kollage med kanonforfattere
Foto: kollage med billeder fra Wikimedia Commons

Kanon 2025

redaktionen, 2025.
Top image group
kollage med kanonforfattere
Foto: kollage med billeder fra Wikimedia Commons

Den nye litteraturkanon, Kanon 2025, er en opdatering af den fælles, litterære referenceramme. Danskfaget er et kulturbærende og dannende fag i gymnasiet, og den kanoniserede litteratur er den, vi peger på som den, vi står på skuldrene af, og som er vigtig at kende for at forstå, hvem vi er. Den er en hjørnesten i vores kulturelle DNA. Hvad er England uden Shakespeare eller Italien uden Dante?

Kanon 2025 består af en kort, obligatorisk liste og en længere liste, som dansklærerne kan vælge ud fra. På den obligatoriske liste står syv forfattere: Ludvig Holberg, H.C. Andersen, Søren Kierkegaard, Henrik Pontoppidan, Karen Blixen, Tove Ditlevsen og Inger Christensen.

Fra den længere bruttoliste skal der vælges 12 ud af følgende 31:

"Rigsfællesskabets mundtlige traditioner, herunder folkeviser, folkeeventyr, sagn, myter og kvad fra Danmark, Grønland og Færøerne" har fået sin egen kategori. Det samme har de islandske sagaer. De sidste 28 er forfattere, fra Barokken til Yahya Hassan:

Leonora Christina Ulfeldt, Thomas Kingo, Charlotta Dorothea Biehl,  Johannes Ewald og Thomasine Gyllembourg.

Steen Steensen Blicher, N.F.S. Grundtvig, Henrik Ibsen, Mathilde Fibiger, Amalie Skram, J.P. Jacobsen, Herman Bang, Selma Lagerlöf, Marie Bregendahl, Martin Andersen Nexø, Karin Michaëlis, Johannes V. Jensen og Edith Södergran.

Tom Kristensen, William Heinesen, Hans Lynge og Peter Seeberg. Klaus Rifbjerg, Vita Andersen, Henrik Nordbrandt, Dan Turèll, Michael Strunge, Pia Juul, og endelig, Yahya Hassan.

 

Kanon 2025 erstatter den tidligere kanon fra 2004, som bestod af 14 obligatoriske forfattere og genren folkeviser. Tilbage i 2004 var der kritik af kanonens manglende flerstemmighed og repræsentation af kvinder, idet kun én kvinde, Karen Blixen, stod på listen.

Artikel type
News Item

Ludvig Holberg (1684–1754)

Foto: Wikimedia Commons
”Folk i Herredet siger vel, at Jeppe drikker, men de siger ikke, hvorfor Jeppe drikker”
Jeppe på bjerget, s. 9

Holberg er oplysningens tænker, og med ham begynder den danske fiktionslitteraturs historie. Forfatterskabet er del af den fælles norsk-danske kulturarv og foregriber moderne debatter om styreformer, kønsroller og forholdet mellem videnskab og religion. Holberg er pioner, både hvad angår dramatik og prosa. Hans visdom, evne til at tænke, hans humor og selvindsigt gør ham moderne, og han bruger sit vid og sin skarpe kritiske sans til at håndtere menneskelig dårskab, autoritetstro og selvhøjtidelighed. Han har præget sproget og skabt scener, der er blevet kulturarv, som når Jeppe i baronens seng spørger, om han drømmer eller er vågen.

Videoklip

KLASSISK DANSK: Ludvig Holberg - Komedie & Oplysning. Produceret af Greve Bibliotek og Forfatterweb, december 2025. 

Læs forfatterportrættet af Ludvig Holberg

H.C. Andersen (1805–1875)

Foto: Wikimedia Commons
"… svulm Hierte saa du sprænges! - Ha, svulstig Nar!"
Dagbøger, bd1, 1971, 19.9, 1825, s. 3.

H.C. Andersen er en af verdenslitteraturens største forfattere på højde med William Shakespeare og Franz Kafka. Hans sans for det danske sprog er uovertruffen. Det er især hans eventyr, der har gjort ham kendt verden over, men forfatterskabet omfatter stort set alle genrer: romaner, digte, skuespil, selvbiografier og rejseskildringer. Overalt rummer det indsigt, vilde følelser, alvor og en sprælsk humor. Han taler lige ind i vores tid, når han digter om natur, køn, teknologi, magt, misinformation og moral. Hans fremsynethed overrasker gang på gang, og han har meget at sige om længsel efter forvandling og søgen efter identitet.

Læs forfatterportrættet af H.C. Andersen

Søren Kierkegaard (1813–1855)

Foto: Wikimedia Commons
“At fortvivle over sig, fortvivlet at ville af med sig selv, er Formelen for al Fortvivlelse”
Sygdommen til Døden, s. 136.

