Jeanette Varberg

Jeanette Varberg blev født den 13. maj 1978 og voksede op i et parcelhuskvarter i Odense. I skoletiden savnede Varberg ofte kammerater, der var lige så nysgerrige på verden som hun, men heldigvis var mormoren der til at opmuntre Varbergs evne til at stille spørgsmål til verden. Mormoren introducerede også pigebarnet til litteraturen og forhistorien, og fra barnsben var hun dybt fascineret af fortiden og ikke mindst af fortællingen om barnekongen Tutankhamon, der blev fundet i Kongernes Dal. Tanken om, at der rundt omkring i verden ligger ældgamle skatte og fantastiske historier gemt i jorden, har fulgt hende lige siden og været med til at determinere hendes livsbane. Efter en afsluttet studentereksamen fra Odense Katedralskole læste hun forhistorisk arkæologi ved Aarhus Universitet, hvorfra hun blev uddannet mag.art. i 2006. Under sine studier blev hun rundviser på Moesgaard Museum. Varberg fortæller: ”Det viste sig, at jeg var rigtig god til det. Og det var dér, jeg opdagede, at jeg godt kunne lide at dele min viden. Så da jeg var færdig med min magister, blev jeg museumsinspektør på Moesgaard Museum.” (Susse Wassmann: Da hun fik kræft, blev en tanke ved med at dukke op, Nu vil hun være med til at punktere en sejlivet myte. Femina, 2024-05-08).

I løbet af de 18 år, hun var museumsinspektør ved Moesgaard Museum, indledte hun sin brede, populærhistoriske formidling af fortiden. I 2014 debuterede hun som forfatter med ”Fortidens slagmarker – krig og konflikt fra stenalder til vikingetid”, og i 2017 medvirkede hun i DR’s historieserie ”Historien om Danmark”. Hun har endvidere udgivet børnebøger og spændingsromaner, som alle har et historisk islæt. Ja, selv et kræftforløb har Varberg formået at omsætte til en formidling af kræftens historie i værket ”Onkos” (2023).

I dag er Varberg ansat som museumsinspektør ved Nationalmuseet, hvor hun har været siden 2018. Privat er hun gift med Klaus Risskov Pedersen, der også er arkæolog. De bor i Stensballe i Horsens, og sammen har de børnene Arthur og Frida. Hvis Varberg har lidt luft i kalenderen, holder hun af at rejse – ikke mindst til Egypten, men også snorkling, dykning og løb står på Varbergs liste over fritidsinteresser.

I Jeanette Varbergs debut, ”Fortidens slagmarker. Krig og konflikt fra stenalder til vikingetid” fra 2014, tegner hun et billede af konflikter og krige i Danmark helt fra 5.400 f.Kr. og frem til 1100 e.Kr. Med afsæt i arkæologiske fund, udenlandsk kildemateriale og gisninger forklarer Varberg, hvordan den danske kriger opstod og udviklede sig, og hvilken central rolle krigeren havde for udviklingen af det Danmark, vi kender i dag.

De tidligste tegn på vold findes allerede i Jægerstenalderen (5.400 – 3.900 f.Kr.), hvor volden primært udmøntede sig som bagholdsangreb og natlige angreb på bopladser. Danmark er det land i Europa, hvor der er fundet flest skeletter med kranieskader fra den periode – et tegn på at volden i høj grad var organiseret. På den tid handlede volden ifølge Varberg om mad og sex – om retten til at jage og om at beskytte sin boplads og familie.

51086740

Det er først i sidste del af Bondestenalderen, at egentlige våben fandtes – tidligere benyttede man almindelige håndværksmæssige redskaber også i kamp. Men fra perioden efter 2.800 f.Kr. blev mændene begravet med særlige stridsøkser, og arkæologer har også fundet mange pile af flint. Fra de første våbens fremkomst blev våbnene stadig mere effektive, og Varberg forklarer, hvordan kampformerne ændrede sig i takt med de nye våben, samt når nye skikke og kulturer vandt frem.

I Bronzealderen kom der for alvor skub i våbenproduktionen, da det nye materiale gav mulighed for helt nye våbentyper, og krigeren trådte ind på den forhistoriske scene med sværdet i hånden. Nu blev krigsførelsen mere organiseret, og konflikterne udviklede sig med tiden til ikke blot at handle om overlevelse, men også om forsvar, erobring, magt og ære – ikke mindst fra slutningen af Jernalderen og i Vikingetiden.

