Elif Shafaks romaner er ofte fabulerende og låner genretræk fra den magiske realisme, hvor fantastiske begivenheder, myter og drømme fletter sig ind i en ellers realistisk handling.
Michael Ondaatjes roman ”Krigslys” (2020), blev ved udgivelsen hyldet for sin ”fascinerende stemning af tusmørke og sløret bevidsthed” og udråbt til at være forfatterens bedste siden ”Den engelske patient”.
Med romanen ”Blomsterdalen” (2020) tager Niviaq Korneliussen fat i et af Grønlands helt store tabuer, selvmordet. Hun skriver om den sorg, frygt og magtesløshed det fører med sig, uden at give psykologiske forklaringer.
Peder Frederik Jensens ”Det Danmark du kender” (2020) er et portræt af en arbejderkultur på vej til at dø og af et samfund, hvor stigende ulighed og afstand mellem folk og elite tegner udviklingen.
Anne Lise Marstrand-Jørgensens historiske roman ”Margrete 1” (2020) baserer sig på historiske kilder og handler om en kvindes usandsynlige vej til magten i 1300-tallets Danmark.
Ida Jessen er en vigtig forfatter i den lange nordiske, realistiske fortælletradition. Senest har hun udgivet den historiske hedewestern ”Kaptajnen og Ann Barbara”, (2020).
Hvis dansk skønlitteratur i 1990’erne markerede en æra af minimalistisk, formbevidst prosa, så markerer 2000’erne et årti, hvor litteraturen skildrer livet i mere traditionelle former.
Vi har samlet en række romaner fra verdenslitteraturhistorien, der hver især skildrer forskellige samfundsformer – fra fortiden, nutiden, fremtiden og fantasien.
