Sissel-Jo Gazan

Sissel-Jo Gazan blev født den 20. december 1973 i Aarhus, hvor Sjællandsgade-kvarteret dannede rammen om en idyllisk 1970’er stemning med hygge og fællesspisning i gården. Hendes far er journalisten Paul Gazan og hendes mor Janne Hejgård - en energisk og slagkraftig folkeskolelærer og fagbogsforfatter. Da Sissel-Jo Gazan var fem år gammel blev hendes forældre skilt, og hendes mor tog hende med ud på skibet Shearwater, hvor de sejlede rundt i Middelhavet i tre år. På rejsen skrev Sissel-Jo hjem om smidige delfiner og duftende appelsiner. Hun begyndte også hurtigt at opfinde fantasifulde og dramatiske historier.

Som barn og ung boede Sissel-Jo Gazan forskellige steder i Danmark, og i de år etablerede hun en rodløshed, der har haft indflydelse på hendes bøger, fordi de er skrevet rundt omkring i verden. Hun debuterede som 21-årig med den fabulerende kærlighedsroman “Når man kysser i august”. Den blev til i Lissabon, hvor den unge forfatter lejede sig ind hos excentriske Dona Rosa og skrev uafbrudt.

Ved siden af skriverierne begyndte Gazan at studere biologi og blev færdig i 2004 med speciale i dinosaurer. Hun siger selv, at hun hovedsageligt læste biologi for at bevise, at hun kunne. Inderst inde vidste hun, at hun ville være forfatter. I 1996 mødte hun Martin, som hun blev gift og fik datteren Ea-Viola med. Alt var lykke og succes, troede hun, men pludselig ville Martin skilles. Datteren var kun lige blevet et år, da han efterlod dem alene. Sissel-Jo Gazans tro på kærligheden fik sig et gevaldigt knæk.

Bruddet har hun brugt på en åben og selvbearbejdende måde i medierne. Hun lavede i 2005 et projekt sammen med fotograf Sif Meincke, hvor de tog rundt i Danmark og snakkede med forskellige præster om kærlighed og den høje skilsmisserate i dagens Danmark. Dette blev til bogen “Sig ja! – hvad præster ved om kærlighed”, og konceptet blev i foråret 2008 udvidet til tv-programmet “Kærlighedens bud” på DR2, hvor Sissel-Jo Gazan i samtale med forskellige præster bruger sin egen personlige historie.

Det helt store gennembrud fik Sissel Jo-Gazan i 2008 med kriminalromanen “Dinosaurens fjer”, som indbragte hende DR Romanprisen.

I 1995 udkom Sissel-Jo Gazans debutroman “Når man kysser i august”. Det er en dramatisk fortælling om pigen April og hendes familie, der lever i Byen på Bakken i et unavngivet land engang i forrige århundrede. Aprils mor hedder Liljanna, og hun finder sin udkårne, Xavier Sommer, ved at bladre i en liste over byens beboere. Hun synes, det er et smukt navn og drømmer om at få en datter, der er født i april og hedder April Sommer. Hun føder dog to sønner, inden hun får April – i maj.

20919906

Xavier bliver en anerkendt træskærer, der laver vidunderlige figurer. April er et smukt og mystisk barn, hvis bedste ven er den gamle Miss Mattie, der har gråt opsat hår og hader mænd. Da April er blevet ældre, får Miss Mattie en lysekrone, der er lavet af jagthorn, men da April tager den med hjem for at få Xavier til at reparere den, kommer hun til at stikke begge hans øjne ud med de skarpe spidser. Nu ser April det som sin skæbne også at blive træskærer, så hun kan hjælpe sin far. Hun er ydermere en dygtig historiefortæller, og Valiant, der indtil da kun har haft forhold til andre mænd, falder pladask for hende til en sommerfest. Kærligheden er et vægtigt tema, og den romantiske drøm om den eneste ene ligger som konstant undertone i romanen.

