Bjarne Dalsgaard Svendsen

redaktør Mathias F. Clasen, 2003.
Main image
Dalsgaard Svendsen, Bjarne

Indledning

Dansk forfatter. Skriver for børn og unge.

Et par nøgleord for forfatterskabet er spænding, skræk og humor. - ”Det falder mig naturligt at skrive for børn og unge. Barndommen og ungdommen er den mest interessante periode i ens liv. Det er der man har mange af sine defining moments,” siger forfatteren. ”Det er meget mere spændende at være barn end voksen.”

 

 

28234694

Blå bog

Født: 3. oktober 1959. Bor i Højbjerg.

Uddannelse: journalist.

Debut: Rejsen til det ukendte (1993).

Priser: Forlaget Gyldendals børnebogspris, 1999.

Seneste udgivelse: Hvorfor skriger paven? Gyldendal, 2010. Gys.

Inspiration: Finnegans Wake af James Joyce.

 

Artikel type
boern

Baggrund

Bjarne Dalsgaard Svendsen, forfatter og oversætter, debuterede i 1993 med science fiction-romanen Rejsen til det ukendte. Året efter udkom gyser- eller horrorromanen Øksens magt, som faktisk er skrevet før Rejsen til det ukendte. Et par nøgleord for forfatterskabet er spænding, skræk og humor.

Forfatteren bor i Højbjerg ved Århus sammen med sin kone og deres to katte, Pusse og Buller. Bjarne Dalsgaard Svendsen er et overordentlig belæst og vidende menneske, hvis yndlingslæsning spænder fra Astrid Lindgrens Mio, min Mio over H.C. Andersens fortællinger og Stephen Kings rædselsroman ”The Shining” til F.M. Dostojevskij og Franz Kafka.

Bjarne Dalsgaard Svendsen, der er opvokset i den lille by Svinsager, er uddannet journalist, men har i tidens løb bl.a. læst teologi og arbejdet som nodetegner. Forfatteren har dog altid vidst at han ville skrive.

Gennem det hidtidige forfatterskab løber hovedtemaerne angst og venskab . Personerne i Bjarne Dalsgaard Svendsens bøger er som regel unge fyre, der kommer på eventyr. I horrorhistorierne konfronteres personerne med overnaturlige rædsler, men hvis venskabet og viljen til at erkende og berejse det indre mørke er tilpas stærke, kan monstrene holdes på afstand.

Biografi

Bjarne Dalsgaard Svendsen er født d. 3. januar 1959 i Borum. Fra han var 2 til han var 18 år boede han i Svinsager. Bjarne gik i gymnasiet i Skanderborg, hvorefter han arbejdede i to år som nodetegner. I 1981 startede han på teologi på universitetet, men fandt efter et halvt års tid ud af, at det ikke var noget for ham. Han begyndte i 1982 på højskole i Holstebro, hvor han mødte sin kone. I 1985 begyndte Bjarne på Journalisthøjskolen, og han fik sin eksamen efter praktik på Ekstra Bladet.

Bjarne valgte journalistuddannelsen fordi det var en mulighed for at komme til at skrive professionelt. Han har dog altid vidst at han ville skrive fiktion:

”Hele mit liv har jeg vidst at jeg ville skrive. Lige fra jeg var fem-seks år gammel. Og jeg har skrevet altid; ting som var forsøg. Så man kan godt sige, at jeg har været rekrut i en lang periode.”

”Jeg skriver fordi det er det jeg kan. Ligesom hvis man er maler, så maler man fordi det er det man kan. Og hvis man er operasanger, så er man det fordi man kan synge.”

Dagen efter sin eksamen begyndte Bjarne at skrive Øksens magt . Det tog halvandet år at skrive romanen færdig. Han sendte manuskriptet ind til flere forlag, men fik det ikke antaget til udgivelse.

I 1991 udskrev et forlag en konkurrence, hvor man skulle indsende et manuskript til en ungdomsroman. Bjarne skrev Rejsen til det ukendte på tre uger og sendte den ind til forlaget, men hørte aldrig noget. Ikke så meget som en kvittering for modtagelse af manuskriptet. Han sendte i stedet manuskriptet til forlaget Gyldendal, som gerne ville udgive det, og herfra gik det slag i slag.

I dag kan Bjarne godt leve af at skrive historier for børn og unge. Men som han skælmsk siger: ”Jeg vil helst ikke være kendt, jeg vil bare gerne være rig.”

