leif panduro
Foto: Steen Jacobsen / Ritzau Scanpix

Leif Panduro

forfatter og universitetsadjunkt Robert Zola Christensen, 2001.
Top image group
leif panduro
Foto: Steen Jacobsen / Ritzau Scanpix
Main image
Panduro, Leif
Foto: Lars Hansen / POLFOTO

Indledning

Dansk forfatter. Har skrevet romaner og dramatik.
Leif Panduros overordnede forfattergerning synes i høj grad at have gået ud på at afsløre, hvordan samfundets etablerede normer og omgangsformer er en vedtaget, accepteret form for vanvid. Hvad enten vi taler om hans prosa, tv-teater eller radiohørespil, var hans produktion kendetegnet ved, at det trygge og normale blev vendt på vrangen, og den iboende galskab blev frigivet som en positiv kraft.

 

21991929

Blå bog

Født: 18. april 1923 på Frederiksberg.

Død: 16. januar 1977 i Asserbo.

Uddannelse: Tandlæge, Tandlægehøjskolen i København.

Debut: Av min guldtand. Steen Hasselbalch, 1957.

Litteraturpriser: Kritikerprisen, 1963. Louisiana-Prisen, 1965. Herman Bangs Mindelegat, 1966. Danske Dramatikeres Hæderspris, 1971. Johannes Ewalds Legat, 1970. Det Danske Akademis Store Pris, 1971. De Gyldne Laurbær, 1971. Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat, 1974. Søren Gyldendal Prisen, 1975.

Seneste udgivelse: Et ordentlig kaos : tekster. Systime, 1994. 

Periode: 1970'ernes nyrealistiske prosa og bekendelsespoesi

Genre: Drama

 

Se filmen Tur i nattenFilmstriben

Artikel type
voksne

Biografi og debut

Leif Thormod Panduro blev født på Frederiksberg d. 18. april 1923. Panduro var ikke mere end godt et år gammel, da faren stak af fra hjemmet, og moren Anne Johanne blev indlagt på en psykiatrisk afdeling. Efter en hård barndom hos sin koleriske morbror røg Panduro på en kostskole i Birkerød, og efter et par svinkeærinder endte han så på Tandlæge Højskolen i København.

Den utrygge opvækst gav Panduro en livslang angstneurose, der fra tid til anden sendte ham i terapi, men samtidig gav sygdommen også næring til hans litterære og filmiske værker: Forfatterskabet vrimler med ustabile mandstyper.

Efter at have praktiseret som tandlæge i provinsen både i Sverige og i Danmark debuterede Leif Panduro i 1957 med romanen Av, min guldtand, der handler om netop en tandlæge, hvis trygge vaneliv i en provinsby til stadighed forskubbes af sære, humoristiske optrin.

Både debuten og de efterfølgende udgivelser blev store, folkelige succeser, og i 1965 kunne Panduro lukke sin skrantende tandlægepraksis og hengive sig til skriveriet. Ud over sin litterære produktion var en stor mængde klummer og småartikler i aviserne med til at sikre hans udkomme.

Den utilpassede, vrede mand

I de tre romaner Rend mig i traditionerne (1958), De uanstændige (1960) og Øgledage (1961), som efterfulgte debuten, beskrives en unge mands besværlige socialiseringsproces, hvor den stivnede småborgerlighed stiller sig i vejen for den seksuelle drift og den individuelle udfoldelseslyst.

Øgledage, den mest eksperimenterende af alle Panduros romaner, består for størstedelens vedkommende af en uformidlet tankestrøm, hvor hovedpersonens sjælekvaler kommer for dagen. I denne roman, hvor fortællingen ikke opbygger et realistisk rum som i de øvrige prosabøger, etableres et stærkt symbolsk univers. Det er på mange måder den indre øgle, læs det indre dyr, som både skal tæmmes og fodres, der gives stemme.

Særlig i denne udgivelse er inspirationen fra psykoanalysen tydelig, og typisk for forfatterskabet er grundmotivet en overgangssituation mellem to livsstadier - her mellem barn og voksen - hvor individet er ekstra sårbart. Romanen begynder sådan her: Ja ja, jeg er en øgle. En af de kvikkeste. Lige nu er det lørdag, eftermiddag, sommer, og her sidder jeg med bukserne nede om hælene [...] Jeg presser på for at få den ud, men sådan er det med min fortid, kun i små stumper forlader den mig med sagte plask.