Der er en varm og lidt gammeldags stemning i romanen malet med ord som lilla, tusmørke, lommekniv og ‘sydvest af koskind’. Det er, som om romanen selv gør noget ud af at være svært bestemmelig i tid og sted. I beskrivelsen af Valentins ungdom i Paris er der lidt mere miljø og genkendelige signaturer som: Gauloise-cigaretter, croissanter med marcipan og café au lait.

Det ubestemmelige miljø på bakken kan skyldes ambitionen om at hæve personernes psykologiske skæbner op til noget alment. Det er ikke en historisk roman om, hvordan folk elskede hinanden i gamle dage, men et forsøg på at indfange menneskelivets universelle komplikationer.

Sproget er mættet med så heftige metaforer, at det næsten overtager handlingen. Realisme og mystik bliver blandet sammen, da det til sidst bliver så koldt i byen, at Mattie dør af kulde. Den traditionelle metafor om, at hjertet kan fryse til is, bliver til virkelighed. Dette står i forbindelse med tidligere anvendte vendinger i sproget om kærligheden: “hendes hår brændte i julisolen, kun overgået af gløderne i hjertet, der flammede op og blev til bål.” (Side 96). Der er vendinger så vulgært følsomme, at man skulle tro, det gakkede over og blev ironisk. Men der er en indædt alvor bag projektet.

Fortællerstemmen er som eventyrets. I datid fortæller den om de ting, som kun vi kan vide – eller om ting vi ikke bliver indviet i. Stemmen er med til at underbygge fornemmelsen af en vis skæbnetro. Dette underbygges også af, at fortællingen har en slags egenlogik. Hvis Liljanna helst vil have børn i april, er det bare sådan, og da hun først rigtigt får tid til Xavier efter, at hendes syvkabale er gået op, er det komisk men også sandsynligt inden for romanens eget univers. Dette smadrer dog ikke ambitionen om psykologisk realisme. Der er indlevende og nuancerede beskrivelser af de sociale relationer mellem forældre, børn, ægtefolk og venner. Det er en slags fabel. En historie om sanselighed og skæbne, der er pakket ind i fortællinger, skøn natur og englehår.

Sissel-Jo Gazans roman “Vigtigt at vide om Ludmilla”, der udkom i 2003, krydsklipper mellem pigen Ludmilla og soldaten Ivors historie. De befinder sig i forskellige lande og byer med fiktive navne et sted, der kunne minde om Balkan under en af krigene i begyndelsen af det 20. århundrede. Ludmilla har haft en lykkelig opvækst hos sine forældre på et bjerg ved havet men fornemmer, at noget frygteligt vil ske, da hun besøger en spåkone til en byfest.

24495108

Ivor vokser op med en diktatorisk og brutal far, der tvinger ham i militæret som 13-årig for at kæmpe for ‘den store far’. Ivor og en gruppe andre soldater bryder fri og lever som røvere og drabsmænd rundt i landet i en lang periode. Senere i et fremmed land bliver Ludmilla fundet – forslået og uden hukommelse. Hun lærer det fremmede sprog og får en tilværelse og venner i det fremmede. Men en dag møder hun Ivor på en bænk, forelsker sig, og da han pludselig en dag er væk, rejser hun ud for at finde ham.

Ivor besøger Giorgios pensionat, hvor han efterlader sin logbog. Da Ludmilla senere dukker op hos Giorgio, begynder den gamle mand at se en sammenhæng. Ludmillas og Ivors historie hænger sammen på en mere uhyggelig måde, end man kan forestille sig. 

Ludmillas historie er en fortælling om oplevelser så voldsomme, at ofret nærmest zombificeres og glemmer alt. Ivor er omvendt den onde, men fordi man har fulgt ham siden barndommen, forstår man roden til hans ondskab. Sissel-Jo Gazan siger selv om hans figur, at: “sæt nu man kunne få læseren til, måske ikke at få sympati, men forståelse for et ondt menneske. Og i det lys opstod personen Ivor så. Og hans ondskab har jeg prøvet at få så mange nuancer på som muligt.” (Helene Moe: Portræt af ondskabens kim. Kristeligt Dagblad, 2003-03-01).

