m bregendahl
Foto: Ukendt / Scanpix

Marie Bregendahl

stud.mag. Ida Dybdahl, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Top image group
m bregendahl
Foto: Ukendt / Scanpix
Main image
Bregendahl, Marie
Foto: Gladiator

Indledning

Marie Bregendahl kunne som få skildre det landlige hverdagslivs sorger og lykkestunder med en blanding af rå realisme og et overraskende moderne blik for menneskesindets pludselige omslag. I gennembrudsværket ”En Dødsnat” fra 1912 forenes folkelig samtidsskildring med en dirrende fastholdelse af skæbnestundens tyngde. Den sociale indignation lurer lige under overfladen i forfatterindens noveller og romaner, hvor blikket rettes mod de unge kvindehænders utrættelige slid i hjemmet, den forarmede skrædder i sygesengen og enkemandens ulykkelige ansigt.

51017889

 

Blå bog

Født: 6. november 1867 i Fly ved Skive.

Død: 22. juli 1940 i København.

Uddannelse: Vrigsted Højskole i 1886-1887.

Debut: Ved Lars Skrædders Sygeseng. Jydsk Stævne, 1902.

Litteraturpriser: Finansloven, 1918. Tagea Brandts Rejselegat, 1927. Selskabet for de skjønne og nyttige Videnskabers Pris, 1937.

Seneste udgivelse: En Dødsnat og Ved Lars Skrædders Sygeseng. Gladiator, 2013.

Inspiration: St. St. Blicher, Jeppe Aakjær.

Periode: Det folkelige gennembrud

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Det gjaldt jo om at holde saa fast sammen, som de kunde, thi ingen kendte, hvor lang Ventetiden kunde blive.
Maanen steg frem ude bagved Poplerne, en blank Nymaane, hvis Skær faldt ind gennem Vinduets smaa Ruder, lyste over Simpelfien og Muskaten, der stod i Karmen, og laa med en rudet Trekant ind under Kakkelovnen.
Der var saa dødeligt stille i det gamle Hus.”
”En Dødsnat”, s. 57.

Marie Bregendahl blev født i den midtjyske landsby Fly i 1867 som ældste datter af gårdejer Peder Sørensen Bregendahl og Ane Kathrine Christensen. Moren døde i barselsseng, da Marie Bregendahl var 12 år, og Marie fik herefter ansvaret for hjemmet og de otte mindre søskende. Det var derfor en stor omvæltning, da hun i 1886 fik mulighed for at opholde sig på Vrigsted Højskole i et år som medhjælper og elev. Selv har hun beskrevet, hvordan det var en helt ny oplevelse at blive stimuleret intellektuelt: ”De aner ikke, hvor netop dette at staa op om Morgenen og gøre sig i stand og saa sætte sig hen med ledige Hænder og modtage Indtryk af en helt, helt anden Art end de vanlige, at udvide sine Kundskaber, faa Digtningens og Poesiens Verden lukket op, lære Naturen at kende fra en helt ny Side, hvor dette var en vidunderlig Oplevelse.” (Karen Syberg: Hun satte ord på et samfund, der var ved at gå under. Information, 2014-03-28).

Hun var egentlig forlovet med en bondesøn fra egnen, men traf på højskolen den kommende digter Jeppe Aakjær, som hun i 1893 giftede sig med. Sammen flyttede de til København og fik sønnen Svend. Mens Jeppe Aakjær studerede, begyndte Marie Bregendahl at udforske sine evner som forfatter. Hun fik i 1899 trykt novellen ”Da Katten løb med Frikadellerne” i tidsskriftet Vagten, og selvom ægteskabet med Aakjær opløstes efter blot syv år, udkom hendes egentlige debut ”Ved Lars Skrædders Sygeseng” i hans tidsskrift Jydsk Stævne i 1902. Efter skilsmissen levede Marie Bregendahl en tilværelse som enlig mor på Nørrebro i København, hvor hun udover sit forfatterskab ernærede sig som hushjælp hos sin bror.

