herman bang
Foto: Den Kongelige Bibliotek

København i litteraturen

Artikel type
News Item
Redaktionen
Top image group
herman bang
Foto: Den Kongelige Bibliotek

’København 850’ er overskrift på Golden Days’ historiske festival i september 2017. Festivalen løber fra d. 2. til d. 17. september og fejrer 850-året for grundlæggelsen af København.

I den anledning har vi samlet en række litterære værker, der omhandler eller foregår i København, historisk og aktuelt. Hvor nogle af værkerne har hele byen som omdrejningspunkt er andre helt lokale i byens kvarterer og forstæder.

Læs mere om Golden Days Festival 2017 her

KØBENHAVN

Kim Leine: Profeterne i Evighedsfjorden, 2012

I Kim Leines stort anlagte værk ankommer den unge Morten Falck til København i slutningen af 1700-tallet, hvor hovedstaden var en lille, skiden by, hvis liv gjaldede inden for voldene, og hvor marker og bondegårde stødte helt op til byen. Skidtet flyder i gaderne, rotterne fører sig frem, og i det hele taget fremstilles byen som uhumsk, ildelugtende og fuld af alt det, der slet ikke tåler dagens lys.

Søren Ulrik Thomsen: Forfatterskabet

Søren Ulrik Thomsens digte finder sted i København, i ”Gothersgades beskidte trafik”, ”Sølvgadekrydsets styrtende lys” og i ”Nørrebros blå korridor”, stemningen er ”trist som Peter Bangs Vej i pisregn” eller ”Stockholmsgade i støvregn”. Hvor debuten ”City slang” (1981) primært foregår i et unavngivet storbyrum, optræder der senere konkrete gader og steder. Byen har skiftet udtryk fra flash over flash og flakkende blåt til et mageligt spadserende tempo og en erkendelse af, at ”København er bedst sidst i juli”.

Herman Bang: Stuk, 1887

De københavnske gader kommer til live i Herman Bangs sanselige skildring af byen i 1880'erne, hvor industrialiseringens optimisme sitrer og byggerierne boomer. Omdrejningspunktet er det just opførte Victoriateater, som i løbet af romanen kommer ud i økonomiske problemer, i takt med at den økonomiske udvikling i samfundet vender. Derouten afslører tomheden i det fashionable storbyliv, som viser sig kun at være et krystalbyggeri på et vaklende fundament af udhulede værdier.

Amalie Laulund Trudsø: Koordinater, 2013

Københavns koordinater er rammen for Amalie Laulund Trudsøs debut, som på forsiden af bogen betegnes 'Københavnertekster'. De tres kortprosatekster tager udgangspunkt i hver sin specifikke københavnske gade og danner til sammen en kortlægning af hovedpersonens opdagelse og erfaring af byrummet og københavnerlivet. Jeget forelsker sig på Skyttebanegade og får sig en kæreste i Folkets Park.

Kaspar Colling Nielsen: Mount København, 2010

I Kaspar Colling Nielsens debutroman ændres Københavns skyline, vejrforhold og dyreliv permanent efter et kæmpe bjerg på 3500 meter bygges uden for byen, men den himmelstræbende kolos bringer også optimisme ind i danskernes flade mentalitet. I 17 fortællinger bringes vi ind i en alternativ nutid og præsenteres for en række monstrøse skikkelser, blandt andet manden Flemming, der gradvist forvandles til en metallisk og magnetisk dræbermaskine.

Tom Kristensen: Hærværk, 1929

Alkohol, jazzmusik, sene nattetimer og dekadence præger Tom Kristensens København i romanen ”Hærværk”, hvor litteraturkritikeren Ole Jastraus selvvalgte deroute ind i alkoholtågernes favn bindes sammen med storbyens kaotiske puls. Tidens københavnerliv og stemning reflekteres i Jastraus indre kaos, hvis sjælesøgende og grænseløse adfærd virker tilbage på de gader og stræder, han betræder. De evindelige ture til og fra avisen Dagbladet over Rådhuspladsen og ned ad Vesterbros hovedåre Istedgades ”uendelighed” er på en og samme gang et ydre og indre landkort.

Katrine Marie Guldager: København, 2004

Med sine punktuelle nedslag fra Nørreport og Rådhuspladsen til Utterslev Mose skildrer Katrine Marie Guldager i novellesamlingen ”København” det moderne storbyliv med alle dens løse sammenhænge og vage forbindelser på tværs af de knudepunkter, der udgør byens univers. Novellerne handler om mødet og ikke-mødet, at forsvinde i massens anonymitet, og om hvordan to ens røde tørklæder kan berøre hinanden i et splitsekund i den travle myldretid, for så aldrig at komme i forbindelse med hinanden igen.

BRØNSHØJ

Bjarne Reuter: Busters verden og Zappa

Brønshøj har en helt særlig plads i Bjarne Reuters forfatterskab. Ikke blot trådte han sine egne barnesko i københavnerforstaden, Brønshøjs veltrimmede ligusterhække er også bagtæppe for en hel del af Bjarne Reuters romaner om ungdommens formative år. Det er i Brønshøj, at Buster Oregon Mortensen fra ”Busters verden” (1979) utallige gange dufter til den samme busk og tonser af sted på cykel for at bringe købmandsvarer ud til damen med den bidske hund, og det er ved Utterslev Mose, at stakkels Mulle fra ”Zappa” (1977) tvinges til at spise en skovsnegl for at vise sit værd.

