myrdet, den mistænkte sendes til Cuba for at dysse sagen ned, og Johan Klinger sendes med uden at vide, hvad hans opgave er. Romanen er velkonstrueret, og under plottets forviklinger ligger igen en Reutersk kritik af magthavernes og samfundsinstansernes foragt for menneskeliv.

Samme indignation findes i “En rem af huden” fra 1992. Her udfoldes en tankevækkende diskussion af selvtægtens ret i et samfund, hvor racisme, forråelse og korruption sætter grænser for menneskelighed.

21119873

Samme indignation findes i “En rem af huden” fra 1992. Her udfoldes en tankevækkende diskussion af selvtægtens ret i et samfund, hvor racisme, forråelse og korruption sætter grænser for menneskelighed.

I “Langebro med løbende figurer” fra 1995 er det en mildest talt ukontrollabel fortid i form af den infantile, voldelige psykopat Orson Kiel, der indhenter nygifte Jannik. Kiel er mistænkt for massemord, og politiets efterforskning peger på, at Jannik må vide noget. Men Jannik vil helst ikke huske sin fortid, han lever tilbagelænet men desillusioneret i sit spritnye ægteskab med rigmandsdatteren Alice. Det lykkes dog ikke Jannik at holde fortiden fra døren, men i romanens slutning aner man, at han efter endt dåd endnu engang vælger at begrave fortiden i stedet for at tage tyren ved hornene og mestre sit eget liv.

Fortrængningstematikken præger også “Mordet på Leon Culman” fra 1999. Den 78-årige Culman modtager et brev med en dødstrussel først i romanen; han skal dø for sine fortidige ugerninger. Langsomt optrævles Culmans historie – hvorfor skal han dø? – samtidig med at afsenderens identitet toner frem fra erindringens tåger.

Prins Faisals ring og Løgnhalsen fra Umbrien

“Således er det kommet mig for øre, at en adelig frue som mistede sin hund, lagde den i en kiste med sølvbeslag og førte den til hvile med seksten præster og tyve messedrenge samt et større følge, som alle havde kendt den firbenede.”
“Løgnhalsen fra Umbrien”, side 21.

“Prins Faisals ring” (2000) og “Løgnhalsen fra Umbrien” (2004) er iscenesat i en fjern historisk fortid, og begge viser nye sider af Bjarne Reuters forfatterskab.

“Prins Faisals Ring” er en 500 sider lang dannelsesroman. Den foregår i syttenhundredetallet og starter med en spådom, der lægger grunden til hovedpersonen Tom Collins’ eventyrlige færd fra Caribien og ud i verden. Romanen byder på sørøveri, heksebrænding, inkvisition, slaveri og andet tju-bang, men som altid er der alvor bag løjerne.

25112962

Det er der ligeledes i “Løgnhalsen fra Umbrien”. Gavtyven Giuseppe Emanuele Pagamino lever som kvaksalver, lystløgner og ligrøver i det 14. århundredes pesthærgede Italien; intet er helligt for ham. Udover at snøre dem, som snøres kan, er han på jagt efter den sidste ingrediens i en mikstur, som giver evigt liv. Pagamino mangler et drys fra Satans fingernegl, og da en dreng, der siges at være avlet af Fanden selv, netop skal brændes i byen Lucca, ser Pagamino sin chance. Men planen mislykkes, og han må flygte tværs gennem Norditalien med både Gud og Satan i hælene – hhv. i skikkelse af en magtbegærlig bisp og en grotesk bøddel.

“Løgnhalsen fra Umbrien” er en gavtyveroman eller en ’picaresk roman’, som det hedder, i traditionen fra Cervantes’ “Don Quixote”. ’Picaro’ er spansk for gavtyv, og Reuter er helt i genrens ånd med sin fortælling om den omstrejfende antihelt, der ikke er sen til at drive gæk med højerestående personer.

