Liv Helm

Liv Helm er født i 1985 og er vokset op som enebarn. I sin barndom boede hun i socialt boligbyggeri sammen med sin mor, og hendes mormor og morfar var nogle af de vigtigste voksne i hendes barndom.

I et interview med Weekendavisen fortæller Liv Helm, at hun fik en interesse for kunst fra en tidlig alder, ikke mindst de ekspressive kunstnere Francisco Goya, Edvard Munch og Francis Bacon: ”Jeg var 14 gammel, da jeg for første gang oplevede, at kunsten kan gøre indre tilstande til ydre udtryk. Til farvestrålende, fantasifulde motiver. Jeg tog alene fra Hillerød til Statens Museum for Kunst i København for at se Francisco Goyas Los Caprichos-tegninger. Hans sitrende streg og de vilde, mareridtslignende motiver gjorde et utrolig stort indtryk på mig.” (Anna Raaby Ravn: Ud af skjul. Weekendavisen, 2024-03-08).

Liv Helm er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i 2015, og i 2021 blev hun kunstnerisk chef for Husets Teater i København, hvor hun blandt andet har instrueret Olga Ravns ”Mit arbejde”. På Det Kongelige Teater har hun instrueret forestillingen ”Hex”, og som instruktør har hun modtaget flere priser, bl.a. Årets Reumert 2020 i kategorien Årets Musikforestilling for forestillingen ”Brøgger” på Teater Republique, om forfatteren Suzanne Brøgger.

Liv Helm ser sig selv som historiefortæller, og hun har fortalt sin egen families historie i sin selvbiografiske debutroman ”Med hjertet i hånden”, der udkom i 2024. Den tager afsæt i hendes bedsteforældres dobbelte selvmord i januar 2018 og det personlige opklaringsarbejde, der fulgte: ”Jeg gik til mit eget liv, som jeg går til de dramatiske tekster, til mit arbejde: Jeg ville afdække, blotlægge, oplyse alt det, der var mørklagt og ufortalt,” siger hun i et interview med Weekendavisen og udfolder ønsket om at udvide rammerne for, hvad vi taler om: ”Jeg vil gerne rykke ved hegnspælene for, hvad vi tolererer i vores samfund, hvad vi skjuler – og dermed beder nogle få om at bære for os. Det er jo det, jeg vil – som historiefortæller, som instruktør, som menneske.” (Anna Raaby Ravn: Ud af skjul. Weekendavisen, 2024-03-08). Helm har ikke villet skrive en offerhistorie, men i stedet insistere på, at smerte og skønhed hænger uløseligt sammen.

Liv Helm er bosat i København med sin mand og deres to døtre.

En frostkold januarnat i 2018 tager Liv Helms mormor og morfar en overdosis morfin og sovepiller og lægger sig ud i natten for at dø. Siden de mødte hinanden, har de haft en pagt om at gå i døden sammen, når den ene af dem ønskede det, og nu er det tid. Med den scene åbner Liv Helm sin selvbiografiske debutroman ”Med hjertet i hånden” (2024), der er en jegfortælling i nutid.

Deres død sætter gang i et større arbejde med at forstå, hvem de var, hvem hendes forældre er og hvem hun selv er. Liv er teaterinstruktør og kæreste med Aslak, som hun har en lille datter sammen med, og som frier til hende dagen efter bedsteforældrenes begravelse. Deres grundkonflikt er den abort, Liv fik, lige da de mødte hinanden, og at Liv har svært ved at forpligte sig til ham ud af en frygt for ikke at kunne elske.

138105083

Livs mor siger, at Liv ikke er ”bange for menneskelige dybder”, og netop denne nysgerrighed og insisteren på sårbarhed giver hende mod og styrke til at dykke ned i mørket. For bag hendes afgrundsdybe frygt for at elske ligger de svigt og overgreb fra barndommen, som hun hidtil har fortrængt. Hun opsøger en barndomsveninde, der kendte til overgrebene, hun ringer til børnepsykiatrisk afdeling, som hun talte med dengang, og hun spørger sine forældre, hvad der skete og hvordan de kunne leve med det. Selv på teaterscenen rykker overgrebet med ind, og hun dykker ned i Henrik Ibsens værker, der er fulde af overgreb. I det hele taget spejler hun sit liv i litteraturen og i dramaet, som da hun sætter forestillingen ”Brøgger” op om Suzanne Brøggers liv og i det arbejde får nyt lys på at have en psykisk syg mor. Hun vil lave teater med ”hjertet i hånden”, og som sådan er bogen et stykke kunst med hjertet i hånden. Dybfølt og tvivlende, sårbart og modigt skriver Liv sig gennem sit liv for både at åbne sig for kærligheden, ægteskabet og det næste barn. Og mest af alt for sig selv.