Kierkegaards forfatterskab er sprogkunst, hvor form og indhold hænger uløseligt sammen. Han leger med pseudonymer og angriber sine temaer – som tro, eksistens og angst – fra flere perspektiver. Hans stil fornyr filosofien og skaber et dybt personligt, originalt æstetisk univers. Temaerne udvikles via skiftende stemmer, hvis indbyrdes spil engagerer og udfordrer læseren. Alt dette gør Kierkegaard til en uomgængelig figur i dansk litteratur, både som forfatter og filosof. Han er internationalt kendt og anerkendt, og forskere fra hele verden lærer sig dansk for at kunne læse ham på originalsproget.

Læs forfatterportrættet af Søren Kierkegaard

Henrik Pontoppidan (1857–1943)

Foto: Wikimedia Commons
"(…) det arme, forkuede Folk ved sin Havregrød og Vallesøbe, bøjet af Værk, gnavet af Utøj”.
"Vandreren" s. 127.

Henrik Pontoppidan mestrer både romanen og novellen og finder frem til sin egen på én gang dybt ironiske og mildt solidariske fortællerstemme. Han tegner et nuanceret og sammensat billede af Danmark ved overgangen fra 1800- til 1900-tallet, som er præget af den spirende modernitet, opbrud, klasseforskelle og stærke åndelige strømninger. Han skriver med politisk snilde, omtanke og indignation. Pontoppidan interesserer sig for alle samfundslag og bevæger sig frit mellem slot og vrå, by og land, høj og lav. Han karakteriserer sine personer djævelsk præcist, hvilket den tyske forfatter Thomas Mann også beundrede ham for. Man glemmer aldrig hans karaktertegninger.

Læs forfatterportrættet af Henrik Pontoppidan

Karen Blixen (1885–1962)

Foto: Wikimedia Commons
"Ikke paa dit Ansigt, men paa din Maske vil jeg kende dig".
"Syndfloden over Nordeney", Syv Fantastiske Fortællinger, s. 259.

Karen Blixen digter om skæbne og længsel efter frihed. Handlingen i hendes fortællinger udspiller sig som regel i en svunden tid, men tag ikke fejl; hendes menneskesyn er på én gang mytisk og moderne. Værkerne undersøger identitetens grundspørgsmål: "Hvem er jeg?". Hun tematiserer dobbeltheder, hvor mennesker ikke har en fri vilje, men alligevel tager skæbnen i egen hånd. Fortællingerne er ofte båret af både selviscenesættelse, mystik og symbolik, og kvindefrigørelse er et stærkt underliggende tema. Fortællestilen kan virke arkaisk og dybt gådefuld, og hendes prosa har ofte en kompleks flerhed af betydningslag. Hendes verdensberømmelse skyldes hendes evne til at forene idéen om skæbnens tyngde med en suveræn narrativ elegance.

Videoklip

KLASSISK DANSK. Karen Blixen - Skæbne & Fortælling. Forfatterweb & Greve Bibliotek, 2025.

Læs forfatterportrættet af Karen Blixen

Tove Ditlevsen (1917–1976)

Foto: Wikimedia Commons
”Mørk er barndommen, og den vånder sig altid som et lille dyr, der er spærret inde i en kælder og glemt”.
"Det tidlige forår" s. 30.

Tove Ditlevsen skildrer savn, ensomhed og afhængighed direkte og med nådesløs ærlighed. Hendes forfatterskab kredser om fatal eksistentiel afstand, både mellem forældre og børn og mellem elskende. En sørgmodig, humoristisk og rå tone går igen i hendes værker, der også tematiserer psykisk sygdom og afhængighed, både af kærlighed og rusmidler. Hun skriver ofte selvudleverende og tit om misforholdet mellem den, man burde være, og den, man faktisk er. Hendes sproglige enkelhed åbner tilværelsens dybde, en eksistentiel angst og de største følelser. Hun trodser sin tids litterære normer og bliver forfatter på sin helt egen facon.

Videoklip

Tove Ditlevsen: Poesi og socialrealisme. Klassisk Dansk, 2025. 

Læs forfatterportrættet af Tove Ditlevsen

Inger Christensen (1935–2009)

Foto: Erik Petersen
”Et samfund kan være så stenet At alt er en eneste blok Og indbyggermassen så benet At livet er gået i chok”.
Samlede digte s. 207

Inger Christensen kombinerer sproglig præcision med eksistentielt engagement. Hun forener filosofi, naturvidenskab og litterær tradition i en digtning med både emotionel og intellektuel appel. Hun står fast og vakler samtidig – en vidende og tvivlende digter. Hun skriver eksperimenterende systemdigtning, men ikke af fastlagt type. I hendes lyriske værker er der en stærk fornemmelse for orden, klang og sammenhængen mellem sprog og natur. Hun er klimabevidst og civilisationskritisk, og så får hun dansk sprog til at vise sig fra sin smukkeste side. Mange af os kender de vers, hun har skabt f.eks. ”abrikostræerne findes, abrikostræerne findes”. Som oplæser havde hun en magisk virkning på sit publikum. Hendes digte binder os sammen gennem ord, der sætter sig i læseren.

Læs forfatterportrættet af Inger Christensen