Kristian Bang Foss
Foto: Gonzalo Baró

Kristian Bang Foss

journalist, cand.mag. Pia Andersen Høg, iBureauet/Dagbladet Information. Senest opdateret af cand.mag. Anne Vindum, Bureauet, september 2019.
Top image group
Kristian Bang Foss
Foto: Gonzalo Baró
Main image
Foss, Kristian Bang
Foto: Finn Frandsen / POLFOTO

Indledning

Kristian Bang Foss har med en sikker blanding af virtuost ordforråd og hyper præcision skabt sig en egen stemme i dansk litteratur. Fra debuten ”Fiskens vindue” over ”Stormen i 99” til ”Døden kører Audi” og ”Frank vender hjem” har han vist en akkuratesse inden for sproglig forædling i sine ikke altid lige flatterende portrætter. 
Bøgerne handler om klasseforskelle, mennesker og deres vaner og er ikke bange for at gå i detaljer med hverken kropslige udsondringer eller fluefiskeri.
 

 

47328411

Blå bog

Født: 27. oktober 1977.

Uddannelse: Studier i matematik og fysik. Uddannet fra Forfatterskolen i 2003.

Debut: Fiskens vindue. Gyldendal, 2004.

Priser: Föreningen Nordens kulturstipendium för unga författartalanger i Öresundsregionen, 2005. Beatriceprisen, 2017.

Seneste udgivelse: Kaptajn Haddocks ordbog - fra afholdsamøbe til åndsbolle. Cobolt, 2019. Oversat af Niels Søndergaard

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Jeg havde aldrig været i Stentofte før, og da jeg stod på stationen, forstod jeg hvorfor. Hvis Hieronymus Bosch eller Brueghel havde levet i 2008, havde de ikke malet billeder af skøger, der blev voldtaget af skeletter, og mænd, der væltede sig skrigende i det sydende fedt på satans stegepande, dødningehære, der rykkede frem og lod alt øde, nej, de havde malet Stentoftes beton.”

”Døden kører Audi”, s. 17-18.

Kristian Bang Foss er vokset op i København, og hovedstaden har sat sit aftryk i hans romaner. Bøgernes personer færdes hjemmevant langs københavnske gader og søer og i natklubber, buslinier og parker, og han lægger ikke skjul på, at stoffet i romanerne er fiktioner over selvoplevede situationer.

Foss blev student fra Østre Borgerdyd Gymnasium i 1996. Han har gået på højskole og læst matematik og fysik, inden han droppede det for at spille musik og skrive. I 2001 søgte han ind på Forfatterskolen, blev optaget og var færdiguddannet i 2003. Debuten ”Fiskens vindue” kom i 2004.

Ved siden af forfattergerningen har Foss undervist på skrivekurser og i litteratur på Ask Højskole og Testrup Højskole. Småjobs har han haft masser af, og i en periode efter de droppede naturvidenskabelige studier og Forfatterskolen arbejdede han på InWears lager på Amager. Her stod han bogstaveligt med stoffet til sin anden roman mellem hænderne: ”Mens jeg arbejdede her, tænkte jeg ikke over det, men det er virkelig en god kulisse for en roman. Man har så mange forskellige typer mennesker samlet herude. (...) Gruppedynamikken på arbejdspladser interesserer mig. Alt det der brok er som en virus. Når først det begynder, er det næsten umuligt at stoppe igen. Bagtaleriet er en social smørelse for folk, det er en måde at være sammen på.” (David Jacobsen Turner: Lovende ung mand: At le ad de ynkelige. Weekendavisen, 2008-03-14). Kristian Bang Foss har også arbejdet et år som handicaphjælper, fremgår det af pressemeddelelsen til ”Døden kører Audi”, der netop handler om en handicaphjælper.

