simon grotrian
Foto: Jørgen Ploug

Simon Grotrian

cand. mag. Katrine Lehmann Sivertsen, iBureauet/Dagbladet Information, 2014.
Top image group
simon grotrian
Foto: Jørgen Ploug
Main image
Grotrian, Simon
Foto: Jørgen Ploug

Indledning

Simon Grotrian indtager med sin ekspressive brug af sproget og en eksplosiv billeddannelse en særstatus i dansk poesi. Hans digte har så meget deres egen stil, at de deler vandene hos kritikere, læsere og litteraturforskere, som enten har fundet hans poesi utilgængelig og uforståelig eller fantastisk og nyskabende. I forfatterskabet ser man en stærk fascination af sproget som materiale, og han arbejder med former som collage, montage, allegori og sampling samt parafrase af andre forfatteres digte. Mange modsætninger mødes i Grotrians digte: Det vilde og det ordnede, leg og alvor, det konkrete og det guddommelige. Derudover spiller referencer til den kristne mytologi og den religiøse erfaring en væsentlig rolle i forfatterskabet.

47376149

Blå bog       

Født: 21. december 1961 i Aarhus.

Død: 14. august 2019 i Lemming.

Uddannelse: Universitetsstudier i Dansk og Litteraturvidenskab.

Debut: Gennem min hånd, 1987. Digte.

Litteraturpriser: Michael Strunge-prisen, 1990. Harald Kiddes Legat, 1990. Per Aage Brandt-prisen, 1994. 3-årigt stipendium fra Statens Kunstfond, 1995. Emil Aarestrup Medaljen, 1998.

Seneste udgivelse: Damoklesdrive-in. Gyldendal, 2019.

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”"Plusserne er en kirkegård med rådnende kors. Jeg syede en bog af evighedsblomster, men de er visnet, og divisions-tegnene peger på skabagtige replikker i film, jeg slukker for. Den finger, jeg rakte i vejret, er siden blevet stukket i øret. Jeg er parat til at drikke brønden, når tankerne falder. Jeg ved, uden at nogen har sagt det til mig, at der findes et højeste tal og et lavere i rækken. Alle de andre skrider ud mod dem, og igennem hullet kigger Gud. Disse 2 tal er hans hænder.”".
”Melatonin”, s. 23.

Simon Grotrian blev født i Aarhus men voksede op på en gård i Lemming nord for Silkeborg. Han fik en kristen opdragelse, og religionen er siden hen kommet til at spille en afgørende rolle i hans liv og forfatterskab. I 1980 blev han matematisk student fra Silkeborg Amtsgymnasium. Herefter fulgte et enkelt års danskstudier ved Aarhus Universitet, et job som pædagogmedhjælper og et ophold på Krogerup Højskole. Grotrian flyttede i 1983 til København, hvor han en tid var chaufførmedhjælper i Kirkens Korshær. Han begyndte for alvor at skrive i 1984, og samme år optog Poul Borum digte af ham i tidsskriftet Hvedekorn. I perioden 1985-87 studerede Grotrian Litteraturvidenskab ved Københavns Universitet, og i 1987 debuterede han med sin første digtsamling.

Det synes ikke at give mening at tale om privatliv og arbejdsliv som adskilte størrelser hos Simon Grotrian. Han har viet sit liv til poesien og er digter på fuld tid. Den digteriske skabelsesproces synes dog at være både smertefuld og livgivende: ”Jeg føler en stor smerte, før jeg skriver. Smerten skal være der. Den holder sammen på mit liv. Smerten bliver til et digt. Ligesom når en perle bliver skabt omkring et sandkorn i en musling. Det er et irritationsmoment eller en smerte for muslingen, men fejlen omdannes til skønhed. Det, der først er smerte, bliver til kunst.” (Tom Hermansen: I bøgernes verden: Poesi er smerte. Jyllands-Posten, 2005-03-18).

Forfatterens oplevelse af noget smertefuldt som uløseligt forbundet med skriveprocessen har dog også haft konsekvenser for hans liv. I 2010 lod han sig indlægge på Risskov Universitetshospital med et nervesammenbrud og udtalte i et interview, at man måske kan blive syg af at skrive: ”Jeg har skubbet et kaos foran mig i al den tid, jeg har skrevet og til sidst brød det ud i lys lue (…) Det er nødvendigt for mig at udtrykke mig med ord, men det har kostet mig hele butikken. Man kan vel kalde det skæbne. Det var min bestemmelse. Det var det, jeg skulle malkes for.” (Rasmus Bo Sørensen: Vi kan ikke frelse os selv. Information, 2011-04-20).

Grotrian hører til blandt de mest produktive danske digtere i nyere tid med en udgivelsesrate på omkring en digtsamling om året. Nogle år er det endda blevet til adskillige udgivelser. Til gengæld er han ikke en person, man ser optræde i den offentlige debat eller som oplæser ved lyrikarrangementer. Han har også kun i et begrænset omfang givet interviews.

I 1993 flyttede Simon Grotrian tilbage til Lemming. Han bor i dag i en lille rækkehuslejlighed få kilometer fra den gård, hvor han voksede op. Simon Grotrian døde den 15. august 2019.