Har Bjarne så en mission med at skrive, udover at blive læst? ”Nej. Der er ikke nogen mission. Men det primære er ikke at blive læst, det primære er at skrive det. For mig er det nødvendigt at skrive i den forstand, at jeg ikke kan lade være med at skrive. Det ville jeg ikke kunne. Jeg ville muligvis kunne lade være med at trække vejret som resultat af en buddhistisk viljestyrke, men jeg ville ikke kunne lade være med at skrive. Det er en nødvendighed.”

Indre & ydre verdener

Personerne i Bjarne Dalsgaard Svendsens historier har et rigt indre liv, der ofte bærer præg af tumultuariske familierelationer som sættes i relief af stærke venskaber. Et rejse- eller eventyrmotiv går gennem forfatterskabet, og ofte går rejsen ind i psykens uudforskede regioner.

I Delfinen tager tre 15-årige venner på cykeltur i Jylland, men de bliver viklet ind i en dyster mordgåde i en lille by. Undervejs bliver de vidner til den menneskelige ondskab, der lurer lige under civilisationens skrøbelige fernis.

22153102

I Thomas og sofatyvene må Thomas og Bruno til Divanesien for at finde senge og sofaer, som er blevet stjålet fra deres by.

I Rejsen til det ukendte rejser Malthe til København – København anno 2033. Hans lillebror er dødeligt syg, og kun med særlig medicin, som findes i fremtiden, kan Malthe redde sin lillebror. Tingene hænger dog ikke sammen som Malthe først havde troet, og under rejsen må han flere gange revidere sin virkelighedsforståelse.

I Kongens juveler kommer nogle venner tilbage i tiden, nærmere bestemt til 1906. De har fundet en bog som fortæller hvordan man rejser i tiden, og nogle tyve har snuppet bogen.

I Slottet rejser Tom til Jylland, men han finder mere end nye venner - det lokale slot er nemlig hjemsøgt af en skrækkelig forbrydelse fra fortiden. Tom bliver medlem af Ringens Broderskab, som er et slags terapeutisk venskabsforum, hvori de unge fyre via udfordringer forsøger at bekæmpe deres frygt og fobier. Men da en udfordring fører drengene til den hjemsøgte slotsruin, er der ikke længere tale om forholdsvis ufarlige drengestreger.

I Øksens magt finder Brian, Sanne, Maria og John en underlig økse i en gravhøj. Øksen har en uhyrlig kraft, og for at tæmme den må man have nogle særlige handsker. Brian må på rejse i tid og dimensioner for at frelse hele verden fra øksens magt.

I Khi-ritualet tager David til De Limbiske Skove for at finde et ord, der kan redde Linda, som er besat af en ånd fra en anden dimension. Det bliver en farlig og forunderlig rejse. David og hans venner ville nok ønske, at de aldrig var gået ind i det lille, forladte hus i skoven ...

De Limbiske Skove findes imidlertid ikke på Politikens Verdenskort; de er inde i David selv. Han skal udforske de mørkeste egne i sin egen underbevidsthed, og således bliver rejsen i Bjarnes bøger ofte en metafor for en indre erkendelsesproces, en mental udviklingsrejse.

En del af Bjarnes bøger har fantastisk indhold. De udspiller sig altså i verdener, som ikke findes, eller indeholder elementer, der ikke eksisterer i verden som vi kender den. Kun Hugo og falskmøntnerne og ”Delfinen” er »realistiske«.

Realistiske som fantastiske, bøgerne er altid spændende . Selve handlingen er vital for forfatteren, ligesom han anstrenger sig for at skabe holdbare psykologiske portrætter af sine personer.

Børn & unge

Bjarne Dalsgaard Svendsen skriver om børn og unge, primært for børn og unge.

”Det falder mig naturligt at skrive for børn og unge. Barndommen og ungdommen er den mest interessante periode i ens liv. Det er der man har mange af sine defining moments,” siger forfatteren. ”Det er meget mere spændende at være barn end voksen.”

”Når man alligevel skal sidde så mange timer bag computerskærmen, så vil jeg da hellere skrive noget der er morsomt og spændende og uhyggeligt. Noget fra den tid i mit liv, som jeg egentlig holdt mest af. Selvfølgelig kunne jeg da sidde og skrive romaner for voksne – det er efter min mening nemmere at skrive romaner for voksne end for børn, for man behøver ikke at være så akkurat i sit udtryk, når man skriver for voksne, og man har et langt større referenceområde; jeg ville kunne tillade mig at citere Homér på græsk i en bog for voksne, hvis jeg havde lyst til dét, og det kan man ikke gøre i en bog for børn.”