Kristian Bang Foss oversætter også skønlitteratur og har oversat værkerne ”Fortælling om et selvmord” (2012) og ”Caribou Island” (2011) af den amerikanske forfatter David Vann. I 2019 har han været medforfatter på manuskript til filmen ”Vores mand i Amerika”, der har Christina Rosendahl som instruktør. Det har været med til at styrke hans dramaturgiske håndværk, fortæller han til Information: ”Jeg har ikke før på samme måde gjort mig tanker om, hvordan man konstruerer en handling, men mere skrevet intuitivt. Når man prøver at skrive et filmmanuskript, får man lært dramaturgi i praksis.” (Lone Nikolajsen: Kristian Bang Foss: I Danmark kan der være sådan en jovialisering af magten. Information, 2019-08-30).

Kristian Bang Foss har i en årrække været bosat i Berlin, men bor i dag i København.

Fiskens vindue

”Når man kaster opstrøms på den måde, kan det betale sig at kaste det kast, der hedder et bispestavskast. Kastet forstyrrer ikke fiskens vindue: For en fisk er undersiden af vandoverfladen et spejl, der spejler bunden. Undtagen et rundt areal over dens hoved: her brydes lyset på en måde, så fisken kan se ud af vandet.”
”Fiskens vindue”, s. 59-60.

Kristian Bang Foss’ debut ”Fiskens vindue” fra 2004 er en lille bog, der ligner et vellykket eksperiment. Der er noget konceptuelt over den. Den har intet plot, der sker ikke noget for nogen – i hvert fald ikke eksplicit. Samtidig er bogen en roman, man følger en hovedperson og præsenteres for hans verden.

I første del er fortælleren i Island hos sin kærestes familie for at fejre jul og nytår, som en fodnote forklarer. Her handler det om stille iagttagelser af mælkeskum på kaffe, dryssende, døde hudceller, spadsereture og familiekomsammener. Det mest dramatiske sker, da en hund løber efter et stykke flamingo, hovedpersonen sparker til, og drukner i havnen. Fortælleren forsøger forgæves at redde den, og minimalt rystet går han hjem til cola, chips og videofilm.

25167570

Romanens anden del finder sted i Sydsverige, hvor hovedpersonen tilbringer nogle dage alene med sin lidenskab: lystfiskeri. Denne del består mest af lange, minutiøse beskrivelser af fiskeriet, så man aner, at der er tale om en kunstart. Så vender han hjem til København, det er sommer og der hænges ud med venner på Sankt Hans Torv. Samtaler glider ud i byture, drukture og udflugter, og knas med kæresten antydes kun.

Dødssyge jobs og latterlige mobilabonnementer beskrives. I romanens sidste del er det blevet efterår, og her glider hovedpersonen helt ud af fortællingen. I stedet følger vi for en stund menneskene omkring den svenske by Vilshult, hvor læseren før har været med på lystfiskeri.

Der sker ikke rigtig noget, det er en bog, læseren selv må digte med på. Titlen, ”Fiskens vindue”, forklares (se citat) og læst metaforisk åbner der sig endeløse fortolkningsperspektiver. En klar overflade-dybde-tematik går igen i bogens dele. Fortælleren hæfter sig ved overflader – mælkeskum, hudceller – men hvad med livet nedenunder? En lidt uheldig bagsidetekst får det til at lyde, som om bogen er en kritik af overfladiske mennesker, men snarere udfolder bogen den præmis, at man registrerer overfladen på ting, ’dybderne’ ruller igennem alting – også denne bog, hvis læseren går med på fiskeriet.

 

Stormen i 99

”Her på det sidste har han tillagt sig den fuldstændig åndssvage vane at garnere sit kværulanteri med omkvædet næh du, den var ikke gået i livgarden, (…) – Har du været i livgarden? spørger Rene i distraktion, mens han tjekker datoen på sødmælken ved siden af termokanden. – Det er en talemåde. – Jeg har aldrig hørt den før, er det noget, man siger i Jylland?”
”Stormen i 99”, s. 26-27.

Der er noget anderledes på spil i Kristian Bang Foss’ ”Stormen i 99”, der udkom i 2008. Konkret er det en fækalist. Litterært er det en uovertruffen sans for detaljer og præcision koblet til en sjælden smag for det groteske.