Gennem min hånd

Simon Grotrian debuterede i 1987 med digtsamlingen "Gennem min hånd", hvis titel henviser til poesien som en håndværksmæssig handling af visuel karakter. Han har selv forklaret, at titlen peger på oplevelsen af at røre ved ordene, som om de var stoflige. I samlingens titeldigt hedder det:

"Gennem min hånd
løber drømmene klokker og skrig
former jeg læbernes taft
beskriver en bue
Parat med et slag af min klo
på det synkende kys".

Digtet tematiserer sin egen tilblivelsesproces og mødet mellem digt og læser. I skriften etableres fantasiens og drifternes arbejde, musikalitet og lyden fra den angste krop. Gennem skriftens buede bogstaver sættes læserens læber i bevægelse. Der lægges op til et kys i mødet mellem digtets drømmende, klingende buer og læserens læber, som formes af digtets ord. Men der bliver tale om et kys, der udebliver og går under, for pludselig er hånden blevet til en klo. Det kan forstås som en erkendelse af, at når læseren tager digtet til sig, trækker digtet sig tilbage til der, hvor det kom fra – det hvide, tavse ark. Der findes i digtsamlingen også en vilje til at se sproget som andet end et redskab til at kommunikere med. Det hedder blandt andet i et titelløst digt fra samlingen:

"En viden gnaver sig ind i sproget
som jeg i dette æble
lader kun skroget tilbage".

Skroget er det digteriske sprog og den viden, der er på spil, er en viden om, at ordet kan ophæve tingen. Digtet må fastholde noget andet end en traditionel, kommunikativ viden. I modsætning til æblet fra Kundskabens Træ fremhæves selve skroget eller skelettet i sproget, det vil sige bogstavernes lyd og form. Det er ligeledes typisk for Grotrian, at der i digtet spilles på den betydning, et enkelt bogstav kan skabe – som når sprog bliver til skrog, når et enkelt bogstav ændres.

Kollage

I 1988 udkommer Grotrians digtsamling "Kollage". Som titlen antyder, benytter han her en collageteknik, hvor de sproglige billeder klippes i stykker og sættes sammen på en ny måde ligesom fotoalbummets fotografier, som klippes i mindre dele i et af samlingens digte. Collageteknikken tematiserer en omgang med sproget, hvor ordene er rene objekter, som klistres på det hvide papir.

Der stræbes ikke efter at få digtene til at harmonere som organiske enheder. Derimod skaber den fragmenterede billeddannelse næsten drømmende, surrealistiske billeder som en "kongelig svane i kamp med et højhus" og "kagerne (der) gror under havfruens brudeseng" i to af samlingens digte, som begge er titelløse. Tilsyneladende uforenelige elementer fra vidt forskellige sammenhænge sættes sammen og skaber ny betydning. De forskellige elementer sidestilles, og digtene forsøger på denne måde at bevare de modsætninger og kontraster, der opstår.

Det er ligeledes kendetegnet for Grotrians collagedigte, at der i de fleste tilfælde ikke findes et subjekt. Der synes nærmest at sidde en hånd uden for digtet, som klipper og klistrer dets inventar til. Det er også et træk ved Grotrians poesi, at betydning opstår på baggrund af associationer, der hele tiden medfører spring i meningsdannelsen. Sammenligninger og sammenstillinger er ofte forankret i en lighed i form som kloder, æg, øjne, der har den runde form til fælles.

I samlingen ser man også en leg med gængse sproglige talemåder. Der er netop ikke tale om, at der er salt til mit æg, mens jeg står i vand til knæene men derimod:
"Også denne morgen er der fugl til mit æg, jeg har spist det
Når jeg vil rette på grynene står jeg til knæet i mælk
Jeg nævner en verden af yoghurt og hælder den sammen".

Ifølge Grotrian er det nødvendigt at bryde de gængse talemåder for at åbne omgangen med verden på ny: "Sproget er stoppet med klicheer, det gælder om at undergrave dem og nå frem til nye udtryk." (Brevveksling med Grotrian i Stefan Kjerkegaard: Digte er bjergede halse). Æg er desuden i forfatterskabet et symbol for den digteriske fantasi eller inspiration, hvilket digtet også omhandler. En tematisering af selve det digteriske arbejde ses også i ord som "rette", "nævne" og "hælde sammen".

Fire

Der findes i Grotrians fjerde digtsamling, "Fire" fra 1990, en systematik, som også er til stede i samlingens titel. Den henviser ikke blot til udgivelsens kronologiske placering i forfatterskabet. Tallet fire spiller også formmæssigt en rolle, da hvert digt i bogen konsekvent er holdt på fire linjer.

Bogen viderefører og udbygger betoningen af sprogets materialitet samtidig med, at det humoristiske spiller en stor rolle i samlingen. Mange af digtene er helt konkrete i deres udgangspunkt. De billeder, som de danner, tager afsæt i en håndgribelig genstand og er ofte forankret i en sproglig leg, som kan være funderet helt nede på bogstavniveau. Titlerne bliver i disse tilfælde væsentlige ledetråde. De helt konkrete eksperimenter med bogstavernes grafiske form er et nyt element i forfatterskabet. Et eksempel er digtet "Svaner set gennem tårer":

0 0
2 0
0 2
0 0

I det øjeblik, hvor bogstaverne løsnes fra at skulle referere til noget, opstår en ny betydning gennem bogstavernes udseende. Tallene 2 og 0 bliver til hieroglyffer for henholdsvis svane og tåre, idet der trækkes på deres rent visuelle kvalitet. Ord og tal bliver ikke et transportmiddel for betydning. Skriften er derimod en stoflig realitet.

