Landskaber omkring Agri Bavnehøj, Mols Bjerge
Landskaber omkring Agri Bavnehøj, Mols Bjerge.
Foto: Jesper Plambech/Biofoto/Ritzau Scanpix

Naturen i litteraturen

Redaktionen, 2020.
Top image group
Landskaber omkring Agri Bavnehøj, Mols Bjerge
Landskaber omkring Agri Bavnehøj, Mols Bjerge.
Foto: Jesper Plambech/Biofoto/Ritzau Scanpix

I løbet af 2020 tager Danmarks Radio og bibliotekerne naturen under luppen. På Forfatterweb har vi samlet et udpluk af nyt og gammelt, dansk og udenlandsk litteratur, hvor naturen er kulisse eller ligefrem medspiller i plottet, og vi kommer langt omkring: Fra menneskets følelsesliv og mindste nervetråde til havets brutalitet og præriens åbne vidder.

 

Se også vores temaer "Klimaforandringer sætter spor i naturen" og "Menneskets forhold til naturen".

 

Josefine Klougart: Barndommens billeder

I sin debutroman ”Stigninger og fald” (2010) kredser Josefine Klougart om sin barndom på Mols. I lange sætninger lader hun barnets erindringer, registreringer og associationer flyde; træernes skygge, en myre, der kravler hen over hendes fod, og moren, der med tænderne fjerner en kartoffelskræl fra kartoffelskrællerens blad. I barnets blik er verden et netværk fuld af registreringer, som ikke nødvendigvis giver mening endnu.

 

Tomas Tranströmer: Livets landskaber

Naturen er et hovedelement i den svenske Nobelprismodtager Tomas Tranströmers digtning. Poetiske landskaber med brusende elve, stille nætter og fuglefløjt væves sammen med livets gang, hverdagen, døden og ikke mindst erindringen, som her i hans debut ”17 digte” (1954): ”Diffuse minder synker ned i havsens dyb // og stivner dér til fremmede støtter. – Grøn // af alger er din krykke. Den der // vandrer til havs vender stivnet tilbage.”

 

Jón Kalman Stefánsson: At dø med et digt på sine læber

I ”Himmerige og helvede” (2010) skildrer Jón Kalman Stefánsson et lille islandsk fiskersamfund, hvor havet både er det, der giver og tager liv. Det samme kan siges om litteraturen. Bardur bliver så optaget af at læse ”Det fortabte paradis” af John Milton, at han glemmer sin skindanorak, da de skal ud at fiske, og han fryser ihjel med strofer af digtene på sine læber. Hans ven, Drengen, rejser til byen for at give bogen tilbage til den tidligere ejer og finder samtidig her et nyt liv.

 

Samanta Schweblin: Mørket på den anden side af lyset

Dyriske instinkter vælder op i mennesket og forvandler hverdagens situationer til groteske billeder i den argentinske forfatter Samanta Schweblins novellesamling ”Fugle i munden” (2019) – som da en pige i titelnovellen fortærer en levende fugl. Aggressivitet, vold og vrede er nøgleord i novellerne, og kun en tynd film af civilisation lægger låg på menneskets mørke sider.

 

Olga Tokarczuk: Kortlægningen af menneskekroppen

Nobelprismodtageren i litteratur 2018, den polske forfatter Olga Tokarczuk, skriver i sin roman ”Rejsende” (2016) blandt andet om den hollandske videnskabsmand Philip Verheyen og hans udforskning af menneskekroppen. Vi er med ved skrivebordet, når han sidder bøjet over menneskevævet og skitserer, hvordan nervetrådene løber og

 

Emily Brönte: Hedens vildskab

I en af verdenslitteraturens helt store klassikere, ”Stormfulde højder” (1847), er den utæmmede hede kulissen for den altopslugende kærlighed mellem Catherine Earnshaw og den forældreløse Heathcliff. Den rå og upolerede hede er de to børns legeplads, indtil Catherine som ung bliver forelsket i naboens Edgar Linton i sin stræben efter social opstigning. Hendes forræderi mod sig selv og sin kærlighed får Heathcliff til at påbegynde et brutalt hævntogt mod alle, der har gjort ham fortræd.

 

Herman Melville: Blodtørst på båden

Kaptajn Akab på hvalfangerbåden Pequod er blevet lemlæstet af en hval, og nu leder han efter den for at stille sin hævntørst. I romanen skildres hvalfangerlivet, og de detaljerede skildringer af hvalslagtningen er blodig, barsk og makaber. På trods af mange skønhedsfejl er romanen ”Moby Dick – eller hvalen” (1851) blevet en klassiker i amerikansk litteratur, og den bliver læst som et billede på menneskets kamp mod naturen og ikke mindst menneskets kamp mod sin egen destruktive natur.

 

Laura Ingalls Wilder: Eventyr på prærien

”Det lille hus på prærien”-serien (1932-1943), Laura Ingalls Wilders erindringer om sin barndom i en nybyggerfamilie på prærien, er en klassiker i amerikansk litteratur og giver et indblik i den kultur og de værdier, der har formet forestillingen om den amerikanske drøm. Bøgerne skildrer menneskets kamp mod – men også sameksistens med – naturen: opdyrkningen af jorden, årstidernes skift og indianerne. Det ”vilde Vesten” er livgivende med alle sine ressourcer, men også noget, der skal tæmmes.

 

Se bøgerne i Læsekompasset og find inspiration til lignende titler

Artikel type
News Item