Med sin gennemgang af krigens og krigerens udvikling sætter hun krigen i perspektiv – både som overlevelsesstrategi for den enkelte familie og boplads og for Danmark. Hun viser, hvordan krige og det stærke militær, som blev opbygget i løbet af Jernalderen og ikke mindst Vikingetiden, har formet vores samfund, og hvordan det har været med til at skabe muligheder for de mennesker, der vovede pelsen og søgte forandringer og nye muligheder.

I ”Mennesket har altid vandret – folkevandringer og vendepunkter i historien” fra 2017 formidler Jeanette Varberg i komprimeret form 70.000 års ud- og folkevandringshistorie. Hun begynder på savannen i Afrika og følger menneskets vandringer og erobringer af nye territorier. I alt slår Varberg ned på 14 folkevandringer.

En af de første vandringer, hun omtaler, opstår ved, at mennesket får nye evner. For godt 11.000 år siden fandt folk i Mellemøsten ud af, at de kunne samle frø fra hvede og så dem igen, og det blev starten på en revolution af menneskets levevilkår. Indtil da havde mennesket levet som jægere og samlere, men nu begyndte folk at slå sig ned som bønder og dyrke korn og holde dyr. For cirka 10.000 år siden indvandrede bønder fra Mellemøsten til Europa – og tog evnerne til agerbrug med sig. Omkring år 5.000 f.Kr. ankom de til Nordtyskland, og derfra kom landbruget videre til Danmark.

53042392

Også skandinavernes vandringer i slutningen af Jernalderen og ikke mindst i Vikingetiden bliver omtalt. Blandt andet beskriver hun vikingernes rejser i Nordatlanten mod Færøerne, Island, Grønland og Canada i årene fra 825 til omkring år 1450, hvor klimaforandringer spændte ben for vikingernes nordlige udflytninger til især Grønland. Varberg belyser også europæernes store indvandring til Amerika, der kom i kølvandet på de store opdagelsesrejser i slutningen af 1400-tallet.

Det helt centrale budskab i værket er, at mennesket altid har vandret, og at der er to faktorer, der igennem historien har drevet menneskets vandringer. Nemlig på den ene side oplevelsestrang og eventyrlyst og på den anden side destruktive begivenheder som sult og vold. Og at begge spor er påvirket af klimaet. Varberg bruger på den måde beskrivelserne af de 14 vandringer til at sætte samtidens folkevandringer i perspektiv; vandringer fra krigsplagede lande i Mellemøsten og fra et Afrika plaget af tørke, konflikter og manglende livsmuligheder. Her bliver Varberg politisk og pointerer, at politikere i Vesten ikke tager højde for et vigtigt aspekt i menneskets grundvilkår, når de lægger politiske strategier for migrationsstop – nemlig at mennesker, når vi står over for konflikter og manglende fremtidsmuligheder, bliver utroligt risikovillige (se citat).

Jeanette Varbergs ”Viking. Ran, ild og sværd” fra 2019 er et storværk om de skandinaviske vikinger, der sætter tiden i et nyt lys. Det sker blandt andet ved, at Varberg sammenholder diverse arkæologiske fund med historiske og litterære kilder såsom sagaerne og årbøger fra eksempelvis frankerne. Varberg udvider endvidere tidsperspektivet fra den vanlige tidsangivelse (793-1050) og lader sin fortælling om vikingerne begynde midt i det kaos, som opstod, da Det Vestlige Romerrige brød sammen i 400-tallet. Hendes pointe er, at Vikingetiden kan forstås som et udkomme af den turbulente periode – som den strategi Skandinavien udviklede i kølvandet på sammenbruddet.

I bogen undersøger Varberg, hvad der fik fortidens skandinaver til at drage ud i verden på plyndrings- og sidenhen erobringstogter. Her ser hun på de hjemlige forhold, men peger samtidig på, at vikingetogterne højst sandsynligt var et modsvar til kristendommens udbredelse og ikke mindst truslen fra Karl den Store. Igennem de sidste to-tre årtier af 700-tallet kæmpede Karl den Store med Sakserne (Nordtyskland) om deres rige, og i 800 vandt han den endelige sejr, og Danmark var nu nærmeste nabo til det kristne Frankerrige.

47001234

Varberg beskriver, hvordan den danske konge Godfred i begyndelsen af 800-tallet tog kampen op, og hvordan hans søn Horik I sidenhen regerede Danmark i mere end 40 år i midten af 800-tallet – en utrolig bedrift i en tid, der var en af de mest uroplagede og voldelige i Vesteuropas historie. Horik I formåede at spille det internationale politiske spil og samtidig holde lokale kritikere fra døren, og han holdt kirkens folk hen ved at love dem kirker og dåb og lade Ansgar prædike i Danmark – uden at han selv lod sig døbe. I det hele taget viser Varberg, hvordan både tidens danske konger og de skandinaviske vikinger var gode strateger – såvel på slagmarken som i politiske forhandlinger.