Ved Lars Skrædders Sygeseng

”Hun var et usædvanligt langskaftet Fruentimmer, saa smal og lige op og ned som en Humlestage og saa eddikesur i Synet som en gammel Urang-Utang. Hun havde hverken Hofter eller Barm, og ikke heller var der nogen Svans paa hende, som Forkarlen beklagende udtrykte sig. Derimod sad der midt i hendes lille, sure Ansigt en lang, spids Næse saa tynd i Ryggen som en Knivsæg.”
”Ved Lars Skrædders Sygeseng”, s. 139.

I et uhumsk gangkammer på Simon Sørensens gård ligger den gamle Lars Skrædder og hoster. Væggene driver af fugt, og udover spindelvæv og kattetis er der tydelige spor af rotter. Her er den syge blevet installeret af gårdens skrappe og uskønne kone Karen Mari’, der sidder og smører madpakker til gårdfolket. Han ligger og venter på egnslægen Doktor Lund, der skal stille en diagnose. Efter at have registreret cigaræsken med opharket grøn slim ved patientens sygeseng, sætter doktoren sig ved sengekanten og indleder en åbenhjertig samtale med skrædderen. De traf hinanden første gang, da Lars som 10-årig blev slået til krøbling af en gårdejer. Lars Skrædders videre livsforløb, der har været præget af ydmygelser, ulykkelig kærlighed og en søn, der har ruineret ham, er til sidst kulmineret i tabet af både kone og hjem.

Marie Bregendahl opfattede selv ”Ved Lars Skrædders Sygeseng” fra 1902 som sin egentlige debut. På handlingsplan strækker novellen sig kun over en times tid; fra doktor Lund ankommer til gården, til han igen kører bort i hestevognen, vel vidende at han forlader et dødsleje. Under besøget oprulles dog hele det tragiske livsforløb, idet doktoren lægger øre til den hårdtarbejdende skrædders triste og hjerteskærende beretninger.

Bregendahls korte fortælling er som et glughul ind til et helt menneskeliv. Samtalen mellem de to mænd i sygekammeret er gengivet i direkte tale kun afbrudt af spredte kommentarer fra tredjepersonsfortælleren og patientens hosteanfald. Gennem skrædderens tilbageskuende monologer bliver fortællingens rum udvidet til barndomshjemmet med vandvælling, de korte møder med ungdomsforelskelsen Else og den stolte dag i kirken, da sønnen blev konfirmeret. Der er flere ulykkelige end lykkelige minder, men med til alle erindringerne hører et sejlivet håb om en bedre tilværelse.

”Ved Lars Skrædders Sygeseng” er en fortælling om social ulighed, menneskelig deroute og skæbnens hårde odds. Men det er også en øm øjebliksskildring, hvor Bregendahls veloplagte og til tider spøgende fortæller lader individet komme til orde med både fortvivlelse og viljestyrke.

En Dødsnat

”»Hvis det er det, Lise,« begyndte Kusinen igen noget efter, - »hvis det er det, at du tykkes ikke, du kan bliv’ ved aa haab’, ja, saa vil a sig’ dig, at det maa du ikke la’ vær’.« Lise svarede ikke. »A siger, du skal bliv’ ved aa haab, Lise. – Du skal bliv’ ved lig’ til de stor’ Folk siger, nu kan det ikke hjælpe længere.«”
”En Dødsnat”, s. 106-107.

”En Dødsnat” fra 1912 er beretningen om den skæbnesvangre nat, hvor 13-årige Lise og hendes otte mindre søskende mister deres mor i barselsseng. Romanen spejler forløbet omkring Marie Bregendahls eget modertab og anses som et af hendes hovedværker.

Handlingen udspiller sig på og omkring gården Broholm i slutningen af 1870’erne. Her forløber først en eftermiddag i ren idyl, hvor husets mange børn flokkes om den højgravide moder Anne i spisestuen, mens hun smører mellemmadder til folket på gården. Anders, den forknytte husbond, er på marked i byen, og arbejderne er i marken for at høste. Hen mod aftenen begynder veerne, og kort efter at børnene og deres to kusiner er blevet sendt ned til bedstemoren, står det klart, at det bliver en kompliceret fødsel.

