Keld Conradsen

Keld Conradsen blev født i landsbyen Kværs i det sydøstlige Sønderjylland d. 22. november 1963, samme dag som John F. Kennedy blev skudt. Han er vokset op i Sønderjylland med sin far, der var skolelærer i landsbyen, sin mor, der først var hjemmegående og senere underviser, og to søstre, en ældre og en yngre. Hans mor er fra Tyskland og hans far oprindeligt fra det tyske mindretal, og om det fortæller Keld Conradsen: ”Det mest naturlige ville sikkert have været, hvis vi var kommet i tysk skole. Men vores forældre valgte den danske, for at undgå mindretallenes evige splittelse, tror jeg nok. Til gengæld var hele min familie tysk, et utal af onkler, tanter, fætre og kusiner.” (Interview med Forfatterweb, januar 2023). Han er med egne ord ”vokset op med det ene ben i Tyskland”, hvilket han også berører i sit forfatterskab, og han anser det for en stor gave at få et ekstra sprog foræret og en ekstra kultur. Den dobbeltkulturelle baggrund gør, at han føler sig som både indvandrer og dansker, fortæller han i et interview med Weekendavisen og uddyber: ”.. det er en meget mærkelig fornemmelse, som man godt kan blive lidt ensom af. Alle opfatter mig som dansk. Der er faktisk ingen, der køber, at der er en del af mig, som hører hjemme i en anden kultur. Men min baggrund betyder, at jeg helt automatisk har en lidt anden vinkel på tingene. Jeg ser danske forhold udefra.« (Tine Bendixen: Sex og sukkulenter. Weekendavisen, 2011-06-24).

Udover at skrive ud fra sin erfaring som dobbeltkulturel, bruger Keld Conradsen også løs af sit øvrige liv i sine bøger og mener, at det gør skriveprocessen nemmere. For eksempel har han sejlererfaring til fælles med Arvid i ”Byen og havet”: »Som ung sejlede jeg over Atlanterhavet og fik på den rejse en masse oplevelser, som har hjulpet mig med at skrive om at sejle. Ligesom Arvid har jeg sejlet rundt om jorden og været alene på oceanet,« fortæller han i et interview med Bogmagasinet. (Anna Cecilia Halberg Beckmann: Undergrundens skjulte bevægelser. Bogmagasinet, november 2022).

Keld Conradsen har læst geologi på Aarhus Universitet, hvorfra han blev ph.d. i 1994. Da han senere fik fast arbejde og ”savnede impulser”, begyndte han at læse filosofi på universitetet samtidig med, at han skrev. Han fik en bachelorgrad i 2005 og har siden haft et dobbelt arbejdsliv, hvor han skriver halvdelen af tiden og underviser den anden halvdel. Den konstellation har efter hans eget udsagn flere fordele: ”Det holder blandt andet den ensomhed fra døren, der er forfatterlivets skyggeside.” (Interview med Forfatterweb, januar 2023).

Siden Keld Conradsen i 2003 debuterede med romanen ”Småfisk og guldmakreller” er det blevet til syv romaner, hvoraf den seneste, ”Byen og havet” fra 2022, blev nomineret til DR Romanprisen i 2023. Adspurgt om, hvorfor han er blevet forfatter, fortæller han: ”Det er fedt at skrive, simpelthen, og sådan har det altid været. Det er en følelse af at skabe noget, en følelse af at lege med sproget og af at være til stede.” (Interview med Forfatterweb, januar 2023).

Forfatteren, der siden 1986 har boet i Aarhus, har udover sit skønlitterære virke undervist i videnskabsteori på Syddansk Universitet og arbejdet som videnskabsjournalist.

