1. Forfattere og illustratorer - Voksne
  2. Plambeck, Dy
dy plambeck
Foto: Les Kaner

Dy Plambeck

 
journalist, cand.mag. Pia Andersen Høg, 2014. Senest opdateret af cand.mag. Anne Vindum. Maj, 2024.
Emneord
autofiktion
dansk litteratur
moderrollen
fødsel
vold
søstre
Ungdomshuset
Afghanistan
krige
Top image group
dy plambeck
Foto: Les Kaner

Dy Plambeck har siden sin debut med “Buresø-fortællinger” i 2004 interesseret sig for mennesker. Særligt den tidlige del af hendes forfatterskab er befolket af provinsens originale og farverige karakterer, mens det i ”Mikael” er en dansk soldat i Afghanistan, vi møder. Med ”Til min søster” og ”Mod midnatssolen” er moderskab, søsterskab og moderne familieliv taget under hendes altid nænsomme og nysgerrige behandling, og det samlede forfatterskab spænder et menneskekærligt telt ud med plads til både de skæve og de ranke.

Autofiktion

138191745

Blå bog

Født: Den 31. maj 1980 i København.

Uddannelse: Studier i bl.a. litteraturvidenskab på RUC og Københavns Universitet. Uddannet fra Forfatterskolen i 2004.

Debut: Buresø-fortællinger. Gyldendal, 2005.

Litteraturpriser: Klaus Rifbjergs debutantpris, 2006. Politikens litteraturpris, 2019.

Seneste udgivelse: Mod midnatssolen. Gyldendal, 2024. Roman.

Inspiration: William Faulkner, Per Petterson, Pia Juul, Herman Bang, Emily Dickinson og Fjodor Dostojevskij.

 

Oplæsning fra ”Mikael”: https://soundcloud.com/dagbladetinformation/dy-plambeck-laeser-op-af-sin-seneste-roman-mikael

 

Interview om Gudfar

Artikel type
voksne

Baggrund

“Texas’ rose kaldte min faster Lillian sig, dengang hun som ung pige tog land og rige rundt og optrådte med at synge til hest. Vest, skjorte, chaps og støvler, Texas’ rose havde, hvad der skulle til for at ligne en vaske ægte cowboy.”
“Texas’ rose” s. 46.

Dy Plambeck er født i 1980 og vokset op i provinsbyen Buresø på Sjælland. Familien Plambeck havde kernekarakter af den kreative slags: Mor og far og bror og Dy i stråtækt bindingsværkshus i landsbyidyllen. Her var der overskud til at tage sig af dem, der ikke havde så meget. Gode historier om slægtninge med kulørte livsforløb og mere eller mindre skæve eksistenser fyldte hjemmet. Dy Plambecks bøger beskæftiger sig i høj grad med at analysere netop familien – hvad der sker, når man er forbundet uden at have valgt hinanden – og med ”Mod midnatssolen” hvordan man er (sammenbragt) familie, når man aktivt har valgt hinanden.

Buresø, generelt provinsen, og familien er en slags grundvilkår, Plambeck har taget med sig over i sine historier: ”Jeg interesserer mig for de ting, der er givet til os på forhånd. Vi vælger for eksempel ikke selv vores familie eller det sted, hvor vi vokser op. Som barn er man det sted, hvor man er sat, og så må man leve sit liv der. Man er bundet til miljøet. Derfor er det interessant.” (Kathrine Læsøe Engberg: Med Buresø i blodet. Kristeligt Dagblad, 2006-04-01). 