Reuters Pagamino er en usympatisk kyniker, men i løbet af romanen bliver han uden at ville det et bedre menneske. Hermed rummer romanen et slet skjult angreb på forstenede magtsystemer som kirken og formulerer et humanistisk forsvar for den antiautoritære tvivl og kritik. Det er her, romanen bliver en allegori på sin samtid.

Den iranske gartner og Den egyptiske tenor

”Det er dyrt at komme ind på Nørrebro, og efter kropsvisitationen i Baggesensgade havde de måttet betale de obligatoriske beskyttelsespenge, som gik til leje af to beskyttelsesveste”.
”Den egyptiske tenor”, s. 73.

Kl. 2.30 en sommernat vækkes den gnavne kriminalkommissær Stelman til nyheden om, at en iransk gartner er fundet skudt i køkkenet på et dansk slot. Kort efter mødes han med sin assistent Rasmus Larsen i forsøget på at afdække det bestialske mord, som viser sig at have vidtrækkende konsekvenser for nationens ve og vel.

Et kort handlingsoprids kan give det indtryk, at Bjarne Reuters ”Den iranske gartner” fra 2008 er en krimi, men det er nærmere en roman, som man inden for filmterminologi ville betegne som en ”spoof” – en stærk satirisk genrekarikatur, hvor intet er helligt.

I et desperat forsøg på at afmontere sagens sprængfarlige natur, lykkes det Stelman og Larsen at fremprovokere en drabelig rockerkrig, en autonom besættelse af en modekonference og diplomatiske problemer med Iran. De to betjente træder i samtlige spinatbede, de kommer i nærheden af, mens de på forunderlig vis lander med begge ben gennem et usandsynligt forløb af heldige tilfældigheder.

28467087

Det er intet mindre end verdensfreden, som er på spil, da vi igen møder Stelman og Larsen i ”Den egyptiske tenor” fra 2010. Kort før den globale fredskonference i København kidnappes og halshugges den syriske chefforhandler, Nazim al-Salu. Herefter følger vi Stelman og Larsens dilettantiske opklaringsarbejde i en hæsblæsende og elegant parodi på krimigenrens største koryfæer.

De to betjente står tilsyneladende over for en religiøs sekt af Dan Brown’ske dimensioner. De drager til Ægypten for at ledsage al-Salus dobbeltgænger til København, mens både James Bond, Hercule Poirot og Miss Marple kan anes i baggrunden, da Stelman og Larsen til sidst indfinder sig på en hjuldamper langs Nilen, hvor alle er mistænkte.

Reuter finder samtidig god plads til at vise en satirisk fremstilling af vores samtid. Både kongehus, regering og alskens kendisser parodieres kærligt, mens der sendes humoristiske stikpiller til alt fra Osama bin Ladens påståede død til Morten Messerschmidts juleplade.

 

Englene i Avignon

”Jeg vil bede for dem, Pieter van Dreusen, thi den dør, De nu åbner, vil lede dem ind i mørket. De tænker måske, at De har erfaring med mørket, men det mørke, jeg taler om, har De ingen erfaring med.”
”Englene i Avignon”, s. 130.

Med sin roman fra 2016 inviterer Bjarne Reuter atter læseren på rundrejse i den mørke middelalders Sydeuropa. Dermed kan ”Englene i Avignon” på overfladen ligne en nær slægtning til ”Løgnhalsen fra Umbrien” fra 2004. Ligesom dennes Pagamino er vores hovedperson også denne gang en tragikomisk kvaksalver med et løst forhold til sandheden.

Året er 1313, og vi befinder os i den midlertidige paveby Avignon i Sydfrankrig. Her ernærer den lavstammede Pieter van Dreusen sig ved at uddrive onde ånder fra syge via hjemmebryggede salver. Dreusen har ikke selv nogen synderlig tiltro til egne evner, men det har mange andre – heriblandt paven Clemens V, som er af den opfattelse, at djævlen har besat hans krop. Dreusen bliver derfor en del af det følge, som skal føre paven sikkert til den hellige bro Ponte di Luce i Norditalien, hvor paven vil lade sig rense; et følge som desuden tæller den kyniske livlæge Victor Cobus, den naive franziskaner Enzo, samt fem – på overfladen – uskyldige messedrenge med hver deres skæbnesvangre historier og hemmeligheder.

