Sissel-Jo Gazan

Sissel-Jo Gazan blev født den 20. december 1973 i Aarhus, hvor Sjællandsgade-kvarteret dannede rammen om en idyllisk 1970’er stemning med hygge og fællesspisning i gården. Hendes far er journalisten Paul Gazan og hendes mor Janne Hejgård - en energisk og slagkraftig folkeskolelærer og fagbogsforfatter. Da Sissel-Jo Gazan var fem år gammel blev hendes forældre skilt, og hendes mor tog hende med ud på skibet Shearwater, hvor de sejlede rundt i Middelhavet i tre år. På rejsen skrev Sissel-Jo hjem om smidige delfiner og duftende appelsiner. Hun begyndte også hurtigt at opfinde fantasifulde og dramatiske historier.

Som barn og ung boede Sissel-Jo Gazan forskellige steder i Danmark, og i de år etablerede hun en rodløshed, der har haft indflydelse på hendes bøger, fordi de er skrevet rundt omkring i verden. Hun debuterede som 21-årig med romanen “Når man kysser i august”. Den blev til i Lissabon, hvor den unge forfatter lejede sig ind hos excentriske Dona Rosa og skrev uafbrudt. Den finurlige kærlighedsroman fik fornemme anmelderroser for sit fabulerende sprog.

Ved siden af skriverierne begyndte Sissel-Jo Gazan at studere biologi og blev færdig i 2004 med speciale i dinosaurer. Hun siger selv, at hun hovedsageligt læste biologi for at bevise, at hun kunne. Inderst inde vidste hun, at hun ville være forfatter. I 1996 mødte hun Martin, som hun blev gift og fik datteren Ea-Viola med. Alt var lykke og succes, troede hun, men pludselig ville Martin skilles. Datteren var kun lige blevet et år, da han efterlod dem alene. Sissel-Jo Gazans tro på kærligheden fik sig et gevaldigt knæk.

Bruddet har hun brugt på en åben og selvbearbejdende måde i medierne. Hun lavede i 2005 et projekt sammen med fotograf Sif Meincke, hvor de tog rundt i Danmark og snakkede med forskellige præster om kærlighed og den høje skilsmisserate i dagens Danmark. Dette blev til bogen “Sig ja! – hvad præster ved om kærlighed”, og konceptet blev i foråret 2008 udvidet til tv-programmet “Kærlighedens bud” på DR2, hvor Sissel-Jo Gazan i samtale med forskellige præster bruger sin egen personlige historie. Det er også en intim måde at interviewe på, hvor præsterne åbner sig mere op, når hun er et sognebarn og ikke blot en journalist, der spørger om nogle neutrale spørgsmål. En tilsvarende vilje til indlevelse og følelsesfuldhed ser man i hendes fantasifulde romaner.

Det helt store gennembrud fik Sissel Jo-Gazan i 2008 med kriminalromanen “Dinosaurens fjer”, som indbragte hende DR Romanprisen.

Sissel-Jo Gazans roman “Vigtigt at vide om Ludmilla”, der udkom i 2003, krydsklipper mellem pigen Ludmilla og soldaten Ivors historie. De befinder sig i forskellige lande og byer med fiktive navne et sted, der kunne minde om Balkan under en af krigene i begyndelsen af det 20. århundrede. Ludmilla har haft en lykkelig opvækst hos sine forældre på et bjerg ved havet men fornemmer, at noget frygteligt vil ske, da hun besøger en spåkone til en byfest.

Ivor vokser op med en diktatorisk og brutal far, der tvinger ham i militæret som 13-årig for at kæmpe for ‘den store far’. Ivor og en gruppe andre soldater bryder fri og lever som røvere og drabsmænd rundt i landet i en lang periode. Senere i et fremmed land bliver Ludmilla fundet – forslået og uden hukommelse. Hun lærer det fremmede sprog og får en tilværelse og venner i det fremmede. Men en dag møder hun Ivor på en bænk, forelsker sig, og da han pludselig en dag er væk, rejser hun ud for at finde ham.

24495108

Ivor besøger Giorgios pensionat, hvor han efterlader sin logbog. Da Ludmilla senere dukker op hos Giorgio, begynder den gamle mand at se en sammenhæng. Ludmillas og Ivors historie hænger sammen på en mere uhyggelig måde, end man kan forestille sig. 

