Herbjørg Wassmo er en af Norges mest læste forfattere, og hendes bøger er oversat til en række sprog. Hun debuterede i 1976 med digtsamlingen ”Vingeslag”, men er hovedsagelig kendt som romanforfatter.
I sine romaner stiller Wassmo skarpt på menneskesindet og det omgivende samfund og blander ofte realistiske iagttagelser og konkrete sanseerindringer med surreale drømmesekvenser. Skildringen af enkle hverdagsdetaljer placeres side om side med romanernes psykologiske fortælling. Der er i forfatterskabet fokus på store temaer som skyldfølelse, tab, erotikkens frigørende potentiale, kærlighedens væsen, de destruktive sider af mennesket, tilfældighed, valg og ikke mindste det svigtede barn. I nogle af sine seneste romaner har Wassmo inddraget selvbiografisk materiale om sin egen slægt og sit eget liv.
62485019
Blå bog
Født: 6. december 1942 i Vesterålen i Norge.
Uddannelse: Læreruddannet.
Debut: Digtsamlingen Vingeslag, 1976.
Litteraturpriser: Kritikerprisen, 1981. Bokhandlerprisen, 1983. Nordisk Råds Litteraturpris, 1987. Den norske boghandlerforenings pris for 1980´ernes bog, 1990. Gyldendals legat, 1991. Bogklubben 12 Bøgers pris, 1997. Amalie Skram-prisen, 1997. Brageprisens hæderspris, 2010.
Seneste udgivelse: Mit menneske. Lindhardt og Ringhof, 2022. (Mitt menneske, 2021). Oversat af Anne Matthiesen. (2).
Videoklip:
Herbjørg Wassmo præsenterer "Mit menneske" i Norli Bokhandel.