52683351

Dette farverige persongalleri starter en pilgrimsrejse, hvor landevejens luner og makabre dødsfald snart erstatter romanens tilsyneladende letsindighed med en dyster uhygge, som gør dette til et mørkere middelalderportræt end de tidligere historiske romaner fra Reuters hånd.

”Englene i Avignon” er en genreblandende odysse, hvis rejsefællesskab både slægter på Odysseus’ ditto i Homers navngivende og stilskabende epos, samt det broderskab som udgjorde den første del af Tolkiens ligeledes episke ”Ringenes Herre”. Og mens ligene hober sig op i løbet af rejsen, fornemmes Reuters arv til krimikoryfæet Agatha Christie, hvor pilen konstant drejer i nye retninger i læserens forsøg på at udpege den skyldige. Tematisk læner romanen sig desuden op ad Umberto Ecos berømte ”Rosens navn”, som ligeledes kombinerer mord og overtro i effektiv middelalderthriller med Gud og djævlen som usynlige dukkeførere.

 

Genrer og tematikker

Bjarne Reuter hører ikke blot til de flittigste og mest læste forfattere i Danmark; han er også en af de mest diverse. Med undtagelse af digte er der praktisk talt ikke den genre, som Reuter ikke har været i berøring med. Børnebøger, dannelsesromaner, krimier, komedier, historiske romaner, eventyr, gyserhistorier, erindringsnoveller, mm. – ofte har selve romanerne grænseflader til adskillige genrer. Og dertil kommer både film- og TV-manuskripter, teater og avisklummer.

Det er dog ikke mindst hans skildringer af barndom og ungdom, som har gjort Bjarne Reuter til dansk folkeeje. Selv siger han, at han hverken skriver børne- eller voksenbøger, for de etiketter dur slet ikke: “Jeg er ude på at skrive historier, som både børn og voksne kan få noget ud af.” (Gunnar Jakobsen: Bjarne Reuter, side 220).

På hver deres måde tematiserer serierne om Bertram, Bjørn og Buster de formative børne- og ungdomsår. Hvor det med Bertram og familien mestendels er skæg og ballade, er den socialrealistiske tristesse langt mere end blot baggrund i fortællingerne om de meget forskelligartede Buster og Bjørn. I begge serier skildres familieproblemer, vennerne, de tidlige kærester og første vigtige valg nuanceret.

Forstadsdanmark, centreret omkring Reuters egen hjemstavn Brønshøj, er også en fællesnævner for de ovennævnte romaner – om end Bertram og familien strengt taget ikke bor i Brønshøj, men i nabokommunen Vanløse. Det er dog Brønshøjs gader, som danner scene for både Bjørn og Buster, ligesom de dukker op i en række noveller om barndommen i novellesamlingen ”Halvvejen til Rafael”.

En række alvorlige og eksistentielle problemstillinger snor sig ind og ud af Reuters mangfoldige produktion. Religion tematiseres blandt andet i ”Løgnhalsen fra Umbrien”, ”Halvvejen til Rafael” og ikke mindst ”Englene i Avignon”, mens politiske magtkampe parodieres i bøgerne om kriminalkommissær Stelman. Hvor ”Barolo kvartetten” omhandler ægteskabskrise, er det de eksistentielle livsvalg og manglen på samme, som er i fokus i portrættet af Bjørn, samt i bl.a. ”Langebro med løbende figurer” og ”Mordet på Leon Culman”.

Krig og absolut ondskab præsenteres både med historisk akkuratesse i besættelsestidsromanen ”Drengene for Sankt Petri” og med allegorisk snit i det overdådige fantasy-epos om ”Slusernes kejser”.