Med mormorens formaning om at være stærk har Liv hele sit liv rejst sig og ikke kigget sig tilbage, når noget var svært. Men med selvmordet fik hun modet til ikke at være stærk, men faktisk være i det svære og vende sig om og kigge mørket lige i øjnene.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Med hjertet i hånden"

I en ukunstlet og ligefrem form skriver Liv Helm om nogle af de sværeste ting ved at være menneske: om kærlighed og smerte, overgreb og skam. Om at finde sin plads i sig selv og i sin familie. Hun bruger sit eget liv til sin fortælling, og det virker som en forløsende proces at skrive sig gennem sine traumer og fortrængninger. I det hele taget har kunst en central rolle i romanen, hvor teaterinstruktøren Liv forstår sig selv gennem de dramaer, hun sætter op, og hvor litteraturen er med til at belyse hendes liv. Det er blandt andet gennem ordløst, kropsligt nærvær i den japanske danseform butoh, at hun finder ind til nogle skyggesider i sig selv.

”Med hjertet i hånden” interesserer sig for psykisk sygdom og om de nedarvede sårbarheder og adfærdsmønstre, der kan være i en familie. Gennem sit liv har Liv skullet vidne og håndtere sin mors psykoser, og der er flere tilfælde af selvmord i familien. Der er altid en grund til, at mennesker handler, som de gør, så hendes mission er nærmere at undersøge end at dømme.

Liv Helm skriver afvæbnende og nysgerrigt om abort, selvmord og overgreb på børn, hvilket er emner, der ellers kan være omgærdet af berøringsangst: ”Vi lever i en virkelig interessant tid, fordi der er mange tabuer, som bliver kortlagt – om det handler om vores tid som kolonimagt, om Me-Too, overgreb på arbejdspladser, klimaforandringer – der er nogle ting, vi taler om, som vi ikke har gjort før. Men jeg oplever, at netop overgreb på børn stadig er et utrolig stort tabu.” (Matilda Lyager Hanscomb: Liv Helm har sagt alle sine mørkeste hemmeligheder højt. Og hun kan anbefale det. Kristeligt Dagblad, 2024-06-09).

Den skam, der kan være forbundet med f.eks. overgreb, lever bedst i skyggen, så Liv Helm har villet lyse skammen op: ”Som Michel Foucault beskriver i Ordene og tingene: Ved at sige tanken højt, ved at flytte en erindring fra dit eget indre over i et andet menneske, så kan den få lov at findes i verden, at manifestere sig i verden. Herfra kan vi gøre noget ved det sammen – og kvæle skammen.” (Anna Raaby Ravn: Ud af skjul. Weekendavisen, 2024-03-08).

”Med hjertet i hånden” går frygtløst til værks i sin afsøgning af, hvad det vil sige at elske en, der også skader en; hvor invaliderende familiehemmeligheder kan være – og på et mere jordnært niveau: hvor meget identitet der kan ligge i ens have.

Liv Helm skriver fiktion med udgangspunkt i sit eget liv, og der findes et utal af romaner inden for den genre. Inden for dansk litteratur udgav Lærke Kløvedal i 2023 erindringsfortællingen ”Sømærke”, der handler om at være barn af en kendt eventyrer og en enlig mor i Thy og om, hvordan ens ophav og opvækst former en. Ligesom Helm arbejder Kløvedal i romanen målrettet med at forstå, hvem hendes forældre var og hvad de var drevet af – og med at finde sin egen vej i livet.

I og med de mange litterære og kulturelle referencer i ”Med hjertet i hånden” kommer Liv Helm selv ind på en række af de værker og forfatterskaber, der inspirerer hende. Norske Vigdis Hjorth skriver i ”Arv og miljø” (2017) om såvel overgreb i barndommen, dødsfald i familien og arvestridigheder og har på den måde flere sammenfald med ”Med hjertet i hånden”, der selv nævner Hjorths bog. Helm nævner også norske Herbjørg Wassmo, der i sit forfatterskab og særligt i Tora-trilogien (1983-87) skriver om overgreb mod børn.

Engelske Virginia Woolf skriver i sin erindringstekst ”Et rids af fortiden” (da. 2016) om at blive udsat for overgreb af sin halvbror, en passage, der citeres i ”Med hjertet i hånden” (s. 96).

Franske Annie Ernaux omtales ligeledes i romanen. Hun har i sit forfatterskab også skrevet ud fra sit eget liv og bevidst arbejdet med at gøre hændelser fra sit eget liv til noget generelt.

Suzanne Brøgger har en rolle i ”Med hånden i hjertet”, både som karakter og som genstand for det teaterstykke, Liv sætter op. Brøgger har i udpræget grad brugt sig selv i sine værker, og Liv Helm er optaget af Brøggers måde at skildre et liv med en psykisk syg mor på.

Jo mere, Liv dykker ned i den norske dramatiker Henrik Ibsens værker, jo flere selvmord og overgreb finder hun, og hun ønsker at trække både overgrebene og deres ofre frem, ikke mindst i hendes iscenesættelse af Ibsens ”Lille Eyolf” fra 1894.

Til Livs bedsteforældres bisættelse bliver der læst et digt op fra Inger Christensens sonetkrans ”Sommerfugledalen” (1991), og Liv bruger også nogle strofer fra Christensens digt ”Lys”, da hun skal fri til Aslak, fordi hun ikke selv tør tage ordene i sin mund. Også her bruger hun litteraturen og kunsten som sin indgang til verden og værn mod sin egen frygt.