Fortællingen er komponeret, så sandheden om sammenhængen mellem Ivor og Ludmilla først stikker sit grimme hoved frem til allersidst. Dermed bliver læseren en del af fortrængningen, fordi vi i lang tid ved lige så lidt som Ludmilla. Man bliver involveret i, hvordan Ludmilla reagerer med tvangsagtige handlinger for at overdøve de smertefulde minder.

Gennem Ivors logbog får man også indblik i hans verden. Krigens terminologi afslører dens brutalitet og måde at degradere mennesker på: “Jeg har ikke tal på hvor mange uniformer, jeg har nedlagt.” (s. 29). Soldaterne bliver end ikke omtalt som mennesker mere, blot som uniformer. 

Man kan sige, at romanen er en undersøgelse af ondskab. Den forsøger på nuanceret vis at fremstille nogle menneskelige psyker med traumer og fortrængninger. Der er dog også håb for menneskeheden, fordi de personer, der hjælper Ludmilla, gør det på en uselvisk måde og med overbevisning. Giorgio kommer nærmest til at fremstå som en helgen, fordi han, da han opdager Ivors gerninger, ikke fyldes af had eller hævnfølelse, men i stedet bruger de brutale kendsgerninger som forklaringsmodel. Han virker som garant for, at den rette omsorg gør det muligt for et hærget menneske at genoprette tilværelsen.

I 2008 udkom Sissel-Jo Gazans “Dinosaurens fjer”, som er en blanding mellem videnskabskrimi, kærlighedshistorie og psykologisk drama.

27392601

Anna Bella er en ung kvinde, der bor i København med sin lille datter Lily. Faderen Thomas er skredet og Anna er stresset, fordi hun står midt i færdiggørelsen af sit speciale på Biologisk Institut. Pludselig dør Annas vejleder af et hjertestop, der får ham til at bide tungen over, og hendes bedste ven Johannes findes dræbt i sit soveværelse.

Anna hvirvles nu ind i et inferno af forviklinger og afsløringer. Hendes speciale handler om dinosaurer og deres påståede slægtskab med fugle. Dette har givet anledning til videnskabelige kontroverser i en menneskealder, og historien fører os til Canada og forskeren Clive Freeman, der får sin egen fortæller i historien, der beskriver hans opvækst og problemer med at adskille videnskab og venskab.

En tredje fortællervinkel i romanen følger Søren, der er leder af efterforskningen af mordene. Søren plejer at have en fænomenal evne til at tænke baglæns og rede tråde ud, men her er det mere komplekst, og politimanden må tilbage i sin egen historie og rede nogle meget sammenfiltrede knuder ud.

“Dinosaurens fjer” er en krimi, og derfor er det naturligvis ikke alle detaljer, der skal afsløres her. Alligevel er det ikke det vigtigste, hvem morderen er. Det afgørende er – som altid i Sissel-Jo Gazans univers – de hemmeligheder og løgne en familie kan bære rundt på, og de svigt alle begår mod hinanden.

Hvor Sissel-Jo Gazan i de forrige romaner har kredset om en form for magisk realisme, er denne roman rendyrket realisme. Vi befinder os i 2007 i København. Der er rigtige gadenavne og fænomener, og romanen giver også en samfundsaktuel kritik af den videnskabelige verden og dens kontroverser, mens den danske regering får et hak over tuden for at have indført for meget bureaukrati og nedskæringer på forskningsområdet.

Sproget er realistisk og præcist. Man får et levende indblik i de tre personers liv med Anna som hovedmotor for fortællingen. Hendes liv med datteren og problemer med familien og gamle venner bliver skildret på en både intens og livagtig måde.

Fortælleteknisk set har romanen et rigtigt spændingsplot. Man forlader tit den ene person, lige inden noget vigtigt skal afsløres, så man bliver hængende og er lige bidt af alle historier samtidigt.

