Elias Sadaq

Elias Sadaq blev født 5. februar 1994 i Aarhus som søn af en dansk mor og en marokkansk far. Han voksede op med tre søskende i et alment boligbyggeri i Toveshøj i Aarhus V, og om opvæksten har han fortalt: ”Jeg tror, at grunden til jeg kan være grænseoverskridende er, fordi jeg er vokset op i et hjem med så mange grænser. Mine storesøstre kaldte mig ofte for provokerende. Dengang anså jeg det som en dårlig ting. Det gør jeg ikke længere.” (www.eliassadaq.com/blok).

Efter folkeskolen og gymnasiet havde han forskellige jobs og var frivillig værnepligtig hos ingeniørregimentet i Skive i fire måneder, og derefter flyttede han kortvarigt hjem til sin far, men blev efter et skænderi med ham midlertidigt hjemløs. I 2017 begyndte Elias Sadaq at læse Mellemøststudier på Københavns Universitet pga. sin interesse for arabisk og religion, og året efter mødte han og blev ven med digteren Amina Elmi.

I 2019 blev studierne udvidet med Religionsvidenskab på Københavns Universitet, og samtidig udgav Elias Sadaq sin første digtsamling, ”Gadestreger”, på sit eget (digitale) forlag, Forlaget Gadefilosofi. Digtene blev til i de rastløse år efter gymnasiet. Under sin studietid var Elias Sadaq et semester på egyptiske Alexandria University, hvor han fordybede sig i arabisk sprog og litteratur, men efter han blev hyret af Folketeatret til at skrive og opføre en teatermonolog i 2020, blev interessen for teaterkunsten for alvor vakt, og i 2022 droppede han endegyldigt universitetsstudierne til fordel for Scenekunstskolen. Monologen ”Den unge Elias’ lidelser” blev fremført som digital forestilling på Folketeatret i 2021 og blev samme år til en bogudgivelse med ekstra digte på forlaget Det Poetiske Bureau. På Scenekunstskolen har Elias Sadaq skrevet og instrueret blandt andre forestillingen ”Fremmedlegionen”, og samtidig med dramatikerstudierne skrev han digtsamlingen ”Djinn” på opfordring fra en redaktør på Gyldendal, der havde hørt Elias Sadaqs oplæsning af et digt til Zakiya Ajmis udgivelsesreception. Digtsamlingen udkom i 2024 og blev Elias Sadaqs gennembrud i den brede offentlighed.

Efter at have debuteret som digter med den tværmedielle digitale digtsamling ”Gadestreger” (2019), der kan høres som lydbog på musikstreamingtjenester, debuterede Elias Sadaq som dramatiker i 2021 med monologen ”Den unge Elias’ lidelser”. Monologen blev skrevet og fremført på opfordring fra Folketeatret og kunne streames under Covid19-nedlukningen, og bogudgaven af stykket er en bearbejdet udgave af den forestilling.

”Den unge Elias’ lidelser” rummer to akter samt et efterord af Amina Elmi. De to akter består af i alt fem monologer, og derudover er der tre tekster, der hedder ’samtaler med selvmordet’, og seks andre tekststykker, der især tematiserer en stormende forelskelse. Titlen låner sin formulering fra den klassiske roman ”Die Leiden des jungen Werthers” (”Den unge Werthers lidelser”, 1774) af den tyske romantiske forfatter Johann Wolfgang von Goethe.

39518023

Goethes kanoniserede brevroman handler om manden Werther, der er ulykkeligt og altoverskyggende forelsket i kvinden Lotte og som ender med at begå selvmord af den grund, og også Elias Sadaq beskæftiger sig indgående med selvmordet som en mulighed for udfrielse. Digtet ”Sult”, der indleder ”Den unge Elias’ lidelser”, starter således: ”Hvordan fortæller man hele verden, at man drømmer om at tage livet af sig selv?” (s. 11), og generelt er teksten præget af en ligefrem henvendelse til og mange spørgsmål til en lytter, der i nogle afsnit er selvmordet i sig selv.

