Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Demokrati og samfundsformer

Redaktionen, 2020.
Top image group
Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Det amerikanske præsidentvalg er lige rundt om hjørnet, og vi har samlet en række romaner fra verdenslitteraturhistorien, der hver især skildrer forskellige samfundsformer – fra fortiden, nutiden, fremtiden og fantasien.

 

Franz Kafka: Samfundets meningsløshed

I ”Processen” (1925, på dansk i 1945) bliver Josef K en morgen arresteret, uden at han er klar over hvorfor. I de efterfølgende kapitler af romanen bliver han ledt igennem det ene møde efter det andet med advokater og andre, der har at gøre med hans retssag, men uden at han nogensinde finder ud af, hvad han har gjort galt. ”Processen” er en af Franz Kafkas mest kendte værker om det moderne samfunds absurditet og uigennemskuelighed og ikke mindst en historie om borgerens magtesløshed over for statens magt og bureaukrati.

 

John Steinbeck: Socialistisk propaganda eller amerikansk klassiker?

Med stor social indignation skrev den amerikanske forfatter John Steinbeck romanen ”Vredens druer” (1939) om de fattige landarbejdere i Californien, der dag efter dag måtte arbejde som daglejere for en ussel løn, som de knap kunne brødføde deres familier med. Romanen er blevet kaldt ’den store depressionsroman’ og er i perioder blevet censureret bort fra de amerikanske biblioteker, beskyldt for at være socialistisk propaganda. For romanen modtog han i 1939 den prestigefyldte amerikanske pris Pulitzerprisen, og i 1962 modtog han Nobelprisen i litteratur.

 

George Orwell: Får og svin

I kølvandet på Anden Verdenskrig skrev George Orwell sin allegoriske roman ”Kammerat Napoleon” (1945, på dansk i 1947), hvor dyrene på en gård gør oprør mod menneskene. Målet er at skabe et frit og demokratisk samfund, hvor de kan leve i fred og harmoni med hinanden. Der går dog ikke lang tid, før et hierarki opbygges: de griske svin tager lederskabet, de bidske hunde vogter om dem, hestene arbejder, og fårene bræger i kor. Til sidst er dyrenes utopiske samfund ikke til at skelne fra det menneskelige samfund, som de ville forandre.

 

Svend Åge Madsen: Tankeeksperiment

I Svend Åge Madsens science fiction-roman ”Se dagens lys” (1980) vågner alle hver morgen op til ikke blot en ny dag, men også et helt nyt liv. Nyt hus, nyt arbejde, ny kone. Hver aften sluger de en pille, som får dem til at sove tungt, mens de bliver fragtet rundt til deres nye hjem. Den alternative måde at ordne samlivet på skal forhindre hverdagens frustrationer og kedsomhed og altså reducere konflikter i samfundet. Men en dag forelsker Elef og Maya sig, og hvad så med deres kærlighed?

 

Marjane Satrapi: Mellem Persien og Europa

Den grafiske roman ”Persepolis” (2000-2004, på dansk i 2005) er Marjane Satrapis egen historie om at være splittet mellem to kulturer. I enkle og naivistiske sort-hvide tegninger fortæller hun om at være barn i Iran efter den islamiske revolution i 1979, om undertrykkelse af frihedsrettigheder og om grusom tortur. Hun fortæller om at flytte til Europa, men aldrig føle sig helt hjemme, og om at vende tilbage til Teheran og opleve, at hun heller ikke her i sit barndomsland bliver accepteret af dem, der engang delte hendes drømme.

 

Mario Vargas Llosa: Vold

Den peruvianske forfatter Mario Vargas Llosa blev i 2010 tildelt Nobelprisen i litteratur for sin kritiske skildring af det latinamerikanske samfund og dets historie med uro, vold og politisk konflikt. Et af hans hovedværker, ”Bukkens fest” (2000, på dansk i 2005), tager udgangspunkt i attentatet på Den Dominikanske Republiks diktator Rafael Leonidas Trujillo i 1961 og er en kritik af magtstrukturerne i Den Dominikanske Republik – sociale såvel som politiske.

 

Kjell Westö: Finsk og europæisk splittelse

Den svensk-finske forfatter Kjell Westö har i adskillige af sine romaner beskæftiget sig med skildringen af den finske nationalidentitet og de spændinger imellem samfundsgrupper, der har formet det finske samfund op igennem det 20. århundrede. I 2014 modtog Westö Nordisk Råds Litteraturpris for romanen ”Luftspejling 38” (2013, på dansk i 2014), hvor Kjell Westö trækker linjer fra den finske borgerkrig 1918 til den europæiske splittelse inden og under Anden Verdenskrig.

 

Michel Houellebecq: Den franske provokatør

Michel Houellebecq er en af de skarpeste, mest dystre og mest kontroversielle stemmer i den europæiske samfundsdebat. I romanen ”Underkastelse” (2015) skildrer han et fremtidigt Frankrig, hvor Det Muslimske Broderskab med løftet om fællesskab og en ny storhed har vundet magten. Hovedpersonen, litteraturprofessoren François, lever et ensomt liv med færdigretter og uforpligtende sex og er inkarnationen af den franske folkesjæl, der er ved at gå til grunde og i stedet er faldet i armene på revolutionære kræfter.

 

Yu Hua: Fra Kulturrevolutionen til markedskapitalisme i det 21. århundrede

I ”Den syvende dag” (2013, på dansk i 2017) tegner Yu Hua et kritisk, men også humoristisk billede af nutidens kinesiske samfund, hvor markedskapitalismen gungrer derudad. Hovedpersonen Yang Fei er død i en eksplosionsbrand og vandrer nu rundt i et slags efterliv med sit ene øje hængende nede på kinden. Her møder han en række andre døde, som alle har været en del af hans liv, og deres historier maler et melankolsk billede af det kinesiske samfund i dag, hvor den politiske magt kan finde på at jævne folks liv med jorden, og hvor mange synes at være sig selv nærmest.

Artikel type
News Item