Auður Ava Ólafsdóttir

Forfatteren Auður Ava Ólafsdóttir er født i Reykjavik i Island i 1958. Hun er en del af en stor familie, hvor hun er den fjerde i en søskenderække på fem. I et interview har hun fortalt, at hendes rolle som den usynlige søster i en stor søskendeflok passede hende ganske fint, da hun altid har haft behov for selvstændighed. I samme interview fortæller hun, at hun i en alder af fem år lærte sig selv at tale tysk, efter at hun havde opdaget, at hendes modersmål ikke var et sprog, der blev talt af mange. (Jackie Law: Author Interview: Auður Ava Ólafsdóttir. Neverimitate, 2018-02-27).

Auður Ava Ólafsdóttir har en uddannelse i kunsthistorie fra universitetet Sorbonne i Paris. Hun har undervist i kunstteori og kunsthistorie på Islands Teaterskole og Universitetet i Island, hvor hun tidligere også har været direktør for universitetets kunstsamling.

Selvom hun allerede som otteårig fortalte sin lærer, at hun drømte om at blive forfatter, debuterede hun først i en sen alder. I 1998 udgav hun romanen ”Upphækkuð jörð” (Hævet grund), og siden da har hun udgivet otte skønlitterære værker, hvoraf de mest populære er oversat til mere end 25 sprog og syv er oversat til dansk.

I 2018 modtog hun Nordisk Råds litteraturpris for romanen ”Ar”. I begrundelsen for tildelingen skrev juryen: ”Ör er en lille bog med et stort hjerte. Den er fuld af underfundig humor, og sproget funkler af liv. Samtidig stiller værket dybe spørgsmål om liv og død, om individet i forhold til helheden, om menneskets privilegier, rettigheder og pligter i verden. Ikke mindst pligten til at give menneskeheden lov til at udfordre mørket.” (Elisabeth Skylare: Auður Ava Ólafsdóttir fik Nordisk Råds litteraturpris. Norden.org, 2018-10-30).

Ud over skønlitteratur har Auður Ava Ólafsdóttir skrevet fire teaterstykker samt artikler om kunst. Hun har kurateret kunstudstillinger både i Island og udenlands, blandt andet på Venedig Biennalen, og så er hun sangskriver for det islandske popband Milkywhale. Selv beskriver hun litteraturen som den ultimative frihed, hvor hun er eneansvarlig, mens hun i sit øvrige arbejde indgår i sammenhæng med andre. For at fokusere på at læse og skrive tager hun jævnligt en pause fra sociale medier. Hvis hun skal slappe af, holder hun af at gå på café i det tidsrum, hvor alle andre er på arbejde.

Auður Ava Ólafsdóttirs syvende roman på dansk, ”DJ Bambi”, handler ligesom flere af hendes andre bøger om et menneske i dyb krise. Hovedpersonen er den 61-årige transkønnede Bambi, der er så langt ude, at hun har undersøgt kyststrækningen for at finde et egnet sted at gå i havet. Hendes fortvivlelse skyldes, at hun har ventet alt for længe på den operation, der skal give hende den kvindekrop, hun gerne vil begraves med. Siden hun i en sen alder gik til bekendelse overfor sine nærmeste om sit ubehag ved at være i en mandekrop, har mange af hendes slægtninge vendt hende ryggen. Bambi håber stadig på, at de giver tilladelse til, at hun kan kalde sig Gudrid efter sin bedstemor.  Desuden er hendes søn gal på hende, og Bambi længes efter, at han holder op med at kalde hende far og giver hende lov til at være bedstemor for sit barnebarn.

140658294

Imens hun håber en dag at kunne leve et stille liv som kvinde med sine nærmeste tæt på, ser hun tilbage på de mange år, hvor hun prøvede at leve op til det biologiske køn, hun var blevet tildelt ved fødslen. Længe gjorde hun alt for at skjule sine inderste længsler. Nu tager hun østrogen, men jo længere tid hun tager det, jo mere vokser skyldfølelsen overfor den søn og ekskone, som hun føler, hun har løjet for. Det hjælper lidt, da hendes psykolog siger, at skyldfølelse er en lumsk kvindelig følelse og hænger sammen med at føle sig ansvarlig for andres ve og vel.

Som altid i Ólafsdóttirs romaner vokser livsglæden og håbet ud af at være sammen med andre. I denne roman er Bambis tvillingebror Trausti en stabiliserende faktor. Han er en ordknap, kærlig mand, der bliver ved med at dukke op med færdigretter og forsøge at forstå, hvad der foregår i hans tvilling. Der er også den tidligere skolekammerat, Audur T, som er forfatter og gerne vil skrive Bambis historie og er nysgerrig på alle dele af den.

Stilen er som altid hos Ólafsdóttir elegant, legende let, poetisk og ofte humoristisk, selv om hun skriver om dybe eksistentialistiske emner som skyldfølelse, kønsidentitet og ensomhed. Bambis forsøg på at finde mening og holdepunkter opleves af læseren som universel og genkendelig, samtidig med at historien også opleves som helt Bambis egen.