NØRREBRO

Kristina Nye Glaffey: Mor og Busser, 2014

Mor og Busser er et lesbisk par, der bor på Nørrebro og har tvillinger i skolealderen. Den ene af børnene er bogens fortæller, der hjemmevant beretter om familielivet ”nede på Stefansgade”, på den anden side af Jagtvej og langs den lange gule kirkegårdsmur. Det er grundlokalt, helt ind i sproget, hvor talesproglige vendinger funderet i den talendes geografiske placering sætter den kreative klasses rituelle kaffedrikning på Statens Kunstfonds regning i spil. Toptroværdigt Nørrebroportræt anno 2010’erne.

Klaus Høeck: Canzone, 1981

Der er et spænd mellem denne digtsamlings form og indhold. I sonetkransens klassisk strenge formel skriver Klaus Høeck om Nørrebro omkring 1980, dengang bydelen var stenbro med bistandskontor og skumle sidegader. ”I Ravnsborggade ligger bistandskonto/ ret gult som et vinteræble. Jeg har min/ army-cap på og føler mig i fin/ form i dag, nybarberet og helt ro//

lig i øjeblikket. Der er ingen problemer./ Efter en ti minutters samtale/ om Hölderlin, Novalis og Rilke/ med socialrådgiveren bevilger// han rutinemæssigt det sædvanlige/ beløb plus otte hundrede kroner/ til en ny seng. Det er en glimrende// institution, vedstår jeg åbent. Men/ Gud ved hvordan det egentlig går ham, der/ ikke kender tyske digtere?”

Henriette E. Møller: Jelne og Kaiser

Ryesgade på Nørrebro er central i fortællingen om den gamle Albert Kaiser, der ligger for døden, omgivet af sin kone, datter og barnebarn. I tilbageblik til tiden under Anden Verdenskrig gøres gaden og kvarteret historisk levende, lige som det nutidige Nørrebro skildres. Romanen ”Kaiser” er en selvstændig efterfølger til ”Jelne”, der har en billedrig åbning på Nørrebrogade, hvor Jelne kaster billeder og efterladenskaber efter sin kæreste ud i et flor af minder, svævende ud over Nørrebrogade tæt ved søerne.

VESTERBRO

Peder Frederik Jensen: Læretid, 2012

En ung mand bor på Vesterbro, hvor han drikker øl med sine venner på Cafe Blomsten på Istedgade og i øvrigt ikke laver alverden. Han bliver ramt af en indre nødvendighed af at blive bådebygger, og kører i sin lille røde Golf til Røsnæs, hvor han tager svendebrev. Skildringerne af Vesterbro er få, men de får kontrast af livet på værkstedet med Mesteren og Svenden og kortfattede samtaler funderet i konkreter. I Jensens debut ”Her står du” defilerer den unge mand Adam rundt i Københavns gader i forsøget på at finde et sted at stå.

Dan Turèll: Mord i mørket, 1981

For Dan Turèll var København den eneste rigtige kulisse. Særligt den mørke vrangside af byen, som man i 1980'erne blandt andet fandt på det socialt belastede Vesterbro. København er baggrund for hans klummer i Politiken, hvor han under navnet Onkel Danny for eksempel anmeldte kvaliteten på hashen fra Christiania. Og Vesterbro er udgangspunktet for mordgåderne i hans hårdkogte noir-krimier, en serie på tolv bøger, der startede med ”Mord i mørket” i 1981.

AMAGER

Klaus Rifbjerg: Amagerdigte, 1965

”Lyongade hedder/ Lyōngade/ med streg over o’et/ for der skal ikke/ være nogen tvivl om/ at det drejer sig om/ Lyōngade.// Sådan er der på Amager/ ikke ret meget tvivl/ om nogetsomhelst.”

Sådan lyder det i digtet ”Lyōngade” i Klaus Rifbjergs ”Amagerdigte”, der med den voksnes blik tager læseren med til digterens barndom på den ø, hvortil alle broer sad fast på Sjællandssiden.

Morten Pape: Planen, 2015

Opvæksten i Urbanplanen på Amager er ikke udpræget fredfuld. Hovedpersonen Morten vokser op uden at føle, at han hører til nogen steder, og omkring ham falder alt fra hinanden. Banderne hærger, og mange drømmer om at slippe væk fra det socialt belastede boligområde. Morten flytter væk, men vender efter otte år tilbage for at se sin fortid i øjnene og planen efter i sømmene.

Maria Gerhardt: Amagermesteren, 2015

Hollænderhallen i Dragør har lagt gulv til mange timers boldspil i 1980’erne. Fortælleren i ”Amagermesteren” er vokset op med hyl i hallen og lugten af pommes frites, med fodbold på Kløvermarken og besøg hos veninder bosat rundt på Amager. ”Hun kan høre de første fly og hun smiler da hun tænker, at nok har de været rundt i verden, men de vil altid lande på Amager.” (s. 45).