Ludmillas historie er en fortælling om oplevelser så voldsomme, at ofret nærmest zombificeres og glemmer alt. Ivor er omvendt den onde, men fordi man har fulgt ham siden barndommen, forstår man roden til hans ondskab. Sissel-Jo Gazan siger selv om hans figur, at: “sæt nu man kunne få læseren til, måske ikke at få sympati, men forståelse for et ondt menneske. Og i det lys opstod personen Ivor så. Og hans ondskab har jeg prøvet at få så mange nuancer på som muligt.” (Helene Moe: Portræt af ondskabens kim. Kristeligt Dagblad, 2003-03-01).

Fortællingen er komponeret således, at sandheden om sammenhængen mellem Ivor og Ludmilla først stikker sit grimme hoved frem til allersidst. Dermed bliver læseren en del af fortrængningen, fordi vi i lang tid ved ligeså lidt som Ludmilla. Man bliver involveret i, hvordan Ludmilla reagerer med tvangsagtige handlinger for at overdøve de smertefulde minder.

Gennem Ivors logbog får man også indblik i hans verden. Krigens terminologi afslører dens brutalitet og måde at degradere mennesker på: “Jeg har ikke tal på hvor mange uniformer, jeg har nedlagt.” (s. 29). Soldaterne bliver end ikke omtalt som mennesker mere, blot som uniformer. 

Man kan sige, at romanen er en undersøgelse af ondskab. Den forsøger på nuanceret vis at fremstille nogle menneskelige psyker med traumer og fortrængninger. Der er dog også håb for menneskeheden, fordi de personer, der hjælper Ludmilla, gør det på en uselvisk måde og med overbevisning. Giorgio kommer nærmest til at fremstå som en helgen, fordi han, da han opdager Ivors gerninger, ikke fyldes af had eller hævnfølelse, men i stedet bruger de brutale kendsgerninger som forklaringsmodel. Han virker som garant for, at den rette omsorg gør det muligt for et hærget menneske at genoprette tilværelsen.

I 2008 udkom Sissel-Jo Gazans “Dinosaurens fjer”, som er en blanding mellem videnskabskrimi, kærlighedshistorie og psykologisk drama.

Anna Bella er en ung kvinde, der bor i København med sin lille datter Lily. Faderen Thomas er skredet og Anna er stresset, fordi hun står midt i færdiggørelsen af sit speciale på Biologisk Institut. Pludselig dør Annas vejleder af et hjertestop, der får ham til at bide tungen over, og hendes bedste ven Johannes findes dræbt i sit soveværelse.

Anna hvirvles nu ind i et inferno af forviklinger og afsløringer. Hendes speciale handler om dinosaurer og deres påståede slægtskab med fugle. Dette har givet anledning til videnskabelige kontroverser i en menneskealder, og historien fører os til Canada og forskeren Clive Freeman, der får sin egen fortæller i historien, der beskriver hans opvækst og problemer med at adskille videnskab og venskab.

En tredje fortællervinkel i romanen følger Søren, der er leder af efterforskningen af mordene. Søren plejer at have en fænomenal evne til at tænke baglæns og rede tråde ud, men her er det mere komplekst, og politimanden må tilbage i sin egen historie og rede nogle meget sammenfiltrede knuder ud.

27392601

“Dinosaurens fjer” er en krimi, og derfor er det naturligvis ikke alle detaljer, der skal afsløres her. Alligevel er det ikke det vigtigste, hvem morderen er. Det afgørende er – som altid i Sissel-Jo Gazans univers – de hemmeligheder og løgne en familie kan bære rundt på, og de svigt alle begår mod hinanden.

Hvor Sissel-Jo Gazan i de forrige romaner har kredset om en form for magisk realisme, er denne roman rendyrket realisme. Vi befinder os i 2007 i København. Der er rigtige gadenavne og fænomener, og romanen giver også en samfundsaktuel kritik af den videnskabelige verden og dens kontroverser, mens den danske regering får et hak over tuden for at have indført for meget bureaukrati og nedskæringer på forskningsområdet.

Sproget er realistisk og præcist. Man får et levende indblik i de tre personers liv med Anna som hovedmotor for fortællingen. Hendes liv med datteren og problemer med familien og gamle venner bliver skildret på en både intens og livagtig måde.