I 2013 udgav Sissel-Jo Gazan “Svalens graf”, som er en selvstændig efterfølger til “Dinosaurens fjer”. Vi følger igen Anna Bella og politimanden Søren. Han skal opklare et dødsfald på Annas arbejdsplads på Biologisk institut, hvor man er i tvivl om, hvorvidt Professor Kristian Storm, der var tæt på et gennembrud i sin forskning om brug af børnevacciner i udviklingslande og deres radikale bivirkninger, har taget sit eget liv eller er blevet slået ihjel.

50639924

Vi følger samtidig Storms studerende og medhjælper – det spirende forskningstalent Marie og hendes involvering i sagen, men også hendes personlige krise med en dysfunktionel familie, hvis fortids hemmeligheder langsomt optrævles – også ved hjælp af politimanden Sørens personlige engagement.

Romanen er i det hele taget et kludetæppe af forskellige historier, der fletter sig ind og ud mellem hinanden, fra nære lokale familiehistorier til globale institutionelle magtspil på makropolitisk niveau.

Tredjepersons-fortællerstemmen flytter sig fra kapitel til kapitel, så vi f.eks. følger Storm og historierne vedrørende hans forskning i børnevacciner, før han dør. Vi følger Søren og får nuancerede bihistorier om hans kærlige forhold til Annas datter Lily, hans ødelæggende jalousi og hans forsøg på at hjælpe politimakkeren Henrik, hvis liv er i opløsning. Vi følger Marie Skov og hendes komplekse familiehistorie, kamp mod kræft, skilsmisse og forskerkarriere.

Det skiftende fokus medvirker til, at der hele tiden er flere bolde i luften og at der er suspense fra kapitel til kapitel. I det hele taget er det en medrivende roman, der fænger læseren, hvad enten den beskriver stemninger fra en families hverdagsliv, detaljer vedrørende en forskningskonference eller den uhyggelige trinvise afsløring i jagten på, hvem morderen er.

”Svalens graf” er en roman, der på alle mulige niveauer undersøger, hvad der sker, når det fundament man troede var sandheden, pludselig skrider.

I Sissel-Jo Gazans roman ”Blækhat” fra 2017 vokser Rosa op i Aarhus i 1980’erne med en svampenørdet, venstreorienteret og politisk emotionel mor. Hun vil ikke fortælle Rosa, hvem hendes biologiske far er, men Rosa har kunstneren Krudt som en slags far, indtil han sumper væk i New York. Rosa og bedsteveninden Sevim bliver en del af en spirende scene for gadekunst i Aarhus.

53508073

Hvis man i efteråret 2017 gik rundt i Øgadekvarteret i Aarhus, ville man måske lægge mærke til påklistrede perlepladeblomster og tegninger af en nuttet bamse, der holder en graffitti-dåse i den ene hånd og giver fuckfinger med den anden. Disse blev placeret i forbindelse med udgivelsen af ”Blækhat”. Bamsen og perlepladerne er en del af romanens univers – de er nemlig Rosa og Sevims første værker og et eksempel på, at ”Blækhat” udfordrer, hvad der er inden for bogen og hvad der er udenfor.

Gazan er selv opvokset i Hjelmensgade i Øgaderne, og i et interview bekræfter hun, at romanens ydre rammer minder meget om hendes eget liv: ”så har jeg ligesom bare skruet knapperne og fyldt den ud med fiktion,” som hun formulerer det. (Michelle From Hoxer: Forfatter efter ti år i Tyskland: Jeg fandt lidt af min barndoms Aarhus i Berlin. Dr.dk, 2017-09-22).

I bogen er der (formodentlig ægte) avisartikler fra 1987 om højreekstremisme, og der er (fiktivt fremstillede) Wikipedia-opslag og forskningsartikler om gadekunstneren Blækhat, som optræder i romanen.

Rosa bliver teenager og er både venner med de politiske BZ’ere og kæreste med et ihærdigt medlem af Konservativ Ungdom, og bogens bipersoner repræsenterer således hver især historisk vigtige, stridende positioner inden for det politiske spektrum. Rosa er som hovedperson den ufrivillige mediator, når historiens bipersoner bliver for ekstreme; hun er tilsyneladende ligeglad med politik, bevarer en rummelig attitude over for verdens kompleksitet og udvikler sig i stedet som drillende, anonym gadekunstner. Romanens fortællekonstruktion med Rosa som jeg-fortæller er kompliceret, idet væsentlige ting om hendes liv holdes skjulte for læseren.

