portræt af Jesper Wung-Sung
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Jesper Wung-Sung

cand.mag. Andreas Tonnesen, 2010-2024 og november 2025.
Top image group
portræt af Jesper Wung-Sung
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Jesper Wung-Sung må høre til blandt Danmarks mest produktive forfattere. Forfatterskabet omfatter efterhånden en lang række af novellesamlinger og romaner samt adskillige børne- og ungdomsbøger. Fælles for de mange og forskelligartede bøger er fortælleglæden, en humor og fintfølende realisme. Med et særligt sprogligt gehør og stor indlevelse bringer han læseren tæt på det menneskelige drama, senest i sine to romaner ”Hans Christian” (2024) og ”Ungdomsforsøg” (2025) om den unge H.C. Andersen.

 

140467561

 

Blå bog

Født: 23. maj, 1971 på Ærø.

Uddannelse: Student fra Svendborg Gymnasium i 1992. Uafsluttede studier ved Københavns Universitet i Litteraturvidenskab, Engelsk og Dansk.

Debut: To ryk og en aflevering, 1998. Novellesamling. 

Litteraturpriser: Bogforums Debutantpris, 1998. Kulturministeriets børnebogspris, 2010. De Gyldne Laurbær, 2018. Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger, 2019. Silas Prisen, 2019. Søren Gyldendal Børnebogsprisen, 2022. Drachmannlegatet, 2022.

Seneste udgivelse: Ungdomsforsøg. Politiken, 2025. 

Inspiration: Bent Vinn Nielsen

 

 

Videoklip
Forfatterweb besøgte Jesper Wung-Sung for at tale med ham om romanen "Hans Christian", marts 2024. 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Han er ikke længere til stede. Han er derhjemme ved lærredet. Hvad har han gjort forkert? Ida føler sig forkert, og hun bedrager ikke længere sig selv. Ægteparret Hammershøi smiler artigt og forpint, men det er ikke fordi de er to alen ud af ét stykke. Forskellen er, at hun ønsker at være et andet sted, mens Vilhelm er et andet sted.”
”Kvinde set fra ryggen”, s. 284.

Jesper Wung-Sung er født på Ærø i 1971 og opvokset i byen Marstal. Det er en kinesisk oldefar, der gemmer sig bag det iørefaldende efternavn Wung-Sung. Oldefaderen kom til Danmark som en del af Tivolis store Kina-udstilling i 1902, hvor han mødte en dansk pige og stiftede familie. Men trods forfatterens eksotiske og fremmedartede aner er det dog primært det danske og mere specifikt forfatterens hjemstavn, der danner den egentlige horisont for store dele af forfatterskabet.

Efter Jesper Wung-Sung blev student fra Svendborg gymnasium i 1992, tog han til København, slog sig ned på Vesterbro og gik i gang med at studere ved Københavns Universitet. Hele tre uddannelser blev det til – engelsk, dansk og litteraturvidenskab – men ingen blev dog fuldført. Og Wung-Sung har med sine rødder solidt plantet i fødeegnen fastholdt en udenforståendes blik på storbyen og på det universitære og litterære etablissement. På spørgsmålet om hvilken bog man absolut bør undgå, har Wung-Sung repliceret på følgende, meget sigende facon: “Enhver linje forfattet af Walter Benjamin. Selv om jeg jævnligt falder på knæ og takker manden. Han var stærkt medvirkende til, at det i tide lykkedes mig at undslippe humorforladthedens epicenter: Institut for Litteraturvidenskab, Københavns Universitet.” (Michael Jannerup Andersen: Fem spørgsmål til forfatteren. Interview i Jyllands-Posten, 2006-03-11).

Siden debuten i 1998 har Jesper Wung-Sung med både noveller og romaner, og som forfatter for både for børn, unge og voksne, mødt stor ros fra en bred skare af anmeldere. Han er også blevet tildelt en lang række priser og udmærkelser, blandt andre De Gyldne Laurbær i 2018 for romanen ”Den anden gren”. Jesper Wung-Sung har siden 1998 arbejdet som forfatter. Han bor i dag i Svendborg med sin hustru og deres to sønner.

Aktuelt værk: Ungdomsforsøg

”Jeg følte stærkt, at verden var mit hjem, og jeg skulle – jeg måtte – tumle mig i hjemmet. Jeg fyldtes fra top til tå af en varme i efterårskøligheden. Hvad måtte det ikke kunne bringe af sprog og sol! Hvem ved? Tonerne af applaus på andre sprog!”
”Ungdomsforsøg”, s. 345.

Efter de tre første akter om den sære fattigdreng fra Odense i bogen Hans Christian fra 2024 serverer Wung-Sung de sidste tre akter for sine læsere med bogen "Ungdomsforsøg" i 2025. Romanen tager tråden op, hvor den første slap. Den unge hovedperson med hovedet fuldt af fantasier er landet i København og med en urealistisk forestilling om at erobre verden som den nye stjerne ved Det Kongelige Teater.

140467561

Vi hører i denne del af romanen om de første møder med Bakkehusets kulturelle inderkreds – Rahbek-parret, H.C. Ørsted og Adam Oehlenschlæger, i hvis datter Andersen planlægger at forelske sig – mest af alt som et kikset og komisk karrieretræk.

Begunstiget af sin velynder – Hr. Etatsråd Jonas Collin – tildeles Andersen et stipendium, der giver mulighed for egentlig skolegang. Latinskolen i Slagelse bliver derfor næste stop. Årene i Slagelse præges af den sadistiske rektor Meisling og hans forkvaklede kone. De er begge utilregnelige og udnytter den unge Andersen og det stipendium, han har med sig. Besøgene hos digteren B.S. Ingemann i Sorø står som et sjældent frirum i den ellers svære (og for læseren til tider komiske) kamp for at være en pligtopfyldende studerende, der ikke giver efter for de digteriske tilbøjeligheder.

Andersen slipper til sidst ud af kløerne på det udbyttende par. Han vender tilbage til København og får hul på forfattergerningen. Vi hører om tilblivelsen af ungdomsværket Fodreisen og den tidligste dramatekst.

Sidste akt i romanen har Andersens uforløste forelskelse i Riborg Voigt som sit omdrejningspunkt. Der er gensidig fascination og tiltrækning, men også en allerede indgået forlovelse til anden side. Så da Andersen endelig toner rent flag og annoncerer sin kærlighed, afvises frieriet. Den unge mands verden ramler. Her synes kun en vej frem, kun én måde at samle verden igen – nemlig livet som kunstnerisk skabende.

På den måde bliver romanen historien om den kunstneriske sublimering. Hvordan den unge Andersen evner at opløfte og transformere den virkelige verdens råhed, modstand og fiasko til historien om egen genialitet og udvalgt skæbne. Det er en stædig evne eller natur, der rummer mere end  bare en snert af fornægtelse og verdensfjernhed. Og det kaster et vekslende tragikomisk skær over den unge Andersens situation og ageren.

Romanens styrke består i høj grad af dens sproglige ekvilibrisme. Ordkunstneren Andersen bliver levende og legende grebet af ordkunstneren Wung-Sung. Det kaster et væld af sjove vendinger, sammensætninger og allitterationer af sig, såsom ”suksindigheden” ”fartførisk” ”over stok og stavelser”, ”hovedet fuldt at fremtidsfluer” eller ”nattenådigt”.