Naturen har til alle tider givet næring til litteraturen. I romantikken fik den en sand opblomstring som det sted, den martrede sjæl kunne søge hen for at finde genkendelse og forglemmelse, eksempelvis i Goethes "Den unge Werthers lidelser". Naturen kan være truende og farlig, kulturens opslugende modstykke, som for eksempel i Conrads "Mørkets hjerte". Og den kan også selv blive truet, som i nyere tids klimafiktioner, hvor det er kulturen, som er ved at opsluge den natur, som er grundlaget for alt liv på Jorden.
Louise Glück
Nobelprisvinderen fra 2020 Louise Glück udforsker menneskelige følelser og forbindelsen til naturen i sin lyrik. Hun anvender symbolske billeder, metaforer og allegorier til at formidle disse følelser og erfaringer, som det blandt andet ses i beskrivelserne af planter og blomster i ”Vild iris” (1992, oversat til dansk i 2022). Gennem planternes forvandling året igennem undersøger hun den menneskelige identitet, og hvordan vi ændrer og udvikler os over tid. Hun bruger ligeledes naturbilleder og mytologi til at udfolde, hvordan mennesker oplever tab, og hvordan de er i stand til at leve videre.
Josefine Klougart
I sin debutroman ”Stigninger og fald” (2010) og i "Alt dette kunne du få" (2021) kredser Josefine Klougart om sin barndom på Mols. I lange sætninger lader hun barnets erindringer, registreringer og associationer flyde; træernes skygge, en myre, der kravler hen over hendes fod, og moren, der med tænderne fjerner en kartoffelskræl fra kartoffelskrællerens blad. I barnets blik er verden et netværk fuld af registreringer, som ikke nødvendigvis giver mening endnu. I "Efter naturen" fra 2023 udfolder hun tanker om naturen i kulturen i et essay, der også dannede den røde tråd i en udstilling af samme navn på Glyptoteket i København.
38660608
Fie Frydendal Sigersted
I begyndelsen af ”Vener”, som Fie Frydendal Sigersted romandebuterede med i 2022, følger femårige Margit en diskussion mellem sine forældre: Far Holger ønsker sig kirsebærtræer, der kan give frugt til marmelade, mens mor Else drømmer om kaskader af lyserøde blomster. Det bliver Else, der holder fest for de japanske kirsebærtræer og Holger, der indædt fælder dem, da Else er gået hjemmefra. Den slags er romanen fuld af – episoder, der står i egen ret og har en symbolsk betydning. Er naturen til af praktiske hensyn eller bar glæde, hvem skal bestemme over den og hvad siger vores natursyn om os?
Tomas Tranströmer
Naturen er et hovedelement i den svenske Nobelprismodtager Tomas Tranströmers digtning. Poetiske landskaber med brusende elve, stille nætter og fuglefløjt væves sammen med livets gang, hverdagen, døden og ikke mindst erindringen, som her i hans debut ”17 digte” (1954): ”Diffuse minder synker ned i havsens dyb // og stivner dér til fremmede støtter. – Grøn // af alger er din krykke. Den der // vandrer til havs vender stivnet tilbage.”
Jón Kalman Stefánsson
I ”Himmerige og helvede” (2010) skildrer Jón Kalman Stefánsson et lille islandsk fiskersamfund, hvor havet både er det, der giver og tager liv. Det samme kan siges om litteraturen. Bardur bliver så optaget af at læse ”Det fortabte paradis” af John Milton, at han glemmer sin skindanorak, da de skal ud at fiske, og han fryser ihjel med strofer af digtene på sine læber. Hans ven, Drengen, rejser til byen for at give bogen tilbage til den tidligere ejer og finder samtidig her et nyt liv.
Samanta Schweblin
Dyriske instinkter vælder op i mennesket og forvandler hverdagens situationer til groteske billeder i den argentinske forfatter Samanta Schweblins novellesamling ”Fugle i munden” (2019) – som da en pige i titelnovellen fortærer en levende fugl. Aggressivitet, vold og vrede er nøgleord i novellerne, og kun en tynd film af civilisation lægger låg på menneskets mørke sider.
Emily Brönte
I en af verdenslitteraturens helt store klassikere, ”Stormfulde højder” (1847), er den utæmmede hede kulissen for den altopslugende kærlighed mellem Catherine Earnshaw og den forældreløse Heathcliff. Den rå og upolerede hede er de to børns legeplads, indtil Catherine som ung bliver forelsket i naboens Edgar Linton i sin stræben efter social opstigning. Hendes forræderi mod sig selv og sin kærlighed får Heathcliff til at påbegynde et brutalt hævntogt mod alle, der har gjort ham fortræd.
28502613
Herman Melville
Kaptajn Akab på hvalfangerbåden Pequod er blevet lemlæstet af en hval, og nu leder han efter den for at stille sin hævntørst. I romanen skildres hvalfangerlivet, og de detaljerede skildringer af hvalslagtningen er blodig, barsk og makaber. På trods af mange skønhedsfejl er romanen ”Moby Dick – eller hvalen” (1851) blevet en klassiker i amerikansk litteratur, og den bliver læst som et billede på menneskets kamp mod naturen og ikke mindst menneskets kamp mod sin egen destruktive natur.
Laura Ingalls Wilder
”Det lille hus på prærien”-serien (1932-1943), Laura Ingalls Wilders erindringer om sin barndom i en nybyggerfamilie på prærien, er en klassiker i amerikansk litteratur og giver et indblik i den kultur og de værdier, der har formet forestillingen om den amerikanske drøm. Bøgerne skildrer menneskets kamp mod – men også sameksistens med – naturen: opdyrkningen af jorden, årstidernes skift og indianerne. Det ”vilde Vesten” er livgivende med alle sine ressourcer, men også noget, der skal tæmmes.
