Portræt af Lea Marie Løppenthin
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Lea Marie Løppenthin

cand.mag. Line Rasmussen, 2014 og januar 2023. Blå bog og bibliografi opdateret september 2024.
Top image group
Portræt af Lea Marie Løppenthin
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Lea Marie Løppenthin gik ud af Forfatterskolen i 2013 og debuterede sommeren 2014 med den anmelderroste digtsamling ”Nervernes adresse”. Siden har Løppenthin udgivet både digte og prosa – nyligst den genrelegende sci-fi-roman ”Livet går over sine bredder” (2022), der ligesom øvrige titler i forfatterskaber kredser om den græske mytologi. I romanen møder vi en ny type mennesker; de jordfødte, der opstår af komposterede lig.

138854604

 

 

Blå bog

Født: 1987 i København.

Uddannelse: Bachelor i litteraturvidenskab, 2011. Forfatterskolen, 2013.

Debut: Nervernes adresse. Gladiator, 2014.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Løven og Klagen. Gyldendal, 2024. Digte.

Inspiration: Charlotte Gainsbourg. ”Vil gerne kunne skrive sådan som hun bevæger sig og taler”. 


Videoklip

 

 

Lea Marie Løppenthin taler om "Livet går over sine bredder" og om krop, liv og død. Marts 2023. 

Artikel type
voksne

Baggrund

”jeg låser en dåse torskerogn op med den lille nøgle, der følger med / jeg elsker den lille nøgle.”
”Nervernes adresse”, s. 37.

Til Forfatterwebs spørgsmål om, hvornår Lea Marie Løppenthin (f. 1987) begyndte at skrive, formulerer hun et svar lige så spidsfindigt som i debutsamlingen ”Nervernes adresse” fra 2014: ”Da det gik op for mig, at jeg ikke var i stand til at have hobbyer – at jeg ikke ved hvad fritid er. Alt er arbejde og alt er fritid for mig: At læse og skrive, at undervise i at læse og skrive, at gå på bar og danse, at snakke med mine venner, at lave mad, at spise, at sove, at løbe ture, at være kærester med nogen. Det hele er sjovt, det hele er besværligt.” (Line Rasmussen: Interview med Lea Marie Løppenthin. Oktober 2013). Og netop både besværet og begejstringen er et gennemgående tema i digtsamlingen, der udkom på forlaget Gladiator i 2014.

Titlen er som nævnt ”Nervernes adresse” – selv bor hun i København, men er vokset op i en diplomatfamilie, der har boet længere tid i Dhaka og Hanoi. Løppenthin blev bachelor i litteraturvidenskab på Københavns Universitet og filosofi i 2011, og samme år begyndte hun på Forfatterskolen, hvorfra hun dimmiterede i 2013. Her gik hun på årgang med bl.a. Cecilie Lind og Molly Balsby Nielsen. Løppenthins første egentlige udgivelse ”Nervernes adresse” – hvis man ser bort fra bidrag til lyriktidsskriftet Hvedekorn og Forfatterskolens afgangsantologi – blev udgivet på det relativt nystiftede forlaget Gladiator, der har med tidligere forfatterskoleforstander Hans Otto Jørgensen i spidsen. Digtsamlingen blev storrost af anmelderne og sammenlignet med bl.a. tidligere forfatterskoleelev Asta Olivia Nordenhof, der i 2013 udgav den hudløse og humoristiske ”Det nemme og det ensomme”. Løppenthins debutdigte er lige dele nervøse, sorgfulde, eksistentielle, euforiske og morsomme.