”Hvis man har det talent at man kan skrive for børn, så de gider at læse det, og det synes jeg at jeg har, så ville det da være spild af tid at skrive for voksne.”

Men hvordan lader det sig gøre at skrive om 15-årige, når man selv er i fyrrerne? ”Jeg var jo selv ung engang. Udvendig er jeg 43, med de rynker og det forfald der ligger med det, men indvendig er jeg både 5 og 15 og 25 og nogle gange også 43. Jeg har ikke svært ved at huske tilbage til da jeg var 15, og jeg kan godt huske hvordan jeg tænkte da jeg var 15. Det falder mig ikke svært.”

Bjarne skriver altså ud fra sin egen barndom og ungdom. Sproget har dog ændret sig siden, så når han kører i bus, sætter han sig blandt børnene og skjuler sig bag en avis. Således kan han holde sig up to date med hvordan de unge taler, og denne særlige research viser sig tydeligt i bøgerne, hvor personernes sprog altid er meget naturtro og nutidigt.

I forhold til voksne har børn ofte en mere ærlig tilgang til det at læse, mener forfatteren. De læser fordi de har lyst, og de læser det de synes er spændende. ”Børn er ikke bogdroppere - det er bøger der dropper sig selv, tit. Børn gider godt læse Dennis Jürgensen. De gider også godt læse mine bøger, og de gider også godt læse Henrik Einspor, for eksempel. De gider læse bøger som er skrevet med en energi, der er ærlig og direkte.”

Skræk & rædsel

Angsten spiller en vigtig rolle i Bjarne Dalsgaard Svendsens forfatterskab, og angsten kommer tydeligst og mest direkte til udtryk i horrorhistorierne, hvor den finder skikkelse i spøgelser og monstre. I Øksens magt frembringer den ældgamle økse rædselsindgydende og dødsensfarlige mytologiske monstre, som stammer fra en slags menneskelig fællesbevidsthed. I Slottet udspiller forfærdelige fortidige hændelser sig i en uendelig løkke, og i Khi-ritualet har to mænd hidkaldt en ånd, som ikke vil tilbage til Dødsriget.

52931193

I ”Khi-ritualet” forbindes de overnaturlige rædsler med den virkelige, »dagligdags« grusomhed, som vi alle kan bevidne ved at tænde for fjernsynet og se tv-avisen. Forfatteren forklarer det således: ”Rædslen eller angsten kommer selvfølgelig fra »ur-sumpen« på en eller anden måde, men den er også determineret af det konstante bombardement af rædsler, som giver alle mulige eksempler på at mennesket i virkeligheden er et forfærdeligt dyr, det suverænt mest modbydelige dyr. Komodo-varanen er jo en engel ved siden af mennesket ...”

Den virkelige rædsel er ikke monstrene fra horrorromaner. Monstrene er, siger Bjarne, ”en symbolik som i virkeligheden baserer sig på, at den virkelighed vi lever i, er så umådeligt skræmmende.”

I forfatterens horrorromaner kan man dog bekæmpe rædslen eller angsten ved at konfrontere den. Det kræver at man bevæger sig ind i de mørkeste afkroge af sit sind, hvilket kan være særdeles skræmmende, men det onde skal ikke bekæmpes med sølvkugler og tilspidsede træpæle. Det stammer fra én selv, eller i hvert fald fra mennesket. Monsterets kommer ikke fra parallelverdener, okkulte dimensioner eller det ydre rum, men fra den menneskelige hjerne, den menneskelige angst og den menneskelige ondskab.

Skriveproces & betydningslag

I Bjarne Dalsgaard Svendsens historier er spændingen i højsædet. Derfor er forfatterens fortællinger altid spændende og medrivende, hvilket dog ikke udelukker, at der er masser at »arbejde med« i bøgerne. Professor i børnelitteratur ved Center for Børnelitteratur Torben Weinreich nævner på Centerets hjemmeside Slottet som en roman, der ”egner sig som både fritidslæsning og til litteraturarbejde i skolens 3.-6. klassetrin.”

Det er karakteristisk for Bjarnes forfatterskab, at bøgerne egner sig som både fritidslæsning og til litteraturarbejde – der foregår nemlig altid en masse under overfladen. For forfatteren kommer spændingen dog i første række: ”Mit ypperste ønske er at skrive en bog som en 15-års-knægt tager ned fra hylden på biblioteket, tager med hjem og læser, og bliver pissebange. Det er det ypperste. Det er det egentlige, det primære og det første. Dersom der optræder noget underliggende, jamen så gør der det, og det er fint – men det primære er den sanselige, den fysiske del af det; at man bliver bange, eller man griner.”