51017889

En stor del af romanen er fortalt fra børnenes og særligt Lises perspektiv. Det skaber en afstand til dramaets epicenter, morens overlevelseskamp i barselssengen, der kun trænger ned til børnene via de skrækindjagende skrig oppe fra gården. Samtidig opleves de skæbnesvangre timer des mere mystiske og voldsomme, idet børnenes uvished om forløbet skaber grobund for en række forestillinger om morens lidelser og mulige død. I sin fortvivlelse tyer Lise til troen, men hun har svært ved at fuldføre sætningen ”Ske din Vilje!”, da hun vil bede sit fadervor.

Over børneflokken og tjenestefolkets oplevelse af begivenhederne svæver en alvidende fortællerstemme. I løbet af dødsnatten lider denne skiftevis uforbeholdent med karaktererne og kommenterer begivenhederne for læseren med en fortrolig merviden, der foregriber den kommende ulykke og giver beretningen et fortidigt skær. Da børneflokken og alle gårdens folk til sidst står samlet om morens dødsseng, fryser scenen et øjeblik, mens fortælleren bevæger sig ind og ud mellem de forskellige personers bevidsthed. Luften står for en stund stille i det lille overfyldte rum, inden en ny realitet tager sin begyndelse på den anden side af dødsnatten.

Birgitte Borg

”Nu kunne man også høre, at spillemændene stemte violinerne, og alle skyndte sig over i forsamlingshuset. Birgitte var i feber. Thorkild og hun hade endnu ikke hilst på hinanden, men nu vidste hun med sikkerhed, at han hade set hende, for i kirken sad han i en af de forreste stole, så han kunne ikke undgå at få øje på hende, da hun og Agnete gik op at ofre.”
”Birgitte Borg”, s. 296.

Marie Bregendahls delvist selvbiografiske roman ”Birgitte Borg” fra 1941 blev udgivet posthumt, fordi hun aldrig nåede at skrive den færdig. Bogen indledes med sætningen ”Man skrev 1864, der var krig i Danmark”, og netop det år fødes gårddatteren Birgitte, der bliver fortællingens omdrejningspunkt.

Birgitte vokser op som den ældste i en børneflok på seks, hvoraf de to yngste lider af kroniske sygdomme. Børnenes unge og omsorgsfulde mor Agnete, der er gravid med det syvende barn, dør i en tragisk ulykke i marken, da Birgitte er 12 år. Den før så sorgfrie hverdag på gården erstattes af alvor for familiens ældste datter. I denne periode begynder barndomsgården at forfalde både fysisk og moralsk; pigerne i huset er mere optaget af karlene end malkning, husholdning og omsorgen for de yngste.

Da Birgitte som 14-årig på egen hånd rejser til morens hjemegn for at gå til konfirmationsforberedelse, bliver det imidlertid også begyndelsen på en ny og spændende tilværelse som ung kvinde. Ballerne og ungdomslivet begynder, og Birgitte oplever den første forelskelse i gårdkarlen Thorkild. Da Birgitte efter konfirmationen vender tilbage til fødegården, får hun og egnens unge piger meget tid til at gå med at diskutere kjolelængder, nips og dansepartnere. Det er en tid med Champagnegaloppen, bænkevarmerskræk og tilnærmelser fra gartnersønnen Martin Krogh, den frembrusende Morten Tang, Jørgen Linde med alt sølvtøjet og ikke mindst den romantiske brevudveksling med den knap så velhavende Thorkild. Birgitte begejstres over festlighederne, men får også pludselige stik af sorg og dårlig samvittighed over forsømmelsen af de små brødre, faderens skrantende helbred og morens død.

