Auður Ava Ólafsdóttir

Forfatteren Auður Ava Ólafsdóttir er født i Reykjavik på Island i 1958. Hun er en del af en stor familie, hvor hun er den fjerde i en søskenderække på fem. I et interview har hun fortalt, at hendes rolle som den usynlige søster i en stor søskendeflok passede hende ganske fint, da hun altid har haft behov for selvstændighed. I samme interview fortæller hun, at hun i en alder af fem år lærte sig selv at tale tysk, efter at hun havde opdaget, at hendes modersmål ikke var et sprog, der blev talt af mange. (Jackie Law: Author Interview: Auður Ava Ólafsdóttir. Neverimitate, 2018-02-27).

Auður Ava Ólafsdóttir har en uddannelse i kunsthistorie fra universitetet Sorbonne i Paris. Hun har undervist i kunstteori og kunsthistorie på Islands Teaterskole og Universitetet på Island, hvor hun tidligere også har været direktør for universitetets kunstsamling.

Selvom hun allerede som otteårig fortalte sin lærer, at hun drømte om at blive forfatter, debuterede hun først i en sen alder. I 1998 udgav hun romanen ”Upphækkuð jörð”, og siden da har hun udgivet syv skønlitterære værker, hvoraf de mest populære er oversat til mere end 25 sprog, fire af dem til dansk.

I 2018 modtog hun Nordisk Råds Litteraturpris for romanen ”Ar”. I begrundelsen for tildelingen skrev juryen: ”Ör er en lille bog med et stort hjerte. Den er fuld af underfundig humor, og sproget funkler af liv. Samtidig stiller værket dybe spørgsmål om liv og død, om individet i forhold til helheden, om menneskets privilegier, rettigheder og pligter i verden. Ikke mindst pligten til at give menneskeheden lov til at udfordre mørket.” (Elisabeth Skylare: Auður Ava Ólafsdóttir fik Nordisk Råds Litteraturpris. Norden.org, 2018-10-30).

Ud over skønlitteratur har Auður Ava Ólafsdóttir skrevet fire teaterstykker samt artikler om kunst. Hun har kurateret kunstudstillinger både på Island og udenlands, blandt andet på Venedig Biennalen, og så er hun sangskriver for det islandske popband Milkywhale. Selv beskriver hun litteraturen som den ultimative frihed, hvor hun er eneansvarlig, mens hun i sit øvrige arbejde indgår i sammenhæng med andre. For at fokusere på at læse og skrive tager hun jævnligt en pause fra sociale medier. Hvis hun skal slappe af, holder hun af at gå på café i det tidsrum, hvor alle andre er på arbejde.

Auður Ava Ólafsdóttirs roman ”Afleggjarinn”, 2007 (”Stiklingen”, 2009) handler om 22-årige Arnljotur Thorir af sin far kaldet Lobbi, der rejser fra Island mod en berømt klosterhave i et unavngivet sydeuropæisk land. Arnljotur ved ikke, hvad han vil med sit liv, kun at han ikke har tænkt sig at tage sig en ordentlig uddannelse, som hans far ønsker, han skal. Så i stedet følger han den passion, han delte med sin afdøde mor, passionen for roser. Den unge mand forlader sin gamle bekymrede far, sin udviklingshæmmede tvillingebror Josef og sin syv måneder gamle datter, Flora Sol, der kom til verden som resultat af en hed aften i et drivhus med pigen Anna, hvorefter han ikke har haft den store kontakt med barnet eller hendes mor.

Arnljoturs fysiske bagage på rejsen er beskeden. Han har medbragt tre stiklinger af en ottebladet lilla rose, en ny rosensort hans mor havde fremavlet, før hun døde, og et billede af sin datter.

54396368

På rejsen og under opholdet i landsbyen, hvor klosterhaven ligger, forsøger jeg-fortælleren Arnljotur at finde sin plads i voksenlivet. Det er ikke let, for hans tanker sværmer mest om sex, døden og roser. Men Arnljotur bliver tvunget til at træffe en række beslutninger undervejs, og gennem hans tanker og handlinger lærer vi, at han i bund og grund er et godt menneske, og at han er langt mere rustet til de udfordringer, som voksenlivet byder på, end han selv tror. Ikke mindst da hans datter og hendes mor kommer på uventet besøg og vender op og ned på den tilværelse, han havde fået skabt sig som gartner blandt munkene i klosterhaven.

Han passer fortsat sit arbejde med at redde den smukke rosenhave, samtidig med at han tager sit ansvar på sig og sørger for, at de fysiske rammer er i orden for mor og datter. Han går ture med barnet og lærer at lave mad, både for barnets skyld og for at imponere hendes mor, som han langsomt begynder at få følelser for. Han får hjælp fra forskellige mennesker i landsbyen, ikke mindst fra den filminteresserede pastor Thomas. Samtidig sørger Arnljotur også for at holde kontakten med sin far derhjemme ved lige, så han ikke kommer til at bekymre sig unødvendigt.

”Stiklingen” er en historie om det gode i mennesket og en historie om at tage ansvar og blive voksen.