Særlig opmærksomhed nød det pyskologiske realistiske prosaværk Rend mig i traditionerne. Romanen kan betragtes som en generationsroman på linje med Klaus Rifbjergs beslægtede Den kroniske uskyld, der ligeledes udkom 1958. I Rend mig i traditionerne er synsvinklen (og sympatien) knyttet til David. Det er ham, der kommer til orde i opgøret med forældregeneration. Han er utilpasset og besidder en stærk uvilje til at acceptere de voksnes konforme verden. Det ungdommelige perspektiv bevirkede en ligefrem sprogbrug, slang og uartigheder, der kunne opfattes som temmelig stødende i samtiden.

Tossetrilogien

I takt med, at Panduro selv blev ældre, syntes også hans mandlige hovedpersoner at komme højere op i årene. Det ser vi i romanerne Fern fra Danmark (1963), Fejltagelsen (1964) og Den gale Mand (1964), også kaldet ’’Tossetriologien’’. De mandlige figurer burde være trådt ind i den almindelige, borgerlige samfundsorden, men mister af en eller anden grund kontrollen over deres liv og får på forskellige måder problemer med at leve op til deres pålagte roller.

I Fejltagelsen , der har fået undertitlen Den korte og ufuldstændige beretning om tilfældet Marius, møder vi f.eks. hypokonderen Marius, som sidder i sit tårn og fører alle sine indbildte sygdomme til journal. Han har næsten alle de sygdomme man kan have og burde forlængst være død. Hypokondrien repræsenterer her, som mange andre steder i forfatterskabet, en fysisk reaktion på de sjælelige kvaler.

I bogen finder vi følgende scene, som er et mønstereksempel på den humor, der kendetegner forfatterskabet. Marius Berg har netop været inde i en forretning, hvor han har købt en pakke kuglepenne, men han har glemt sin mappe, som han er gået tilbage for at hente. Vi kan jo allesammen være lidt glemsomme nu og da, siger ekspedienten, hvorpå Marius udbryder: - Jeg er aldeles ikke glemsom . Og alle mennesker i forretningen stirrer henimod den herre som står og råber, han ikke er glemsom. Ikke det mindste forstår De! lægger Marius til og stirrer ham stift i øjnene, fejer mappen af disken med en arrig bevægelse og går ud på fortovet.

Nu kommer manden fra forretningen farende ud med pakken i hånden. Den har Marius glemt på disken. Nu er det hans tur til at stirre Marius stift i øjnene og råbe med en stemme der kammer over: - Vi kan jo allesammen være lidt glemsomme engang imellem.

Den uregerlige kærlighed

I slutningen af sit prosaforfatterskab kredser Panduro om kærligheden som en irrationel, uregerlig kraft, der ikke kan indplaceres i den romantiske forestillingsverden, vi kender fra film og tv. Daniels anden verden (1970), Vinduerne (1971), Den ubetænksomme elsker (1973) er de tre vigtigste arbejder fra denne periode af forfatterskabet, hvor det gennemgående motiv er en mand, som har et forhold til en yngre kvinde, som er psykisk ustabil. I forhold til tidligere udgivelser er fokus i højere grad er rettet mod kvinderne, og hvor de tidligere arbejder var domineret af den burleske humor og en skabelonagtig karaktertegning, bliver galgenhumoren nedtonet til fordel for indgående beskrivelser af personernes følelsesliv.

Vinduerne, den mest vellykkede af de tre nævnte romaner, handler om en labil gymnasiepige, som kaster sin kærlighed på den 42-årige lektor Marcus. Han er vindueskigger, tilskuer til livet, og fremstår overhovedet som handlingslammet. Hans tilbøjelighed medfører, at han ufrivilligt overværer et mord på en ung, fraskilt dame i genbohuset, og snart bliver han viklet ind i en uoverskuelig intrige, der tvinger ham til at tage ansvar for sig selv og sit liv.

Tv-dramatik

Efter et par film, bl.a. den folkekære Harry og kammertjeneren fra 1960, indleder Panduro ved indgangen til 1970 et årelangt samarbejde med instruktøren Palle Kjærulff-Schmidt. Sammen revolutionerede de tv-mediet og gjort dansk tv-teater til, hvad det er i dag. Stykkerne handler i reglen om det kontaktsøgende, men ofte meget ensomme menneske i det moderne velfærdssamfund.

