1. Forfattere og illustratorer - Voksne
  2. Wassmo, Herbjørg
Portræt af Herbjørg Wassmo
Foto: Rolf M. Aagaard

Herbjørg Wassmo

 
cand. mag. Katrine Lehmann Sivertsen, 2005/2014/2017 og februar 2023.
Emneord
norsk litteratur
psykologisk roman
kærlighed
kunst
kunstnere
familien
sorg
Norge
Oslo
Top image group
Portræt af Herbjørg Wassmo
Foto: Rolf M. Aagaard

 

Herbjørg Wassmo er en af Norges mest læste forfattere, og hendes bøger er oversat til en række sprog. Hun debuterede i 1976 med digtsamlingen ”Vingeslag”, men er hovedsagelig kendt som romanforfatter.

I sine romaner stiller Wassmo skarpt på menneskesindet og det omgivende samfund og blander ofte realistiske iagttagelser og konkrete sanseerindringer med surreale drømmesekvenser. Skildringen af enkle hverdagsdetaljer placeres side om side med romanernes psykologiske fortælling. Der er i forfatterskabet fokus på store temaer som skyldfølelse, tab, erotikkens frigørende potentiale, kærlighedens væsen, de destruktive sider af mennesket, tilfældighed, valg og ikke mindste det svigtede barn. I nogle af sine seneste romaner har Wassmo inddraget selvbiografisk materiale om sin egen slægt og sit eget liv.

62485019

 

Blå bog

Født: 6. december 1942 i Vesterålen i Norge.

Uddannelse: Læreruddannet.

Debut: Digtsamlingen Vingeslag, 1976.

Litteraturpriser: Kritikerprisen, 1981. Bokhandlerprisen, 1983. Nordisk Råds Litteraturpris, 1987. Den norske boghandlerforenings pris for 1980´ernes bog, 1990. Gyldendals legat, 1991. Bogklubben 12 Bøgers pris, 1997. Amalie Skram-prisen, 1997. Brageprisens hæderspris, 2010.

Seneste udgivelse: Mit menneske. Lindhardt og Ringhof, 2022. (Mitt menneske, 2021). Oversat af Anne Matthiesen. (2).

 

 

 

Videoklip: 

Herbjørg Wassmo præsenterer "Mit menneske" i Norli Bokhandel.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Men nu var hun sin egen herre og cyklede hvorhen det skulle være. For cyklen skulle med, hvor hun end drog i den vide verden. Uden at hun havde sagt det til nogen, havde hun besluttet sig. Hun skulle ud! Væk!”
”Hundrede år”, s. 404.

Herbjørg Wassmo voksede op i Vesterålen i det nordlige Norge, hvor hun drømte som ung om at blive ballerina eller billedkunstner. Hun blev dog uddannet lærer, underviste i 16 år i folkeskolen og læste siden litteraturvidenskab – før hun helligede sig livet som forfatter på fuldtid. Bosat på en lille nordnorsk ø med to små børn var følelsen af isolation en af de ting, der udløste skrivetrangen, har Wassmo selv forklaret.

Sproget og fantasien var for barnet Herbjørg også et tilflugtssted, hvor hendes far ikke kunne nå hende, og hvor skammen kunne parkeres. Det svigtede barn er et tema i forfatterskabet, som hænger tæt sammen med hendes egne barndomsoplevelser, hvor hun blev seksuelt misbrugt af sin far. Efter forældrenes død og en årrække med terapi skildrer Herbjørg Wassmo bl.a. sandheden om overgrebene i sin roman ”Hundre år”, der udkom på norsk i 2009 og året efter på dansk. Romanen er delvis selvbiografisk og beretter om kvinderne i Wassmos slægt gennem ti årtier. I historien indgår også fortællingen om barnet Herbjørg: ”Jeg var ikke noget kuet barn. Jeg var elsket og havde en stor familie omkring mig. Min far var bange for mig, fordi han vidste, at jeg kunne bruge sproget. Han var bange for, hvad jeg ville gøre. Jeg tror ikke, min mor vidste noget. Og hvis hun gjorde, så tror jeg, hun fortrængte det. Jeg kunne ikke sige noget til hende, for hvis jeg gjorde, betød det måske, at jeg ville blive moderløs. Det kunne jeg ikke klare, for jeg var allerede faderløs”, fortæller Herbjørg Wassmo. (Maria Dalby: Tilgivelsen lader Wassmo en anden om. Kristeligt Dagblad 2010-01-04).