En midaldrende freelancejournalist vender i forbindelse med sin mors død hjem til sin barndomsby Sønderborg for at deltage i begravelsen og rydde op i hendes ting sammen med sin bror Kurt. Det er anslaget i Keld Conradsens roman ”Stemte s’er” fra 2009. Den navnløse jeg-fortæller har efter en årrække rundt i verden bosat sig i Lissabon, hvorfra han skriver journalistik. Som ganske ung og nyuddannet journalist flyttede han til Brasilien for at være Politikens udsendte medarbejder, og trangen til eventyr holdt ham udenlands. Eller måske rettere: trangen til ikke at vende tilbage til Sønderborg var for stor. Han er måske flygtet fra sit liv og sin fortid, ganske frivilligt.

27866069

Det står i modsætning til hans tyske mors historie, som han dykker ned i, da han og Kurt åbner de to kufferter på loftet, som deres far ikke vil vide af. Fortælleren sniger stilehæfterne med moderens dagbogsnotater fra krigens sidste år med hjem under trøjen, og læsningen bliver en rejse ind i krigens mørke og i moderens dybeste hemmeligheder. Hun flygtede som 15-årig til Danmark, uvidende om sine forældres skæbne og helt alene i verden. Da krigen sluttede, gik dens uhyrlige rædsler op for den ellers så tyskertro teenager i et omfang, så hun for evigt måtte vende ryggen til Tyskland og alt tysk. Hun overgav sig fuldt til Danmark, men lukkede aldrig op for sin historie.

”Stemte s’er” fortæller detaljerigt om at være flygtning i Tyskland under krigen og i Danmark efter krigen og om at insistere på at blive dansker. Der er perspektiver til nutidig dansk flygtningepolitik og en indignation i forhold til at behandle mennesker uværdigt. Conradsen skildrer nuanceret både moderens blik som naiv ung pige og som ældre kvinde, der har set for meget gennem livet. Samtidig viser han den generationskløft, der kan hindre en mor-barn-relation i at folde sig ud, når den ældre generation holder på formerne og følelserne i stedet for at give fortiden videre. Med udgangspunkt i to væsensforskellige skæbner tematiserer romanen tilhørsforhold, hjemstavn og hvorvidt man kan flygte fra sin egen historie.

Zaina og Danny er begge 29 år og vokset op i Aarhus Vest. En aften i København mødes de i en herskabslejlighed på Østerbro, hvor de er til det første, sitrende møde i ”Den Sanselige Klub”, der er initieret af den aldrende og stenrige Elisabeth. Keld Conradsen væver i ”Centrifugen” fra 2017 umage skæbner sammen til et kludetæppe af social kontrol, flugtstrategier og spirende kærlighed.

Elisabeth har under pseudonym udgivet tre succesfulde romaner, hvilket har sikret hende rigdom og frihed. Hun voksede op hos en fattig, enlig mor, flyttede ud i verden, fik en datter i New York og rejste tilbage til Danmark, hvor hun nu mangler materiale til en fjerde bog. Derfor stifter hun Den Sanselige Klub for at komme tæt på almindelige mennesker og studere lighed i praksis. Hvornår indtræder hierarkier og fordomme i sociale sammenhænge, og hvor mange slags ulighed findes der, er nogle af hendes nysgerrighedspunkter.

52869285

Zaina er flygtet fra sin pakistanske familie, der lever regelbundet og konservativt. Fra sin lejlighed på Nørrebro lever hun et frit liv med skiftende jobs og mænd og en insisteren på at holde følelser ud i strakt arm. Danny er vokset op med en alkoholiseret mor og har tidligt lært at læse andre mennesker og i øvrigt klare sig selv. Han er flygtet fra sin grænseoverskridende mor og bor i en etværelses lejlighed i Farum, hvorfra han passer sine to rengøringsjobs. Da han og Zaina kommer på sporet af Elisabeths hemmelige forfatterkarriere, får de dollartegn i øjnene og en trang til at hævne sig på de rige.

I ”Centrifugen”s nutidsspor følger vi Zaina, Danny, Elisabeth og møderne i Den Sanselige Klub, og i tilbageblik er vi med i Zainas opvækst, Dannys barndom og med Elisabeth rundt i verden. Plottet tykner til mod slutningen, så romanen får et spændingselement.