”Stormen i 99” udspiller sig på InWears lager på Amager og løber over et halvt års tid med slutning ved den store decemberorkan i 1999. En fækalist sætter handlingen i gang: Nogen har oversmurt toilettet med lort. Hvem kan dog finde på det? Paranoiaen er klar, sladderen går og holder til slutningen. Romanens persongalleri er lige dele sørgeligt og grinagtigt: Ugidelige Anton, ’tøjplukkeren’ der bliver en slags hovedperson, kvabsede Nanna fra returafdelingen, der gik i folkeskole med Anton og nu bliver hans kæreste. Der er nævenyttige Flemming fra Flat Stock og friske Lulu fra design. Og Ib fra Shipping og så videre. Koncernlingo og genstridige lagerstyringssystemer former en forudsigelig hverdag, hvor stivnet hierarki og småbrok er dagens orden. Bedst som man tror, bunden er nået i den trøstesløse trummerum, hører vi om, hvordan den usympatiske og erotisk frustrerede kok boller frikadellefarsen ved en indskydelse og serverer den stegt næste dag. Og så videre.

27144942

Glimt fra Nannas og Antons folkeskoletid er et andet spor. For Nanna var skolegangen smertelig, hun slås stadig med prædikatet ’klassens tykke pige’. For Anton var den vist almindelig. Fælles for skolen og arbejdspladsen er, at de begge som centrale samfundsinstitutioner udfolder de magtstrukturer, der nærmest er naturlov. Enten er du ude eller inde, øverst eller nederst. Romanen er netop en kollektivroman, det er gruppedynamikken, der interesserer Foss. H.C. Branners ”Legetøj” er en nær slægtning.

Romanen rummer ingen let payoff, heller ikke da stormen rammer. I beskrivelsen af forholdet mellem Nanna og Anton er der forsonende træk, men ellers er fortællerens glimtvise solidaritet med karaktererne sjælden. Læseren mistænker, at stormen skal have en slags katarsisvirkning, men den udebliver lige som alle andre reelle behov for forløsning i den klaustrofobiske roman. En anmelder læser romanen som en kritik af velfærdsstaten, men den fungerer måske bedst uden denne allegoriske tvang. Selv afviser Foss at have en entydig pointe med bogen: ”Jeg ville skrive en roman om en arbejdsplads og om folkeskolen og se, hvor det bar mig hen. Jeg ville have en form, hvor også den store storm kom ind, men jeg havde intet decideret formål. Hvis jeg havde et formål, som jeg kunne udtrykke i en kronik, ville jeg have gjort det, svarer Kristian Bang Foss og citerer Humphrey Bogart: ”Filmfolk med et budskab skulle sende et telegram”. (Karen Syberg: Man bruger jo ikke en storm til noget. Information, 2008-03-14).

Døden kører Audi

”Derudover fik jeg den ide at trykke et antal T-shirts med teksten "På Tværs - Art has no Homeland", som skulle uddeles til byens hjemløse. For hjemløse var på det tidspunkt det nye sort inden for den såkaldt kreative klasse. Det var hipt at ligne en hjemløs, at kende en hjemløs eller blive sat i forbindelse med en hjemløs.”
”Døden kører Audi”, s. 9.

I 2012 udgav Kristian Bang Foss romanen ”Døden kører Audi” om den knap 40-årige Asger, der arbejder på et reklamebureau i København og bor sammen med sin kæreste og hendes datter. Fra den ene dag til den anden bliver han fyret fra sit job og smidt ud af sin kæreste, og langsomt forsumper han i sin lejlighed i Sydhavnen, alkoholiseret og ensom. Han får job som handicaphjælper for Waldemar, der har alverdens sygdomme og bor i den trøstesløse forstad Stentofte. Absurde møder med sagsbehandlere og Waldemars forhutlede familie samt miljøskildringer af et afstumpet forstadsmiljø tegner et billede af en kultur, der ligger langt fra Asgers reklamebureauliv. Her er kommunen ens livline og værste fjende på samme tid.

29604703

På overraskende vis kommer de to til penge, og Waldemar insisterer på at rejse til Marokko for at opsøge healeren Torbi el Mekki. I en brugt folkevogn Transporter T4 kører de sydpå i en rus af frihed og følelsen af at være helt alene i verden. På vejen gør de et improviseret stop på en gård i Frankrig, hvor en flok eksilerede danske kunstnere er bosat. Her bliver deres penge stjålet, og efter at have vundet beløbet tilbage på et kasino i Monaco fortsætter de turen ad lange varme veje mod Marokko, hvor Waldemar endelig møder Torbi el Mekki.