Fortælleteknisk set har romanen et rigtigt spændingsplot. Man forlader tit den ene person, lige inden noget vigtigt skal afsløres, så man bliver hængende og er lige bidt af alle historier samtidigt. Dette skyldes en komposition, der både dvæler ved interessante menneskelige historier, men som også kaster os rundt i et drama med spænding og gru.

I Sissel-Jo Gazans roman ”Blækhat” fra 2017 vokser Rosa op i Aarhus i 1980erne med en svampenørdet, venstreorienteret og politisk emotionel mor. Hun vil ikke fortælle Rosa, hvem hendes biologiske far er, men Rosa har kunstneren Krudt som en slags far, indtil han sumper væk i New York. Rosa og bedsteveninden Sevim bliver en del af en spirende scene for gadekunst i Aarhus.

Hvis man i efteråret 2017 gik rundt i Øgadekvarteret i Aarhus, ville man måske lægge mærke til påklistrede perlepladeblomster og tegninger af en nuttet bamse, der holder en graffitti-dåse i den ene hånd og giver fuckfinger med den anden. Disse blev placeret i forbindelse med udgivelsen af ”Blækhat”. Bamsen og perlepladerne er en del af romanens univers – de er nemlig Rosa og Sevims første værker og et eksempel på, at ”Blækhat” udfordrer, hvad der er inden for bogen og hvad der er udenfor.

Gazan er selv opvokset i Hjelmensgade i Øgaderne, og i et interview bekræfter hun, at romanens ydre rammer minder meget om hendes eget liv: ”så har jeg ligesom bare skruet knapperne og fyldt den ud med fiktion,” som hun formulerer det. (Michelle From Hoxer: Forfatter efter ti år i Tyskland: Jeg fandt lidt af min barndoms Aarhus i Berlin. Dr.dk, 2017-09-22).

53508073

I bogen er der (formodentlig ægte) avisartikler fra 1987 om højreekstremisme, og der er (fiktivt fremstillede) Wikipedia-opslag og forskningsartikler om gadekunstneren Blækhat, som optræder i romanen.

Rosa bliver teenager og er både venner med de politiske BZ’ere og kæreste med et ihærdigt medlem af Konservativ Ungdom, og bogens bipersoner repræsenterer således hver især historisk vigtige, stridende positioner inden for det politiske spektrum. Rosa er som hovedperson den ufrivillige mediator, når historiens bipersoner bliver for ekstreme; hun er tilsyneladende ligeglad med politik, bevarer en rummelig attitude over for verdens kompleksitet og udvikler sig i stedet som drillende, anonym gadekunstner. Romanens fortællekonstruktion med Rosa som jeg-fortæller er kompliceret, idet væsentlige ting om hendes liv holdes skjulte for læseren.

Da romanen bevæger sig op i nutiden, er Rosa blevet voksen og forsker i streetart, moderen er alvorligt syg og Rosa får afsløret hemmeligheder om sin far og morfar, mens læseren får afsløret hemmeligheder om Rosa selv.

Sissel-Jo Gazans roman ”Hvide blomster” fra 2020 har en ekstremt dyster overordnet tematik om børnemishandling. Vi følger den 14-årige Jenny, der bor med sin kærlige mor Kisser, som er tatovør og grøntsagsavler på Samsø. Jenny er meget tæt på den jævnaldrende kusine Tessa, og romanens handling igangsættes, da Tessas mors plejedatter Bettina forsvinder. Herefter er der huse, der brænder og mænd, der falder ned fra skrænter. Mens politiet aktivt efterforsker sagerne på øen, gransker Jenny sin egen slægts historie og får blandt andet moderen til at afsløre, hvad Tessas far, Onkel Jimmy, gennem sit liv har været udsat for.

I bogens efterord beskriver Sissel-Jo Gazan, at alle cases i romanen trækker på virkelige tilfælde, og at nogle af disse har været tæt på hendes eget liv.

48839703

Igen trækker forfatteren på sin viden som biolog, denne gang med en tematik om planter og botanik. Jenny arver sin oldefars herbarium og nyder at sidde og sortere de gamle frø, samt selv at indsamle og tegne sjældne blomster på øen.

