'Den klynkende tabermand’ er en yndet figur i skandinavisk litteratur i disse år. Karl Ove Knausgård udleverer pinligt oprigtigt sig selv og sin afmagt i ”Min kamp”, Jesper Wung-Sung skriver i romanen ”Men” om to mænd, der går i hundene på Langeland, og i Lars Frosts ”Kongskilde NS 5100” er manden blot såmaskine i et moderne matriarkat styret af ambitiøse kvinder.
Allerede de tyske romantikere skildrede i det 18. århundrede manden som andet end traditionelt maskulin: I brevromanen ”Den unge Werthers lidelser” skildrer Goethe den unge mand som dybt følsom og inderlig, og i slutningen af 1800-tallet beskrev den danske forfatter Herman Bang den sanselige mand, som går op i god mad og parfumer. I August Strindbergs drama ”Faderen” fra 1887 udtaler den mandlige hovedperson, at fremtiden tilhører kvinderne.
Vi har samlet en liste over forfattere, som før og nu har skrevet om mænd i alle aldre; de dominerende, de kriseramte, de homoseksuelle, de excentriske, de kvindeelskende, de ensomme, de følsomme, de ulykkeligt forelskede og slapsvansene.
Johan Wolfgang von Goethe var i det 18. århundrede en central figur i den romantiske bevægelse i Tyskland, Sturm und Drang. I denne kreds af digtere blev følsomheden og sanseligheden dyrket – blandt andet i ”Den unge Werthers lidelser” (1774), hvor Werther ender med at tage livet af sig selv på grund af ulykkelig kærlighed til Lotte. Vi følger hele dramaet igennem alle de inderlige breve, som Werther skriver med lidenskab til sine venner og til sin Lotte. Som oftest i Goethes værker er den mandlige hovedperson hverken maskulin eller handlekraftig og har svært ved at forene sit indre følelsesliv med den ydre virkelighed og borgerlige tilværelse. Werthers selvmord dannede præcedens i samtidens borgerlige samfund i Tyskland, og en stribe af unge ulykkeligt forelskede mænd fulgte Werthers eksempel og skød sig en kugle for panden.
Strindberg interesserede sig i skuespillet ”Faderen” (1887) for forholdet mellem mand og kvinde. Stykket handler om ægteskabet mellem ‘ritmesteren’ og hans kone Laura, som manipulerende får sin mand drevet helt ud i afmægtig galskab – blandt andet ved at insinuere over for ham, at han måske ikke er far til deres fælles barn. Det er blevet sagt om Strindberg, at han forudså kvindens magtovertagelse, og i en af de sidste scener må ritmesteren da også opgivende sige til sin kone: ”Mænd har ingen børn – kun kvinder har børn. Derfor er fremtiden deres.”
Den danske forfatter Herman Bang skrev sine romaner og noveller i slutningen af det 19. århundrede, en tid hvor der blev sat spørgsmålstegn ved familieforhold og kønsroller. Som et af Det moderne gennembruds litterære frontfigurer skrev Bang blandt andet om de excentriske mænd i storbyen, der lod sig beruse af luksuøst interiør, smukt tøj og damernes parfume – som f.eks. tjeneren ”Franz Pander” i novellen af samme navn, der trøstespiser af den overdådige mad i stedet for at erkende sit homoseksuelle begær.
Hemingways mænd befinder sig i et limbo mellem på den ene side modstanden mod det pæne borgerlige liv og på den anden side meningsløsheden. Af den grund skildres kærligheden i hans forfatterskab som noget, der aldrig kan realiseres – udelukkende som seksuelle affærer mellem mænd og kvinder. Hemingways tidlige forfatterskab er påvirket af de brølende 20’ere – en periode, der var præget af optimisme, løssluppenhed og individualisme og ikke mindst de gamle værdiers forfald i kølvandet på Første Verdenskrig.
Tom Kristensens mest berømte værk ”Hærværk” (1930) skildrer en mands nedtur. I forsøget på at flygte fra tomheden og meningsløsheden i sit ægteskab og i sit arbejde som litteraturanmelder på Dagbladet drukner hovedpersonen Ole Jastrau – Jazz – sig selv i alkohol på det lokale værtshus og søger tilflugt hos forskellige løse kvindebekendtskaber. ”Jazz” er et udtræk af tidens fokus på individualitet, frihed og gamle sæders forfald, men hovedpersonen demonstrerer samtidig bagsiden af medaljen: Moderniteten betyder også en gabende tomhed, som individet på egen hånd må forholde sig til.
De fleste kender Ole Lund Kirkegaards børnebøger ”Orla Frøsnapper”, ”Gummi-Tarzan”, ”Hodja fra Pjort” og ”Lille Virgil”. I disse bøger skildres drengelivet som et frit og fantasifuldt rum med drager og flyvende tæpper. Men også med kravet om at være dreng på en bestemt måde, som når Ivans far insisterer på, at Ivan kan klare sine problemer ved at holde op med at være en slapsvans og i stedet opføre sig lidt mere som Tarzan.