Da romanen bevæger sig op i nutiden, er Rosa blevet voksen og forsker i streetart, moderen er alvorligt syg og Rosa får afsløret hemmeligheder om sin far og morfar, mens læseren får afsløret hemmeligheder om Rosa selv.

Sissel-Jo Gazans roman ”Hvide blomster” fra 2020 har en ekstremt dyster overordnet tematik om børnemishandling. Vi følger den 14-årige Jenny, der bor med sin kærlige mor Kisser, som er tatovør og grøntsagsavler på Samsø. Jenny er meget tæt på den jævnaldrende kusine Tessa, og romanens handling igangsættes, da Tessas mors plejedatter Bettina forsvinder. Herefter er der huse, der brænder og mænd, der falder ned fra skrænter. Mens politiet aktivt efterforsker sagerne på øen, gransker Jenny sin egen slægts historie og får blandt andet moderen til at afsløre, hvad Tessas far, Onkel Jimmy, gennem sit liv har været udsat for.

48839703

I bogens efterord beskriver Sissel-Jo Gazan, at alle cases i romanen trækker på virkelige tilfælde, og at nogle af disse har været tæt på hendes eget liv.

Igen trækker forfatteren på sin viden som biolog, denne gang med en tematik om planter og botanik. Jenny arver sin oldefars herbarium og nyder at sidde og sortere de gamle frø, samt selv at indsamle og tegne sjældne blomster på øen.

Som før i forfatterskabet leger Sissel-Jo Gazan med forholdet mellem fakta og fantasi og blander gamle ekskursionsberetninger fra Botanisk Haves arkiver med en til lejligheden selvopfunden Afrodite-nellike. Det fantasifulde og fiktive er med til at gøre de grusomme beretninger læsbare, uden at de mister deres alvor. På samme måde er Jenny som synsvinkelbærer med til at balancere læserens adgang til det horrible. Hun er jeg-fortæller, og sproget er billedrigt med detaljer om tatoveringsteknikker, plantearter og sociale dynamikker. Jennys alder giver hende en status mellem barn og voksen, mellem uskyld og viden. Jo mere viden, man som læser får gennem historien, desto større kan følelsen af afmagt synes, men romanens pointe synes at være, at selv en fiktiv fortælling på sin egen måde kan være en form for hævnakt over de historiske tilfælde, hvor børn er blevet gjort fortræd.

Da Sissel-Jo Gazan i 2022 udgav spændingsromanen ”Uglens øje” var det med en tilbagevenden til persongalleriet fra gennembrudsromanen ”Dinosaurens fjer” og efterfølgeren ”Svalens graf”. Også denne roman krydsklipper effektivt mellem de forskellige karakterer med en tredjepersonsfortæller med et stort overblik.

62701641

Den 13-årige Solvej er forsvundet på vej hjem fra rideskole, og politimanden Søren Marhauge aner hurtigt uråd om, at der er sket en forbrydelse, og at Solvejs tvillingebror Buster skjuler noget.

Søren er udkørt af for stort arbejdspres og er begyndt at tage depressionsmedicin af mærket Trimixal. Samme mærke står den stolte mønsterbryder Tonny Enggaard bag, på medicinalvirksomheden Sax Pharma. Og samme mærke tager en stor del af karaktererne i bogen i lighed med en stor skare danskere, der alle er blevet markant gladere af præparatet. Men som følge af en række pludselige dødsfald peger flere spor på, at pillerne har flere bivirkninger end de kendte som mistet sexlyst og migræne, og langsomt falder brikkerne på plads i et komplekst spil om medicinalmillioner, ærgerrighed og familiehemmeligheder. De skildrede relationer viser, hvor svært og sårbart det er at være ærlig, og at det altid skaber spændinger, når mennesker forandrer sig.