Siden debuten har Lea Marie Løppenthin udgivet digtsamlingen ”Marts er bedst” (2016) på mikroforlaget OVBIDAT, samt romanerne ”Panser” (2016) på Gladiator, ”Sæson” (2019) og ”Livet går over sine bredder” (2022) på Gyldendal. Særligt i romanerne har hun arbejdet med græsk-mytologisk stof. I ”Sæson” genskrev hun bl.a. myten om det græske mor-datter-par høstgudinden Demeter og dødsrigets dronning Persefone. Et mytologisk stof, som forfatteren allerede arbejdede med i 2017, hvor hun debuterede som radiodramatiker med teaterhørespillet ”Persefone stikker af”. Stykket blev opført på kollegiet Regensen i København K i samarbejde med AKT1 Radiodrama.

Nervernes adresse

”så vi sov i fuglekiggertårnet ved Hejresøen / sov inde i vores soveposer i en Tetris-formation på gulvet / situationen minder om en vinterdag i en lejlighed, jeg boede i.”
”Nervernes adresse”, s. 20.

Den originale titel på Lea Marie Løppenthins debut ”Nervernes adresse” (2014) er sigende for forfatterens sproglige stil. Hun udtrykker sig poetisk, humoristisk og sanseligt i fornyende ordbilleder om det at være menneske, ”euforisk og ung”, om drengeskuldre og træskyggemønstre.

Bogen fylder 63 sider og består af syv længere digte med titlerne ”prolog, vinter”, ”digt om territorier”, ”mejer”, ”køernes hvide ansigter”, ”ruter A + B”, ”nervernes adresse” og ”swallow swallow”. Der er tale om prosalignende digte, der på samme tid er lettilgængelige og uhåndgribelige. Løppenthin blander hyperkonkrete iagttagelser med filosofiske, poetiske tankerækker, som her i digtet ”mejer”, hvor noget ekstremt hverdagsligt poetiseres: ”jeg har bøjle-bh på, to sorte fjelde på en brystkasse”.

51138228

Læseren følger jegets registrerende blik på omgivelserne, f.eks. årstidernes cyklus og vejret, som her i ”prolog, vinter”, bogens første digt: ”nu kommer vinteren og opsparingens princip / så jeg køber mælk til min bror / så jeg siger om en årstid, at den er på vej / selvom der altid er en årstid på vej / selvom opsparingens princip indfører vinter i alle årstider”. Senere i ”digt om territorier” skifter vejret, og det sætter sig i kroppen: ”sommeren tillader bedre at tingene tager det sted hvor de kommer fra med sig / varmen i huden varmen i hårbunden”.

Jeget er søgende og fintsansende, og Løppenthins digte kan læses som et forsøg på et indfange den skrøbelighed, der er tilknyttet eksistensen. Bl.a. hvad angår relationer til andre mennesker, for i digtene optræder også andre. Først hører vi om ”drengehud”, ”et han”, ”en dreng”, så et konkret ”du”. Vi hører også om vennegrupper og Andreas og Nikolaj, og i titeldigtet ”nervernes adresse” er vi til fest i lillebrors kollektiv, med forældre i sofaen: ”vi er en ansamling af strålende finanser / hver især nervernes adresse”. 

Sæson

”Fosteret befandt sig bag min venstre trommehinde. Det var svært at fastslå, hvor længe jeg havde været gravid. Sådan set var det ikke sikkert, at fosteret havde en biologisk far, for lægen kunne ikke fastslå, hvordan jeg var blevet gravid. Han mente nok, det var sandsynligt, at den slags graviditeter ikke var kendt i Skandinavien endnu.”


”Sæson”, s. 18.

Lea Marie Løppenthins roman ”Sæson” (2019) er en genskrivning af myten om det græske mor-datter-par; dødsrigets dronning Persefone og høstgudinden Demeter, der må undvære sin datter hver vinter. Den foregår i nutidsdanmark og ligner en ren realistisk samtidsfortælling om et ungt sansende menneske, hvis ikke det var for de mytiske elementer, der drypvis forekommer i form af talende insekter, øresvangerskaber og korsang. Jegfortælleren Frank er en ung kvinde, der har arvet gudinden Demeters skæbne. Som ganske ung føder hun sin græshoppedatter Per (forkortelse af Persefone) ud af øret. Frank har ofte sin datter med, når hun rejser og bor i udlandet med og uden sin diplomatfamilie. På et tidspunkt bliver Per kidnappet af Døden.