I digtsamlingen finder man også en strategi, der lader tingenes synsvinkel komme til syne. Jeg’ets sikre placering forlades til fordel for en stemme fra en af verdens ting. Man finder blandt andet digtet "Sukkerstykke", der skildrer sukkerknalden, der synker ned i kaffen. Et andet eksempel er digtet "Frimærke", der skildrer et personificeret frimærke, som er "vænnet til tunger i øret" og som ser ud over den takkede kant efter at have været i nærkontakt med stemplet: "skuer jeg, halshugget, ud gennem hajtænder". Digtene besjæler på denne vis verden, og det bliver en måde at få tingene i tale.

Livsfælder

Indtil 1993 er der en for Simon Grotrian usædvanlig udgivelsespause, som indvarsler, at noget nyt er under opsejling. Med digtsamlingen "Livsfælder" fra 1993 tager digtene da også en drejning hen imod en mere eksistentiel tone med lange og sammenhængende digte. Timeglasset er en gennemgående metafor for endeligheden i tilværelsen. Som det hedder i digtet "Til en":
"Ørkner hvirvles op i mine timeglas, så dagen synker
langsomt ned i livet". 

Lyden fra den angste krop, skriget, er ligeledes nærværende. Det hedder således i slutningen af digtet "Månekisten":

"Med angsten som en trappe

ud af kroppen til det høje C". 

Selve samlingens titel synes også at pege på en oplevelse af de faldgruber eller fælder, livet indeholder.  

Livsfælder er kendetegnet ved flere implicitte henvisninger til den litterære tradition, hvilket fremover vil være et væsentligt element i forfatterskabet. Det ses blandt andet i digtet "Michael i drømme", der parafraserer og hylder Michael Strunges digtning, og digtet "Ode til et egetræ", der henviser til Johannes Ewalds "Ode til sjælen". Dette afsæt i andre digteres digte er dog altid en indgang til at skabe noget nyt, understreger Grotrian: "Jeg mener, det er vigtigt at være i dialog med traditionen, men også at være så fortrolig med den, at man kan tage den ved næsen. Intet i verden er helligt – i mine øjne. En enkelt linje hos en digter kan sætte mig i gang med noget helt nyt." (Stefan Kjerkegaard: At bebo en eksplosion. Weekendavisen, 1998-07-10). Det er ligeledes kendetegnene for Grotrians lyrik, at digtene refererer internt til hinanden. Allegoriske billeder af katte, fisk, hav, æg, kloder etc. er motiver, der varieres og gentages i løbet af forfatterskabet. Grotrian etablerer på denne måde en æstetisk verden af motiver, der bliver som et lukket univers.

Porcelænsbreve

En fragmentering og splittelse er udtalt i Simon Grotrians digtsamling fra 1999, "Porcelænsbreve" , som også viderefører tematiseringen af den poetiske skabelsesproces. Det er en proces, som kan siges at være forbundet med at føle sig indespærret og ikke kunne trænge igennem til omverdenen, indtil digtet kulminerer i en eksplosion, der destruerer tingene men også puster nyt liv i dem. Indespærringen kan ikke brydes definitivt. Digterjeget må derimod konstant placere sig midt i eksplosionen og hermed gøre brug af sin tid i livet. Som det hedder i et titelløst digt i samlingen:

"Indespærret
pløj din tid
bebo en eksplosion".

Kun ved at bebo en bevægelse, som sprænger det, som holder en indespærret, kan forløsningen lykkes.

22467638

 Den digteriske kraft synes efterhånden også at stå i et tæt forhold til det guddommelige. Som det hedder i et andet digt uden titel i samlingen: "bag øjnene arbejder Gud". Der findes ligeledes en kobling mellem poesien og den religiøse erfaring. Digtningen skaber mening på papiret i form af ord med velkendt betydning. Men den ofrer samtidig ordenes mening, for ordene sættes sammen til et sprog, der næsten er tømt for logisk mening. Ved denne ofring bevæger poesien sig ind i det samme univers som den religiøse erfaring. Begge stræber efter noget, der ligger på den anden side af en rationel fornuft og den konkrete virkelighed. Der er da også en opadstigende bevægelse i mange af Grotrians digte. Som det hedder i et titelløst digt fra bogen:

"Pennen rummer ordene
der nagler os til briksen
og et lodret hav
hvis sætninger står op". 

Digtet kan forstås således, at vi er naglet fast, da de digteriske ord holder os på afstand af virkeligheden. Men netop fordi ordene ikke er gennemsigtige, giver de også mulighed for at skabe en trappe af hav til himlen. Det vil sige, at de åbner for noget mere end den konkrete, sanselige virkelighed i læserens bevidsthed, hvilket kunne være en religiøs erfaring. 

Den vertikale bevægelse findes i det hele taget mange steder i forfatterskabet. I Grotrians digte er man i mange tilfælde placeret helt nede i sproget. Men flere steder bevæger man sig også op over sproget, således at digtet kan betragtes i sin helhed fra et guddommeligt perspektiv.