Romanen, der foregår i et nutidigt og genkendeligt Danmark, er komponeret med effektive og spændingsmættede krydsklip mellem en lang række karakterer, hvis veje efterhånden mødes. Med masser af medicinaltekniske fagtermer, skildringer af sommerfugles flygtige liv og familieskeletter i skabene er ”Uglens øje” en samfundsvendt roman, der udforsker konsekvenserne af at medicinere for eksempel depressioner. Er det vigtigst at have det godt eller være sig selv – og er man sig selv, når man er medicineret? Og kan det tænkes, at et medicinalfirma har lyst til at holde afgørende og livsvigtige informationer for sig selv, hvis det modsatte ville koste dem dyrt? Sissel-Jo Gazan skriver virkelighedsnært og realistisk med blik for menneskers særkende og grunde til at handle, som de gør. For ”alle har afvigelser”, som Bjørn siger om de udklækkede ugleøjer.

Som første bind i en ny trilogi udgav Sissel-Jo Gazan i 2024 spændingsromanen ”I en dråbe”, der har den adopterede Mia Thiel-Jensen som hovedperson. Vi møder hende i 1984, da hun som teenager raser ud på sin mor, der ikke vil give hende lov til at gå i byen efter en gymnasiefest.

139178513

Moren Merethe går hjemmefra, vred og i gummistøvler og forsvinder sporløst, inden hun findes myrdet noget tid senere. Politiet mistænker Mias far Finn for drabet, og han bliver på tyndt bevisgrundlag fængslet i 10 år. Det sætter Mia i gang med at grave i både sin egen og sin families historie med utroskab, forskellige kærlighedsformer og de historier, vi fortæller for at passe på os selv. Samtidig åbner hendes adoptionshistorie sig med spørgsmål om identitet og tilhørsforhold. Næstveds kriminelle underverden og udsatte unge danner kontrast til Mia og lillesøster Leas trygge familieliv med ekstrabedsteforældrene Ib og Sonja lige ved hånden.

Romanen springer frem i tid, hvor Mia uddanner sig til politibetjent og kommer ind i kriminalpolitiet. To kvinder er blevet myrdet, og Mia aner hurtigt en sammenhæng med hendes mors død. Hun arbejder på kanten af sine beføjelser, fordi hun er inhabil i sagen om sin mors død, mens hun kører sin egen private efterforskning. I en dramatisk finale er der mordbrand og kidnapning sat i værk af en adoptionskritiker, der vil kaste lys over brodne kar i adoptionsbranchen. Der er fakta om pengetransaktioner og lyssky adoptionsprocedurer, lige som der er detaljerede politirutiner i opklaringsarbejdet. I løbet af Mias karriere udvikler arbejdet med DNA-analyser sig, og der er en ret nørdet indføring i retsbotanik.

Den spændingsmættede ”I en dråbe” er fortalt i en effektiv prosa, der både dvæler ved Mias mange overvejelser om sit familieliv og ved omstændighederne ved opklaringen af mord. Stemningen er uhyggelig, særligt fordi mange af karaktererne undervejs er under mistanke, og der er en udbredt mistro til, hvem man egentlig kan stole på. Gazans verdensvendte perspektiv udlægger i denne roman økonomisk råddenskab i transnational adoption og de identitetsmæssige udfordringer, der er ved at være adopteret. For hvad er en familie, når den ikke er med fælles blod? Var Mias biologiske mor overhovedet nødt til at give hende fra sig? Og i hvor høj grad er vi definerede af vores opvækst og historie?

Den åbne slutning peger med sine mange uafsluttede handlingstråde frem mod næste bind i trilogien.

Sissel-Jo Gazan opfinder i sine fortællinger et eventyrligt og lidt gakket univers, hvor hun lader almenmenneskelige scenarier udspille sig. Alvoren er en evig medspiller, og figurernes charmerende neuroser viser tilbage til en barsk psykologisk realitet.