Dy Plambeck pendlede fra Buresø for at gå på Sankt Annæ Gymnasium i København som 16-årig, og året efter flyttede hun permanent til hovedstaden, der har været hendes base for rejser til Asien, Afrika, Mellemøsten, New Zealand og Australien. Som barn drømte hun bl.a. om at blive bjergbestiger, men et højskoleophold på Testrup Højskole satte gang i de litterære ambitioner og hun søgte ind på Forfatterskolen. Her dimitterede hun fra i 2004, og året efter udkom ”Buresø-fortællinger”; barndommens Buresø genbesøgt i prosadigte som blev tildelt Klaus Rifbjergs debutantpris. I 2008 udgav Dy Plambecks sin første roman, ”Texas’ rose”. I 2011 kom romanen ”Gudfar” og i 2014 ”Mikael”. Hvor moderskab og søsterskab udfoldes i ”Til min søster” fra 2019, er livslange venskaber og sammenbragte familier i centrum i ”Mod midnatssolen” fra 2024.

Dy Plambeck har udgivet flere børnebøger og har undervist i skrivning og litteratur på Krogerup, Borups og Ry Højskoler. Hun har også været med i det udvalg, der har udarbejdet Højskolesangbogens 18. udgave fra 2020, ligesom hun har skrevet tekster til flere af sangbogens nyeste sange, blandt andet adventssalmen ”Hold håbet op”.

Aktuelt værk: Mod midnatssolen

”– Mor siger noget sludder. Man bestemmer ikke selv, hvem man er i familie med, gør man vel, Lulu? sagde Frida.
– Man kan jo godt have nogle venner, man er så tætte med, at de føles som familie, sagde Lulu.
– Men det er de ikke, sagde Frida.
– Familie er også en følelse, sagde Lulu.
Frida rystede opgivende på hovedet.
– Vi går ind og laver is, sagde hun.”
”Mod midnatssolen”, s. 228.

Dy Plambecks ”Mod midnatssolen” (2024) er en roman om relationer, om familie og venskaber. Kvinden Amy er på vej til Tromsø i Nordnorge, hvor hun skal til 18-års fødselsdag hos sin norske kæreste Mats’ søn. Med sig på rejsen har hun tvillingepigerne Sally og Frida fra sit første ægteskab og den syv måneder gamle Trude, som hun har med Mats. Hendes to veninder Lulu og Kari er også med på sejlturen, som tager dem op langs den norske vestkyst, på vej mod midnatssolen og en familiefest, som Amy både glæder sig til og gruer for. Amy har Trudes moderkage med i en køletaske, og den skal begraves under et birketræ i Mats’ have for at samle alle de løse familietråde.

Romanen skrider fremad i sejlturens magelige tempo med dovne dage på skibet, mens Amy bruger tiden på at tænke tilbage.

138191745

Hendes første kæresteforhold med potdyrkeren Jarne fylder overraskende meget for hende, men hun bliver nødt til at gå tilbage for at kunne gå frem. Forholdet til Jarne var i den periode, hvor Amy, Kari og Lulu boede sammen i en lejlighed i deres barndomsby Kalundborg og der grundlagde en tæt og tillidsfuld samhørighed.

Amy er optaget af, hvad det vil sige at være familie, og de mange genfortalte hverdagssituationer viser den både praktiske og følelsesmæssige kompleksitet i at være gift, skilt og have en ny sammenbragt familie. Drømmen om den nye, store familie vakler, når Mats’ drenge fylder hele poolen på deres fælles ferie eller når Mats holder sin yngste i hånden, og det fylder Amy med ukendte følelser. Når savnet efter pigerne aldrig aftager, når børnene er kede af det og vrede og uforstående. Hvor mændene bevæger sig ind og ud af Amys liv, er Kari og Lulu konstanter; de er hendes livsvidner og på mange måder lige så tætte relationer som barnefædre og kærester. Plambeck fremskriver nuanceret, hvor svært det er at være barn og voksen i en virkelighed af skiftende familier (pigernes marsvin døde af stress efter at være blevet skilsmissemarsvin!). Hvor er hjem, når man bor flere steder? Og hvad kalder man overhovedet hinanden i de nye relationer? I romanen er der plads til at føle sig fremmed over for nye medlemmer af den sammenbragte familie – og til at tvivle på, om man overhovedet har, hvad det kræver at skulle begynde forfra i en ny familie.