Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix, Les Kaner/BAM/Ritzau Scanpix, Ib Helles Olsen/Forfatterweb, Thomas Howalt Andersen

Mord i det kolde nord

redaktionen.
Top image group
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix, Les Kaner/BAM/Ritzau Scanpix, Ib Helles Olsen/Forfatterweb, Thomas Howalt Andersen

 

Nordiske mordgåder har i mange år været i høj kurs i hele verden. Frustrerede kriminalagenter med rod i privatlivet, der bevæger sig omkring i vintermørket og i de lyse nætter, har vist sig at være en utømmeligt kilde til godt krimistof. Siden Sjöwall og Wahlöö skrev deres ti bind i serien om Martin Beck i 1970’erne, har det været referencepunkt for krimiforfattere. Enten som noget, man vedkender sig, eller noget, man tager afstand fra. 

 

Sjöwall og Wahlöö
Maj Sjöwall og Per Wahlöös populære serie om kriminalkommissær Martin Beck er formentlig det meste betydningsfulde stykke moderne underholdningslitteratur i Norden. Det er her, den skandinaviske krimi grundlægges med sin karakteristiske blanding af spænding, humor, social bevidsthed og psykologisk drama. Eller med andre ord – uden Sjöwall & Wahlöö ingen Håkan Nesser, Arne Dahl, Jo Nesbø, Liza Marklund, Jan Guillou eller Leif Davidsen.

Jussi Adler-Olsen
Med krimiserien om Afdeling Q og og den vrangvillige og desillusionerede vicekriminalkommissær Carl Mørck har Jussi Adler-Olsen slået sit navn fast som international bestsellerforfatter og en af Danmarks mest læste krimiforfattere.
 

28511663

Tove Alsterdal
Tove Alsterdal er især kendt for sine fritstående krimier. Med ”Stormfald”, der blev kåret til årets bedste svenske krimi, og som hun også fik Glasnøglen 2021 for, har hun taget hul på sin første serie. Alsterdal skriver krimier med sjælden psykologisk dybde, historisk bevidsthed og med refleksioner over samfundets brændende problemer.

Arne Dahl
Under pseudonymet Arne Dahl har den svenske forfatter Jan Arnald skrevet foreløbig 21 krimier fordelt på tre prisvindende serier. I Dahls seneste serie om Berger og Blom møder læserne et makkerpar, der er tvunget til at forlade politiet og agere i lovens skygger. Forfatterskabet beskæftiger sig med vrangen af den moderne svenske velfærdsstat og går bl.a. tæt på indvandrerspørgsmål, pædofili og politivold.

Leif Davidsen
I firserne var han hele nationens Mr. Moskva som DR’s korrespondent i Sovjetunionen, og i dag er han en af landets mest læste og folkekære forfattere, hvis indgående viden om og kærlighed til Ruslands historie og det russiske folks egenart spiller en central rolle i hans forfatterskab.

Anna Grue
er især kendt for sin krimiserie om den skaldede amatørdetektiv Dan Sommerdahl. Frem for alt er Anna Grues romaner hyggelige på trods af, at de er spækkede med mordere, svindlere og psykopater. Klangbunden i dem er hjertevarme, og kernefamilie og venner er det trygge omdrejningspunkt i historierne. Hos Anna Grue handler det om forholdet mellem mennesker – og hvorfor vi handler, som vi gør.

Morten Hesseldahl
Morten Hesseldahl er ikke alene en succesrig krimiforfatter, men også administrerende direktør for forlaget Gyldendal med en imponerende forlægger-karriere på CV'et. sig. Det er også anden gang, at han løber med prisen for årets bedste danske krimi. Denne gang med spændingsromanen "Mørket under isen". Morten Hesseldahl er krimigenrens store intellektuelle, en oplysningstænker, som med narrative greb og kneb og et solidt kendskab til aktuelle forhold lærer os lidt om, hvor vi står.

Anne Holt
Anne Holt sprang ud som forfatter i en alder af 35 år. Det var måske ikke en helt ung alder, men så havde hun til gengæld haft tid til at læse jura, at arbejde i politiet, at agere journalist og ikke mindst at være Norges justitsminister forinden. Holt er med andre ord en beleven krimiforfatter, der har haft fingrene godt nede i såvel kriminalsager som juridiske og politiske anliggender, før hun begyndte at skrive.

134495626 

Steffen Jacobsen
Er man til krimi, spænding og storstilede forbryderjagter, er man i godt selskab med Steffen Jacobsen. Hans seje politifolk og detektiver sætter alle sejl til med risiko for liv og lemmer for at opklare de blodige, voldsomme og tilsyneladende usammenhængende hændelser, der udgør Jacobsens komplekse plot. I 2021 har forfatterskabet taget en ny drejning med den psykologiske roman ”Detox”.