Seerstemplet

I 2001 udgiver Simon Grotrian bogen "Seerstemplet", der består af digte uden titler inddelt i otte afsnit. Titlen seerstemplet er delvist lånt fra digteren Arthur Rimbauds kendte ”Seerbreve”, og henviser til en position, hvor digteren er stemplet som seer. Men denne stempling gør netop, at "der lukkes op for nye kloder", som det hedder i et digt fra afsnittet "Efterskrift". Digteren skaber nye verdener, der dog altid er vendt på hovedet eller kører i en anden retning, end man er vant til: "Grammofonen drejer modsat", som det hedder i et digt fra afsnittet "Udfald". 

23773627

Bogen afsluttes med rimende, næsten sangbare digte, der er baserede på klassiske salmer. Afsnittet hedder "Himmellæns", og et enkelt vers fra en af samlerne lyder:

"Er døden som en åben lem
til stjernerne i kager
og flyver vi gennem dem
når intet mere plager
bliver angstens klo
til englesko?
Vi håber mellem ure
på dine nytårskure".

I 2004 udgav Grotrian digtsamlingen "Korstogets lille tabel" , som han i 2005 blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for.

Melatonin

I Simon Grotrians digtsamling, "Melatonin" fra 2005, er der tale om titelløse prosadigte. Men man skal ikke dermed forvente en mere fortællende form, for afstanden mellem hver sætning er nærmest blevet større end nogensinde før. Det kompakte og komplekse bliver kun mere udtalt i løbet af forfatterskabet, men det samme gør evnen til at skabe stærke billeder og ramme skarpt og præcist i forhold til mange af de genkomne tematikker.

25697146

Det flyver omkring med syrede billeder som flimrende fisk med hofter i brand, en galionsfigur i fryseren, en kornmark der eksploderer på ryggen, og digteren der "sidder under Den Almægtiges øjenlåg", som det hedder i et digt fra samlingen. Melatonin er navnet på det signalstof, som styrer kroppens behov for søvn. Det er det, der forankrer os i døgnets rytme mellem dag og nat, lys og mørke. Titlen kan læses som en henvisning til den søvnlignede tilstand, man hensættes i ved læsningen, hvor grænserne mellem drøm og virkelighed flyder ud. At læse Grotrians digte er som at drømme ved højlys dag, som en anmelder har formuleret det. Inddragelsen af natten og drømmen er dog først og fremmest tæt forbundet med tematiseringen af den digteriske proces. For det er digterens "skæbne at indtage den koncentrerede nat", "natten er en taleflod og derfor er ordene sorte" og "natten presser sig gennem min arm, jeg er et mørke, der bekræfter, tårne med melatonin" , som det hedder i forskellige digte fra samlingen.

Tematikker som livet udspændt mellem fødsel og død, forgængeligheden og ensomheden lever i denne samling side om side med bibelske referencer af enhver art. Der findes i samlingen også billeder, som kan læses som en aktuel reference til den asiatiske Tsunami-katastrofe: "Kæmpesøen der opstod på Vorherres fødselsdag". Men midt i alvoren fastholder Grotrian det humoristiske eller punkterende islæt, som når han fremmaner billeder af "hellige vaskemaskiner, der koger syndere hvide". Evnen til at bryde sprogets klicheer og derigennem skabe nye, rammende udtryk er også nærværende, for som det blandt andet hedder i samlingen: "De levede lykkeligt, til deres nætter begyndte".

Jordens salt og verdens lys

“Guds nåde er en vintergæk/ den er din fostergave/ og er du ved at dø af skræk/så plant den i din have/ med fastetidens bøn/ bliver Jorden atter grøn/ i angst og overflod/ besejres du af mod/ og ene er vi flere”.
“Jordens salt og verdens lys”, s. 40.

Simon Grotrians kristne livssyn bliver  yderligere udfoldet i 2006, hvor han udgiver salmesamlingen “Jordens salt og verdens lys” . I sine salmer bygger han videre på den kendte salmetradition. Det kommer til udtryk på det sproglige plan med ord som Vorherre, Far i Himlen, Halleluja, amen og Barn Jesus. Der optræder også utallige bibelreferencer i bogen såsom henvisninger til Golgata, Abraham, Sara, opstandelsen, Helligånden, Judas og Noa.

26177375

De fleste af Grotrians salmer er ligeledes kendetegnet ved faste rim og versefødder. Der er dog tale om en betydelig fornyelse eller genfortolkning af traditionen. Grotrian arbejder også i denne samling med et billedsprog, hvis betydning opløses, og med en henvisning til selve skriveprocessen. Han tilføjer samtidig mange moderne elementer, som umiddelbart synes fremmedartede i en salmedigtning for eksempel hindbærbrus, sparkedragt, wienerbrød, stemmegaffel og køkkenvask. Humoren og legen med sproget er også vigtig i denne samling.

Et eksempel er, når Grotrian leger med de to betydninger af ordet slange, krybdyret og cykelslangen, og lader syndefaldets slange være punkteret.

En gennemgående tematik i samlingen er en taksigelse til Gud, for alt hvad han skabt, og alt hvad han har givet det enkelte menneske at opleve i sit liv. Salmesamlingens titel hænger også sammen med denne taksigelse. Bogens sidste strofe lyder således:

“Når alle klokker ringer vildt
og visse ønsker blot var spildt
da takker jeg igen for alt
for verdens lys og Jordens salt”. (s. 88).