Charlotte Weitze
Et samlende element i Charlotte Weitzes bøger er karakterernes forhold til naturen, og den måde, hvorpå naturen personificeres. I grænseområderne mellem kultur og natur er der en sprække ind til noget overnaturligt og mystisk, og netop i grænselandet mellem kendt og ukendt opstår magien. I den klimakritiske kærlighedsroman ”Den afskyelige” (2016) tager naturen over i et storslået angreb på civilisationen. Og i "Rosarium" fra 2021 smelter planteriget og menneskene sammen.
Dennis Gade Kofod
Med en solid forankring i Bornholms natur og sagnkultur sætter Dennis Gade Kofod i sine værker mennesket ind i en sammenhæng større end sig selv. I ”Nancy” (2015) går det op for bornholmerne, at naturen slår tilbage, hvis de ikke passer på øen, der er præget af svineindustri og sommerhusgrunde. En altødelæggende tåge invaderer øen, der snart er indtaget af en ubetvingelig naturlig vækst.
Joseph Conrad
I sit hovedværk ”Heart of darkness” (1902) beskriver Joseph Conrad menneskets rejse ind i mørkets hjerte. På en lang færd ad Congofloden udfordres folkene på det belgiske handelsskib af de vilde indfødte på bredden og den altopslugende jungle. Den ydre natur bliver et billede på den utæmmede vildskab, der buldrer inde i mennesket, og modsætninger som kultur/natur, god/ond og kontrol/instinkt skildres.
John Steinbeck
Gennem sit forfatterskab har John Steinbeck interesseret sig for menneskets forhold til naturen og har udtrykt større forståelse for dem, der passer på naturen end dem, der udpiner og misbruger den. Særligt vender han tilbage til skildringer af opvækstens californiske natur.
William Heinesen
Livet på Færøerne er et tæt parløb med naturen, der både med sin uforudsigelige skønhed og voldsomhed præger hverdagen og sætter rammerne for menneskelivet. I Heinesens debutdigte ”Arktiske elegier og andre digte” (1921) gennemspilles naturens cyklus, hvori alt forgår, blot for at genopstå: ”Lever du endnu/ som en Planterod,/ dybt i Muldlag gemt,/ Der vil blomstre op/ næste vaade Vaar?”. Også øvrige forfatterskab har udspring i den kompromisløse og evigt fascinerende færøske natur.
J.P. Jacobsen
Skildringen af naturbarnet Mogens, der kommer til live som karakter i en næsten drømmende sekvens midt i naturen, ”i et hjørne af hegnet”, har ridset sig fast i dansk litteraturhistorie. Her et citat fra den naturbeskrivende impressionisme i åbningsscenen fra ”Mogens” (1872):
”Og saa Mennesket under Egen; han laae og gispede og saae veemodigt, hjælpeløst, op mod Himlen. Han nynnede lidt og opgav det, fløitede, opgav saa ogsaa det, vendte sig, vendte sig om igjen og lod sine Øine see paa et gammelt Muldvarpeskud, der var blevet ganske lysegraat af Tørke. Pludselig kom der en lille rund, mørk Plet paa det lysegraa Muld, een til, tre, fire, mange, flere endnu, hele Tuen var ganske mørkegraa. Luften var lutter lange, mørke Streger, Bladene nikkede og svaiede, og der kom en Susen, der gik over til Syden; det øste Vande ned.”
Morten Chemnitz
Skyerne, vinden og solen er kompositoriske elementer i Morten Chemnitz’ debutdigte, der foregår i et efterår og i vinteren lige før foråret brager igennem, ”Inden april”(2013). I kølige registreringer af lysets og farvernes forandring, blade og strukturer ”i isen over isen” zoomer teksterne ind på naturens detaljer og stadigt foranderlige egenskaber. ”Det første af dagens tætte gule løftet mod dagen./ Den tunge dug i solen om morgenen med græsset. De sidste tjavset hvide blomster ind mod muren. Selv i solen det voldsomme alene./ I bladene foran. Den gule raslen lidt dæmpet igennem.”
Andrea Hejlskov
Forfatter Andrea Hejlskov og hendes familie fik på et tidspunkt nok af civilisation og hverdagens stressede trædemølle, så de flyttede dybt ud i en svensk skov for at finde ro i hinanden og naturen. Det var hverken så idyllisk eller ukompliceret, som de havde håbet, men de blev boende. Romanen ”og DEN STORE FLUGT” (2013) omhandler rejsen ud i naturen og det hårde, udfordrende liv i skoven.
Hannah Lutz
Tre venner sætter sig for at undersøge og iagttage de smålandske vildsvin, der altid har levet i skovene omkring Hornanäs. Ritve vil filme vildsvinene, men ser dem kun i drømme. Glenn, der venter på næste istid, ser dem smadre sin køkkenhave. Mia længes tilbage til sin morfars fortællinger om vildsvinet Sigga. ”Vildsvin” (2016) stiller blandt andet spørgsmålene: Hvad er forbindelsen mellem vild og kultiveret natur, og kan man leve af søgræs og saltvand en hel sommer?
Mere om naturen i litteraturen
Antologi med skoven som omdrejningspunkt (2021)
Læs om denne antologi med 13 noveller knyttet til skoven og naturkræfterne, på Læsekompas.dk
Klimaforandringer og grøn omstilling
Læs om Klimaforandringer og grøn omstilling på Faktalink.
Naturen i litteraturen
Find inspiration til flere bøger, hvor naturen spiller en hovedrolle, i Læsekompasset.
Filmstriben i naturen
Se film, der på den ene eller den anden måde handler om naturen.