portræt af Eva Tind
Foto: Natascha Rydvald, 2023

Eva Tind

cand.mag. Louise Rosengreen, 2012, 2019 og maj 2021. Blå bog og bibliografi opdateret juni 2024.
Top image group
portræt af Eva Tind
Foto: Natascha Rydvald, 2023

Eva Tind undersøger i sine skønlitterære værker identitetsdannelse og tilfældighedsprincipper i et forsøg på at nedbryde tabuer om race, køn og oprindelse. I debuten ”do” ledsages digte om adoption og hjemstavn af en billedserie, hvor hun indsætter sig selv i opstillede fotografier af andre danske adoptivfamilier. I romanen ”Ophav” sætter hun forældrerollen til debat og udstiller den grad af tilfældighed, der ligger til grund for en familie, mens hun i ”Kvinden der samlede verden” portrætterer jordmideforskeren Marie Hammer, der ikke lod sit køn og sin familie forhindre hende i at udføre sit banebrydende videnskabelige arbejde. 

138332209

 

 

Blå bog

Født: 8. februar 1974 i Pusan, Korea.

Uddannelse: Arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole, 2001.

Debut: do. Gyldendal, 2009

Litteraturpriser: Klaus Rifbjergs Debutantpris, 2010. Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat, 2015.

Seneste udgivelse: Evas ABC. Gads Børnebøger, 2024.

Inspiration: Theresa Hak Kyung Cha, Sylvia Plath og Yoko Ono.

Genrer: Autofiktion, Hybrid

 

 

 

 

Videoklip

"Kvinden der samlede verden" – en biografisk roman af Eva Tind. Mofibo, maj 2021.

Artikel type
voksne

Baggrund

”gaven bestil en navneændringsblanket på et kirkekontor. find det smukkeste navn, der er i navnebogen, giv det til dig selv”
”do”, s. 111.

Eva Tind er født i 1974 i Pusan, Korea. Hun blev som etårig adopteret og kom til Danmark, hvor hun voksede op med sin adoptivfamilie i den jyske by Låsby. Som 14-årig fik hun via adoptionsbureauet kontakt til sin familie i Korea, og syv år senere besøgte hun dem. I 1994 blev hun optaget på Arkitektskolen i København, hvor hun, efter at have bestået sin kandidateksamen, fortsatte med en Ph.d. Hun forskede i systemer og poesi i arkitekturen. Selvom hun altså på daværende tidspunkt ikke var forfatter, spillede poesi en vigtig rolle i hendes arbejde som arkitekt, scenograf og kunstner. 

I 2008 udstillede hun installationen ”Kollektivt, anonymt” på Roskildes biblioteker. Det var to folde-ud-rum i pap, som alle besøgende kunne træde ind i, skrive i og derved bidrage til en fælles, flerstemmig tekst. Ideen var den danske digter Mette Moestrups, der ligesom Tind arbejder med at undersøge forskelle og magtforhold i forskellige kulturer. F.eks. var folde-ud-rummene inspireret af tipien, der kan sættes op, foldes sammen og flyttes inden for kort tid.

Egentlig var det tilfældigheder, der gjorde, at Tind blev forfatter. Hun arbejdede med en serie fotografier og begyndte at skrive billedtekster til. Undervejs fik hun besked om, at hendes biologiske far var død, og langsomt voksede teksterne til en hel bog, debuten ”do”. ”Min biologiske fars død gjorde, at der blev åbnet op for nogle gamle spørgsmål i forhold til mit koreanske ophav. Jeg har tidligere prøvet at skrive om det, men ofte blev det for stort og for følelsesladet for mig. Jeg kunne ikke genkende mig selv i det, jeg skrev. Men tabet af min far i Korea tvang mig ind i en tid, hvor jeg måtte give slip på strukturerne. (…) Tingene behøvede ikke at hænge sammen. Jeg skrev bare”. (Mirian Due Steffensen: Jeg kan blive overrasket over at se mig selv i spejlet. Information, 2009-09-16). To år efter debuten udkom ”eva+adolf”. Begge bøger undersøger kontraster: mellem Øst og Vest, mellem land og by og mennesker imellem.

do

”min far er fra nordkorea og min mor er fra syd./ jeg får navnet kim, nam sook./ på kinesisk er kim guld, på dansk er kim spire, anlæg, ansats, arveanlæg, begyndelse, frø, oprindelse.”
”do”, s. 10.

I 2009 udkom Eva Tinds første digtsamling ”do”. Do er den jyske udtalemåde af ’du’, men samtidig er do et koreansk ord med 121 forskellige betydninger, heriblandt en provins, et billede, et menneske eller et princip. Disse elementer optræder i både digtene og i de illustrationer (forfatterens egne tegninger og fotografier), der på lige fod indgår i bogen. ”Do” handler primært om dobbelthed. Det paradoksale i at have både en asiatisk og en skandinavisk familie, og samtidig føle, at man ikke hører til nogen steder.

Flere af digtene i ”do” er beskrivelser af fotografier fra et familiealbum, f.eks. bryllupsportrætter. Digtet ”før rejsen” er en ekfrase, dvs. at digtet sprogligt formidler og fortolker et visuelt billede, almindeligvis vil det være et maleri. Her er det et fotografi af Eva i Seoul, kort før hun i 1975 rejser til Danmark. I et nøgternt sprog beskrives, hvordan den biologiske mor holder den lille Eva, hvis ansigtsudtryk er sammenbidt, munden er en tynd streg i ansigtet. 
 

27903215

Spejlingen er en teknik, Tind bruger flittigt. Forskellige tekster, tegninger og billeder sidestilles, så de, når de står overfor hinanden, skaber flere og nye betydninger. Tind klippe-klistrer tekster, hun ikke selv har skrevet, ind mellem sine barndomsminder. Hun omskriver ordbogsopslag, hun kopierer folkesange og opskrifter på traditionelle koreanske og danske madretter f.eks. hundesuppe og grisetæer. I listerne over koreanske og danske dyrelyde er forskellen på en kos muh og um-mæ ret komisk. Men også sorg og smerte er i spil. Tydeligst i de breve Eva modtager fra sin biologiske søster, hvori deres fælles fars død berettes på et gebrokkent engelsk. 

”do” myldrer med kontraster: mellem det muntre og det triste, barndom og voksenlivet, billede og tekst, mellem den koreanske og danske kultur. Forskelle er da også en vigtig del af Eva Tinds univers. Om sin arbejdsmetode har hun i et interview fortalt: ”Mit eneste princip var, at elementerne i bogen skulle relatere sig til det danske og koreanske.” (Mirian Due Steffensen: Jeg kan blive overrasket over at se mig selv i spejlet. Information, 2009-09-16).