teknologi
Foto: Alexandre Debiève

Tekst og teknologi

Top image group
teknologi
Foto: Alexandre Debiève

Virtuelle verdener, teknologi, digitale muligheder og kunstig intelligens flyder ind i skønlitteraturen. Her er en række eksempler fra ind- og udland. 

138338525

Svend Åge Madsen: Esbens fire liv, 2024

I romanen ”Esbens fire liv” følger vi den unge usikre Esben, der netop er flyttet fra sit trygge barndomshjem i Virring til den jyske hovedstad Aarhus. Men da han møder den ualmindelige pige Tessa, tager livet en markant drejning, og både kærlighed og kunstig intelligens bliver lukket ind i hans halvandetværelses lejlighed. I romanen spiller AI en væsentlig rolle personificeret i Tessa. Hun åbner Esbens øjne for mulighederne i kunstig intelligens, og da han via AI begynder at føre personlige samtaler med Jesus, bliver det startskuddet til livsomvæltende beslutninger og et verdensomspændende forum, hvor alle kan møde deres personlige version af Jesus. Deres opfindelse medfører både glæde og modstand og bliver en anledning til at undersøge såvel kristendommen som den kunstige intelligens’ udfordringer – både positivt og negativt.

Viggo Bjerring: Verdenshjertet, 2021 og Hjertets geometri, 2024

Mads Arvesen er uddannet i litteraturvidenskab på universitetet, men frister en tilværelse som en slags akademisk daglejer. Romanens tid er efter de store pandemier og efter nogle oversvømmelser i Europa, og som sådan er Bjerrings bog en sci-fi-roman, der foregår i en nær fremtid.  Algoritmer skaber i denne verden litteraturen, som kun skal have det sidste ”krudt” af en akademisk daglejer som Mads, der kan give det maskinelle produkt et lag af menneskelighed og levet liv. Men i hvor høj grad er det Mads, og i hvor høj grad er det algoritmen, der fører pennen? Romanen lader ikke bare afsenderen bag romanen i romanen være uvis og tvetydig. For i en på en gang hæsblæsende og humoristisk afslutning viser selve virkeligheden sig at være en simulation, holdt i gang af verdenshjertet – et kæmpeorgan, der nu er ved at svigte. For en simulation, der bliver bevidst om sig selv, er en simulation i opløsning.

Sally Altschuler: Psykocyber, 1994

De to drenge Mojo og Virtus er opslugte af at spille computerspillet Cyberworld. En dag er Virtus så optaget af at lede efter uran i Cyberworld, at han ikke opdager, at hans hus – og dermed han selv – brænder ned. Hans sjælelige rester befinder sig nu i Cyberworld, og en uoverskuelig kamp mellem fiktion og virkelighed opstår, da vennerne Mojo og Cath forsøger at få ham tilbage igen. Sally Altschuler beskriver en verden, hvor fantasien overtager – og hvor et menneske kan reduceres til ren data. https://forfatterweb.dk/oversigt/altschuler-sally#anchor2227

Dennis Jürgensen: Djævelens hule, 1983

Regeringen har indført et spilleforbud, men en gruppe børn trodser forbuddet og har oprettet deres egne, illegale spillebule: Djævelens hule. Her kan de dyrke deres lidenskab for computerspil, men vil de blive fanget af sortfrakkerne? En af de første science fiction værker om menneskets forhold til maskiner og virtuelle virkeligheder.

Merete Pryds Helle: Jeg tror jeg elsker dig, 2008

Som Danmarks første sms-roman udkom Merete Pryds Helles 17 sms’er lange roman i 2008. To unge mennesker har mødt hinanden til en fest og deres indbyrdes sms-beskeder udgør handlingen. Læseren får sms’erne i real time, så man oplever dialogen på samme tid som karaktererne. Siden har forfatteren udgivet en række sms og ipad-romaner, bl.a. som julekalender, og har på den måde udvidet fiktionens rum og muligheder.

Kasper Hoff: Gamerz 1-6, 2014-17

I sin ”Gamerz”- serie fortæller Kasper Hoff om drengen Tim, der elsker at game og af og til forsvinder helt fra verden. Eller rettere: ind i en virtuel verden, hvor han er med på holdet De Ukendte, der skal samarbejde om at overvinde de udfordringer, de møder i Galaxy-turneringen. Serien bevæger sig i tid og rum og mellem den virkelige og den virtuelle verden – og giver et indblik i, hvorfor spilverdenen til tider kan slå hverdagen med mange meter.

Carl Henning Wijkmark: Dræsinen, 2015 (1983)

Hvad er den menneskelige kode? Det spørger den nysgerrige, belgiske jesuitterpræst Moulin sig selv og tre menneskeaber om på deres fælles odysse fra Congo til Brasilien under Første Verdenskrig. På en ombygget dræsine tager de fire på et vildt eksperimenterende eventyr i en tid, hvor teknologiske landvindinger udfordrer den gamle verdensorden. Romanen undersøger forholdet mellem dyr og menneske, natur og teknologi, tro og videnskab.

Theis Ørntoft: Solar, 2018

Fortælleren i ”Solar” beskriver indgående sin færd i verden. Således også, når han lever sig ind i computerspillene Grand Theft Auto og The Last of Us: ”Med billedet projiceret op på stuevæggen var min karakter lige så stor som mig selv, og mit sansesystem opfattede i lange passager spillet som virkeligheden.” (s. 143). Som en art civilisationskritisk odysse forsvinder han fra naturen – i romanens første del vandrer han ad Hærvejen – ind i en hypervoldelig, virtuel verden og kultur, der udfordrer eller udsletter al normal moral og etik.

Viktor Pelevin: Skrækhjelmen, 2006

Russiske Viktor Pelevin har på baggrund af den oldgræske myte om Minotaurus og Theseus skrevet ”Skrækhjelmen”, der er formet som et langt chat-udskrift. Her vågner otte mennesker en morgen op i hver sit rum kun med en computer og en mystisk chat-identitet. De ved ikke, hvor de er, så det er kun deres interne chat-netværk, der forbinder dem med hinanden og omverdenen. Langsomt finder de ud af, at de befinder sig i en labyrint og kun ved hjælp af hinandens koder og tekster kan komme ud. En roman om virkeligheder i flere niveauer og potentielt uendelige virtuelle landskaber.

 

SE OGSÅ LISTEN PÅ LÆSEKOMPAS.DK: Kunstig intelligens

Artikel type
News Item