Læseren er med Frank i Bruxelles, i Dhaka, i Hanoi og hjemme i København, men væsentligst: med i jegfortællerens tankestrømme. Frank fabulerer over skilsmisseforældre, kærlighed, at være diplomatbarn og have en transkønnet søster. Over det at lide af en psykisk sygdom. Sidstnævnte er et grundtema i romanen, og det er nærliggende at læse ørebarnet Per som et billede den bipolaritet, som Frank – og forfatteren i øvrigt – lider af.

47054605

Dertil har Løppenthin dog selv i forbindelse med en læsevejledning til ”Sæson” skrevet: ”Per er ikke en metafor for opvækst, sygdom, glæde og sorg. Hun er bogstavelig talt et mytologisk insekt. (Lea Marie Løppenthin: læsevejledning til ”Sæson” af forfatteren selv. Instagram, 2019).

At Løppenthin kommer fra lyrikken samt tidligere har arbejdet med mytisk materiale, jf. romanen ”Panser” og hørespillet ”Persefone stikker af”, er tydeligt, når man læser ”Sæson”. Sproget er poetisk og billedmættet, formen er fragmentarisk og fortællingen supplereret af ti sange, sunget af Per, der som et græsk kor kommenterer sin mor.

Med ”Sæson” træder Lea Marie Løppenthin ind i en lang tradition med at genfortælle de græske myter. En tradition, der lader til at opblomstre i litteraturen disse år. I 2019 udkom bl.a. Mette Moestrups digtsamling ”Til den smukkeste”, der fabulerer over den græske myte om stridsgudinden Eris. Romanen ”Kirke” (på dansk i 2019) af den amerikanske forfatter Madeleine Miller gendigter myten om troldkvinden Kirke, datter af solguden Helios og Odysseus elskerinde.

Livet går over sine bredder

”I er alle sammen født af Bitavlen. Medarbejdere fandt jer, da jorden forventedes at være færdig, og den skulle køres til haven. Jeres kroppe var færdige, lignede nyfødte menneskebabyer, ti fingre, ti tæer, et stort hoved.”
” Livet går over sine bredder”, s. 110.

Titlen på Lea Maria Løppenthins roman “Livet går over sine bredder” (2022) bliver nævnt på side 122 i en samtale, hvor to af hovedpersonerne, Karen og Ulrikke, prøver at finde nye ord for begreberne ’død’ og ’begravelse’. Livet går over sine bredder bliver nævnt som en mulig erstatning. Karen ejer den klimavenlige bedemandsvirksomhed Cyklus, hun er kæreste med gartneren Ulrikke, er en såkaldt jordfødt opstået af jord skabt af komposterede lig, der er blevet nedbrudt på få uger i en bikubelignende maskine kaldet Bitavlen. Løppenthins roman nummer tre tager udgangspunkt i nutidig realisme, men tager kvartvejs den drejning, der ofte tages i forfatterens værker mod det sci-fi-mytiske.

62574569

Læseren følger indledningsvis den første hovedperson, Felix fra Bruxelles, der rejser til Danmark, for at besøge sin veninde Eva. Imellemtiden er Evas mormor død og Felix bliver hevet med til Maribo, hvor den progressive økobedemandsvirksomhed er placeret. Her møder læseren filosoffen Ole – hen er nyansat som ritualkonsulent i faster Karens begravelsesorganisation. Kun de to kender pt. til de tre eksisterende jordfødte, der ligner mennesker, har nervesystem og følelser, men fx ikke endetarme, hjerter eller statsborgerskab. Disse jordfødte og Karen tager til Grækenland for at forsøge at etablere en filial, og her udfolder historien sig i endnu mere mytisk og uforudsigelig retning – vi møder fx Ascalaphus, der er halvt ugle, halvt menneske, og guder fra dødsriget, som de indgår aftale med.