Vikingetiden er hos Varberg ikke blot en tid præget af ran, ild og sværd, men i høj grad også en tid, hvor det danske rige blev grundlagt og konsoliderede sin magt. Samtidig var det en tid, hvor skandinaver rejste ud i verden i stort tal – både som handlende og som vikingehære, der i første omgang plyndrede, men sidenhen ændrede strategi og erobrede land og indgik handelsaftaler.

I ”Urtid” fra 2021 dykker Jeanette Varberg ned i forhistorisk tid og tegner et billede af menneskets udviklingshistorie, fra Homo sapiens opstod for ca. 200.000 år siden og frem til Vikingetidens afslutning. Afsættet er arkæologiske fund, historie samt naturvidenskabelig forskning, og selvom der er mange huller og sprækker i historien, trækker Varberg tråde mellem sporene, så læseren får et nuanceret billede af, hvordan det var at være menneske i urtiden.

Et centralt tema i værket er, hvordan menneskets udvikling hænger tæt sammen med forståelsen og brugen af naturen. I 95 % af menneskets tid på jorden har det levet som jægere og samlere, men for 23.000 år siden fandt nogle kvinder i Mellemøsten ud af at samle frø fra korn og så dem, og det blev startskuddet på en helt ny livsstil - som bønder.

61384081

Hovedfokus i værket er på Danmarks urtid. Det ældste fund af et menneske på dansk jord stammer fra 10.000 år siden. Dengang var naturen rå, klimaet koldt, og størsteparten af Jylland var groet til af skov. Befolkningen var yderst begrænset, og man ernærede sig som jægere og fiskere. Klimaet ændrede sig dog, og agerbruget begyndte for alvor at udvikles for omkring 6000 år siden. I løbet af Jernalderen blev Danmark til. De første landsbyer opstod – måske som et forsvar mod det omgivende samfund. Og en samlet kongemagt afløste efterhånden de mange små kongedømmer i landet.

”Urtid” nuancerer billedet af fortidens kvinder. Gravfund fra Jægerstenalderen viser, at kvinder deltog aktivt i fiskeri og jagt. Varberg forklarer, at arbejdsfordelingen mellem mænd og kvinder sandsynligvis var meget lige, og at alle måtte bidrage på lige fod for at skaffe føde nok. Ansvaret for børnene tilskriver hun fællesskabet. Også i Bronzealderen har de danske kvinder en fremtrædende rolle. Det viser blandt andet fund af en større mængde grave, hvor kvinder er begravet med dolke som et symbol på magt. Måske repræsenterer den, at kvinder kæmpede på slagmarken, at de var præster og foretog ofringer af dyr til guderne, eller at de var del af en særlig magtfuld slægt, der herskede i lokalområdet. At kvinder fungerede som en art præster kender vi i hvert fald fra Vikingetiden, hvor kvinder – såkaldte vølver – blandt andet fungerede som magikere og spåkoner og forestod begravelser.

”Enkernes land” fra 2022 er Jeanette Varbergs første skønlitterære værk, men også her, hvor hun bevæger sig i krimigenren, er afsættet noget af det historiske og arkæologiske tankegods, hun beskæftiger sig med i sine faglitterære værker. Romanen er skrevet i to spor. Det ene foregår i 1883-84 og følger Anders og Marie, der er en fiskefamilie fra den lille vestjyske by Thøtt. En skæbnesvanger aften i november 1893 rammer en tsunami kysten, og 48 fiskere mister livet og lader børn og enker tilbage. Deraf titlen – ’enkernes land’. Anders overlever, men i det lille Indremissionske samfund er der brug for en syndebuk, og den smukke Marie, der evner at læse naturens kræfter, bliver udstødt. Derfor søger den lille familie nye græsgange i det forjættede Amerika.

Romanens andet spor er nutidigt og foregår i november 2022, hvor den 98-årige Fru Jensen fra Thøtt dør en bemærkelsesværdig og stærkt ritualiseret død. Er der tale om selvmord eller mord? Det forsøger den lokale vicepolitiinspektør Peter Iversen at opklare, blandt andet i et samarbejde med arkæolog Nanna Rasmussen.

62972254

Hurtigt viser det sig, at Fru Jensens død hænger sammen med et mord på en kvindelig højesteretsdommer i USA samt på en koptisk præst i Egypten, og endnu et mord lurer i kulissen. Under deres opklaringsarbejde kommer Peter og Nanna til Kairo, Vatikanet og New Orleans og må trække tråde tilbage i historien både til 1893 og til Jesus’ tid – alt imens de bliver klogere på en mystisk religiøs sekt, sig selv og hinanden.

