Mette Moestrup

Mette Moestrup blev født i Aarhus i 1969 og voksede op i den lille nordjyske by Sdr. Harridslev. Hendes mor var pædagog og hendes far gymnasielærer, og der var alt fra rødstrømpelitteratur til litterære klassikere i barndomshjemmets bogreoler. Allerede som barn var Mette Moestrup en flittig læser, men der blev også tid til gymnastik og håndbold i barne- og ungdomsårene. Poesien fik tidligt en vigtig betydning, og i hendes forfatterkarriere har det også været den foretrukne genre: “(…) Når jeg sætter mig ned og skriver, så er det ni ud af ti gange digte, der opstår. Poesiens rum tiltaler mig i det hele taget; genren er fritaget fra at have plot – plots interesserer mig overhovedet ikke! Og digte skal heller ikke have en bestemt struktur. Jeg kan frit opstille lokale regler inden for det enkelte digt.” (Helle Broberg Nielsen: Poesien er konge. Berlingske Tidende, 2007-12-15).

Mette Moestrup blev i 1988 student fra Hjørring Gymnasium. Hun foretog de følgende år rejser til bl.a. Grønland, Tanzania, Egypten og Kenya. Hun forklarer selv sin rejselyst og udlængsel med sin opvækst i et lille landsbysamfund og dets store homogenitet. Siden bliver emner som etnicitet, ophav og identitet vigtige tematikker i forfatterskabet, som også indeholder mange direkte referencer til ungdomsårenes rejser. I 1990 begyndte Moestrup at studere litteraturhistorie ved Aarhus Universitet, som blev suppleret med studieophold i Paris og New York. Hun blev cand.phil. og påbegyndte herefter en ph.d., som hun dog aldrig færdiggjorde: “Undervejs følte jeg, at jeg blev nødt til at træffe et egentligt valg: Skulle jeg være en god forsker eller en god digter?” (Helle Broberg Nielsen: Poesien er konge. Berlingske Tidende, 2007-12-15).

Sideløbende med sine studier var hun medredaktør på tidsskriftet Den Blå Port. Hun debuterede i 1998 som forfatter. Parallelt med sin forfatterkarriere har Moestrup arbejdet som underviser på Forfatterskolen og på skriveskoler i Bergen og Göteborg.

I 2014 udkom kollagebogen ”Frit flet” skrevet i samarbejde med Naja Marie Aidt og Line Knutzon. Bogen består af digte, essays, brevvekslinger og sange kombineret med fotos fra de tre kvinders liv og handler om venskab, magt, frihed, køn, moderskab og kærlighed. I 2015 skabte Moestrup offentlig debat, da hun i Politiken fik trykt et manifest, som opfordrede til et opgør med den mandlige dominans i den vestlige verdens litteratur. Sammen med kollegaen Olga Ravn har hun stået bag flere såkaldte hekseoptrædener, og i fællesskab nyoversatte de to i 2016 Sylvia Plaths ”Glasklokken”. Moestrup har også oversat angolanske Aaiún Nin og gendigtet Sapfo. Blandt hendes andre projekter er den feministiske musik- og poesiduo SHE'S A SHOW, som hun udgør den ene halvdel af. Mette Moestrup blev i 2016 diagnosticeret med en stofskiftesygdom, som i 2025 var et af omdrejningspunkterne i digtsamlingen ”Butterfly Nebula”.

Mette Moestrup har siden 2022 været medlem af Det Danske Akademi. Hun er gift, har en voksen søn og bor i København.

Mette Moestrup debuterede i 1998 med digtsamlingen “Tatoveringer”, og i 2002 fik hun sit egentlige gennembrud med “Golden Delicious”. Digtsamlingen består af tre dele med overskrifterne “Drenge og piger”, “Dolores, Dolores” og “Golden Delicious”. Et gennemgående træk i samlingen er en tematisering af køn og seksualitet, ligesom de referencer, man finder i bogens digte, henviser til alt fra Batman og popmusik til forfattere som Sylvia Plath, Vladimir Nabokov og Rainer Maria Rilke. Nogle af disse forskellige elementer antydes allerede i bogens titel: “Vores kultur er jo fuld af betydningsfulde æbler. Æblet forbindes med ungdom, visdom, religion og seksualitet; udveksling mellem kønnene. Men samtidig er Golden Delicious en helt almindelig hverdagsfrugt. Jeg vil gerne have, at mine digte rummer den samme kombination af noget almindeligt og smukt, noget billigt og betydningstungt (...) For mig er digte ikke noget ophøjet, de er ikke guddommelige størrelser. Jeg interesserer mig for sprog om og mellem mennesker.” (Jeppe Krogsgaard Christensen: Mellem æblet og kønnet. Information, 2002-11-13).