I Hjemme hos William (1971), Rundt om Selma (1971), I Adams verden (1973), Bertram og Lise (1975), Anne og Poul (1975), Louises hus (1977) bliver vi, som det fremgår af titlerne, inviteret indenfor hos personerne, først og fremmest kvinderne, hvor vi følger problemerne i intimsfæren på klos hold. Ikke sjældent går kvinderne amok eller forsøger forgæves at løsrive sig fra et monotont vaneliv, men stivner i reglen i en snigende psykose og apati.

Fjernsynsseerne følger ligeledes nutidsmenneskets professionelle virke i byggesektoren, hospitalsvæsenet, forsikringsbranchen og på advokatkontoret, hvor den manglende solidaritet og ondskab befinder sig lige under en ellers velpudset overflade. Her er det mændenes jagt på kompensationsgoder og pleje af deres karrieremuligheder, som er på tapetet.

Bibliografi

Udvalg af Leif Panduros bøger, film m.v.

Panduro, Leif:
Av, min guldtand. 1957. Roman.
Panduro, Leif:
Skygger på broen. 1957. Radiospil.
Panduro, Leif:
Rend mig i traditionerne. 1958. Roman.
Panduro, Leif:
De uanstændige. 1960. Roman.
Panduro, Leif:
Øgledage. 1961. Roman.
Panduro, Leif:
Harry og Kammertjeneren. 1961. Filmmanuskript, sammen m. Bent Christensen.
Panduro, Leif:
Fern fra Danmark. 1963. Roman.
Panduro, Leif:
Fejltagelsen. 1964. Roman.
Panduro, Leif:
Den gale mand. 1965. Roman.
Panduro, Leif:
Ka’ De li’ østers? 1967. Tv-krimi i seks dele.
Panduro, Leif:
Farvel, Thomas. 1968. Tv-spil.
Panduro, Leif:
Daniels anden verden. 1970. Roman.
Panduro, Leif:
Vinduerne. 1971. Roman.
Panduro, Leif:
Amatørerne. 1972. Roman.
Panduro, Leif:
Selma, William & Benny - tre TV spil. 1972. Indhold: Rundt om Selma ; Hjemme hos William ; Søndagen & Benny.
Panduro, Leif:
Den ubetænksomme elsker. 1973. Roman.
Panduro, Leif:
I Adams verden. 1973. Tv-spil.
Panduro, Leif:
Den bedste af alle verdener. 1974. Noveller i uddrag.
Panduro, Leif:
Høfeber. 1975. Roman.
Panduro, Leif:
Louises hus. 1977. Tv-spil.
Panduro, Leif:
En by i provinsen. 1977. Tv-krimiserie, fire bidrag, ikke trykt.
Panduro, Leif:
Den ufuldendte dommer. 1986. Roman, udgivet posthumt.
Panduro, Leif:
Bare det hele var anderledes - noveller fra 1950'erne. 1987 Efterskrift ved John Chr. Jørgensen.
Panduro, Leif:
Et ordentligt kaos: tekster. 1994. Udvalg i uddrag.

Om Leif Panduro.

Jørgensen, John Chr.:
Leif Panduro. En biografi. 1987 (99.4 Panduro, Leif).
Tiemroth, Jørgen E.:
Panduro og tredivernes drøm. 1977 (99.4 Panduro, Leif).
Panduros verden. 1977 (99.4 Panduro, Leif). Bidrag af Palle Kjærulff Schmidt, Klaus Rifbjerg og 12 andre.
Wamberg, Bodil:
Den gale kærlighed - Motiver i Leif Panduros forfatterskab. 1978 (99.4 Panduro, Leif)
Zola Christensen, Robert:
Leif Panduro. 2001. I: Danske digtere i det 20. århundrede (red. Anne Marie Mai) 4. udgave, bind 2, 2001.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Leif Panduro

Links

Kort biografi med oplysnigner om udgivelser af og om Leif Panduro, samt priser, han har modtaget.
Værket gennemgås kort, og der henvises til sekundær litteratur om værket, samt til links. Fra Litteratursiden.dk