Jeg-fortælleren Asger er lige så ærlig, som han er fordomsfuld. Hånen lurer konstant, og han kan næsten ikke få sig selv til at gå med Waldemar i Aldi og købe frosne kyllinger på tilbud. Med muntert schwung får han hævet sig over kontanthjælpsmodtagere, utilpassede unge, IKEA, kulturpampere og Håkan fra reklamebureauet, der efter Asgers afgang har succes med at bygge et enormt kunstigt bjerg i Herning.

Asger og Waldemars aparte venskab skildres fra den altid skeptiske Asgers synsvinkel, og romanen bliver et portræt af Waldemar, der med visheden om at skulle dø har en stædig tilgang til verden. Ingen skal stoppe ham i at køre hele vejen til Marokko for at drikke en flaske healervand.

Dialogen er præcis og mundret, og den lumre og fjollede tone giver romanens tunge tema en munter overlægger. Og døden, ja den kører rigtig nok Audi og er hele tiden lige i hælene på Transporteren.

Frank vender hjem

”– Drikker du vodkaen uden is, sagde han til Ellen, da han kom ind i stuen igen og satte de to glas og flasken på bordet.
– Ja, sagde hun. – On the rocks.
– On the rocks er med is, mor.
– Du er efterhånden så klog, at du kan undvære hovedet.”

”Frank vender hjem”, s. 30.

Efter syv års romanpause inklusiv en skrivekrise udgav Kristian Bang Foss i 2019 romanen ”Frank vender hjem”, der fortsætter den umiskendeligt overlegne stil fra det tidligere forfatterskab.

I seks afsnit koncentreret om kæresteparret Frank og Thea oprulles deres respektive slægtshistorier og opvækst. Frank kommer fra et arbejderhjem i Hvidovre som søn af alkoholiserede forældre, hvoraf hans far fik en grum skæbne som den miskendte gadesanger Rock Tage, og hans mor går i hundene efter et ensomt ægteskab. Theas forældre er privilegeret overklasse; hendes far er kystbanesocialist med eget forlag, og hendes mor har et haveprogram på tv. Frank og Thea mødes på universitetet, flytter sammen, og Thea bliver gravid.

46944569

Tre uger inden termin giver Thea Frank en havkajak i fødselsdagsgave, og han søsætter den en søndag på Stevns. Det er begyndelsen på romanens anden og spændingsmættede del, der er en art robinsonade, som i bedste friluftsdramastil beskriver Franks kamp mod havet, laksen, vinden, fuglene og sin egen tørst og sult, da han efter at have tabt sin pagaj driver i land på en fugleø nær Sverige. I løbet af de tre uger, han kæmper for sin egen overlevelse i den kystnære vildmark, forlader Thea ham, og kraftidioten (forstår man på Frank) Carsten tropper op på hospitalet i en påtaget faderrolle, da Thea skal føde. Ingen tror på Franks forklaring, da han vender tilbage, og han bliver mere og mere desperat for at få sandheden frem.

Der er spring i både tid og perspektiv, hvilket giver indblik i en lang række af karakterernes tanker og følelser. Med blik for udtalte og ikke mindst uudtalte kulturelle koder, klassemarkører og sproglige måder at positionere sig på bliver ”Frank vender hjem” et vue over de klassemæssige afstande i det danske samfund: I Skagen spiser Theas familie mad, der bliver ”præsenteret ved stednavn: rimmet vesterhavstorsk, fritgående kvæg fra Knuthenlund og et udvalg af oste fra Bornholm.” (s. 122). Franks mor stiller den overklippede remouladebøtte frem på frokostbordet og er ikke imponeret over Theas mors gamle Saab cabriolet. Hvor Theas mor hæger om sit Flora Danica-stel, ser Frank en tallerken med ”en form for gul smørblomst”. Og taber den.