I og med de meget forskellige livstråde får læseren nuancerede indblik i de strukturer, der for eksempel gør sig gældende i en pakistansk familie i forhold til religion, køn, ægteskab, normer og ære – og ikke mindst hvor svært det er at få lov til at føle sig dansk, når man har udenlandsk baggrund. Og lille Dannys erfaringer med at navigere i et alkoholikerhjem og institutioner, der ikke ser svigtet, er hjerteskærende og rammende. Elisabeths refleksioner over at være kvinde i en mandsdomineret verden fylder i hendes værker og i ”Centrifugen”, der også hylder den fri kvindelige seksualitet og behovet for sanselighed i en digitaliseret verden.

I 2022 udgav Keld Conradsen den geologiske videnskabsroman ”Byen og havet”, der har den enlige geolog og jeg-fortæller som en sindig hovedperson i et vidtforgrenet plot, der breder sig over nedslag i 1960’erne, 1980’erne og romanens aktuelle nutid, og som med sine geologiske perspektiver rækker millioner af år tilbage i tiden.

Som ung flyttede fortælleren til Aarhus for at studere geologi, og han mødte den arkitekturstuderende Arvid, der var lidt af en enspænder, boede i en rødmalet sejlbåd i havnen og kun tegnede huse uden vægge.

De to udviklede et venskab, der sluttede brat, da Arvid i ly af natten stak til søs i sin båd, efterladende en overrasket ven, en gravid kæreste og en forbitret tante, som skal vise sig at blive central i romanen. Hun passede Arvid, da hans mor, den geologstuderende Jenny, tog sit eget liv, da Arvid var fire år.

62937173

Tante Elsebeth overdrager nu en papkasse med Jennys efterladte papirer til fortælleren for at få lukket den gedulgte sag om Arvids opvækst, Jennys selvmord og ikke mindst hendes geologiske opdagelser, som måske var dem, der fik hende til at forlade verden. Hun havde opdaget en sammenhæng mellem askelagene i moleret på Fur og kontinentalpladeteorien, som i 1960’erne stadig ikke var en anerkendt teori. Jenny mødte modstand på instituttet og hos den egenrådige lektor Larsen, som af både faglige og personlige årsager afviste hende brutalt.

Med nedslag i tre perioders tidstypiske diskussioner, kulturpræferencer og verdenssyn bringer Conradsen i ”Byen og havet” tiderne tættere på hinanden. Geologiens tidsperspektiv er svimlende i forhold til et lille liv, men sætter samtidig ens tid på jorden i relief. Hvordan forvalter vi bedst de tildelte dage og år – og hvem er vi forpligtede på undervejs andre end os selv, synes romanen at spørge. Der er geologi for alle pengene, kærlighed, udlængsel og stille aftener på et blikstille Kattegat i denne fermt konstruerede fortælling om at vælge sin vej i livet, om at vælge byen eller havet.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger der minder om "Byen og havet"

Gennem sit støt voksende forfatterskab har Keld Conradsen udviklet sin smag for plotrige romaner med en snert af samfundskritik. Uden decideret at udvikle sig til kriminalromaner har hans bøger ofte noget, der skal opklares eller afdækkes – om det er hemmelige identiteter, årsager til flugt eller relationelle forviklinger.

Et tema, han udforsker i meget forskellige rammer, er mennesker på flugt. I ”Stemte s’er” helt konkret som krigsflygtning, i ”Centrifugen” flugt fra usunde opvækstvilkår og i ”Byen og havet” flugt fra en overvældende sorg. Conradsens karakterer har det med at stikke af fra det liv, der tynger dem, og interessen hos romanforfatteren ligger i at finde årsagerne til flugten og måske tegne en ny retning for karaktererne. Hjemstavn og tilhørsforhold bliver i forlængelse heraf også et underliggende tema, både kulturelt, nationalt og religiøst.