Til trods for sådanne mørklødede tematikker og krads socialrealisme er Reuter ikke mindst kendt for sit humoristiske vid. I serierne om Bertram, Kaptajn Bimse, Buster og kriminalkommissær Stelman får vi både grinagtige optrin, pinlige dialoger og gakket situationskomik. Reuter har samtidig formået at forny sine lattervækkende virkemidler og iscenesætte dem forskelligt. Der er langt fra onkel Georgs vanvittige planer i Bertram-bøgerne og Stelmans dilettantiske politiarbejde i ”Den iranske gartner” til Giuseppe Emanuele Pagaminos eventyrligt underfundige rejse i “Løgnhalsen fra Umbrien”.

Netop det eventyrlige og overnaturlige har været en væsentlig ingrediens i Reuters forfatterskab, ikke udelukkende tematiseret i Pagaminos middelalderlige overtro. Ikke blot har Reuter forfattet en lang række eventyr, men også udgivet gendigtninger af klassiske eventyr. Mest fuldbyrdet udfoldes disse tematikker i de ambitiøse fantasy-romaner ”Shamran – den som kommer” og ”Slusernes kejser”.

Afslutningsvis kan tilføjes, at kriminalgenren er blevet behandlet fra yderst forskellige vinkler gennem Reuters forfatterskab. Mest klassisk præsenteres kriminalgåden i ”Den cubanske kabale” og ”En rem af huden”, mens den tilføjes ekstra bid og psykologisk dybde i bl.a. ”Barolo kvartetten” og ”Langebro med løbende figurer”. ”Den iranske gartner” og ”Den egyptiske tenor” er effektive parodier, hvor samtlige kriminalgenrens klicheer tages under satirisk behandling.

Beslægtede forfatterskaber

Mens bøgerne om Bjørn står på skuldrene af Charles Dickens’ storslåede dannelsesromaner, er det klassiske krimiplots a la Raymond Chandler, der er forlægget for bl.a. ”Den cubanske kabale”. Buster kan minde om den drømmende Billy Casper i Barry Hines’ socialrealistiske ”A Kestral for a Knave” (ikke oversat til dansk), mens Giuseppe Emanuele Pagamino ligner en ikke så fjern slægtning til Baron von Münchhausen, hvis fantastiske løgnehistorier bl.a. er blevet beskrevet af Rudolf Erich Raspe. Brødrene Grimm bringes in mente i Reuters glæde ved nye og nyfortolkede eventyr. Tolkien og C.S. Lewis har ganske sikkert leveret inspiration til den fiktive parallelverden i ”Slusernes kejser”, ligesom det ulige rejsefællesskab i ”Englene i Avignon” deler påfaldende mange ligheder med broderskabet i ”Ringenes Herre”- ikke mindst at begge selskaber begiver sig ud på en skæbnesvanger rejse i kamp mod det onde. I ”Shamran – den som kommer” er det ikke mindst Lewis Carrolls ”Alice i Eventyrland”, der anes bag spejlet.

Med sin enorme spændvidde er det nærliggende at bygge bro til danske forfattere som Bent Haller, Dennis Jürgensen og til dels Dan Turéll.

Bent Haller har ligeledes skrevet romaner for både voksne og børn, samt gendigtet klassiske fortællinger, bl.a. en række sagn fra den græske oldtid. Hos Haller er selv de mest børnevenlige udgivelser ofte krydret med en væsentlig portion alvor.

Dennis Jürgensen deler Reuters sans for situationskomik i børnehøjde og hører sammen med Reuter til de mest læste børnebogsforfattere. Viktor fra Jürgensens populære ”Kærlighed ved første hik” er ikke ulig Buster i sin kejtede kamp for anerkendelse, men det er ikke mindst det rablende persongalleri fra Bertram-bøgerne, som kommer Jürgensens tone nærmest. Mens han deler Reuters sans for pinligt morsomme barndomsbeskrivelser, er socialrealismen mestendels fraværende i Jürgensens mere ligefremme komedier. Dennis Jürgensen har desuden, ligesom Reuter, skrevet ungdomsthrillers og et stort fantasy-epos, den voluminøse Dystopia.