Kristian Bang Foss skriver morsomt og rammende om besværlighederne ved at stige op gennem klasserne og om at huske at tage sine forholdsregler i fralandsvind.

Genrer og tematikker

”Fiskens vindue” blev rost for sin minimale og præcise registrering af en ung jeg-fortællers verden. Det er samme sproglige præcision, der med mere fylde og koblet med skildringen af det sociale samspils ulideligheder får ”Stormen i 99” til at fungere brillant. ”Døden kører Audi” fortsætter den nøjagtige gengivelse af samtaler og miljøer, og det fungerer så præcist, at man hverken ved, om man skal grine eller græde. Grine gør man nu en hel del, for forfatteren er beriget med et komisk talent af dimensioner. Niveauet er tåbeligt lavt (Asger bedyrer i ”Døden kører Audi”, at han ”dårligt kan få det infantilt nok” (s. 56)), men de virkelighedsnære formuleringer og de præcise betragtninger over livets absurditet gør værkerne til kloge og troværdige fortællinger. Galgenhumor, ordspil, dårlige jokes og et præcist blik for sproglige handlinger er med til at definere karaktererne. F.eks. sætter dialogen mellem Waldemar og Asger i ”Døden kører Audi” stemningen og forholdet mellem de to i et skarpt lys.

Gennem sine romaner har Kristian Bang Foss udviklet en realisme, der tager udgangspunkt i en genkendelig hverdag, men laver sproglige afstikkere i form af leksikalske gennemgange, detaljerede beskrivelser og blik for det, der er større end hverdagen. Hans bøger har en uforudsigelighed i deres struktur, og det er helt tilsigtet, fortæller forfatteren. Han vil ikke have, at læseren skal kunne aflæse forløbet fra begyndelsen og bygger derfor sine bøger op med uforudsete vendinger eller stilskift. I et interview i Politiken siger Foss om uforudsigeligheden: ”Jeg læste engang et interview med Quentin Tarantino, hvor han sagde, at de fleste hollywoodfilm var som en køretur, man har taget hundrede gange før; hvor man vidste, hvornår man skulle læne sig til siden, for nu drejede bilen. Jeg kan godt lide at gøre den køretur uforudsigelig på det formelle plan - at forvirre læseren i tempo, stemninger og skrivemåde. Så tror jeg på, at der sker noget oppe i hovedet på folk.” (Tine Maria Winther: Eksperiment med stangtøj. Politiken, 2008-03-08).

Stilskiftene i bøgerne har både noget med karaktererne og forfatterens metode at gøre. I et interview i Information siger Kristian Bang Foss, at han ikke er så god til at holde tonen, men det ikke at holde tonen bliver noget, han gør med vilje. Han fortsætter: ”Sproget er afhængigt af stedet og af det, der fortælles. Og der er bare nogle ting, der ikke indbyder til at lege lige så meget med sproget, men jeg har jo stadig lyst til at skrive om dem! Derfor opstår der nogle stilistiske spring i romanen.” (Pauline Bendsen: ’Jeg synes egentlig, her er meget hyggeligt.” Information, 2012-10-19).

I ”Døden kører Audi” skildrer Kristian Bang Foss, hvordan Asger bevæger sig fra sit lækre reklamebureauliv i København til et knap så flot liv som handicaphjælper i den trøstesløse ende af skalaen. Stentofte byder på de mest triste personager længe set i dansk litteratur, og på den måde trækker Foss et underbelyst Underklassedanmark ind i litteraturen.

Bevægelsen går den modsatte vej i ”Frank vender hjem”, hvor Frank fra arbejderklassen møder Thea fra den venstreorienterede og selvgode overklasse og til stadighed skammer sig over sin baggrund og manglende viden om, hvordan man gebærder sig i de kredse. Foss kalder selv Danmark for et blødt klassesamfund og vil med sine romaner gerne vise, at klasseforskelle findes, fortæller han i et interview i Deadline (Deadline, DR, 2019-09-22).