Talkumekspressen

“Det er som om/ gåsetræk/ livet gør modstand/ mod stormstyrken/ hjertets barberblad/ i tøjret/ lad snerlers koral/ inden solnedgangsplasket/ vi taler til afstanden/ ikke hinanden/ ved forårsjævndøgn/ med de bristende viljer/ slår bølgerne skoldhedt/ vi aner, at storkene/ efterårsmosset/ har kærlighedssten/ med et vingesus i sig/ ved ophængte regler/ lad”.
Fragment, “Talkumekspressen”, s. 35.

Den produktive digter udgav også en digtsamling i 2006, denne med titlen ”Talkumekspressen”. Her bevæger Simon Grotrian sig i flere genrer. Han genoptager den konkrete figurdigtning, som han også har udfoldet i tidligere digtsamlinger. I ”Talkumekspressen” er hele samlingens første del helliget disse humoristiske figurdigte, hvor der er fokus på bogstavernes grafiske form. Et enkelt bogstav, v, udgør for eksempel et helt digt med titlen ”Nisse står på hovedet”. Et andet eksempel er billedet af en pil skabt af rækker af bogstavet d, som har titlen ”Sneglenes himmelfart”.

26471389

Samlingen indeholder samtidig højstemte religiøse digte, der rimer, og en række surrealistiske digte, hvor umiddelbart uforenelige elementer sættes sammen, hvorved ny betydning opstår. Også i denne samling myldrer det med drømmesyner med tilsyneladende besynderlige meningssammenstød og en skabelse af nye ord såsom solnedgangsbrud, solnedgangsplasket eller titlen talkumekspressen. Endelig indeholder samlingen også en række digte, som er tilegnet andre danske forfattere som Tove Ditlevsen, Ole Wivel og Herman Bang.

 

 

 

 

 

Citroner til Vorherre

”Kære Gud, det er alt for forlastende at være til. Så må man være fra. Vi tager tøjet på, fordi vi er gaver til hinanden hér I verden. Løvet danser frem igennem sjælene, der hobes op i ensomhedens baljer. Lad denne kantede knoglepakke med fedtsløjfer glide ind ad døren til min elskede.”
Forårsbøn, “Citroner til Vorherre” s. 31.

Simon Grotrian udgiver i 2008 ikke blot to digtsamlinger, ”Soprangalop” og ”Å”,men også en bog med kristne bønner. Den har titlen “Citroner til Vorherre”. Forfatteren tager hermed endnu et skridt i retning af den kristne tradition og kaster sig denne gang over en genre, som få andre forfattere beskæftiger sig med. Bogen indeholder 40 bønner, som alle følger bønnens henvendelsessituation fra den bedende til Gud. Bogens korte tekster gennemspiller menneskets grundlæggende følelser af angst, sorg, bekymring, håb og glæde. Ud over traditionelle bønner som morgen- og aftenbønner og bønner om trøst og frelse indeholder Grotrians lille samling også mere alternative bønner som forbøn for alle enlige, bøn ved en abort og en næsten politisk funderet forbøn for flygtninge og indvandrere. 

27173667

Bønnerne i ”Citroner til Vorherre” er udtryk for en form for brugslitteratur og sammenlignet med mange af Simon Grotrians andre tekster er samlingen da også lettere tilgængelig. Men man finder også i denne bog Grotrians særlige billedsprog og leg med sproget, som når det hedder: ”Skænk mig varm sne over mit Thule, hvor jeg ser mennesker forsvinde som melkøer ind i spindelvævet” (s. 29) eller ”Tempoet fra sirenens neonæble dunkler i mit åndedræt” (s. 42). Andre eksempler er billedet af at hoppe rundt på Guds blå trampolin og udtryk som ”dominobrikker (der) skvulper ind fra havet”.  

 

 

 

 

 

 

Gogoilden

”Sorgen var smukkest/ da munde med blylodder/ viste os regnbuen/ farvernes drøn på den skydende himmel/ af taks og bananfluer/ fløder står fast som en bruser/ de hellige køers triumfmarch/ er skrevet af Gud.”.
”Gogoilden”, side 13.

I 2014 udkom Simon Grotrians digtsamling ”Gogoilden”. Titlen henviser således til en ild, der danser gogo, og hele samlingen er da også fuld af det sære men stærke billedsprog, som er kendetegnende for forfatterskabet. Hør blot et smukt billede som dette: ”tungt som havet slår en hval mod kærlighedens bryst” (s. 53). Som altid, når man læser digte af Simon Grotrian, kommer man hurtigt i problemer, hvis man forsøger at skabe entydig, semantisk sammenhæng i metaforerne. Som det hedder hos Lars Bukdahl, der også kalder Grotrians digte ”knivskarpt rundtossede”, så støder man altid på ”det sorte hul eller ubegribeligheds-punkt, der skal være mindst et af i et Grotrian-digt.” (Lars Bukdahl: Hanen kom før ægget. Weekendavisen, 2014-11-07).

Med digte af denne forfatter er det måske især enkeltlinjer og enkeltstående billeder, som skaber den særlige læseoplevelse, som også anmelder Tue Andersen Nexø noterer sig: ”Alligevel rammes man – sådan er det jo altid hos Grotrian – mere af enkeltlinjer end af digtene som hele digte. Dem farer man simpelthen vild i, digtene, vild i forsøget på at etablere en rød tråd, et realplan eller bare en entydig syntaks, som strømmen af billeder kan fæstne sig i.” (Tue Andersen Nexø: Korset og æblerne. Information, 2014-11-07).   