”Kongskilde NS 5100” er titlen på Lars Frosts roman fra 2014, men i landbruget er det også navnet på en såmaskine. Samfundet skildres som et matriarkat af stærke kvinder med mål og ambitioner, mens mændene ikke kan finde ud af meget andet end at sprede deres – nå ja – sæd i vilkårlig retning. Det er et tema, som allerede fandt vej ind i Frosts forfatterskab med udgivelsen ”Smukke biler efter krigen” i 2004. Her rejser hovedpersonen Lasse til Island og må efter et uheldigt møde med en kold gletsjerflod have hjælp fra et par handlekraftige og driftige lesbiske kvinder.
Forholdet mellem far og søn er et yndet tema i Jens Blendstrups bøger. I gennembrudsromanen ”Gud taler ud” fra 2004 lægger Blendstrup et selvbiografisk snit. Gud er Uffe Blendstrup, Jens Blendstrups far, som er alkoholiker og indimellem også en tyran. Det anspændte forhold mellem far og søn går igen i ”Bombaygryde” fra 2010, hvor faren Uff beordrer den jordbundne søn Leif af sted for at aftjene værnepligt i Bornholms Værn.
En velkendt figur i Jesper Wung-Sungs forfatterskab er manden i alle hans faser – fra barn til voksen. I både hans novellesamlinger og romaner udforskes den maskuline figur i de forskellige provinsielle miljøer: på fodboldbanen, på grillbaren, på havnen og i villakvarteret. I romanen ”Men” fra 2014 portrætteres venskabet mellem to kriseramte mænd, som af forskellige årsager er ved at gå i hundene.
I 2014 udgav forfatter og dramatiker Claus Beck-Nielsen romanen ”Den endeløse sommer” under sit nyeste alias, Madame Nielsen. Ligesom forfatteren med sin navneændring har skiftet sit sædvanlige mandlige køn ud med det kvindelige, er fortællerstemmen i romanen forankret i en ubestemmelig identitet mellem en ung dreng og en ældre kvinde. Undersøgelse af identitet er et genkommende projekt i Claus Beck-Nielsens virke som kunstner – ikke kun som forfatter, men også som performancekunstner i f.eks. iscenesættelsen af hans egen begravelse i 2010.
”Kærlighedens veje og vildveje” (2009) er en omskrivning af Suzanne Brøggers essaysamling fra 1975 af samme navn. På forsiden ses Llambías i det samme antræk som Suzanne Brøgger på forsiden af sin udgave – i hat, pels og slør. Udover stykker af ny original tekst er meget tekst fra Brøggers udgivelse bevaret med den ændring, at kønnene han/hun er skiftet ud med deres modsætning. En forholdsvis lille forandring ændrer teksten markant og stiller spørgsmål til, hvordan situationer og udsigelser ændrer sig alt efter køn.
Norske Tomas Espedal skildrer mænd i kriser, efter at de er blevet forladt af kvinder – mødre, kærester og døtre. I ”Mod kunsten” (2009) står en mand pludselig med ansvaret for hverdagen og for en datter, efter både hans mor og hans kone er gået bort. I ”Mod naturen” (2011) får den mandlige hovedperson sig en akut midtvejskrise, da han i spejlet får øje på, hvor gammel han er ved at blive, og han indleder et forhold til en meget yngre kvinde. I ”Bergeners” (2013) udløses krisen, da hovedpersonens datter flytter hjemmefra, og han desuden bliver forladt af sin kæreste.
Nordmanden slog for alvor igennem med sit store selvbiografiske seksbindsværk ”Min kamp” (2009-2011), hvor han med tåkrummende oprigtighed udpensler sit liv i detaljer og undersøger alle de roller, som han i løbet af livet tager på sig som mand: som søn, som barnebarn, som bror, som kæreste, som far og som forfatter. Knausgård er ikke bleg for at skildre sig selv som en mand, der hungrer efter anerkendelse – som en klynkende tabermand, der kæmper med at udfylde alle sine manderoller i en moderne virkelighed, hvor disse roller netop er ved at blive redefineret.
I Josefine Klougarts roman ”Hallerne” fra 2011 reproduceres det stereotype forhold mellem mand og kvinde: manden som den givende, handlende og dominerende, og kvinden som den modtagende, passive og dominerede. Her er ingen ’velfærdsstatens tabermand’, som så mange andre forfattere i øjeblikket ynder at skrive frem i dansk litteratur, men en mand, der tværtimod fylder alt i kvindens tomme haller.
I ”Månesten. Drengen der aldrig var til” (2014) skildrer den islandske forfatter Sjón tiden i 1918, hvor den spanske syge hærgede Reykjavik. Vi følger den 16-årige hovedperson Månesten, som ved at prostituere sig selv til ældre mænd samtidig udforsker sin egen seksualitet. Hans seksuelle opdagelse er forbundet med store risici – ikke blot fordi han kan blive smittet med den spanske syge, men også fordi homoseksualitet var stærkt tabuiseret i det islandske samfund på denne tid.
Thomas Korsgaards bog "Snydt ud af næsen" fra 2024 er en novellekreds bestående af 16 noveller som finder sted i en - for læsere af trilogien om Tue - velkendt egn. Det er i høj grad en fortælling om drenge og fædre. Og om at være “snydt ud af næsen” på sine forældre på godt og ondt i et lille lokalsamfund, hvor alle kender alle.