Christina Englund

Christina Englund er født på Frederiksberg i 1974. Sine folkeskoleår tilbragte hun på henholdsvis Sønderjyllandsskolen på Frederiksberg og Rødkilde Skole i Vanløse. 
Hun har skrevet og digtet, lige så længe hun kan huske tilbage. Allerede før hun lærte at læse og skrive, tegnede og fortalte hun historier, som moren eller mormoren skrev ned for hende. Det var ikke altid, folkeskolen havde forståelse for den fantasifulde elev. Da hun i 2. klasse fik til opgave at skrive om en dag i sommerferien, og hun skrev om et rumskib, der landede i en skov, fik hun besked om, at den slags altså ikke skete i normale sommerferier.

På sin hjemmeside fortæller hun: "Så længe, jeg kan huske, har jeg bokset med skriften. Bokset – men også nydt at forsvinde ind i fortællingens og fantasiens rum, hvor det kun er mig, der bestemmer." (christinaenglund.dk/referencer).

Trangen til at bestemme har også slået igennem på anden vis. Hun droppede således ud af Sankt Annæ Gymnasium midt i 2.g for i stedet at dyrke skriften. På det tidspunkt var hendes første bog blevet antaget på Gyldendal. I løbet af de følgende fem år havde hun forskellige cafe- og rengøringsjobs, rejste en del og skrev også. Undervejs debuterede hun – som 17-årig – med den anmelderroste novellesamling "Uden egentlig at sove" (1992).

I 1997 begyndte hun på en enkeltfags-HF og to år senere på retorikstudiet på Københavns Universitet, som hun afsluttede i 2006. I et mailinterview med Forfatterweb fortæller hun: "Det gode ved studiet var, at det var meget praktisk anlagt. Det er også et studie, der kredser om didaktikken og rummer mange overvejelser om, hvordan teori og praksis kan hænge sammen. Det har jeg brugt rigtig meget i de mange år, jeg har undervist i særligt kreativ skrivning." (Mailinterview med Forfatterweb, september 2021).

Siden debuten har hun udgivet syv romaner og bidraget til flere antologier, ligesom hun skriver artikler, digte og noveller til tidsskrifter og aviser. Ved siden af forfattergerningen har hun en masse andre litterære engagementer. Hun underviser børn i kreativ skrivning, læser manuskripter for andre forfattere, holder foredrag, indtaler lydbøger og lignende. 

Det er dog ikke kun litteraturen, Englund er bidt af. Hun beskriver sin familie som værende fuld af musikere, hvorfor hun har en forkærlighed for musik og fællessang. Ikke mindst jazz har en stjerne hos forfatteren – en interesse der har givet sig udslag i, at hun i en periode var vært på DR Podcasten Jazz&Bøger. 

Christina Englunds roman ”Den sidste sol” fra 2024 foregår hos en familie i Virum hen over en uge i juli 2019. På den korte tid kommer læserne under huden på Sara og hendes to børn Malte og Lærke, mens faren, Michael, flimrer i kulissen.

Michael er astrofysiker og er hele ugen til en konference i USA om sorte huller i universet, men da Sara intet hører fra ham, begynder tvivlen at nage: Kommer han overhovedet hjem igen?

Romanens fortællerstemme er en alvidende 3. personfortæller, der skifter perspektiv mellem Sara og Malte. Herigennem sætter romanen fokus på, hvad der sker i en familie, hvor faren forsvinder.

138513564

Det helt centrale tema er portrættet af en dysfunktionel familie, hvor faren holder de andre i en spændetrøje af angst og skyld. Efterhånden som romanen skrider frem, får læseren et billede af, hvordan faren styrer familien med sine regler, pligter og systemer, samt ved at docere store mængder omsorg og interesse, for dernæst at kradse i de nærmestes selvværd og få dem til at føle sig forkerte. Som Malte forklarer: ”far har en evne til at betragte én på en måde, så man glemmer, hvad man ville sige. Så man bliver en lille smule i tvivl om, hvem man selv er” (s. 23).

Romanen tematiserer også ungdomsliv og den første forelskelse. Som teenager bokser Malte – der skal starte i 2. g efter sommerferien – naturligt med usikkerhed om sig selv og klodens fremtid (se citat). Men hans ængstelighed kompliceres af farens meget praktiske måde at forholde sig til forsyningsangst på. Imens faren påstår at ophæve sin angst med sin viden om fysik samt ved at etablere et prepperrum, så familien kan klare en hvilken som helst krisesituation, gør det kun Malte mere ængstelig. En forelskelse bliver både et benspænd og en hjælp for Malte. På den ene side får han svært ved at koncentrere sig om en forestående klaverkoncert, men på den anden side får det hans tanker væk fra faren, og da forelskelsen bliver forløst, løsnes angsten i ham.

Romanen er et psykologisk drama med et strejf af science fiction. Det er det psykologiske familieperspektiv, der er helt centralt i værket, men samtidig lurer det overnaturlige i kulissen i form af potentielle rumvæsner og perifere sekter, og læseren må selv stykke sammen, hvad der egentlig sker med faren.