Romanen er fortalt fra Birgittes perspektiv gennem en tredjepersonsfortæller. Ud over den ydre handling, der knytter sig til de hverdagslige gøremål på gårdene, udspiller en stor del af fortællingens drama sig i Birgittes sind. Marie Bregendahl tegner et portræt af de oplevelser og udfordringer, der kendetegner livet på landet i slutningen af 1800-tallet for en pige, der bliver til en ung kvinde. Tematisk er Birgitte Borg en fortælling om slægt og tradition, slid og ære og ikke mindst kærlighed over for familiens forventninger.

Genrer og tematikker

Marie Bregendahls forfatterskab blev til i perioden omkring Det moderne gennembrud, men de problemer, der her blev sat til debat, var anderledes end dem, Georg Brandes stilede til fra talerstolen på Københavns Universitet i 1871. Hos Bregendahl er blikket rettet mod de sociale mekanismer i landsbysamfundet, kvindernes vilkår på gårdene, moderniseringen af landbruget og tidens nye former for organisering i andelsbevægelser. Hendes forfatterskab er moderne på sin egen måde.

Hos Bregendahl fortælles danmarkshistorien ofte gennem portrættet af enkelte slægter og lokalsamfund. Som i samtidsromanen ”Holger Hauge og hans Hustru” fra 1934-35, hvor samfundsudviklingen på landet ses fra bøndernes perspektiv i en tid med store politiske omvæltninger. På samme måde skildrer novellerne i ”Billeder af Sødalsfolkenes Liv” (1935) en tyveårig periode fra Slaget ved Dybbøl i 1864 gennem et kollektiv af sognebønder, der lever deres traditionsbundne liv på landet, mens krige og konflikter udspiller sig i periferien. Dramatikken udgøres af de store skæbneomslag i enkeltmenneskets liv: den tragiske moderdød, tabet af en elsket, gårdejeren, der ruineres.

Bregendahls noveller og romaner beskæftiger sig især med kvindeskæbner. Både overgangen til at blive ung kvinde, der går igen i ”En Dødsnat”, novellesamlingen ”Med åbne sind” (1926) og ”Birgitte Borg” og senere også kvinders erotiske begær. I digtsamlingen ”Filtret Høst” (1937) indgår blandt andet digtet ”Hvad er Kvinders Længsel”, om lysten til at give sig hen til en mand. Samtidig vidner forfatterskabet om kvindens fortsat begrænsede mulighed for at udtrykke og udfolde sig i samfundet ved overgangen til det 20. århundrede. Som hun skriver i en brevudveksling med Jeppe Aakjær: ”At hele Samfundet skulle drukne i kønslige Forhold i tilfælde af Skilsmisser, det tror jeg ikke paa. Nej, det er kun Luftkasteller, Bobler der brister, vær overbevist om det … Er der noget, der trænger til at blive rodet op i, saa er det virkelig Kvindens stilling i Samfundet.” (citeret i Hans Otto Jørgensens efterord til ”En Dødsnat” fra 2013, s. 176). 

Marie Bregendahls livlige skrift kan på et splitsekund springe fra ydre beskrivelser af nyudsprungne bøgetræer og malkemetoder til hovedpersonens indre monologer og stormfulde sind. Den pendler mellem samfund og individ, omgivelser og sindsstemninger. Ved at gengive forskellige dialekter og talesprog direkte opstår der en flerstemmighed i portrætteringen af de traditionsrige landsbysamfund. Bregendahl puster liv i slægtsberetningerne og giver øjebliksskildringerne nærvær.

Beslægtede forfatterskaber

Marie Bregendahls fortællinger om de jyske bondesamfund – slægten, landbruget og håndværket – indskriver sig i en tradition for hjemstavnslitteratur og folkelig realisme, der stod stærkt i begyndelsen af 1900-tallet. Genren forbindes ofte med forfattere som Jeppe Aakjær, Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. De satte, ligesom Bregendahl, fokus på forholdet mellem menneske og natur, årstider og gårdsdrift. Af endnu tidligere inspirationer kan Steen Steensen Blichers skildringer af bondemiljøet nævnes, særligt ”Hosekræmmeren”, der gengiver den lokale dialekt i beretningen om livet på den jyske hede.

