portræt af Naja Marie Aidt
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Naja Marie Aidt

journalist Karina Søby Madsen. Opdateret af cand.mag. Anne Vindum, 2012, og cand. mag. Katrine Lehmann Sivertsen, 2017 og februar 2024. Blå bog opdateret juni 2025.
Top image group
portræt af Naja Marie Aidt
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Værkerne i Naja Marie Aidts store og prisbelønnede forfatterskab breder sig inden for mange genrer, men har altid et poetisk islæt. Det gælder også hendes seneste værker, ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog” og ”Øvelser i mørke”. Kommunikation mellem mennesker er centralt hos Aidt, som også tager emner som utroskab, kærlighed, sorg, venskab og overgreb op i sine bøger. I digtsamlingen ”Alting blinker” tager eksilerfaringen afsæt i Aidts egne erfaringer med en barndom i Grønland og et voksenliv i New York.

 

137684497

Blå bog

Født: 24. december 1963 i Aasiaat, Grønland.

Uddannelse: HF, København 1985.

Debut: Så længe jeg er ung. Gyldendal, 1991. Digte. 

Litteraturpriser: Martin Andersen Nexø prisen, 1996. Edvard Pedersens biblioteksfonds forfatterpris, 1996.  Beatrice prisen, 2004. Kritikerprisen, 2006 og Nordisk Råds Litteraturpris, 2008. Weekendavisens Litteraturpris, 2017. Det Danske Akademis Store Pris, 2020. Svenska Akademiens nordiske pris, 2022. DR Romanprisen, 2025.

Seneste udgivelse: Øvelser i mørke. Gyldendal, 2024. Roman.

Periode: Minimalisme i 1990'erne

 

 

 

Videoklip
Naja Marie Aidt taler om "Øvelser i mørke" i Forfatterwebs stafet. Februar 2024. 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Har døden taget noget fra dig/ så giv det tilbage/ giv dét tilbage/ som du fik af den døde/ da den døde var levende/ da den døde var dit hjerte/ giv det tilbage til en rose,/ et kontinent, en vinterdag,/ en dreng der ser dig an/ fra hættens mørke”.

”Poesibog”, s. 30.

Naja Marie Aidt blev født juleaftensdag 1963 i den grønlandske by Aasiaat. De første syv år af sit liv boede hun med sin mor, far og søster i Grønland, hvor faderen arbejdede som lærer. Her oplevede hun en verden, hvor somrene var ekstremt lyse og vintrene tilsvarende mørke. Kontrasterne herskede ligeledes imellem det liv, hun mødte uden for og inden for hjemmets fire vægge. De sociale normer betød, at hvis et barn faldt og slog sig, så lo de voksne, og de andre børn pegede fingre: ”Det var en måde at hærde børn på i Grønland (…)Hjemme hos mine forældre blev min søster og jeg trøstet, hvis vi væltede og slog os. Blandt grønlænderne måtte vi bare kravle op igen. Og det vænnede vi os til. For i Grønland skal man kunne rejse sig igen. Ellers kan det være, at man dør, for det fryser 30 grader, og måske er der en snestorm på vej.” (Dorte Hygum Sørensen: Aldrig udelt smuk, aldrig udelt hæslig. Politiken, 2008-02-29).

Da Aidt var syv år, flyttede familien hjem til Danmark, og kort efter blev forældrene skilt. I digtsamlingen ”Poesibog” forholder Aidt sig eksplicit til barndommen, Grønland og skilsmissen.

Som 16-årig flyttede Naja Marie Aidt hjemmefra og sammen med  veninden Line Knutzon og to fyre i en lille lejlighed på Nørrebro i København. To år senere var Aidt etableret i et fast forhold med den ene af samboerne, musikeren Martin Heurlin, og da Aidt var 18 år, fik de deres første af tre børn. Aidt har senere fortalt, at de gjorde alt for ikke at gentage deres forældres liv, og at det derfor føltes som et enormt nederlag, da parret blev skilt i 1991.

I 1985 tog Aidt en HF-eksamen, hvorefter hun blev ansat i et bookingbureau og siden på et pladeselskab, men hun begyndte i stigende grad at satse på det litterære. I 1991 debuterede hun med digtsamlingen ”Så længe jeg er ung” og helligede sig derefter rollen som forfatter og mor. Resultatet er et stort forfatterskab, der byder på bl.a. lyrik, noveller, romaner og børnebøger. Naja Marie Aidt er gift med filmfotograf Eigil Bryld, og de fik i 2003 sønnen Zakarias. I 2015 mistede Aidt sin næstældste søn, Carl, ved en tragisk ulykke. Han blev 25 år.

Naja Marie Aidt har boet elleve år i New York, men er i dag bosat på Frederiksberg i København. Hun har siden 2020 været medlem af Det Danske Akademi.

Aktuelt værk: Øvelser i mørke

”En lille natsværmer som mig, der både genskaber og afvikler sin egen historie. Nej, skriver jeg. Som rummer hele sin historie og skal lære at bære den med de tynde vingers lethed. Det er min kernes kraft der holder det hele flyvende og flydende.”
”Øvelser i mørke”, s. 163.

Naja Marie Aidts ”Øvelser i mørke” fra 2024 er en roman om kvinders liv, venskaber og livsfaser, men også en bog om vold mod kvinder og om evnen til at komme overens med sin egen historie og bære den på sin helt egen måde.

Jeget i romanen er en midaldrende kvinde, som har udviklet PTSD efter et traumatiserende overfald, der også har hvirvlet op i voldsomme hændelser i kvindens fortid. Hun har voksne børn, men bor alene, tilbringer meget tid med at se flimrende, distraherende tv og sover ofte under sofabordet.

137684497

Imens forsøger hun at finde en måde at leve i mørket og samtidig bevæge sig ud af mørket med hjælp fra en psykolog, kaldet PTSD-manden: ”Jeg øver mig i mørke, for jeg er frygtsom. Jeg øver mig i at være i mørket, men jeg øver mig også i at træde ud af mørket. Sessionerne med PTSD-manden skal hjælpe mig med at træde ud af mørket. Og metoden er at være i mørket uden at være bange.” (s. 24). Bogens tematisering af overgreb mod kvinder kommer også til udtryk i romanens indlagte fortælling om en fest, veninden Lea engang var til, hvor alle gæsterne skulle medbringe en anekdote. Anekdoter, der viser sig at handle om psykisk vold, stalking, grænseoverskridende adfærd og seksuelle overgreb mod kvinder.

Undervejs i romanen oprulles jegets svære livserfaringer sammen med erindringsbrudstykker fra barndom, ungdom og voksenliv. Skildringen af de forskellige perioder i en kvindes liv understreges også af det lejlighedsbyggeri i fire etager, som jeget bor i, og som fungerer som et billede på de forskellige perioder i livet. Her bor der nemlig en helt ung kvinde, en ung mor med små børn og en ældre kvinde – foruden den kvindelige hovedperson, som er midt i 50’erne. En anden vigtig tematik er kvinders nære venskaber. I bogen er veninderne Lea, Annie, Nicola og Rose de mennesker, som slutter kreds om jeget med omsorg og stor kærlighed, og som er hendes livsvidner.

Naja Marie Aidt har skrevet en poetisk roman fortalt med indre synsvinkel, som behandler alvorlige emner, men også er præget af et metaforisk billedsprog: ”Mit lille jeg spræller som en guldfisk i et alt for snævert akvarie” (s. 16) og ”Deres omsorg er som et silkeklæde, tyndt og let, det varmer i kulde og køler i varme.” (s. 22).