Beslægtede forfatterskaber

Med stort overskud bruger Kristian Bang Foss sproget til at lange ud efter nær sagt alle, der har stukket snuden frem. Ikke på en fordømmende måde, for al kritikken kommer på sæt og vis indefra. På en rammende og klog måde småhåner han kulturpampere, lagermedarbejdere, reklamemænd og inkompetente offentligt ansatte. Høj som lav får over fingrene i Foss’ romaner, men på grund af det litterære schwung kan han slippe af sted med det. I den henseende ligner han mesteren Johannes V. Jensen, der i det, Per Højholt i ”Lynmuseet” kaldte den ”jensenske kraftprosa” (Per Højholt: PRAKSIS, 4: Lynmuseet og andre blindgyder”, 1982), gav sit besyv med om dette og hint med hilsen fra en overlegen og velformuleret besserwisser.

En anden dansk forfatterkollega, der har et sprogligt overskud og et skarpt øje for tidens karakteristika, er Lars Frost. I bl.a. hans ”Smukke biler efter krigen” (2004) deles der kindheste ud til alt fra Morten Olsens ordvalg til politik, litteratur, kolonialisering mm. Både Foss og Frost taler fra et tydeligt sted, og litteraturen bliver på en måde meget politisk, fordi de udpeger usunde konstruktioner i samfundet og hos de mennesker, der befolker det.

Foss’ fokus på underklassen deler han med andre nutidige forfattere. Som kritiker Tue Andersen Nexø formulerer det i en artikel i Information, så er der en interesse for socialt armod i litteraturen. Underdanmark skildres med øje for de mennesker, der ingen muligheder har, og for hvem der ikke er flere tabuer tilbage. Karakteristisk for både Bang Foss og en anden skildrer af underklassen, Hans-Otto Jørgensen, er den nøgterne registrering af omstændighederne. De dømmer ikke underklassen, de beskriver den i al dens trøstesløse tristesse. I stedet for at nedgøre den, hæver de den op i lyset. Debutanten Jonas Rolsted beskriver i sin ”Flex death” (2012) også en karakter, der som handicaphjælper oplever, at hjælperne er lige så hjælpeløse som de handicappede. Helle Helle tager i flere af sine romaner også afsæt i livet, som det ser ud for underklassen.

 

Bibliografi

Romaner

Foss, Kristian Bang:
Fiskens vindue. 2004. Roman.
Foss, Kristian Bang:
Stormen i 99. 2008. Roman.
Foss, Kristian Bang:
Døden kører Audi. Gyldendal, 2012.
Foss, Kristian Bang: Frank vender hjem. Gyldendal, 2019.

Bidrag i antologier

Foss, Kristian Bang m.fl.:
Forfatterskolens afgangsantologi 2003. 2003. Div. tekster.
Foss, Kristian Bang:
Berlin. April 2003. Den blå port nr. 61, 2003.
Foss, Kristian Bang:
Om Olsen. Moderne hjemstavnsnoveller. Ud & Se, november 2008.

Andre bøger

Foss, Kristian Bang: Kaptajn Haddocks ordbog - fra afholdsamøbe til åndsbolle. Cobolt, 2019. Oversat af Niels Søndergaard.

Om forfatterskabet

Artikler

Zangenberg, Mikkel Bruun:
Storm over Danmark. Politiken, 2008-03-04.
Nexø, Tue Andersen:
Litterær blafren, vindstyrke 12. Information, 2008-03-06.
Foss, Kristian Bang:
Selvcensur fører til dårlig kunst. Information, 2010-01-20.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Kristian Bang Foss

Kilder citeret i portrættet

Højholt, Per:
PRAKSIS, 4: Lynmuseet og andre blindgyder. Det Schønbergske Forlag, 1982.
Sørensen, Rasmus Bo og Kristian Villesen:
Klassesamfundet lever i kunsten. Information, 2012-10-28.
Winter, Tine Maria:
Eksperiment med stangtøj. Politiken, 2008-03-08.
Jacobsen, David Turner:
Lovende ung mand: At le ad de ynkelige. Interview i Weekendavisen, 2008-03-14.
Syberg, Karen:
Man bruger jo ikke en storm til noget. Information, 2008-03-14.
Bendsen, Pauline:
Jeg synes egentlig, her er meget hyggeligt. Information, 2012-10-19.