I 2019 udkom Laura Ringos roman ”Papirbryllup”. Hovedpersonen Maja bor sammen med Pil i Pils etværelseslejlighed. De sover i samme seng uden at gå i seng med hinanden og har udviklet en kollektiv spiseforstyrrelse.
I ”Tag gaden tilbage” fra 2019 af Sarah Engell og Sanne Munk Jensen kæmper 16-årige Polly for bare at få lov til at være sig selv. Men efter en vild fest bliver hun lagt for had på de sociale medier og vennerne fra den lille provinsby vender hende ryggen.
Morten Dürr og Lars Hornemans grafiske fortælling ”Zenobia” (2016) er en grusom historie om den syriske pige Aminas skæbne som bådflygtning. Det er en historie om krigens rædsler fortalt i børnehøjde.
Tom Rachman's ”Den italienske mester” handler om et komplekst forhold mellem far og søn. Romanen rejser spørgsmål om hvad der karakteriserer god kunst: er det selve værket eller fortællingen om mennesket bag?
”[...]lige nu er Afrika det vigtigste kontinent i verden.” Sådan står der hen imod slutningen af Thomas Bobergs rejseroman ”Africana” fra 2019. (”Africana”, s. 377).
I et satirisk opgør med den politiske korrekthed og krænkelsesparatheden i samfundet udgav Christina Hagen i 2019 ”Korrekthedsbibelen”. Det indledende motto er ”Skam Dem.”
Sorg er en del af det at være menneske. Er en universel erfaring der kun kan opleves personligt. Litteraturen kan skildre sorg indefra og på afstand. I 2017 udkom Anne Lise Marstrand-Jørgensens 'Sorgens grundstof'.
Udgivelsen af Knud Romers ”Den som blinker er bange for døden” i 2006 var et vendepunkt inden for dansk autofiktion. Han skrev om sin opvækst og familie i en fiktiv ramme, men der herskede ingen tvivl om det faktiske og selvoplevede i romanen.
Vi vil gerne hylde de kvindelige fyrtårne, der med deres værker og insisteren på at skrive skønlitteratur, har sat enestående spor i litteraturhistorien.