24346021

Humor har en central placering i “Golden Delicious”, hvilket er en af de ting, der adskiller den fra Moestrups første digtsamling: “I min debutsamling lå humoren og lurede under overfladen. I Golden Delicious har den mange stedet fået lov til at komme helt op til overfladen. Jeg bruger punchlines til at give læseren et signal om, at der godt må grines (...) Humor skal bare ikke være noget, man gemmer sig bag, den skal så at sige være ærlig. Jeg har ikke noget imod store udsving, og bogen rummer alt fra slapstick til patos.” (Jeppe Krogsgaard: Mellem æblet og kønnet. Information, 2002-11-13). Et eksempel er det ofte citerede afsnit af digtet “Rose”: “Pikken kan være metaforisk – Min elskede er som en pik. Ligheden mellem den elskede og pikken er overført og flertydig. Den elskede er rejst eller ude af stand til at rejse, den elskede er hård eller blød eller rød i hovedet, måske. Pikken kan være metonymisk og forskyde sig fra banan til vaniljeis eller allegorisk og stå for sig selv med stort ligesom Døden i kutte.” (s. 48).

Man ser i bogen også en tydelig selvtematisering, da det at skrive digte såvel som selve skriveprocessen optræder i en række af samlingens digte – ikke mindst i bogens midterste del, hvor der springes mellem ungdomsbilleder og et ti år ældre skrivende digterjeg.

I Mette Moestrups digtsamling fra 2006, “Kingsize”, myldrer det med ledemotiver eller gentagne figurer som den røde farve, der kædes sammen med både kærlighed, kød, blod og red-light distrikt, og runde æg, bomber, testikler og øjeæbler. Digtsamlingen rummer også et hav af referencer, ordspil, skøre indfald, pudsige sammenkoblinger og leg med bogstaver, men også politiske tilkendegivelser og en form for sårbarhed eller melankoli indlagt i det humoristiske. I endnu højere grad end i Moestrups forrige digtsamlinger er “Kingsize” kendetegnet ved formeksperimenter, men også stærke tematiske linjer.

En af de gennemgående tematikker er oprindelighedsfiguren herunder etnicitet, nationalitet og identitet: “På den ene side bærer man hjemstavnen med sig, men samtidig er jeg kritisk over for hjemstavnstanken. Jeg siger ikke, at det intet betyder at komme fra for eksempel en landsby. Der ligger erindringer og indtryk, som præger ens identitet, men det giver ikke et bestemt produkt (...) som jeg skriver et sted i Kingsize: ’Oprindelse er en sammenhæng, som forandrer sig’.” (Karen Syberg: De næstyngste: “Oprindelse er en sammenhæng, som forandrer sig”. Information, 2006-10-20).

26443601

Der findes i digtsamlingen adskillige kritiske henvisninger til dansk udlændingepolitik, ligesom oprindelighedstematikken også indeholder politiske pointer i Moestrups digte om Grønland. Som hun selv har sagt det i ovenstående interview: “Den kolonialistiske historie er en del af danskheden.” Digtsamlingen fremstår i det hele taget langt mere politisk sammenlignet med det hidtidige forfatterskab.

Spørgsmål om kønnet tematiseres også, eksempelvis i digtet “Drama queen I, talkshow”, der på morsom vis benytter sig af en opsætning, der henviser til et talkshow. Gæsten i showet er Lilith, der, som Moestrup selv har forklaret det, ifølge apokryfe kilder var Adams første kone. Lilith udgør et alternativ til fortællingen om Eva, der blev skabt af Adams ribben, og som derfor fremstiller kvinden som mindre oprindelig end manden. De forskellige kulturelle fortællinger præger opfattelsen af køn: “Kønnet har at gøre med kroppen og er på den ene side biologisk og på den anden side kulturelt bestemt (...) de kulturelle myter betyder noget for, hvilken rolle de biologiske køn spiller.” (Louise Helstrup: At møde sin begrænsning. Politiken, 2006-11-11).