51378091

I ”Gogoilden” er der tale om korte digte fulde af leg med ord, referencer og sprogspil. Natur, skrift, krop og religion er nogle af de vigtigste omdrejningspunkter. Det myldrer med runde æg, kloder, æbler og måner, ligesom Grotrian opfinder nye ord som ”paradedis”, ”knægele”, ”stjernefrås” og ”tændstiktempler”. En leg med sproglige vendinger, der kan åbne for en ny omgang med verden, er fortsat et vigtigt element. Ligesom et ord som ”knægele” synes at lege med betydningen ”at få gelé i knæene”, bliver andre ordsprog og vendinger også omskabt, som når det f.eks. hedder: ”hanen kom før ægget” (s. 16), ”de hellige køers triumfmarch er skrevet af Gud” (s. 13) og ”jeg læser Biblen i min næstes blik, og pagtens bue går fra mund til mund” (s. 11). En tydelig tematik, som genkendes fra tidligere bøger af forfatteren, er modsætningsparrene krop og ånd eller den sansede verden og det religiøse. Modsætningerne kobles sammen i Grotrians digte, der til stadighed skifter mellem det konkrete og det abstrakte, ofte med en besjælet natur i centrum: ”Himlen er et åndedrag af skabelse, der mætter jer med fugle” (s. 5) eller ”bedækket med skovsnegle, kribler det evige lys” (s. 13).

Tit er der tale om en form for besyngelse af den skabte verden og menneskelivet, skabt af det guddommelige: ”Den mildeste barok, man kan forestille sig, en mild besyngelse af at være udspændt mellem kreatur og sjæl.” (Tue Andersen Nexø: Korset og æblerne. Information, 2014-11-07).

Genrer og tematikker

I Grotrians digte finder man et sprog, der ikke opfører sig, som sprog plejer at gøre. Derimod finder man uventede og overraskende formuleringer, sprogspil og billeder, som netop her igennem kan åbne for ukendte betydninger. Digtene placerer sig i modsætning til en forståelig og gennemsigtig sprogvirkelighed, hvor kommunikationen er i højsædet. Den poetiske strategi er at bruge digtenes tilsyneladende uforståelighed til at etablere et modsprog, som kan muliggøre noget nyt. Grotrian har selv beskrevet det som en bevægelse, hvor han vender verden ryggen og herefter oplever, at den kommer tilbage på papiret i fortryllet og uventet form. Det er en form, hvor hele digterens sindsregister også kan blive gennemspillet. Det væsentligste er dog, at digtet kan give en ny oplevelse: "Jeg synes nu, det er en dyd at forvirre lidt. Så mange andre ting i tilværelsen er forudsigelige, og det er poesiens opgave at være det modsatte (...) Man må satse på det uventede, det, der åbner for nye oplevelser. Det at læse et digt kan være som en rejse eller gå en tur og få masser af frisk luft." (Stefan Kjerkegaard: At bebo en eksplosion.  Weekendavisen, 1998-07-10).

Der findes i Simon Grotrians forfatterskab en udvikling i forhold til den rolle, det religiøse spiller. Når man ser ned igennem forfatterskabet, bliver det tydeligt, at der i starten findes en tvivl i forhold til den kristne overbevisning, herunder troen på det evige liv. Det hedder blandt andet i et digt fra debutsamlingen "Gennem min Hånd": "Døden er uden farve/ intet". Grotrian ser selv digtsamlingen "Livsfælder" som et begyndelsespunkt i forhold til den religiøsitet, som siden hen kommer til at præge forfatterskabet: "Livsfælder er et skrig, selv om det er pakket lidt ind. Men efter denne bog kommer troen for alvor, herefter stoler jeg på Herren og priser ham." (Rolf Sindø: Jeg er her nu. Samtale med Simon Grotrian. Ildfisken # 21, 1999). Grotrian betegner da også sig selv som digter af Guds nåde: "Jeg vil gerne kunne bevæge mig fra det mindste til det største i tilværelsen. Fra himlens skyformationer til et knappenålshoved. Jeg skriver ikke for at behage nogen, men for at leve op til det arbejde og kald, Gud har givet mig. Det er nærmere hans ære end menneskers, jeg er ude efter." (Henning Thøgersen: Englen bag gardinet. Weekendavisen, 2003-05-23).

Den kristne mytologi bliver stadig mere dominerende i forfatterskabet, og referencerne til Biblen er da også talrige i Grotrians seneste digtsamlinger. Den digteriske skabelseskraft skildres ligeledes i et stadig tættere forhold til det guddommelige. Som det hedder i et digt fra samlingen, "Melatonin", er digteren placeret et sted, hvor han "dækker papiret med løbeild af fakler til min Gud". I 2006 springer Grotrian også ud som moderne salmedigter med samlingen “Jordens salt og verdens lys”. Han udgiver de følgende år – foruden digtsamlinger – både bønner og salmer.

Den fremtrædende rolle, som det religiøse spiller i Grotrians forfatterskab, er usædvanlig, især fordi det kobles med noget fragmenteret, flertydigt og uforløst, der altid efterlader en rest, der ikke lader sig bestemme. Grotrian ser dog ikke selv en modsætning i denne kobling: "Jeg synes ikke, der behøver at være nogen modsætning mellem en postmoderne stilholdning og en kristen livsholdning. Digtning handler om at åbne." (Rolf Sindø: Jeg er her nu. Interview med Simon Grotrian. Ildfisken # 21, 1999).