På samme måde er sproget primært et medie for en handling. ”Hvis man vil fortælle en historie, synes jeg at sprog bør være tjener, og ikke herre. Sprog bør være det råstof, der visualiserer handlingen. Naturligvis er der flavours i sproget, men sproget skal ikke være for synligt. Man skal kunne botanisere i handlingen; komme ind i handlingen.”

De mange betydningslag (symbol, allegori, undertekst, allusion) gør bøgerne interessante at arbejde med – der er meget »kød« på historierne, som dansklærere siger. Når man som forfatter arbejder med flere tekstlag, kræver det måske en særlig skriveproces? Bjarne fortæller, at ”jeg skriver ting i en stærk koncentration, hvor jeg nogle gange virkelig føler – det lyder som en kliché – men hvor jeg virkelig føler at der er hul ned i dybere lag af bevidstheden. Måske ikke decideret underbevidstheden, men dybere lag af den øvre bevidsthed.”

Bjarne sidder dog som regel ikke og udtænker symbolik og andre hermeneutiske finurligheder inden han går i gang med at skrive. Normalt tænker han udelukkende på selve plottet og plotstrukturen, men når han har skrevet noget, bliver han ofte bevidst om dybere lag eller flertydigheder. Bevidstheden om de underliggende betydninger i teksten opstår således efter han har skrevet; ofte når han gennemlæser og finjusterer det skrevne.

Bibliografi

Romaner

Dalsgaard Svendsen, Bjarne:
Rejsen til det ukendte. 1993.
Dalsgaard Svendsen, Bjarne:
Øksens magt. 1994.
Dalsgaard Svendsen, Bjarne:
Thomas og sofatyvene. 1995. Oplæsnings-/billedbog.
Dalsgaard Svendsen, Bjarne:
Slottet : en spøgelseshistorie. 1996.
Dalsgaard Svendsen, Bjarne:
Delfinen. 1998. Krimi.
Dalsgaard Svendsen, Bjarne:
Hugo og falskmøntneren. 1999. Krimi
Dalsgaard Svendsen, Bjarne:
Khi-ritualet. 2002. Gys.
Dalsgaard Svendsen, Bjarne:
Prinsessen fra mørket : et eventyr. Gyldendal, 2008. Fantasy.
Dalsgaard Svendsen, Bjarne: Hvorfor skriger paven? Gyldendal, 2010

Noveller

Dalsgaard Svendsen, Bjarne:
Tænk hvis hvalen synger. I: Sjove historier om at gå i 1. kl. 1996.
Dalsgaard Svendsen, Bjarne:
Kongens juveler : en karavanehistorie. 1996. Skrevet sammen med fem 6. klasser på Amager.
Dalsgaard Svendsen, Bjarne:
Do the right thing. I: Spejlbilleder og andre noveller om konflikter. 1998.
Dalsgaard Svendsen, Bjarne:
Snydegavlen. 1998. Litteratursiden.dk http://www.litteratursiden.dk/sw1896.asp
Dalsgaard Svendsen, Bjarne:
Ane. Novelle, foregår i 1600-tallet. I: Fra Saxo til sjette maj: fortællinger fra danmarkshistorien 1180-1945. 2002.
Dalsgaard Svendsen, Bjarne:
Sandhed og konsekvens. I: Mormor i papegøjeskabet og andre noveller om forsoning. 2002.
Dalsgaard Svendsen, Bjarne:
Line, Lissie, Litten, Litty. I: På den grønne bænk og andre noveller om misundelse og jalousi. 2003.
Dalsgaard Svendsen, Bjarne:
Den ledeste burner. 2006. I: Drenge – noveller.

Om Bjarne Dalsgaard Svendsen

Larsen, Steffen:
Jeg skriver de bøger, jeg selv ville have læst. 1998 Portræt & interview. I: Børn & bøger, årg. 51 nr. 7, s. 17-20. 1998.
Gyldendals årbog om børnelitteratur: 1999. 1999 Red. af Kari Sønsthagen og Steffen Larsen.
Om at skrive for børn. 2004. I: Tidsskrift for børne- & ungdomskultur. - Nr. 47 (2004). - S. 73-79.

Om forfatteren

Links

Portræt af Bjarne Dalsgaard Svendsen fra Litteratursiden.
Her får man de vigtigste pejlemærker i Bjarne Dalsgaard Svendsens forfatterskab. Årstal for litterære priser, angivelse af debut og markante værker, henvisninger til biografier i håndbøger og links til omtaler på nettet.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Bjarne Dalsgaard Svendsen