En nysgerrighed for menneskelige relationer fylder også meget i forfatterskabet, ikke mindst komplekse og sorgfulde forhold mellem mødre og sønner. I de forskelligartede værker møder vi både overklassen og underklassen med psykologisk nuancerede skildringer af for eksempel det svigt et barn af en alkoholiseret forælder er ude for. Også ulighed og fordomme mellem klasser og nationaliteter er et genkommende tema.

I et mere verdensvendt perspektiv rummer Conradsens bøger interesse for verden på flere niveauer. Der er et aktuelt samfundskritisk spor med henvisninger til dansk politik og samfundsindretning, der er et historisk spor med fortællinger fra Anden Verdenskrig, og der er et geologisk spor med tråde millioner af år tilbage i tid. På den måde bliver det lille menneskeliv sat i relief og de psykologiske udfordringer ophøjet til at være universelle. Om det samfundskritiske sagde Keld Conradsen i forbindelse med udgivelsen af ”Angus McFinneys fatale forstyrrelser” i 2011: ”Min motivation er at være undersøgende og kritisk og at lave om på verden. Det tror jeg ikke, man gør så meget med en Stieg Larsson. En god del af det, jeg har skrevet, er i en vis forstand lidt samfundskritisk. Det er et forfærdeligt slidt ord, men lige nu kan jeg ikke finde et andet. Jeg skriver på indignation: Det er for GALT det her, så ARGHHH, jeg må have det ud!” (Tine Bendixen: Sex og sukkulenter. Weekendavisen, 2011-06-24).

Keld Conradsen skriver med en forkærlighed for plotdrevne romaner og samfundskritik. I et interview i Weekendavisen nævner han Hans Scherfig som en inspiration for den praksis: ”Jeg ved godt, Scherfig levede i en anden tid og var kommunist, men skidt nu med det. Jeg kan lide den måde, han arbejder på. Det er lidt den samme måde, jeg selv skriver på. Han indfører et plot, som skubber historien fremad, men hans ærinde er i virkeligheden at kritisere noget. Mit yndlingsplot i dansk litteratur er Den forsvundne fuldmægtig. Det er simpelthen genialt. Den her embedsmand har levet et bedsteborgerliv, men stikker af, da han pludselig får chancen, og ender med at erklære sig skyldig i et mord, fordi han i mellemtiden har fundet ud af, at lige præcis fængselsliv passer allerbedst til ham. Deri ligger en BIDENDE kritik af borgerskabet.” (Tine Bendixen: Sex og sukkulenter. Weekendavisen, 2011-06-24).

Den måde, ”Byen og verden” er bygget op om et videnskabeligt plot, minder om andre videnskabskrimier. Ikke at der bliver begået mord hos Conradsen, men et selvmord og en flugt ud på de syv have rummer alligevel gåder nok til det inciterende opklaringsarbejde. En forfatter som Sissel-Jo Gazan har i flere af sine bøger også et videnskabskriminalistisk anstrøg og samme indgående kendskab til et naturfagligt område, for eksempel i ”Dinosaurens fjer” fra 2008 og ”Svalens graf” fra 2013. Kærlighed og kendskab til Aarhus i 1980’erne deler hun også med Conradsen i sin roman ”Blækhat” fra 2017.

Selv siger Keld Conradsen om sin litterære inspiration: ”Jeg kan bedst lide litteratur, som åbner verden og rækker ud over det nære, og som ikke er for form-fikseret. Der må gerne være noget på spil, som ikke kun angår den enkelte. Jeg kunne nævne en forfatter som finske Kjell Westö, der fik Nordisk Råds litteraturpris for nogle år siden. I Dansk litteratur sætter jeg pris på Hans Scherfig på trods af hans kommunisme. Doris Lessing var også en interessant forfatter. Og så holder jeg meget af humoristiske romaner, Erlend Loe for eksempel, når han er bedst.” (Interview med Forfatterweb, januar 2023).