I forfatterskabet skal digtningen desuden på mange måder forstås i forbindelse med den litterære tradition, da der i Simon Grotrians digte findes mange henvisninger til tekster af både danske og udenlandske forfattere.

Beslægtede forfatterskaber

Af mange grunde kan det være vanskeligt at sammenligne Grotrians poesi med andre forfatteres tekster. Der er dog inspirationskilder, en parafrasering af andre digteres digte, tematikker og en brug af sproget, som Grotrians lyrik kan siges at have til fælles med andre forfattere.

De første digtsamlinger kan ses som udgivelser, der ligger i forlængelse af Per Højholts undersøgelse af digtningens muligheder. Grotrians digte fra firserne kan også sammenlignes med lyrikeren Michael Strunges visionære og utopiske univers. Den strukturerende omgang med sproget indeholder elementer, der minder om Inger Christensensdigte, og Grotrians brug af det ekspressive, chokeffekter og nydannede ord er ligeledes blevet sammenlignet med Rudolf Broby-Johansens digtsamling "Blod" fra 1922. Legen med sproget kan sammenlignes med den omgang med sproget, man finder i tekster af danske forfattere som Peter Adolphsen og Pia Juul. Birgit Munchs prosadigte er dog blevet placeret som noget af det, der på dansk kommer Grotrians nærmest.

I forfatterskabet skal digtningen desuden på mange måder forstås i forbindelse med den litterære tradition. Der findes i Grotrians digte mange henvisninger til tekster af både danske og udenlandske forfattere. Nogle af de digtere, som Grotrian i sine digte fører intense samtaler med, er Johannes Ewald, H.C. Andersen, Thomas Kingo, Paul Celan, Friedrich Hölderlin, Arthur Rimbaud og Sylvia Plath.

Bibliografi

Bøger af Simon Grotrian

Grotrian, Simon:
Gennem min hånd. 1987.
Grotrian, Simon:
Kollage. 1988.
Grotrian, Simon:
Næste himmel. 1989.
Grotrian, Simon:
Fire. 1990.
Grotrian, Simon:
Livsfælder. 1993.
Grotrian, Simon:
Slangehøst. 1994.
Grotrian, Simon:
En æske til Lot. 1995.
Grotrian, Simon:
Magneter og ambrosia. 1996.
Grotrian, Simon:
Ossians puls. 1997.
Grotrian, Simon:
Ti. 1998.
Grotrian, Simon:
Porcelænsbreve. 1999.
Grotrian, Simon:
Risperdalsonetterne. 2000.
Grotrian, Simon:
Livet er en ko. 2000.
Grotrian, Simon:
Seerstemplet. 2001.
Grotrian, Simon:
Udvalgte digte. 2003. Udvalgt af og med forord af Morten Søndergaard.
Grotrian, Simon:
Korstogets lille tabel. 2004.
Grotrian, Simon:
Melatonin. 2005.
Grotrian, Simon:
Jordens salt og verdens lys. 2006. Salmer. (24.43).
Grotrian, Simon:
Talkumekspressen. 2006. Digtsamling.
Grotrian, Simon:
Salmeregn. 2007. Salmer med musik af Jesper Gottlieb. Tekst, noder + 1 cd. (78.61).
Grotrian, Simon:
Citroner til Vorherre. 2007. Seksten bønner. (24.3).
Grotrian, Simon:
Ofelialåger. 2007. Digte.
Grotrian, Simon:
Din frelser bliver din klippe. 2007. Salmer. (24.43).
Grotrian, Simon:
Tyve sorte kinder. 2007. Digte.
Grotrian, Simon:
Parallelogram. Digte og skitser. 2008.
Grotrian, Simon:
Soprangalop. Digte. 2008.
Grotrian, Simon:
Arons besættelse. Digt. 2008.
Grotrian, Simon:
Å. Digte. 2008.
Grotrian, Simon:
Citroner til Vorherre. Bønner. 2008. (24.3)
Grotrian, Simon:
Jordens salt og verdens lys. 18 salmer. 2008. (78.683)
Grotrian, Simon:
Evahave. 2009. Salmer.
Grotrian, Simon:
Vanvidssalmer. 2009. (24.43).
Grotrian, Simon:
Frontalgalakser. 65 salmer. 2009. (24.3).
Grotrian, Simon:
Hørekrans. Dræby, 2010. Digte.
Grotrian, Simon:
Især til de levende. Borgen, 2010. Digte.
Grotrian, Simon:
Barde under skyerne. Engum Sogns Musik, 2010. Digte.
Grotrian, Simon:
Godmorgen Gomorra. Dræby, 2011. Digte.
Grotrian, Simon:
Myrrapollen : 45 salmer. Alfa, 2011. Digte.
Grotrian, Simon:
Den androgyne lufthavn. Dræby, 2012. Digte.
Grotrian, Simon:
Vi ofrer Nathalie. Engum Sogn musik, 2012.
Grotrian, Simon:
Skyttens appelsin. Alfa, 2012. Digte.
Grotrian, Simon:
Natterøde daxis. Gyldendal, 2013. Salmer.
Grotrian, Simon:
Gogoilden. Gyldendal, 2014. Digte.
Grotrian, Simon:
Leif Dræby - 75 år : billedets gale latter. Leif Dræby, 2015. Digte.
Grotrian, Simon:
Fuglestjernegynge. Gyldendal, 2015. Digte.
Grotrian, Simon: Den korsfæstede budding. Gyldendal, 2016. Digte.
Grotrian, Simon: 10 salmer : skabelsens karateslag. S.l., s.n., 2017.
Grotrian, Simon: Ravnekost og slagere. Gyldendal, 2017. Salmer.
Grotrian, Simon: Mit nøgne hjerte. Herman & Frudit, 2018. Digte.
Grotrian, Simon: Zar Brücke og de flamske forvandlinger. Gyldendal, 2018. Digte.
Grotrian, Simon: I morgen gælder alle hjerter - salmer. Wunderbuch, 2019.
Grotrian, Simon: Digte. Herman & Frudit, 2019.
Grotrian, Simon: Damoklesdrive-in. Gyldendal, 2019.