Som før i forfatterskabet leger Sissel-Jo Gazan med forholdet mellem fakta og fantasi og blander gamle ekskursionsberetninger fra Botanisk Haves arkiver med en til lejligheden selvopfunden Afrodite-nellike. Det fantasifulde og fiktive er med til at gøre de grusomme beretninger læsbare, uden at de mister deres alvor. På samme måde er Jenny som synsvinkelbærer med til at balancere læserens adgang til det horrible. Hun er jeg-fortæller, og sproget er billedrigt med detaljer om tatoveringsteknikker, plantearter og sociale dynamikker. Jennys alder giver hende en status mellem barn og voksen, mellem uskyld og viden. Jo mere viden, man som læser får gennem historien, desto større kan følelsen af afmagt synes, men romanens pointe synes at være, at selv en fiktiv fortælling på sin egen måde kan være en form for hævnakt over de historiske tilfælde, hvor børn er blevet gjort fortræd.

Da Sissel-Jo Gazan i 2022 udgav spændingsromanen ”Uglens øje” var det med en tilbagevenden til persongalleriet fra gennembrudsromanen ”Dinosaurens fjer” og efterfølgeren ”Svalens graf”. Også denne roman krydsklipper effektivt mellem de forskellige karakterer med en tredjepersonsfortæller med et stort overblik.

Den 13-årige Solvej er forsvundet på vej hjem fra rideskole, og politimanden Søren Marhauge aner hurtigt uråd om, at der er sket en forbrydelse, og at Solvejs tvillingebror Buster skjuler noget.

62701641

Søren er udkørt af for stort arbejdspres og er begyndt at tage depressionsmedicin af mærket Trimixal. Samme mærke står den stolte mønsterbryder Tonny Enggaard bag på medicinalvirksomheden Sax Pharma. Og samme mærke tager en stor del af karaktererne i bogen i lighed med en stor skare danskere, der alle er blevet markant gladere af præparatet. Men som følge af en række pludselige dødsfald peger flere spor på, at pillerne har flere bivirkninger end de kendte som mistet sexlyst og migræne, og langsomt falder brikkerne på plads i et komplekst spil om medicinalmillioner, ærgerrighed og familiehemmeligheder. De skildrede relationer viser, hvor svært og sårbart det er at være ærlig, og at det altid skaber spændinger, når mennesker forandrer sig.

Romanen, der foregår i et nutidigt og genkendeligt Danmark, er komponeret med effektive og spændingsmættede krydsklip mellem en lang række karakterer, hvis veje efterhånden mødes. Med masser af medicinaltekniske fagtermer, skildringer af sommerfugles flygtige liv og familieskeletter i skabene er ”Uglens øje” en samfundsvendt roman, der udforsker konsekvenserne af at medicinere for eksempel depressioner. Er det vigtigst at have det godt eller være sig selv – og er man sig selv, når man er medicineret? Og kan det tænkes, at et medicinalfirma har lyst til at holde afgørende og livsvigtige informationer for sig selv, hvis det modsatte ville koste dem dyrt? Sissel-Jo Gazan skriver virkelighedsnært og realistisk med blik for menneskers særkende og grunde til at handle, som de gør. For ”alle har afvigelser”, som Bjørn siger om de udklækkede ugleøjer.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Uglens øje"

Sissel-Jo Gazan opfinder i sine fortællinger et eventyrligt og lidt gakket univers, hvor hun lader almenmenneskelige scenarier udspille sig. Alvoren er en evig medspiller, og figurernes charmerende neuroser viser tilbage til en barsk psykologisk realitet.

Forfatterskabets tre første romaner unddrager sig en konkret placering i tid og sted. Der er meget få geografiske bestemmelser, og materielle indikatorer som ‘Gauloise-cigaretter’, ‘franske bagateller’ eller ‘skoleuniformer’ er sparsommeligt placeret. Sissel-Jo Gazan lader tilmed åbenlyst være med at bruge årstal. Flere gange bruger hun teknikken med blot at skrive “19-”. Det giver en tidsmæssig margen på hundrede år. Forfatteren har altså ikke ambitioner om et signalement af 1990’ernes København, for eksempel. Hun er mere universelt orienteret og signalerer med sine romaner troen på noget almenmenneskeligt, der gælder til alle tider.