I et andet interview understreger Wassmo ligeledes betydningen af at se tilbage på fortiden og se sig selv som del af en familie af stærke kvinder: ”Jeg har hele tiden været på vej fremad, bort, ud. Optaget af at skabe mit eget. Men fremtiden kan ikke bygges, uden at man ser sig tilbage. Jeg har indfriet ganske mange af mine drømme, og det har jeg gjort helt selv. Men det er så vigtigt med forbilleder. At de ældre fortæller deres drømme og længsler”. (Lotte Thorsen: Wassmo har aldrig tilgivet sin far. Politiken, 2010-05-08).

Wassmos opvækst og voksenliv i det nordnorske har haft stor betydning for hendes forfatterskab. En række af hendes romaner foregår i denne del af Skandinavien, og naturen indgår i det billedsprog, som Wassmo etablerer for at skildre menneskesindets mange lag. Historierne bliver tit fortalt fra udkantssamfundets og kvindernes vinkel. Hendes bøger er befolket med stærke kvindeskikkelser. Wassmo har da også selv påpeget, at hendes opvækst også var præget af fraværende mænd, der arbejdede ude i verden eller på havet. Det var i det lille samfund mødrene, der havde den endelige autoritet.

Herbjørg Wassmo er gift for anden gang og bosat i den lille by Åros tæt på Oslo.

Aktuelt værk: Mit menneske

”Stemningen under de røde lamper. Den lyse aftenhimmel mellem mørke grene. Det hele. Pludselig eksploderede smerten i en længsel efter pastelkridtene. Efter at komme i gang. I hovedet havde hun allerede konturen af Gorms profil skitseret på et billede, hun sandsynligvis aldrig ville male.”
"Mit menneske", s. 249

Herbjørg Wassmos roman fra 2021, ”Mitt menneske” (”Mit menneske”, 2022), genoptager fortællingen fra romanen ”Det syvende møde”, men kan også fint læses som en selvstændig roman, uafhængig af forgængeren. Den internationalt anerkendte billedkunstner Rut kommer fra små kår på en mindre ø i det nordnorske. I det samme område er købmandssønnen Gorm opvokset, men han kommer fra en anden socialklasse og har som voksen overtaget den driftige familievirksomhed. Fra deres første tilfældige barndomsmøde har de to hovedpersoner haft plads i hinandens bevidsthed, og i en moden alder indleder de et kærlighedsforhold. Bogen er en psykologisk skildring af to menneskers livsforløb, forskellige blik på verden og kærlighed til hinanden.

 

62485019
Romanen er fortalt af en tredjepersonsfortæller med indre synsvinkel, som skifter mellem de to hovedpersoner, og med en poetisk brug af metaforisk billedsprog. Som når det fx hedder i romanen: ”I den gamle sofa i atelieret kom det indestængte raseri. En brændende isklump.” (s. 193) og ”Stemningen var som jordbær med sukker og fløde og måtte bevares.” (s. 201). Mens Rut observerer sine omgivelser og er på jagt efter nye motiver til sine malerier, er Gorm mere optaget af tanker og skildringer af fortiden og nutiden, og vælger i løbet af fortællingen at skifte livsbane og blive skønlitterær forfatter i stedet for virksomhedsleder. Som tidligere i forfatterskabet indeholder denne roman også en fortælling om to forskellige opgør med de vilkår, man er kommet fra, og de omkostninger det har for den enkelte og for omgivelserne. I ”Mit menneske” er det blandt andet de to hovedfigurers børn, som har betalt en pris for forældrenes valg i livet. Derudover er bogen også en fortælling om kunst og kærlighed, om balanceakten mellem at være en udøvende selvrealiserende kunstner på den ene side og ønsket om at give plads til parforholdets tosomhed på den anden side. Bogens titel henviser da også til længslen efter at finde et menneske i livet, som man kan kalde ”mit menneske”.