Stilistisk er Dan Turéll uden tvivl en markant anden type forfatter end Bjarne Reuter. Med inspiration fra den amerikanske beatgeneration beskriver Turéll en postmoderne verden af kødelige lyster, stoffer og eksistentielt forfald. Samtidig deles glæden ved forstadsbeskrivelser - Brønshøj er erstattet af Vangede, mens begge forfattere besidder en unik evne til genrenedbrydning. Turéll har beskrevet både vampyrer og kriminalbetjente, og i hans kriminalserie fra Vesterbro er det underfundige smil ofte at finde under den morderiske overflade.

Den svenske forfatter Mikael Niemi er lige som Reuter umulig at sætte i bås med et oeuvre, som bl.a. omfatter science fiction, hjemstavnsskildringer og identitetssøgende kriminallitteratur. Niemi er mest kendt for sine beskrivelser af latent ungdomsoprør i ”Populærmusik fra Vittula”. Her danner humor og socialrealisme symbiotisk parløb i forfatterens beskrivelser af ungdommens genvordigheder.

Bibliografi

Romaner

Reuter, Bjarne:
Kidnapning. Branner og Korch, 1975.
Reuter, Bjarne:
Rent guld i posen. Branner og Korch, 1975.
Reuter, Bjarne:
En dag i Hector Hansens liv. Branner og Korch, 1976.
Reuter, Bjarne:
Ridder af skraldespanden. Branner og Korch, 1976.
Reuter, Bjarne:
Tre engle og fem løver. Branner og Korch, 1977.
Reuter, Bjarne:
Zappa. Branner og Korch, 1977.
Reuter, Bjarne:
Børnenes julekalender. Branner og Korch, 1978.
Reuter, Bjarne:
Slusernes kejser. Branner og Korch, 1978.
Reuter, Bjarne:
Busters verden. Branner og Korch, 1979.
Reuter, Bjarne:
Støvet på en sommerfugls vinge. Branner og Korch, 1979.
Reuter, Bjarne:
Kys stjernerne. Branner og Korch, 1980.
Reuter, Bjarne:
Suzanne & Leonard. Branner og Korch, 1980.
Reuter, Bjarne:
Abdulahs juveler. Branner og Korch, 1981.
Reuter, Bjarne:
Hvor regnbuen ender. Branner og Korch, 1982.
Reuter, Bjarne:
Østen for solen og vesten for månen. Branner og Korch, 1982.
Reuter, Bjarne:
Hvor regnbuen ender. Branner og Korch, 1982.
Reuter, Bjarne:
Casanova. Branner og Korch, 1983.
Reuter, Bjarne:
Når snerlen blomstrer 1-2. Gyldendal, 1983.
Reuter, Bjarne:
Tropicana. Gyldendal, 1984.
Reuter, Bjarne:
Shamran - den som kommer 1-2. Branner og Korch, 1985.
Reuter, Bjarne:
Bundhu. FDF/FPF, 1985.
Reuter, Bjarne:
En tro kopi. 1986. Roman.
Reuter, Bjarne:
Natten i Safarihulen Gyldendal, 1986.
Reuter, Bjarne:
Den dobbelte mand. Gyldendal, 1987.
Reuter, Bjarne:
Os to, Oskar… for evigt. Gyldendal, 1987.
Reuter, Bjarne:
Vendetta. Branner og Korch, 1987.
Reuter, Bjarne:
Månen over Bella Bio. Gyldendal, 1988.
Reuter, Bjarne:
Den cubanske kabale. Gyldendal, 1988.
Reuter, Bjarne:
Tronns sorte engel. Gyldendal, 1988.
Reuter, Bjarne:
Den dansende bjørn. Gyldendal, 1988.
Reuter, Bjarne:
Vi der valgte mælkevejen 1-2. Gyldendal, 1989.
Reuter, Bjarne:
Den skæggede dame. Gyldendal, 1989.
Reuter, Bjarne:
Mig og Albinoni. Gyldendal, 1990.
Reuter, Bjarne:
Tre til Bermudos. Gyldendal, 1990.
Reuter, Bjarne:
Drengene fra Sankt Petri. Gyldendal, 1991.
Reuter, Bjarne:
Lola. Gyldendal, 1991.
Reuter, Bjarne:
7.a. Gyldendal, 1992.
Reuter, Bjarne:
En rem af huden. Gyldendal, 1992.
Reuter, Bjarne:
Den korsikanske bisp. Gyldendal, 1993.
Reuter, Bjarne:
Johnny and The Hurrycanes. Gyldendal, 1993.
Reuter, Bjarne:
Langebro med løbende figurer. Gyldendal, 1995.
Reuter, Bjarne:
Ved profetens skæg. Gyldendal, 1996.
Reuter, Bjarne:
Fakiren fra Bilbao. Gyldendal, 1997.
Reuter, Bjarne:
Mikado. Gyldendal, 1998.
Reuter, Bjarne:
En som Hodder. Gyldendal, 1998.
Reuter, Bjarne:
Mordet på Leon Culman. Gyldendal, 1999.
Reuter, Bjarne:
Under kometens hale. Gyldendal, 1999.
Reuter, Bjarne:
Prins Faisals ring. Gyldendal, 2000.
Reuter, Bjarne:
Barolo kvartetten. Gyldendal, 2002.
Reuter, Bjarne:
Løgnhalsen fra Umbrien. Gyldendal, 2004.
Reuter, Bjarne:
Skyggernes hus. Gyldendal, 2007.
Reuter, Bjarne:
Fem. Gyldendal, 2008.
Reuter, Bjarne:
Den iranske gartner. Gyldendal, 2008.
Reuter, Bjarne:
Den egyptiske tenor. Gyldendal, 2010.
Reuter, Bjarne:
Englene i Avignon. Gyldendal, 2016.