”Enkernes land” er skrevet med en alvidende fortæller, der panorerer frem og tilbage mellem de centrale karakterer, så læserne kommer tæt ind på livet af dem. Den er spækket med beskrivende detaljer og faglig viden samt et sprogligt stærkt drive. Det er en historisk spændingsroman i slægtskab med Dan Browns romaner ”Da Vinci Mysteriet” og ”Engle og dæmoner”, og den har stærke politiske og religionskritiske over- og undertoner. Et helt centralt tema i romanen er kristendommens kvindesyn og en undersøgelse af, hvorfor kvinder blev udskrevet fra religionens centrum. Endvidere tematiseres det forknytte vestjyske miljø, og romanen tegner et billede af Indre Missions strenge dogmatiske holdninger, som trækker skarpe skel mellem de ’rigtigt’ og ’forkert’ troende – de hellige og de vantro.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Enkernes land"

Den historiske spændingsroman ”Frænde – Blodspor” fra 2025 er skrevet i et samarbejde mellem Jeanette Varberg og journalist og forfatter Jens Henrik Jensen. Den er første bind i en thrillerserie, og fortællingen foregår over få uger i år 862 i vikingernes højborg i Lejre. Hovedpersonen er den unge skjald Gunhild Ildtunge, som skal synge og spille til en stor offerfest i kongens hal, men den store blót tager en dramatisk drejning, da en jarlsøn findes dræbt efter nattens udskejelser. Alle pile peger på, at det er Gunhilds elskede bror Eskild, der er gerningsmanden.

140590703

Centralt i romanen er et umage partnerskab mellem Gunhild Ildtunge og Faysal, der er en slave fra Andalus. De to får ni dage til at bevise Eskilds uskyld og må på en hæsblæsende hestefærd på tværs af fortidens Danmark for at opspore den skyldige – med fire sortklædte ryttere i hælene. Igennem deres spirende venskab og meget forskellige syn på verden får læseren åbnet op for deres respektive verdener og bliver klogere både på livet på den Iberiske Halvø og i Danmark. Samtidig giver det et indblik i, hvordan livet var for både høj og lav i vikingernes Danmark.

Romanen tematiserer først og fremmest Vikingetiden og vikingernes skikke og brug, hvor hårdhed og våbenførhed var afgørende for overlevelse – også for en ung kvindelig skjald som Gunhild. Den giver et indblik i, hvordan magten var centreret i datidens Danmark omkring de større byer som Lejre og Aros, og hvor let et magtcentrum kunne tippe – for eksempel på grund af et mord. Forholdet mellem vikingerne og de kristne er også et gennemgående tema. I romanens periferi følger vi den kristne munk Ansgar, der forsøger at gøre danerne kristne, og biskoppen i Køln, der ønsker at fravriste Ansgar bispesædet i Bremen. I det hele taget er der mange karakterer i romanen, der ikke har rent mel i posen, og der er intriger på kryds og tværs mellem høj og lav, kristen og viking.

Romanen er skrevet i et let og ligefremt sprog. Den er formidlet med spændingsromanens drive, og samtidig er fortællingen krydret med viden om et af de mest fascinerende kapitler i Danmarks historie, nemlig Vikingetiden.

Jeanette Varbergs faglitterære værker er levende historieskrivning med en enorm detaljerigdom og sans for dramatik. Hun henter sine informationer fra det stadigt voksende arkæologiske materiale fra ud- og indland og sætter det i forbindelse med oldgamle sagaer og historiske dokumenter som for eksempel kristne årbøger fra Frankerriget eller Britannien. På den måde danner hun forbindelseslinjer i historien og giver nye indsigter i for eksempel Vikingetiden.

Varberg fortæller, at både hendes indre magister (mag.art. i forhistorisk arkæologi) og magiker er i spil, når hun skriver: ”Litteratur og historie er jo beslægtede, sammenvævede størrelser: De forsøger begge at forklare og beskrive verden. Men historikeren – eller arkæologen – er nødt til, modsat forfatteren, at forholde sig til det, vi ved. Og når jeg giver mig ud i mere spekulative rekonstruktioner af begivenheder, vi ikke ved nok om, så skal jeg være utroligt tydelig. Men nogle gange får magikeren altså lov at trumfe.” (Anna Raaby Ravn: Tusindårsperspektivet. Weekendavisen, 2020-01-31).