“Livet går over sine bredder” handler om liv, død, relationer, skabelsen af det nye menneske, men er også en ustringent roman, som ikke er ligetil at kategorisere. Løppenthin leger med både plot, genrer og skiftende stemmer. Sproget er poetisk og humoristisk. Anmelderne lagde ved udgivelsen maj 2022 netop vægt på humoren, men også på originaliteten:”Lea Marie Løppenthins nye og ret gakkede roman stikker konsekvent af og er samtidig original i detaljen …” (Alexander Vesterlund: ” Hold dog op, hvor den bog kegler rundt. Men den er så original, at det nærmest er ligegyldigt”. Politiken, 2022-06-14). Og: "(…) i Lea Marie Løppenthins romaner dyrkes der en omskiftelighed i både form og indhold, som gør det umuligt at forudsige handlingen, umuligt én gang for alle at gennemskue formsproget og derfor ret umuligt at kede sig.” (Hans Peter Madsen:” Elastisk og slasket”. Altas, 2022-07-24).

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Livet går over sine bredder"

Genrer og tematikker

Flere af digtene i Lea Marie Løppenthins debutdigte fra 2014 har narrative passager og fremstår som små hyperkonkrete og hyperpoetiske fortællinger. De syv digte i ”Nervernes adresse” taler med hinanden – både tematisk og sprogligt. Billeder, årstider, tider, former, mønstre, kroppen, personer går igen: venner, lillebror, drengeskuldre/drengehud/han/du. Sommer bliver til vinter, og kroppen forandrer sig.

Løppenthin skriver om at være ung og menneske, om at være en del af verdens kredsløb – både fra et sjæleligt mikroperspektiv, men også ud fra et vestligt, privilegeret perspektiv. I digtsamlingen ”Marts er bedst” (2016) anvender hun samme humoristiske og naivistiske fortællestil. Digtene handler bl.a. om sårbarhed og opridser en sygdomshistorie med depression og mani.

Forfatteren selv har sagt: ”Min bog er skrevet til mennesker som er ramt af bipolær lidelse, som jeg selv er ramt af, omend i mild grad. Min bog er skrevet til psykiatriske patienter i al almindelighed. Min bog er skrevet til ofre for kapitalismen (dvs os alle), denne latterlige økonomi som er struktureret som en bipolær psyke – højkonjunktur – lavjunktur, aldrig ligevægt, denne meget eksotiske ligevægt.” (Lea Marie Løppenthin: marts-er-bedst-er-gratis”. lealoeppenthin.com, 2016/06/21).

I 2016 debuterede Løppenthin som prosaforfatter med værket ”Panser”, en genrehybrid delt i tre: en græsk tragedie (inkl. kor), en kort dannelsesroman og et brev. Et nutidigt drama om kærlighed, vrede og panser – sidstnævnte forstået som et værn for krop og sjæl. Den græske mytologi var også tematisk inspiration i hørespillet ”Persefone stikker af”, – og i romanen ”Sæson”, der transformerer sagnet om mor-datter-relationen mellem høstgudinden Demeter og hendes datter Persefone til en fortælling, der bl.a. – ligesom digtene i ”Marts er bedst” – omhandler bipolaritet.

I romanen ”Livet går over sine bredder” fortsætter Løppenthin sine genreeksperimenter samt brug af græsk-mytologi elementer. Romanen blander hverdag og sci-fi, og har sin egen plotmæssige logik eller mangel på samme. Temaerne er liv, død, køn, relationer, skabelsen af det nye menneske – og bæredygtighed. ”Romanen er langt fra at være deprimerende dystopisk eller et stykke klimaaktivistisk propaganda, men læses mere som en smågenial komedie, hvor Lea Marie Løppenthins vilde og velskrevne fantasi om forholdet mellem jord og mennesker har fået helt frie tøjler.” (Jacob Ørsted: Anmelderen slugte alle bogens mærkelige præmisser. ”I guder! Tak for en sprudlende læseoplevelse!” Berlingske, 05-20-2022)