Sproglige sammenligninger a la “Som skeer i en æske”, “Som hud mod asfalt” eller “Som en lille våd fugleunge” er hyppige og nogle gange så udfoldede, at man som læser nærmest “holder pause” i teksten og ser fugleungen for sig i et øjeblik. Der er en frihed til fantasi, når der ikke er noget stramt formuleret miljø. Stederne minder om barnedrømme med træhuse på bakker med søer og klatretræer og blomster i skallede dåser. Dette ændrer sig med “Dinosaurens fjer”, “Svalens Graf” og "Uglens øje". Her går Sissel-Jo Gazan helt tæt på sin egen tid og sit eget miljø. Hun bruger erfaringerne fra sin tid på biologistudiet til at skrive en slags populærvidenskabelig krimi.

Et psykologisk fænomen, der ofte går igen i Sissel-Jo Gazans romaner, er fortrængningen. Psykoanalytikeren Sigmund Freud (1856-1939) beskrev, hvordan det er normalt at fortrænge nogle af de elementer, der ikke svarer til ens selvbillede, men ekstreme fortrængninger fører til psykiske lidelser. Disse ekstreme fortrængninger ser vi i Sissel-Jo Gazans romaner, hvor hele perioder i personernes liv er gemt væk. Men i tråd med Freuds teori kommer fortrængningerne op til overfladen i glimt, som da drengen Simon fra “Et barn for sig” pludselig kan huske navnet på sin barndomsgade og tror, det er navnet på en kvinde. Budskabet er tit, at løgn og fortielser, der er med til at skabe fortrængningerne, giver neuroser og usikkerhed. 

“Vigtigt at vide om Ludmilla” adskiller sig fra de andre romaner med sit underspillede politiske og historiske engagement. Det er ikke et konkret scenario, der skildres, men de almene menneskelige konsekvenser af krig. Ondskaben skaber forkvaklede skæbner, der kræver en ordentlig mængde kærlighed at få på fode igen.

Fra de første romaner til krimierne “Blækhat” og “Hvide blomster” bevæger Gazan sig fra et ultrafiktivt univers med et strejf af eventyr til et konkret dansk miljø og referencer til historiske begivenheder.

Sissel-Jo Gazan har selv læst mange krimier – og det kan tydeligt mærkes med ”Dinosaurens fjer”, ”Svalens graf” og "Uglens øje". Hun er vild med Henning Mankells romaner om den sydsvenske politimand Kurt Wallander. Genremæssigt er hun ellers altædende og inspireres mere af det at læse, end af det hun læser. Hun kan godt lide, når bøger fanger og beriger. Hun skriver selv om sine yndlingsbøger: “‘Oliver Twist’ og ‘Brødrene Løvehjerte’ er de mest skattede romaner i mit liv, de eneste bøger jeg har læst adskillige gange og stadig læser med jævne mellemrum. John Irvings ‘Æblemostreglementet’ åbnede døren ind til det rum, hvor jeg allerførste gang blev forført af tanken om, at skrev jeg en roman, ville jeg kunne bestemme alt, fra min hovedpersons hårfarve til virkelighedens indretning.” (Litteratursiden.dk)

Man kan godt fornemme passionen for eventyrlige børnebøger i Sissel-Jo Gazans romaners univers. De dramatiske psykologiske fortællinger er ofte pakket ind i bløde stemninger og henførthed. Man kan sammenligne hendes univers med Majbritte Ulrikkeholms. Hun skriver også indlevende og fantasifulde bøger med et strejf af eventyr. Oftere hos hende ser man dog en decideret magisk realisme, hvor Sissel-Jo Gazan holder sig nogenlunde på realismens stenede vej, uden for mange afhop til en spirituel verden.

Børnebogsforfatteren Cecil Bødker kan på nogle punkter også ses som en litterær storesøster. Hendes bøger er fantasifulde og dramatiske. Hun har skrevet historiske børnebøger, men bruger lidt samme camouflage som Sissel-Jo Gazan. Det er ikke så vigtigt præcis, hvor eller hvornår en historie udspiller sig, det vigtigste er den stemning, der er på tidspunktet og de begivenheder, der udspiller sig i bogens univers, hvor alting kan ske.

“Dinosaurens fjer” og “Svalens graf” skriver sig ind i en tradition med spændingsromaner, der har populærvidenskab som klangbund. Af hovedværker inden for denne disciplin kan nævnes Dan Browns romaner og Peter Høeg med “Frøken Smillas fornemmelse for sne”.