Noveller

Reuter, Bjarne:
Et forsinket julebrev og Sort jul. Noveller i Julen varer længe: julefortællinger for børn. Forum, 1978.
Reuter, Bjarne:
Den halvakustiske. Novelle i Glædensfortællinger: antologi. Sesam, 1979.
Reuter, Bjarne:
Den fjerde astronaut. Novelle i Billeder fra 60’erne: 10 samtidshistorier af danske forfattere. Delta, 1980.
Reuter, Bjarne:
Den magiske mundharpe. Forum, 1980.
Reuter, Bjarne:
Til Benny anno 1979. Novelle i Billeder fra 70’erne: 12 samtidshistorier af danske forfattere. Forum, 1980.
Reuter, Bjarne:
Ferskenen. Novelle i Skoleliv. Thode, 1981.
Reuter, Bjarne:
Fisters Ansigt. Forum, 1981.
Reuter, Bjarne:
Nybyggerne i Danmark. Novelle i Sådan rigtig jul: Nye danske julefortællinger for børn. Forum, 1981.
Reuter, Bjarne:
Spillet. Novelle i Malurt: danske forfattere skriver om jalousi. Tellerup, 1982.
Reuter, Bjarne:
Rendezvouz. Novelle i Det kolde dusin. Branner og Korch, 1983.
Reuter, Bjarne:
Novelle i 9. klasse – hvorhen? Carlsen Tema, 1986.
Reuter, Bjarne:
Gener og genesis. Novelle i Hvad griner i af?: en bog om humor. Gyldendal, 1988.
Reuter, Bjarne:
Vidnesbyrd. Novelle i Billeder fra 80’erne. Branner og Korch, 1989.
Reuter, Bjarne:
Det forkerte barn. Novelle i Livsfaser: emnebog til dansk ved erhvervsskolerne. Gyldendal, 1981.
Reuter, Bjarne:
I omstændigheder. Novelle i Historier med humor: fra Ewald til Møllehave. Sesam, 1994.
Reuter, Bjarne:
Halvvejen til Rafael. Gyldendal, 2006.