Forfatterskabets tre første romaner unddrager sig en konkret placering i tid og sted. Der er meget få geografiske bestemmelser, og materielle indikatorer som ‘Gauloise-cigaretter’, ‘franske bagateller’ eller ‘skoleuniformer’ er sparsommeligt placeret. Sissel-Jo Gazan lader tilmed åbenlyst være med at bruge årstal. Flere gange bruger hun teknikken med blot at skrive “19-”, hvilket giver en tidsmæssig margen på hundrede år. Forfatteren er på den måde universelt orienteret og signalerer med sine romaner troen på noget almenmenneskeligt, der gælder til alle tider.

Et psykologisk fænomen, der går igen i Gazans romaner, er fortrængning. Psykoanalytikeren Sigmund Freud (1856-1939) beskrev, hvordan det er normalt at fortrænge nogle af de elementer, der ikke svarer til ens selvbillede, men ekstreme fortrængninger fører til psykiske lidelser. Disse ekstreme fortrængninger ser vi i Gazans romaner, hvor hele perioder i personernes liv er gemt væk. Men i tråd med Freuds teori kommer fortrængningerne op til overfladen i glimt, som da drengen Simon fra “Et barn for sig” pludselig kan huske navnet på sin barndomsgade og tror, det er navnet på en kvinde. Budskabet er tit, at løgn og fortielser, der er med til at skabe fortrængningerne, giver neuroser og usikkerhed. 

“Vigtigt at vide om Ludmilla” adskiller sig fra de andre romaner med sit underspillede politiske og historiske engagement. Det er ikke et konkret scenario, der skildres, men de almene menneskelige konsekvenser af krig.

Fra de første romaner til krimierne “Blækhat” og “Hvide blomster” og frem bevæger Gazan sig fra et ultrafiktivt univers med et strejf af eventyr til et konkret dansk miljø og referencer til historiske begivenheder. I de senere romaner er temaer som transnational adoption og medicinalindustri skrevet ind, så plottet sættes ind i en aktuel og politisk ramme.

Sissel-Jo Gazan har selv læst mange krimier – og det kan tydeligt mærkes med ”Dinosaurens fjer”, ”Svalens graf” og ”Uglens øje”. Hun er vild med Henning Mankells romaner om den sydsvenske politimand Kurt Wallander. Genremæssigt er hun ellers altædende og inspireres mere af det at læse, end af det hun læser. Hun kan godt lide, når bøger fanger og beriger. Hun skriver selv om sine yndlingsbøger: “‘Oliver Twist’ og ‘Brødrene Løvehjerte’ er de mest skattede romaner i mit liv, de eneste bøger jeg har læst adskillige gange og stadig læser med jævne mellemrum. John Irvings ‘Æblemostreglementet’ åbnede døren ind til det rum, hvor jeg allerførste gang blev forført af tanken om, at skrev jeg en roman, ville jeg kunne bestemme alt, fra min hovedpersons hårfarve til virkelighedens indretning.” (Litteratursiden.dk)

Man kan godt fornemme passionen for eventyrlige børnebøger i Sissel-Jo Gazans romaners univers. De dramatiske psykologiske fortællinger er ofte pakket ind i bløde stemninger og henførthed. Man kan sammenligne hendes univers med Majbritte Ulrikkeholms. Hun skriver også indlevende og fantasifulde bøger med et strejf af eventyr. Oftere hos hende ser man dog en decideret magisk realisme, hvor Sissel-Jo Gazan holder sig nogenlunde på realismens vej, uden for mange afhop til en spirituel verden.

Børnebogsforfatteren Cecil Bødker kan på nogle punkter også ses som en litterær storesøster. Hendes bøger er fantasifulde og dramatiske. Hun har skrevet historiske børnebøger, men bruger lidt samme camouflage som Sissel-Jo Gazan. Det er ikke så vigtigt præcis, hvor eller hvornår en historie udspiller sig, det vigtigste er den stemning, der er på tidspunktet og de begivenheder, der udspiller sig i bogens univers, hvor alting kan ske.

“Dinosaurens fjer” og “Svalens graf” skriver sig ind i en tradition med spændingsromaner, der har populærvidenskab som klangbund. Af hovedværker inden for denne disciplin kan nævnes Dan Browns romaner og Peter Høeg med “Frøken Smillas fornemmelse for sne”.