Senest har magikeren fået lov at skrive sig frem i de skønlitterære værker ”Enkernes land”, der er Jeanette Varbergs debut som krimiforfatter, og ”Frænde – Blodspor”, der er en spændingsroman skrevet i samarbejde med Jens Henrik Jensen. Begge romaner trækker dog også på det arkæologiske og historiske tankegods, som Varberg er rundet af. ”Enkernes land” tager læseren med på en kriminalistisk tour de force, der trækker tråde fra nutidens Vestjylland og helt tilbage til Jesus’ tid, mens ”Frænde – Blodspor” har Vikingetiden i centrum.

Der er tre markante temaer igennem Varbergs forfatterskab, nemlig kultur, køn og klima. Ikke mindst i værkerne ”Fortidens slagmarker”, ”Viking” og ”Urtid” tegner hun et billede af, hvordan kulturen i Danmark har udviklet sig.

Køn er ligeledes et markant og tilbagevendende tema hos Varberg. I ”Viking” fortæller hun blandt andet om højtstående vølver og kvindelige krigere som for eksempel Ladgerd, der kæmpede sammen med den store sagnhelt Regnar Lodbrog. Ligeledes forklarer Varberg, at kvinder kunne drive handel og have arveret til familiegården i Vikingetiden.

Klima er ikke mindst et centralt tema i værket ”Mennesket har altid vandret”, hvor en hovedpointe er, at klimaændringer altid har været en afgørende faktor i menneskets liv og fået folk til at søge efter nye og bedre levesteder.

Jeanette Varberg skriver grundige og lødige populærhistoriske værker, der kaster nyt lys på fortiden og giver en bedre forståelse af samfundets struktur igennem historien, og hvordan fortidens mennesker levede. En anden forfatter, der dykker lige så grundigt ned i fortiden – blot med fokus på romerne – er den engelske professor og forfatter Mary Beard. I det populærhistoriske værk ”SPQR” tegner hun et indgående billede af, hvordan det romerske imperium opstod og udviklede sig, alt imens hun har blik for, hvordan romerne levede, og selvom det er et digert historisk værk, bliver det fortalt let og levende som hos Varberg.

En anden faglitterær forfatter, der er værd at drage paralleller til, om end temaet er oldtidens Egypten, er den franske egyptolog og forfatter Christian Jacq, der både har skrevet romaner og faglitteratur herom.

For alle de læsere, der er blevet hooked på mere viden om vikingerne, kan det også være relevant at stifte bekendtskab med den svenske professor i historie ved Yale Universitet og forfatter Anders Winroth. I værket ”The Age of the Vikings” tegner han ligesom Varberg et billede af Vikingetiden, som er langt bredere end det gængse om hærgende og plyndrende folk. Begge tegner et billede af vikingerne som dygtige handelsfolk og strateger, og Winroth viser endvidere, hvordan vikingernes kunst, litteratur og religion udviklede sig markant anderledes end i resten af Europa.

Nævnes skal også professor i arkæometri og forfatter Karin Margarita Frei, der igennem sin forskning afslørede, at Egtvedpigen slet ikke var dansk. Det er der kommet det populærhistoriske værk ”Egtvedpigens rejse” ud af. Fælles for Frei og Varberg står, at de udvider vores forståelse af bronzealdermennesket. Hos Varberg undrer man sig gang på gang over, hvor flytbare mennesker har været igennem historien, når det har drejet sig om at finde bedre bosteder eller deltage i krige og kampe. For eksempel kan man læse i ”Fortidens slagmarker”, at danskere deltog som lejesoldater for Romerriget og vandrede det halve Europa igennem for at deltage på slagmarken.

Sidst, men ikke mindst, kan læsere, der drømmer om at dykke ned i flere skønlitterære værker om vikingernes verden, kaste sig over Susanne Clod Pedersens Arnulf-saga, Lasse Holms historiske krimitrilogi ”Lodbrogsønnernes hævn” – eller hvad med den første rigtige vikingeroman ”Røde orm” af Frans G. Bengtsson!

Forfatterweb er den saglige og faglige gennemgang af forfatterskaberne. På vores søstersite Læsekompas er det læseoplevelsen, som er i fokus.

Brug Læsekompas for at åbne op for den læseoplevelse, bogen byder på. Hvilken stemning er der i bogen, hvilke miljøer foregår den i, hvad er fortælletempoet og hvor lang er bogen?

Lav og del lister over læste bøger, bøger du vil læse, yndlingsbøger osv.

Find andre bøger, der minder om bogen, og gå på opdagelse i, hvordan bøgerne er forbundet.

Besøg Læsekompas her. Log ind med dit biblioteks-login for at låne bøgerne direkte i Læsekompas.