I bogform ligner store dele af ”Den unge Elias’ lidelser” fortællende (knæk)prosadigte, og visse steder er der lydlige rim i sætningernes sidste ord, der giver tekster præg af spoken word. I digtet ”Sult” er det bl.a. sætningerne ”(…) Jeg var 19 år, da jeg blev forelsket/ Men det var i en mand./ Jeg mistede min forstand. (…)” og senere: ”(…) Nøgne mænd, byture til klokken fem./ Undertøj fra Calvin Klein./ Tatoveringer med stjernetegn(…)” (s. 15-16).

Bogen er kronologisk opbygget med afstikkere undervejs, og man følger det talende jeg fra omtrent 12 år, til jeget indtager det københavnske natteliv som voksen mand.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Den unge Elias' lidelser"

Elias Sadaq slog igennem i den bredere offentlighed med ”Djinn”, der udkom i foråret 2024. Digtsamlingen handler om et jeg, der forsøger at forene to størrelser, der på overfladen forekommer uforenelige – nemlig det at være praktiserende muslim og samtidig homoseksuel. Samlingens 71 digte er ordnet kronologisk, og det første er en erindring, fra da digterjeget er 12 år. Nogle af dem – eksempelvis ’Kærlighedsbesværgelse’, hvor digterjegets farmor Amina(h) giver tips til ritualer, der skal hjælpe kærlighed på vej – er en serie med flere digte, der har samme titel med fortløbende nummerrække.

Ordet ’djinn’ er betegnelsen for en ånd i islam eller arabisk kultur, og det staves med to arabiske rodbogstaver, der betyder hhv. himmel og helvede og optræder på bogens forside. De eksisterer i et slags religiøst hierarki med engle-mennesker-djinner, og i Elias Sadaqs digtsamling er den formskiftende djinn-figur et flydende queer ikon, der repræsenterer de marginaliserede i samfundet.

138012476

Et af de sidste digte i bogen hedder ”Ruqya”, og det er navnet på et ritual, man udfører, når man uddriver en djinn. I digtet er det fuldmåne, og jeget oplever en form for djævleuddrivelse, hvor han vender det hvide ud ad øjnene, og en stemme lyder gennem en højttaler: ”Hvem er din Gud” (s. 80). Digtets konklusion kommer straks herefter med ordet ’majnun’, der betyder ’skør’ på dansk og betegner digterjegets far – for det er nemlig skørt, at to menneskers kærlighed bliver anset som noget forbudt. Sidste linje lyder stærkt: ”(…) jeg leder stadig bønnen” (s. 80).

Sproget i ”Djinn” beskriver Elias Sadaq selv som ’beskidt’ i et podcastinterview med Molly Balsby, og det vrimler da også med bandeord og eksplicitte beskrivelser af sex i digtsamlingen. Selv forklarer Elias Sadaq sit sprogvalg med, at det netop er i det beskidte sprog, at djinnerne trives, og djinnerne rummer selv en stærk erotisk energi, der mimes i det sproglige udtryk. Udover dansk rummer bogen mange arabiske og engelske udtryk, og de fortællende sætninger ligner knækprosa i et dagligdagssprog.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Djinn"

Den danske digter F.P Jac har engang sagt: ”Det tætteste, man kommer lyrikken, er dialogen eller replikken” (Ukendt forfatter: Digterens alt andet end forsømte forår. Jyllands-Posten, 1998-06-30), og Elias Sadaqs dramatik og digte ligner da også hinanden. Forfatteren skriver med afslappet mundtlighed og på baggrund af sit eget liv, og temaer som homoseksualitet, tro, seksualitet, islam, spiritualitet, klasseskel og vold går igen i både dramatik og digtning. ”Djinn”, som Elias Sadaq selv har beskrevet som en smuk bog med et grimt indhold, italesætter social kontrol, misbrug og vold, og med ”Djinn” skrev Elias Sadaq sit mest personlige værk indtil videre. På trods af, at han selv tøver med at kalde bogen for autobiografisk, da digtene er en kunstnerisk bearbejdelse af hans personlige erfaringer, så afspejler digtenes jeg i høj grad hans eget liv, og ligesom digterjeget i bogen har Elias Sadaq ikke længere kontakt til sin far. Digtet ”Teen Dream” beskriver livet for digteren selv i de rodløse år efter gymnasiet.