Beslægtede forfatterskaber

Da forlaget Gladiator udgav Lea Marie Løppenthins digte i 2014, blev hun bl.a. sammenlignet med digteren Asta Olivia Nordenhof pga. en samstemmende hudløs tone. Ligesom flere andre digtere fra samme generation, heriblandt Olga Ravn og Caspar Eric, var de også poetiske på nettet i nogle år. Nordenhof blev i 2013 præmieret med Montanas Litteraturpris for både digtsamlingen ”Det nemme og det ensomme” og bloggen jegheddermitnavnmedversaler.blogspot.dk. På Løppenthins nu ikkeeksisterende hjemmeside uploadede hun billeder og tekster, der kun eksisterede digitalt. I forbindelse med ”Sæson” kunne man læse en fiktiv samtale mellem bogens to hovedpersoner – og på hendes Instagramprofil formulerede hun en læsevejledning. Hvor Nordenhof i sin digtsamling skriver på et råt, personligt stof om misbrug, vold og prostitution, skriver Løppenthin i sine debutdigte ud fra et mere almenmenneskeligt perspektiv.

Senere bliver forfatterskabets temaer mere personlige. Hun har i tidlige interviews omtalt sig selv som et privilegeret menneske. Som diplomatbarn voksede hun op som velhavende hvid i fattige lande, hvilket uden tvivl har skærpet hendes blik for den menneskelige ulighed, der både kommer til udtryk i hendes tidlige digte og seneste romaner. Temaerne krop, politik og etik har Lea Marie Løppenthin tilfælles med andre fra sin generation af digtere, f.eks. Olga Ravn og Theis Ørntoft.

De temaer optræder også i Løppenthins øvrige forfatterskab, f.eks. i romanen ”Sæson”, der udover at være formeksperimenterende og humorfyldt, også er en fortælling om at leve med en bipolar lidelse. Med denne sygdomstematik træder Løppenthin ind i en tendens, der kendetegner flere yngre forfattere, f.eks. Hanne Højgaard Viemose, Josephine Gråkjær Nielsen og Bjørn Rasmussen, som – med forskellige litterære afsæt – skriver autobiografisk om følsomhed og menneskelige erfaringer med psykisk sårbarhed.

I ”Livet går over sine bredder” er forfatterens leg med genrer, former – der veksles bl.a. mellem prosa, breve og dramatik – og skiftende hovedpersoner, bemærkelsesværdig. Disse litterære eksperimenter kan minde om islandske Sjóns i romanen ”Codex 1962” (2018). Den er blevet kaldt for et grænseoverskridende mesterværk, fordi han blander genrer som kærlighed, krimi og sci-fi, og gør brug af mange formater; breve, avisartikler, drømme, hallucinationer, interviews m.fl. Også han berører behovet for klimabevidsthed og bæredygtighed, om end på mere radikal vis end Løppenthin – og viderefabulerer på gamle myter om golem-skikkelser, der er skabt af ler for siden at blive vagt til live.

Inspiration til læseoplevelsen

Forfatterweb er den saglige og faglige gennemgang af forfatterskaberne. På vores søstersite Læsekompas er det læseoplevelsen, som er i fokus.

Brug Læsekompas for at åbne op for den læseoplevelse, bogen byder på. Hvilken stemning er der i bogen, hvilke miljøer foregår den i, hvad er fortælletempoet og hvor lang er bogen?

Lav og del lister over læste bøger, bøger du vil læse, yndlingsbøger osv.

Find andre bøger, der minder om bogen, og gå på opdagelse i, hvordan bøgerne er forbundet.

Besøg Læsekompas her. Log ind med dit biblioteks-login for at låne bøgerne direkte i Læsekompas.

Kilder citeret i portrættet

Rasmussen, Line:
Forfatterinterview. Forfatterweb.dk, 2014-10-20.