Bregendahls interesse for historiens indvirken på enkeltmenneskets skæbne kan også sammenlignes med den norske forfatter og nobelprismodtager Sigrid Undset. Kvindens fastlåste position i samfundet er omdrejningspunkt i mange af deres romaner, og Undsets menneskeskildringer synes at være nært beslægtet med Bregendahls psykologiske realisme. I et essay fra 1938 skriver Undset ligefrem om ”En Dødsnat”: ”aldrig er kvindekønnet og en kvinde blevet skildret sådan som i denne bog.” (May Schack: Marie Bregendahl havde Nobelpris-potentiale. Politiken, 2009-07-14).

Der kan trækkes tråde fra Marie Bregendahl til en række nyere danske forfattere. Jens Smærup Sørensen har i slægtsromanen ”Mærkedage” fra 2007 beskrevet dansk bondekulturs deroute op gennem 1900-tallet i form af et firegenerationers familieportræt, hvis struktur minder om Bregendahls fortællinger. Erling Jepsen har ligeledes skrevet om det på overfladen stille, men ved nærsyn dramatiske, liv på landet. I hans romaner ”Kunsten at græde i kor” fra 2002 og ”Frygtelig lykkelig” fra 2004 sætter provinsen og Udkantsdanmark scenen om en række tragiske begivenheder, der dog ofte skildres med et element af komik. Det pludselige omslag i skæbnen, der bryder ind i den daglige rutine og ændrer det velkendte liv radikalt kan også ses som et fællestræk mellem Bregendahl og Ida Jessen, der i romanen ”Det første jeg tænker på” fra 2006 beskriver, hvordan et pludseligt tab får en familie til at gå i opløsning.

Bibliografi

Romaner

Bregendahl, Marie:
Hendrik i Bakken. Gyldendal, 1904.
Bregendahl, Marie:
En Dødsnat. Gyldendal, 1912.
Bregendahl, Marie:
Holger Hauge og hans Hustru 1-2. Jespersen & Pio, 1934-35.
Bregendahl, Marie:
Sødalsfolkene 1-2. Gyldendal, 1935.
Bregendahl, Marie:
Birgitte Borg. Jespersen & Pio, 1941.
Bregendahl, Marie:
En Dødsnat & Ved Lars Skrædders Sygeseng. Gladiator, 2013. Efterord af Hans Otto Jørgensen.
Bregendahl, Marie: Blandt de unge & I fest og trængsler. Gladiator, 2017. Efterord af Hans Otto Jørgensen.

Noveller

Bregendahl, Marie:
Da Katten løb med Frikadellerne. Trykt i Vagten, 1899.
Bregendahl, Marie:
I de lyse Nætter. Aschehoug, 1920.
Bregendahl, Marie:
I Haabets Skær. Gyldendal, 1924.
Bregendahl, Marie:
Thora, Gyldendal. 1926.
Bregendahl, Marie:
Med aabne Sind. Gyldendal, 1926.
Bregendahl, Marie:
Den blinde Rytter. Gyldendal, 1927.
Bregendahl, Marie:
Naar Jul er nær. Aschehoug, 1927.
Bregendahl, Marie:
Møllen og andre Fortællinger. Flensteds Forlag, 1936.

Digte

Bregendahl, Marie:
Filtret Høst. Gyldendal, 1937.

Om forfatterskabet

Artikler

Hjordt-Vetlesen, Inger-Lise:
En rullende saga – Studier i Marie Bregendahls fortællinger. Syddansk Universitetsforlag, 2006.
Nordisk kvindelitteraturhistorie.
Jørgensen, Hans Otto:
”Marie Bregendahl” i Danske digtere i det 20. århundrede. Bind 1: Fra Henrik Pontoppidan til Karen Blixen, Gad, 2002.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Marie Bregendahl

Kilder citeret i portrættet