Dramaturgiens formelle udtryk har også smittet af på opbygningen af ”Djinn”, og de fleste af samlingens digte kan beskrives som en scene med handling, karakterer og dialog her og der.

Elias Sadaqs familiære og uddannelsesmæssige baggrund i arabisk kultur og kulturstudier ses direkte i hans mange referencer til bl.a. arabiske sagn og myter. I ”Djinn” hedder digterjegets forældre Layla og Maynun, som er navnene på et berømt par fra et arabisk sagn fra 600-tallet om Qays, der er dybt forelsket i kvinde Layla, der også elsker ham, men da Layla giftes væk til anden side, mister Qays forstanden og bliver til ’Majnun’, der kan oversættes til ‘den gale’. Tematikken med at blive skør af forelskelse rummer også ”Den unge Elias’ lidelser” med sin titelreference til Goethes berømte værk, men derudover optræder psykisk sygdom oftest som ubehandlet depression i Elias Sadaqs bøger. Som forfatteren skriver i digtet ”Staden”: ”Ægte perkere går ikke til psykolog/ de går på staden/ så jeg går på staden igen/ køber to joints og en flaske gin/ jeg har ikke en depression/ jeg har en djinn”. (”Djinn”, s. 67).

I den offentlige modtagelse af ”Djinn” sammenlignede mange anmeldere Elias Sadaq med den afdøde digter Yahya Hassan. Formentlig – og delvist – grundet den aarhusianske baggrund i Gellerup og den udtalte indignation, der findes i de ofte energiske digte. Udsigelsen hos dem begge ligner monologer og genfortællinger af et handlingsforløb, men Elias Sadaq tager monologformen et skridt videre og arbejder også med dramaturgi og iscenesættelsen gennem sit virke som dramatiker. Elias Sadaq har også sit fokus på rytme til fælles med Yahya Hassan, og det fokus deler de med utallige andre digtere, deriblandt Jørgen Leth, Dan Turèll og Claus Høxbroe.

Med udgivelsen af ”Djinn” foretages der et skridt i retning af en mere udpenslet og detaljeret beskrivelse af bl.a. seksuelle møder. Hvor kærligheden i ”Den unge Elias’ lidelser” er præget af romantik, forelskelse, længsel og en prøvende tilgang til det københavnske natteliv for LGBTQ-mennesker, emmer ”Djinn” af udpenslede sexmøder, ofte med mere eller mindre fremmede mennesker og ofte med en vis grad af voldsomhed.

I den forstand ligner Elias Sadaqs tekster dem af eksempelvis Tomas Lagermand Lundme og Niels Henning Falk Jensby. Tomas Lagermand Lundme er især kendt for sine autofiktive tekster om selvskade, spiseforstyrrelse, hatecrimes og seksualitet, og genremæssigt bevæger han sig over bl.a. ungdomsbøger til digte og dramatik. Både Elias Sadaq og Tomas Lagermand Lundme har givet udtryk for, at de selv begyndte at skrive bøger, fordi de manglede bøger om at være ligesom dem. Niels Henning Falk Jensby er især kendt for den stærkt erotiske roman ”Techno”, der modtog Bogforums Debutantpris i 2016, og som følger en ung rastløs mand, der begiver sig rundt i en række eksperimenterende københavnske (sex)miljøer præget af dominans. Begge forfattere har beskæftiget sig med seksuel vold, diskrimination og hatecrime, og det samme gør Elias Sadaq, bl.a. i digtet ”Hatecrime” og ”Transit” fra samlingen ”Djinn”.