Den tematisering af digterjeget, der er til stede tidligere i forfatterskabet, videreføres og får i “Kingsize” en ekstra dimension, da det personlige fra forfatterens eget private liv eksplicit inddrages i sidste del.

Moestrup modtog i 2007 Montanas Litteraturpris for  “Kingsize”. 

I 2007 kastede Mette Moestrup sig over en ny genre med børnebogen “Ti grønne fingre”. Bogen er illustreret af Lilian Brøgger og handler bl.a. om nogle af de mærkelige ting, vi går rundt og siger. Kendte talemåder og ordsprog bliver i bogen konkretiserede og også undervejs forklaret for de unge læsere. Moestrups bog har dette didaktiske sigte men er også i høj grad båret af humor og det at fortælle en god historie.

Bogen tager sin begyndelse en helt almindelig dag, hvor drengen Roland til sin egen store forbløffelse vågner op og opdager, at han har helt grønne fingre. Han overvejer et kort øjeblik at vise en af sin grønne fingre til marsvinet Carlos, men bliver så alvorlig bekymret for, at hans pelsede ven vil tro, at der er tale om en agurk. I løbet af bogen bliver ikke kun det at have grønne fingre taget på ordet. Også vendinger som at være en hund efter noget, at hænge på træerne, at have is i maven og at bo i en rygsæk bliver både i teksten og illustrationerne gjort konkrete og forklaret.

26962595

Ordsproget om, at æblet sjældent falder langt fra stammen, indgår også i en sms-besked, som Roland får fra sin far, der også hedder Carlos: ““Men hvad betyder det der med æblerne og stammen, mor?” “Øhm. At du ligner ham, vil jeg tro. Carlos er jo en hund efter planter” “Far er ikke en hund. Og Carlos er heller ikke en hund. Han er et marsvin”” (s. 50).

Tematisk omhandler bogen emner som venskaber og en moderne families måde at indrette sig på – Rolands far siges nemlig at bo i en rygsæk og sjældent være hjemme. Den lille historie ender med, at Roland bare ved at røre ved en særlig plante giver den grønne blade. Han kalder planten for “planten for altid”, og slutningen understreger, at historien også handler om en dreng, der savner sin far, men som også bliver mindet om, at han for altid er forbundet med sin far og hans særlige kærlighed: “For pludselig vidste han det bare: Hans far ville snart komme og besøge ham. Ham og Carlos og planten. Han smilede. En varme bredte sig i hans mave. Det var som om isen i maven smeltede. Han tog Carlos op og aede den. Så kaldte han på sin mor. Han ville vise hende planten. Planten for altid.” (s. 60).

Den klassiske sorte stofindbinding af Mette Moestrups digtsamling fra 2012, ”Dø, løgn, dø”, står i sin enkelthed i modsætning til det eksperimenterende og legende indhold, hvis associationsspring foregår i et hvirvlende tempo. Den mere end 160 sider lange digtsamling er inddelt i fem dele: ”Hvid mælk fra det onde bryst”, ”Meget lidt om Cleïs (Sapfos datter, eller hvad?)”, ”Ladies first”, ”Ansigter i ansigter I-X” og ”Sort trekant”. 2. del består af en slags biografi over den antikke digter Sapfos datter Cleïs, som muligvis har eksisteret, og om problemerne med at skrive en sådan biografi, mens femte del er et performativt langdigt, hvor alle jordens kvinder i sort tøj stilles op i en enorm trekant. De andre dele indeholder kortere digte.   

Bogen er kendetegnet ved en række modstillinger mellem bl.a. sort og hvid, mand og kvinde – og farven hvid er et gennemgående motiv med alt fra sæd og modermælk til Snehvide, hvid støj, sne, knogler, måner og hvide kitler. Bogen er også karakteriseret ved ordassociationer, til tider på flere sprog, og associationsrækker baseret på figurer, som når et rundt nul forvandles til et hul og et æg.