(Gendigtede) eventyr og illustrerede børnebøger

Reuter, Bjarne:
Rottefængeren fra Hameln. Branner og Korch, 1975.
Reuter, Bjarne:
Den største nar i verden. Branner og Korch, 1977.
Reuter, Bjarne:
Det skøre land. Branner og Korch, 1977.
Reuter, Bjarne:
Eventyret om den tapre Hugo. Branner og Korch, 1977.
Reuter, Bjarne:
Skønheden og udyret. Branner og Korch, 1977.
Reuter, Bjarne:
De seks tjenere. Branner og Korch, 1978. I illustreret af Klaus Albrechtsen.
Reuter, Bjarne:
Den utilfredse prinse. Branner og Korch, 1978. I illustreret af Klaus Albrechtsen.
Reuter, Bjarne:
Drengen der ikke kunne blive bange. 1978. Illustreret af Klaus Albrechtsen.
Reuter, Bjarne:
Rejsen til Morgenrødens hav. Branner og Korch, 1979. Illustrationer af Ilona Ösz.
Reuter, Bjarne:
Østen for solen og vesten for månen. Hernov, 1982. Illustreret af Klaus Albrechtsen.
Reuter, Bjarne:
Da solen skulle sælges. Gyldendal, 1985. Illustreret af Svend Otto S.
Reuter, Bjarne:
Peter Pan. Gyldendal, 1989.

Illustrerede børnebøger

Reuter, Bjarne:
Den fredag Osvald blev usynlig. Branner og Korch, 1979. Illustrationer af Klaus Albrechtsen.
Reuter, Bjarne:
Maltepøs i den store vide verden. Gyldendal, 1984. Illustreret af Jan Morgensen.
Reuter, Bjarne:
Drømmenes bro. Gyldendal, 1987.
Reuter, Bjarne:
Kaptajn Bimse og Goggeletten. Gyldendal, 1992. IBørnebog. Illustreret af Annette Reuter.
Reuter, Bjarne:
Kaptajn Bimse og Kong Kylie. Gyldendal, 1996. IBørnebog Illustreret af Annette Reuter.
Reuter, Bjarne og Annette Reuter:
Fie skrev til Feo. Gyldendal, 1998. I Børnebog, illustreret af Lilian Brøgger.
Reuter, Bjarne:
Willys fars bil. Branner og Korch, 1999. Illustreret af Palle Bregnhøi.
Reuter, Bjarne:
Kaptajn Bimse i Saltimbocca. Gyldendal, 2002. Illustreret af Annette Reuter.
Reuter, Bjarne:
Kaptajn Bimses jul. Gyldendal, 2003. Illustreret af Annette Reuter.
Reuter, Bjarne:
Kaptajn Bimse i Ottomanien. Gyldendal, 2006. Illustreret af Annette Reuter.
Reuter, Bjarne:
Kaptajn Bimse og den forstenede skat. Gyldendal, 2012.

Faglitteratur

Reuter, Bjarne:
Børne- og ungdomslitteratur. Artikel i Hvad laver du? – ikke noget…_ børne- og ungdomkultur. Danmarks Skolebiblioteksforening, 1980.
Reuter, Bjarne:
Video og den skønne litteratur. Artikel i Video eller videoti?: et debatoplæg. Danmarks Skolebiblioteksforening, 1982.
Reuter, Bjarne:
Det er ikke nok at vaske sine hænder. Artikel i Danske skolebiblioteker: en kalejdoskopisk mosaik 1967-83. Danmarks Skolebiblioteksforening, 1983.
Reuter, Bjarne:
Lille spejl på væggen der… Om voldtægt. Gyldendal, 1983.
Reuter, Bjarne:
Reuters Byro ´89. Det fri Aktuelt, 1989.
Reuter, Bjarne:
Bogen : Bibelen genfortalt. Bibelselskabet, 2012. (22.09).

Teatermanuskripter

Reuter, Bjarne:
Kolumbine og Harlekin. Børnenes Boghandel, 1980. Dukketeaterstykke.
Reuter, Bjarne:
Willy the Tonser. Opført første gang af Odense Teater i 1990. Rockmusical.
Reuter, Bjarne:
Busters Verden. 2006. Musikteater for børn.