Andre tekster af Simon Grotrian

Grotrian, Simon:
Bunden. 1984. Digt. Hvedekorn nr. 2, 1984.
Grotrian, Simon:
Guldet løber. 1984. Digt. Hvedekorn nr. 4, 1984.
Grotrian, Simon:
Og ellers. Levende og Halvt i leg. 1985. Digte. Hvedekorn nr. 1, 1985.
Grotrian, Simon:
Februardage og Kaffen er. 1985. Digte. Hvedekorn nr. 3, 1985.
Grotrian, Simon:
Alt hvad jeg ville. 1986. Digt. Hvedekorn nr. 3, 1986.
Grotrian, Simon:
Pippi og Øjne et. 1995. I "Et digt om dagen", Dansklærerforeningen, 1995.
Grotrian, Simon:
Du behøver hvert strå. 1999. Analyse af to Paul Celan digte. Kirkebladet, Linå og Sejs-Svejbæk sogne, marts-maj 1999.
Grotrian, Simon m. fl.:
Haello jeg er vejret. 2008.
Grotrian, Simon:
Domkirkeperlen. Borgen, 2011. (24.3). Bønner.
Grotrian, Simon:
Min næstes forår. Alfa, 2013. (24-3). Bønner.

Om Simon Grotrian

Stidsen, Marianne:
U = HESTESKO 1991. Om Simon Grotrian og barokken. Den blå port 20/1991.
Kjerkegaard, Stefan:
At bebo en eksplosion. 1998. Interview i Weekendavisen, 1998-07-10.
Sindø, Rolf:
Jeg er her nu. 1999. Samtale med Simon Grotrian. Ildfisken #21, 1999.
Grotrian, Simon:
Digte er bjergede halse. 2000. Om Simon Grotrians forfatterskab. Edition After Hand, 2000.
Hoffmeyer, Mikkeline Blatt:
Collage: Gitter Fold. 2002. Æstetiske og metafysiske figurer i Simon Grotrians digte. Cand. mag.-speciale. 2002.
Hansen, Thomas:
Månens blinde øje. 2002. Meningens tøven og troens vilkår i Simon Grotrians digte. Cand. mag.-speciale. 2002.
Thøgersen, Henning:
Englen bag gardinet. 2003. Interview i Weekendavisen, 2003-05-23.
Hermansen, Tom:
I bøgernes verden: Poesi er smerte. 2005. Interview i Jyllands-Posten, 2005-03-18.
Gud arbejder på højtryk. 2007. Interview ved Tom Hermansen. I: Jyllands-posten. 2007-12-22.
Du vil hjælpe os, når livet kradser. 2007. Interview ved Kim Skotte. I: Politiken. 2007-12-22.
Skov Nielsen, Henrik:
Religisitet og blasfemi i Simon Grotrians digtning. 2007. I: Kritik. Årgang 40, nr. 185 (2007), side 42-50.
Schweppenhäuser, Jakob:
Krydsild. Om Simon Grotrians salmedigtning mellem X, + & + I: Kritik. Årg. 41, nr. 189 (2008), side 73-84
Rasmussen, Rene:
Ordenens amok. Om Simon Grotians Risperdal og mennesket i videnskabernes tid. I:Spring. NR. 26 (2008), side 110-126.
Grymer, Bo Bergholt: Birken og kirken : samtaler med Simon Grotrian. Wunderbuch, 2019.

Om Simon Grotrian

En såkaldt “amoklæsning”, hvor syv personer går amok i Simon Grotrians digtsamling "Risperdalsonetterne".
Forfatterprofil af Simon Grotrian.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Simon Grotrian

Kilder citeret i portrættet

Artikler

Kjerkegaard , Stefan:
At bebo en eksplosion.1998. Weekendavisen, 1998-07-10.
Sindø , Rofl:
Jeg er her nu.1999. Samtale med Simon Grotrian. Ildfisken #21, 1999.
Kjerkegaard , Stefan:
Digte er bjergede halse.2000.
Thøgersen , Henning:
Englen bag gardinet.2003. Weekendavisen, 2003-05-23.
Hermansen , Tom:
I bøgernes verden: Poesi er smerte.2005. Jyllands-Posten, 2005-03-18.
Sørensen, Rasmus Bo:
Vi kan ikke frelse os selv. Information, 2011-04-20.
Andersen Nexø, Tue:
Korset og æblerne. Information, 2014-11-07.
Bukdahl, Lars:
Hanen kom før ægget. Weekendavisen, 2014-11-07.