Jens Henrik Jensen
11 murstensromaner er det blevet til siden debuten med “Wienerringen” i 1997. Tre handler om den hårdkogte CIA-agent Jan Jordi Kazanski og tre om den stridbare politiassistent Nina Portland fra Esbjerg. Og foreløbig har Jens Henrik Jensen skrevet fem bind om den PTSD-ramte krigsveteran og tidligere medlem af Jægerkorpset, Niels Oxen, senest i den tempofyldte krimi ”Gladiator” (2021).

Michael Katz Krefeld
Michael Katz Krefeld har på kort tid etableret sig som succesfuld krimiforfatter, der er oversat til mange sprog. I modsætning til mange andre skandinaviske krimiforfattere er han ikke interesseret i at skabe socialpolitisk debat med sine bøger. Hans historier har i stedet fokus på, hvad der er på spil for de enkelte karakterer i krimiintrigen.

Stieg Larsson
Stieg Larsson har med sin Millennium-trilogi endnu engang bevist, at svenskere kan det med krimier. De elementært spændende romaner gennemtæsker den skandinaviske idyl, hvor det vrimler med mænd, der hader kvinder, hård kynisme og bundløs uhæderlighed. 

Camilla Läckberg
Med lilleputsamfundets fortrængninger, religiøse vanvid og latente aggressioner som omdrejningspunkt er svenske Camilla Läckbergs romaner om skærgårdsflækken Fjällbacka stormet ind på bestsellerlister i hele Norden. Fjällbacka-romanerne med kæresteparret Erica Falck og Patrik Hedström indlejrer sig solidt i femikrimiens univers, hvor afsløringen af forbryderen er intimt forbundet med blotlæggelsen af helt(ind)ens privatsfære.

Henning Mankell
Henning Mankell er nok mest kendt for sin romanserie om den evigt urolige kriminalkommissær Kurt Wallander, der har det vanskeligt med både familie og forbrydere. Serien er blevet en af de største eksportsucceser i den skandinaviske krimis gloriøse historie.

Liza Marklund
Der er rift om kriminalromanerne med journalisten Annika Bengtzon i hovedrollen på bibliotekernes hylder. Svenske Liza Marklund formår at iscenesætte sig selv som krimifeminalist par excellence. Hun kan skabe plot, så selv hårdkogte krimielskere hænger ved, og samtidig har hun en veludviklet sans for at skildre hverdagens konflikter i et ligefremt og tilgængeligt sprog, så de fleste kan nikke genkendende til det.

Jo Nesbø
I dag er norske Jo Nesbø en af Skandinaviens førende krimiforfattere og roses af kritikere for at have udvidet den moderne kriminalromans ramme. Nesbø adskiller sig fra mange af sine samtidige nordiske krimikolleger ved ikke at have nogen særlig tydelig politisk agenda. Skurkene og plottet i Nesbøs krimier er snarere drevet af en nysgerrighed på menneskets psykologiske natur og store eksistentielle spørgsmål.

Jesper Stein
Bydelen Nørrebro er udgangspunkt for Jesper Steins krimiserie om den hårdkogte og kompromisløse vicepolitikommissær Axel Steen. Opklaringsarbejdet, jagten på forbryderne og et kaotisk privatliv fortælles i en realistisk, rå og til tider poetisk tone, som forfatteren selv kalder ’2200 Noir’.

Johan Theorin
Da svenske Johan Theorin trådte ind i den skandinaviske slipstrøm af kriminalromaner, var det med en tone og tempo, der adskilte sig fra mængden. Stille og uroligt – og i gråzonen mellem virkelighed og fantasi – har forfatteren placeret sine romanhandlinger på ferieøen Øland og en retspsykiatrisk institution. 

 

Mere om nordiske krimier

Nordiske krimier og mordgåder
Find inspiration til flere nordiske krimier på Læsekompasset.

Skandinaviske krimiserier
Se skandinaviske krimiserier på Filmstriben.

 

 

 

 

Artikel type
News Item

Tilmeld dig Nyt fra Forfatterweb

Nyt fra Forfatterweb udkommer ca. en gang om måneden og er Forfatterwebs nyhedsbrev.

Det er nemt at tilmelde sig og at framelde sig igen, hvis man skulle ønske det. 

Abboner på Nyt fra Forfatterweb for at blive opdateret på vores nyeste portrætter, opdateringer og temaer på Forfatterweb, aktuelle interviews i Forfatterstafetten, og meget mere. 

Inspiration til læseoplevelsen

Forfatterweb er den saglige og faglige gennemgang af forfatterskaberne. På vores søstersite Læsekompas er det læseoplevelsen, som er i fokus.

Brug Læsekompas for at åbne op for den læseoplevelse, bogen byder på. Hvilken stemning er der i bogen, hvilke miljøer foregår den i, hvad er fortælletempoet og hvor lang er bogen?

Lav og del lister over læste bøger, bøger du vil læse, yndlingsbøger osv.

Find andre bøger, der minder om bogen, og gå på opdagelse i, hvordan bøgerne er forbundet.

Besøg Læsekompas her. Log ind med dit biblioteks-login for at låne bøgerne direkte i Læsekompas.