Alex Schulman

Carl Magnus Alexander Schulman er født i Skåne i 1976 og er af den adelige slægt Schulman. Hans far var finlandssvensk journalist og hans mor tv-vært, og han har to brødre, hvilket man også kan læse sig til i hans selvbiografiske bøger. Morfaderen Sven Stolpe var kendt svensk forfatter og kritiker, og netop han spiller en hovedrolle i Schulmans roman ”Brænd alle mine breve”. Generelt er Alex Schulmans opvækst og familie omdrejningspunkt for hans bøger, og såvel de selvbiografiske som de fiktive ”Overleverne”, ”Malma station” og ”17. juni” trækker på en barndom præget af svigt og alkohol.

Alex Schulmans drøm om at skrive stammer helt tilbage fra den tidlige barndom, og inden han fyldte 20, havde han skrevet flere romaner. På et tidspunkt begyndte han at blogge – og her blev hans talent opdaget af forlagene. Da han i 2009 debuterede, var det med den selvbiografiske roman ”Skynda att älska”, der handler om forfatterens far, der døde i 2003. Siden kom den ligeledes selvbiografiske ”Att vara med henne är som att springa uppför en sommaräng utan att bli det minsta trött” i 2011, der var tilegnet hans hustru Amanda. I ”Glem mig” (2021) er det det komplekse forhold til hans alkoholiserede mor, han undersøger litterært, mens hans mormor og morfar var fortællingens centrum i ”Brænd alle mine breve” fra 2022.

Efter at have skrevet selvbiografisk siden 2008, gav han sig med ”Overleverne” (2020) i kast med fiktion, og det var en dobbelttydig bevægelse for ham, fortæller han i et interview med Louisiana Channel: ”I begyndelsen var det en forbandelse, fordi der var alt for mange valgmuligheder. Jeg besluttede mig for at sætte grænser for mig selv. For at snævre mulighedsfeltet ind ville jeg fortælle historien baglæns og med kapitler indimellem, der var fortalt kronologisk fra fortiden og frem. Derefter blev mulighederne indsnævret og jeg kunne fokusere på mulighederne inden for den ramme”. (How literature saved writer Alex Schulman from loneliness. Louisiana Channel, 2022-01-21. Egen oversættelse). ”Overleverne” blev Schulmans internationale gennembrud.

Alex Schulman har endvidere arbejdet som journalist, dramatiker og tv- og podcastvært. Han er gift og har tre børn.

17. juni er omdrejningspunkt og titel på Alex Schulmans roman fra 2025. ”17. juni” (”17. juni”, 2025) handler om skolelæreren Vidar, der bor alene i en lejlighed i Stockholm. Han er blevet suspenderet fra sit job efter en voldelig episode med en elev, som han ikke helt selv forstår omfanget af. Der sættes en politiefterforskning i gang, mens det kun langsomt går op for ham, hvad der fik ham til at miste kontrollen i det afgørende frikvarter.

Foranlediget af at skulle rydde op i sit kælderrum finder han en kasse med ting fra sin afdøde far. Deriblandt en telefonbog, hvori nummeret til barndommens sommerhus befinder sig. Han får en impuls til at ringe nummeret op – og hans far tager telefonen en junidag i 1986, hvor familien holder ferie i huset. På det tidspunkt er Vidar otte år og et sensitivt, drømmende barn på evig jagt efter mor og fars kærlighed. Storesøsteren Tora er en indadvendt teenager, moren alkoholiseret og utilregnelig, mens faren denne dag er på vej til Stockholm til drengens store sorg.

141276514

Vidar begynder nu en næsten manisk kortlægning af 17. juni 1986 for på den måde at forstå sin barndom. Han ringer på forskellige tidspunkter af dagen og får de forskellige familiemedlemmer i røret og kan ved at udgive sig for at være nabo, journalist eller fodboldtræner få listet alle dagens detaljer ud af familien. Men der er et hul på 55 minutter, hvor ingen svarer – og heri ligger måske nøglen til at forstå den voksne Vidars vrede.

Scenen er klassisk Schulman med det oversete og opmærksomhedssøgende barn, der oplever en enorm ensomhed i sin familie. 17. juni skrives levende frem med midsommerens nattelys, VM i fodbold og storesøster Toras firsermusik. For fortælleren går der et år, mens han ringer op til den samme 17. juni 1986, og for hvert opkald bliver han klogere på sig selv som både voksen og barn og bliver udfordret på sin erindring og sin selvfortælling.

Endnu engang holder Schulman fortællingen i en stram form. Her med et næsten spøgelsesagtigt motiv kombineret med en politimæssig efterforskning og en sund tvivl om fortællerens mentale og følelsesmæssige tilstand. Igen er temaet den plagede barndoms indvirkning på voksenlivet – og nu med en nysgerrighed på, om man kan påvirke sin fortid og ændre i sin livsbane.