29335990

Et andet eksempel på Moestrups sprogbrug er brugen af homonymer, det vil sige ord, der lyder ens men betyder forskellige ting. Her om et zebraføl: ”Det skræmte livet af mit lille, indre…øh…føl! Jeg mener ikke bydemåde (…) Føl selv efter med lukkede øjne: Der er ingen forskel mellem striberne. Vel?” (s. 15).   

Som tidligere i forfatterskabet handler det om krop, seksualitet og køn men også om mere eksistentielle kategorier som kærlighed og død. Oplevelsen af, at vi som mennesker er kropsligt forbundne, tematiseres i et af samlingens mere beskrivende digte, der handler om en kvindes fald ud ad vinduet fra fjerde sal: ”da min krop ilede til/ en anden kvindes fald/ som mælken løber til/ når en fremmed spæd græder/ var det ikke et valg” (s. 31). Det bliver en intuitiv og kropslig reaktion at række ud og hjælpe. Vi vil hinanden som mennesker og er alle sårbare: ”udsatheden er i det mindste fælles” (s. 34).

I et andet digt ses en reference til Inger Christensens ”Sommerfugledalen”, dets skildring af en dal med sommerfugle og tematisering af døden. I Moestrups digt bruges det tyske ord for død, Tod: ”Hvad betyder det for sommerfuglen/ at jeg kalder den for zanimo i nat nat i/ de stiger op/ op stiger de/ Tod op op Tod” (s. 58).

Det humoristiske, det alvorlige og det sårbare eksisterer side om side i Mette Moestrups bøger, ligesom referencer til andre forfattere og klassisk mytologi blander sig med mere populærkulturelle fænomener. Pudsige sammenkoblinger og formeksperimenter kendetegner forfatterskabet, men det udelukker langt fra gennemgående tematikker, politiske tilkendelser og psykologisk-eksistentielle motiver, som der også er mange af i Moestrups udgivelser. Det refleksive og det sanselige mikses, ligesom klang, rim, homonymer og grafiske figurer er et gennemgående træk. Centrale tematikker er spørgsmål om oprindelse, identitet, køn og seksualitet, men en selvtematisering af det at skrive litteratur og en udforskning af sproget som konkret materiale optræder også mange steder i forfatterskabet.

Moestrup arbejder i sine digtsamlinger med formstrukturer og systematik, men det sættes altid sammen med det sammensatte, legende og kontrastfulde spor. Som hun selv har sagt det om den næsten 180 sider lange digtsamling ”Til den smukkeste” (2019) med ni næsten selvstændige dele: ”Jeg har aldrig været minimalist, og jeg elsker clash mellem det vilde og det stringente. Jeg har ikke begrænset mig til en enkelt spinkel tråd.” (Felix Thorsen Katzenelson: Mette Moestrup: ”En nat vågnede jeg ved, at jeg hørte et æble blive skrællet og skåret i både. Jeg lå med lukkede øjne og mærkede en andens tilstedeværelse i rummet”. Politiken, 2019-04-25). 

Foruden sine digtsamlinger, to børnebøger og en prosabog har Moestrup lavet eksperimenterende kunstprojekter, som benytter sig af andre medier end bogen. Det første af slagsen var det digitale projekt “M.M. – et brevprojekt”. Udgangspunktet var et digt fra Moestrups digtsamling “Golden Delicious” med titlen M.M. (selvportræt):

“Jeg har levet mig ind i en stiplet linje.
Først i stregerne, så i mellemrummene, til slut
fik jeg virkelig ondt af mig selv.
---------------------------------------------------- ”

Projektet gik ud på, at forfatteren via breve bad 300 mennesker med de samme initialer som hende selv om at afskrive eller omskrive hendes digt M.M. (selvportræt) og sende det tilbage til hende.

Mette Moestrup har også lavet internetprojektet “kollektivt-anonymt.dk” hvor besøgende opfordres til at skrive deres egne sætninger til en række faste opslagsord, der alle er hentet fra et næsten dødt indiansk sprog. Hun er ligeledes del af performanceduoen SHE’S A SHOW, der kombinerer videokunst, musik og tekst.