Filmatiseringer/manuskripter

Kidnapning. 1992 Instruktion: Svend Methling.
Tre engle og fem løver. 1982. Instruktion: Svend Methling.
Zappa. 1984. Instruktion: Bille August.
Busters verden. 1984. Tv-serie og film. Instruktion: Bille August.
Susanne og Leonard. 1984. Instruktion: John Hilbard.
Tro Håb og kærlighed. 1984. Efter “Når snerlen blomstrer”. Instruktion: Bille August.
Pelle erobreren. 1987. Reuter er medforfatter. Instruktion: Bille August.
Casanova. 1990. Instruktion: Morten Lorenzen.
Drengene fra Sankt Petri. 1991. Instruktion: Søren Kragh-Jakobsen.
Den korsikanske biskop. 1993. Tv-serie. Instruktion: Søren Kragh-Jakobsen.
Skuggornas hus. 1996. Svensk miniserie baseret på “7.a.”. Instruktion: Mikael Håfström.
Brødrene Mortensens jul. 1999. Julekalender, TV2. Instruktion: Hans Kristensen.
Bertram og Co. 2002. Instruktion: Hans Kristensen.
En som Hodder. 2003. Instruktion: Henrik Ruben Ganz.
Fakiren fra Bilbao. 2004. Instruktion: Peter Flinth.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Bjarne Reuter

Om forfatterskabet

Artikler

Kort portræt af Bjarne Reuter.
Komplet liste over Reuters udgivelser.
Her findes analyser og præsentationer af flere aft Reuters værker, ligesom der findes henvisninger til litteratur om Reuter.
Wolstrup, Mogens:
Arbejdsbog til ’Når snerlen blomstrer 1-2’. Gyldendal, 1983.
Weinreich, Torben:
Bjarne Reuter. Branner & Korch, 1988.
Weinreich, Torben:
Turen går til Brønshøj: En guide over Bjarne Reuters bøger ’Zappa’, ’Når snerlen blomstrer’, ’Vi der valgte mælkevejen’, ’Månen over Bella Bio’. Branner & Korch, 1990.
Weinreich, Torben:
Arbejdshæfte til ’Drengene fra Sankt Petri’. Branner & Korch, 1994.
Larsen, Steffen:
“Bjarne Reuter”. I: “Vilde veje: Om 21 danske forfattere”. Høst & Søn, 1995.
Weinreich, Torben:
Reuters verden. Branner & Korch, 1996.
Weinreich, Torben m.fl.:
“Månen over Brønshøj: 25 år med Bjarne Reuter”. Branner & Korch, 2000.
Weinreich, Torben:
Arbejdsbog til Zappa. Branner & Korch, 2001.
Monggaard, Christian:
“Det femte evangelium”. Interview i Information, 2004-05-01.
Olander, Torben:
”En som Bjarne Reuter”. Interview i Berlingske, 2004-05-09.
Vestergaard, Nikoline:
”Mine børn har ikke haft det let”. Interview i Søndagsavisen, 2010-04-23.
Vestergaard, Nikoline:
”Det vidste du ikke om Bjarne Reuter”. Artikel i Søndagsavisen, 2010-04-23.
Helle Retbøll Karl (tilrettelægger):
”30 minutter med Bjarne Reuter”. Portrætudsendelse om Bjarne Reuter Sendt på Kanal 4, marts 2005.
DR2 Spot – Bjarne Reuter. Portrætudsendelse om Bjarne Reuter. Sendt Februar 2006.
Monggaard, Christian: Jeg rækker ud efter det uopnåelige.
Information, 2006-04-29.

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Kofoed-Olsen, Ulla:
“Bjarne Reuter: Nu skal jeg fortælle dig en historie”. I: Ulla Kofoed-Olsen: “Drøm, digt og virkelighed: Samtaler med 15 danske børnebogsforfattere”. Høst & Søn, 1986.
Weinreich, Torben:
“Fra Reuters verden”. Branner & Korch, 1992.
Jakobsen, Gunnar:
“Bjarne Reuter”. Gyldendal, 1996.